|
Titel
7
|
Gennembrudslitteratur (værk)
DET MODERNE GENNEMBRUD:
Dette forløb er en fortsættelse af klassens DHO forløb, som netop også tog udgangspunkt i Det moderne gennembrud.
I et forløb om Det moderne gennembrud præsenteres klassen for Georg Brandes’ berømte forelæsninger, Henrik Pontoppidans naturalistiske noveller med fokus på kritik af kirken og forholdene for de lavest stillede i samfundet, Amalie Skram med fokus på kritik af kirken og datidens mande- og kvinderolle (herunder: Sædelighedsfejden), Herman Bangs noveller med fokus på impressionistisk skrivestil og ’de stille eksistenser’ – og Ibsens naturalistiske drama med fokus på kritik af datidens mande- og kvinderolle.
Klassen arbejder dertil kort med billedanalyse, herunder mande- og kvinderoller, farver, symboler og ismer (realisme, naturalisme og impressionisme). Billedanalysen fungerer som perspektivering, hvor der sættes fokus på ligheder og forskelle stilarter imellem (skrive- og malerstil). Desuden perspektiveres der løbende til nutidige tekster af forskellig art.
Forløbet har ydermere fokus på skriftlighed, idet arbejdet med teksterne suppleres af mindre skriveøvelser for at støtte elevernes skriveevner (med særligt fokus på naturalistisk og impressionistisk skrivestil). Som en del af forløbet udarbejder eleverne desuden en analyserende artikel om Pontoppidans "Muldskud" (1889).
Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Kernestof:
- norske tekster på originalsprog
- tekster fra 1800-tallet, herunder naturalisme
- Kanonforfattere: Herman Bang og Henrik Pontoppidan.
Materiale:
- Uddrag af Henrik Pontoppidans noveller ”Ane-Mette” (oprindeligt 1887, tilpasset nudansk retstavning 1950) og ”Muldskud” (1889)
- Uddrag af Amalie Skrams ”Constance Ring” (1885).
- Uddrag af Amalie Skrams ”Lucie” (1888) på norsk.
- Uddrag af Herman Bangs ”Pernille” (1883) og ”Foran Alteret” (1887) i dennes fulde længde.
- Uddrag af Henrik Ibsen ”Et Dukkehjem” (1879), 3. akt. på norsk samt filmatisering deraf fra DRK (værk)
- Malerier: Erik Henningsens ”Barnemordet” (1886), Bertha Wegmanns ”Portræt af Jeanna Bauck”, (1881), Christoffer-Wilhelm Eckersbergs ”Bella og Hanna. M.K. Nathansons ældste døtre”, Theodor Phillipsens “Lange skygger. Kvæg på saltholm” (ca. 1890) og Claude Monets “Indtryk. Solopgang” (1872).
- Kapitel ”Det moderne gennembrug: Ud med gud” i ”Brug Litteraturhistorien”, side 101-127 af Mimi Sørensen og Mads Rangvid.
- Uddrag af Georg Brandes’ ”Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur” i ”Litteraturens Huse” af Johannes Fibiger m.fl., side 194-195.
- ”Henrik Pontoppidan og den sociale indignation” (side 16), ”Herman Bang og de stille eksistenser” (side 17), ”Sædelighedsfejden (side 37-41) og ”Det naturalistiske drama” (side 45-53) i ”Det moderne gennembrud #MeToo” (2019) af Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose.
Supplerende materiale: Eget handout om realisme, naturalisme og impressionisme.
DET FOLKELIGE GENNEMBRUD:
Formålet med dette forløb er at opbygge elevernes kendskab til den litteraturhistoriske periode Det folkelige gennembrud og til et udvalg af periodens kendte forfattere. Der arbejdes med at udvikle elevernes evne til at læse ’historisk’, dvs. at se sammenhæng mellem værk, forfatter og samtid, således at de igennem analyse og fortolkning kan placere værker litteraturhistorisk. Dertil trænes elevernes litteraturhistoriske overblik løbende, idet der – med fokus på begreber såsom socialengageret litteratur, social indignation og realisme – arbejdes med ligheder og forskelle perioder imellem.
Klassen præsenteres indledningsvist for Jeppe Aakjærs ’Jens Vejmand’ (1905) som et eksemplarisk stykke litteratur, der fremskriver hverdagsmennesket som helt. Dernæst arbejdes der med Martin Andersen Nexøs novelle ’Ulven og fårene’ (1905) og uddrag af hovedværket ’Pelle Erobreren’ (1906-1910), hvor der sættes fokus på begreber som kapitalist, proletar (arbejder), solidaritet, sammenhold og klassebevidsthed. For at få en større indsigt i – og forståelse for – Pelles liv og udfordringer arbejdes der desuden med Bille Augusts filmatisering ’Pelle Erobreren’ (1987).
Som en del af forløbet bearbejdes også uddrag af Johannes V. Jensens rejseberetning ’Arbejderen’ (1906) og digtet ’Paa Memphis Station’ (1906) med fokus på forfatterens fascination af den darwinistiske evolutionsteori samt hyldest til den moderne verden. Ydermere perspektiveres der til malerierne ’Sat ud’ (1892) og ’En agitator’ (1899) af Erik Henningsen.
Afslutningsvist rettes blikket mod mellemkrigstidens litteratur, hvor der sættes fokus på den begyndende modernisme, realisme og ekspressionisme i arbejdet med Rudolf Broby-Johansens digt ”Bordelpige dræber ufødt” (1922) og Tom Kristensens digt ”Det blomstrende slagsmål” (1920).
Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Kernestof:
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- kanonforfatter: Martin Andersen Nexø
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Materiale:
- Introduktionsvideo 15. min, link: https://www.youtube.com/watch?v=ngxjEWEwD0w (litterær og almenhistorisk information) (sidst tilgået 14.5.25)
- ’Jens Vejmand’ (1905) af Jeppe Aakjær i Falkenstjerne DANSK LITTERATUR side 329.
- ’Ulven og fårene’ (1915) af Martin Andersen Nexø i Litteraturens Huse side 290-292.
- Uddrag fra Pelle Erobreren, bind 1 (1906-1910) af Marin A. Nexø, del af kap. 1 side 9-21.
- Filmen ’Pelle Erobreren’ (1987) af Bille August (værk)
- Kapitlet ’Industriens århundrede. Starten af 1900-tallet’ i Brug Litteraturhistorien (2014-2017), side 129-143 (heri findes uddrag af ”Pelle Erobreren – Den store kamp” og Johannes V. Jensens ’Arbejderen’ (1906)).
- ’Paa Memphis Station’ (1906) i Falkenstjerne DANSK LITTERATUR side 393-396.
- Remediering af ’Paa Memphis Station’: https://www.youtube.com/watch?v=JPZowDw__zc. (10 min). (14.5.25)
- Malerierne ’Sat ud’ (1892) og ’En agitator’ (1899) af Erik Henningsen.
- Rudolf brody-Johansens ”Bordelpige dræber ufødt” (1922)
- Tom Kristensens ”Det blomstrende slagsmål” (1920).
- Uddrag af kapitlet ’Mellemkrigstiden: oprør og elendighed’ i Brug Litteraturhistorien (2014-2017), side 146-153.
Supplerende materiale: Handout om ’Det folkelige gennembrud’, PowerPoint (oversigt over handlingen i Pelle Erobreren (alle fire bind) og introduktion til Martin A. Nexøs liv og forfatterskab) og et litteraturhistorisk oversigtsspil.
|