Holdet 1hf2 id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Emil Bjerg Kobberup
Hold 2025 id/hf2 (1hf2 id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ultimate og spiludvikling
Titel 2 Volleyball og Team-samarbejde
Titel 3 Stepaerobic og træningsprincipper
Titel 4 Pardans og Sundhed
Titel 5 Skumtennis og opvarmning
Titel 6 Bordtennis og idrætsorganisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ultimate og spiludvikling

Forløb: Ultimate og boldspilsteori

Lektioner: 6

Forløbet har til formål at lære eleven spillet ultimate og dets facetter samt grundlæggende boldspilsteori. Eleven forventes efter forløbet at kunne indgå i træningsøvelser og kampsituationer i relation til ultimate.  


Læringsmål:

Eleven forventes, i praksis, at kunne:

- Forståelse og beherskelse af baghåndskast, forhåndskast samt hammerkast på en mindre distance og rimelig præcision.    

- Være i stand til at gribe via pandekagegrebet og pincetgrebet i både træningsøvelser og i kampsituationer.  

- Være i stand til at lave et cut, hvor både retningsskiftet og temposkiftet er tydeligt.

- Være i stand til at kunne pivotere i både træningsøvelser og i kampsituationer.

- Have taktisk forståelse for ultimate i relation til rumforståelse, spilbarhed, dybe og brede løb. Herunder skal eleven ligeledes have kendskab til stacking og sidelinjebølge.

- Have forståelse for spillets faser; Grundspil/ possession, forsvar og angreb

- Have kendskab og forståelse for de basale regler i Ultimate, som eksempelvis afstandskrav på 3 meter, tidsbegrænsning på 10 sekunder og at man ikke må løbe/ gå med disken.


Eleven forventes, teoretisk, at kunne:


- Have kendskab til spilhjulet og hvorledes dette kan være med til at ændre et spils formål eller dynamik via ændringer. Herunder skal eleven være i stand til at reflektere over egne ændringer i spillet og hvilken betydning disse har.

- Have kendskab til begrebet kaosspil.

- Have forståelse for egne og medspilleres kompetencer samt begrænsninger i relation til træningsøvelser og kampsituationer.


Litteratur:


- "Boldbasis" fra Idræt C – teori i praksis, Estrup et al, 1. udgave (2005), Systime, s. 83-85 samt s. 75. I jeres Idræt C kompendium: Side 3-6.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Volleyball og Team-samarbejde

Forløb: Ultimate og boldspilsteori

Lektioner: 6

Forløbet har til formål at lære eleven spillet volleyball og dets facetter samt teori og team-samarbejde. Eleven forventes efter forløbet at kunne indgå i træningsøvelser og kampsituationer i relation til volleyball. Der er i undervisningen blevet spillet med en fremskudt 6'er. Eleverne har i undervisningen prøvet både mindre småspil, samt fuldbanespil.   


Læringsmål:

Eleven forventes, i praksis, at kunne:

- Beherske et baggerslag til sådan en grad, at der efterfølgende kan spilles videre på afleveringen.  

- Beherske et fingerslag til sådan en grad, at der efterfølgende kan smashes/ angribes på afleveringen.

- Beherske et smash m. et tofodsafsæt i varierende højder.

- Beherske en under- eller overhåndserv, som rammer modstanderens banehalvdel.

- Have kendskab og forståelse for de basale regler i volleyball, som eksempelvis rotationsprincipper, antallet af afleveringer før bolden skal returneres til modstanderen, mm.


Eleven forventes, teoretisk, at kunne:

- Have kendskab til begreberne; formelle og uformelle roller, synergieffekt, Ringlemanneffekt, kohæsion, holdtyper og hieraki samt gruppedynamikker.

- Have forståelse for egne og medspilleres kompetencer samt begrænsninger i relation til træningsøvelser og kampsituationer.


Litteratur:


- "B  for bedre idræt  – Team og udvikling, Gyldendal, s. 156-166. I jeres Idræt C kompendium: Side 35-45.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Stepaerobic og træningsprincipper

Forløb: Stepaerobic og træningsprincipper

Lektioner: 6

Forløbet har til formål at lære eleven basale trin i stepaerobic, for at eleven slutteligt skal kunne lave sine egen stepaerobic-serie. Eleverne har i undervisningen prøvet både enkelte trin, dele af en stepaerobic-serie samt en fuld stepaerobicserie.    


Læringsmål:

Eleven forventes, i praksis, at kunne:

- Udføre forskellige trin seperat, i mindre dele og som en del af en fuld stepaerobic-serie.

- Koordinere ben og arme sammen

- Koordinere trin i takt med andre gruppemedlemmer.

- Udføre trinene i takt til musikken.

- Have forståelse for musikkens betydning for tempo (BPM)

- Have kendskab og forståelse for betydning af højden på stepbænken.


Eleven forventes, teoretisk, at kunne:

- Definere kondital og fortælle om konditallets begrænsninger. Ligesom eleven skal kunne kende til forskellige typer af muskeltræning, forskellene mellem aerob- og anaerob træning, hvordan man restituerer ift. begrebet superkompensation og kende til forskellige træningsværktøjer i forbindelse med muskeltræning (sæt, repetitioner, belastning og pause)


Litteratur:


- "Idræt C  - Teori i praksis.  Systime, s. 42-44, 96-104, 106-112. I jeres Idræt C kompendium: Side 7-18 og 18-26.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Pardans og Sundhed

Forløb: Pardans og sundhed

Lektioner: 6

Forløbet har til formål at lære eleven at kunne danse henholdsvis cha-cha-cha og vals. Eleverne er i undervisningen blevet introduceret til enkel trin, mindre sekvenser med flere trin og har selv arbejdet med en fuld dansesekvens.  


Læringsmål:

Eleven forventes, i praksis, at kunne:

- Udføre forskellige trin seperat, i mindre dele og som en del af en fuld danseserie.

- Koordinere trin i takt med andre gruppemedlemmer.

- Have forståelse for musikkens 'takt og tone', altså kropsholdning, placering af fødder og generelt kropsudtryk.

- Udføre trinene i takt til musikken.

- Have forståelse for musikkens betydning for tempo (BPM).


Eleven forventes, teoretisk, at kunne:

- Definere KRAM-faktoerne og forklare hvordan disse påvirker den generelle sundhedstilstand.

- Forklare hvordan sundhedsbegrebet har udviklet sig over årene og hvordan dettes hænger sammen med kropskultur.


Litteratur:


Grundbog i idræt C - Praksis og Teori. Gyldendal. S. 124-125, 128-134.  Side 26-34 i jeres Idrætskompendium
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skumtennis og opvarmning

Forløb: Skumtennis og opvarmning

Lektioner: 6

Forløbet har til formål at gøre eleven i stand til at spille en skumtennis kamp i relation til forskellige slagtyper, fodarbejde, regler og taktisk forståelse. Der er i forløbet arbejdet  med småspilsøvelser samt fuldbanespil. Eleverne har både spillet single og doublekamp.


Læringsmål:

Eleven forventes, i praksis, at kunne:

- Udføre forskellige slagtyper, herunder for- og baghånd.

- Udføre enten en over- eller underhåndsserv, som rammer i servefeltet ved modstanderen.

- Udføre en flugtning i for- og baghånd.

- Have forståelse for top- og backspin samt kunne udføre dem til en vis grad i træningssekvenser.

- Have forståelse for smash samt kunne udføre dem til en vis grad i kampsekvenser.

- Bevæge sig effektivt i en position, således at der kan returneres til modstander.

- Have en basal viden for taktiske overvejelser i skumtennis.   


Eleven forventes, teoretisk, at kunne:

- Redegøre for betydning af opvarmning og hvilke fysiologiske fordele der er ved opvarmning.


Litteratur:


Grundbog i idræt C - Praksis og Teori. Gyldendal. S.   Side  53-56 i jeres Idrætskompendium
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Bordtennis og idrætsorganisering

Forløb: Bordtennis og idrætsorganisering  

Lektioner: 6

Forløbet har til formål at gøre eleven i stand til at spille en bordtenniskamp i relation til forskellige slagtyper, regler og taktisk forståelse. Der er i forløbet arbejdet med småspilsøvelser samt fuldbanespil. Eleverne har primært spillet single, men har også skiftet bekendskab med double.


Læringsmål:

Eleven forventes, i praksis, at kunne:

- Udføre forskellige slagtyper, herunder for- og baghånd.

- Have forståelse for top- og backspin samt kunne udføre dem til en vis grad i træningssekvenser.

- Have forståelse for prik, kontra og loop samt kunne udføre dem til en vis grad i kampsekvenser.

- Bevæge sig effektivt i en position, således at der kan returneres til modstander.

- Udføre en korrekt serv. Der er spillet med bolden skal slippes den frie hånd, således den kan ses af modstander. Der er ikke arbejdet med hvor meget/ hvor højt den skal slippes.


Eleven forventes, teoretisk, at kunne:

- Redegøre for hvilke typer af organisering af idrætter vi har i Danmark.

- Redegøre for danskernes motionsvaner

- Hvordan muligheder og motiver påvirker disse motionsvaner.


Litteratur:


Idræt C - Teori i praksis. Systime, side. 7-13. S.  46-52 i jeres Idrætskompendium



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer