Holdet 2022 HIA/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Fjerritslev Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Peter Andreas Vingborg Brun
Hold 2022 HIA/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Danmarks tilblivelse
Titel 2 2. Dansk og europæisk middelalder
Titel 3 Dansk-historieopgaven (DHO)
Titel 4 3. Europæisk ekspansion og tilbagetrækning
Titel 5 4. Oplysning og revolution
Titel 6 5. Nation og demokrati
Titel 7 6. Verdenskrigene
Titel 8 7. Antikkens verden
Titel 9 8. Kold krig
Titel 10 9. Kina - Riget i midten
Titel 11 10. Det "moderne" Danmark
Titel 12 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Danmarks tilblivelse

Forløbet har hovedvægt på perioden ca. 500–1500 og tager udgangspunkt i Danmarks historie.

Forløbet introducerer eleverne til Danmarks tilblivelse som stat gennem vikingetid og tidlig middelalder. Gennem arbejdet med Jellingstenen, Harald Blåtands kristning og de danske ringborge sættes der fokus på skabelsen af et samlet rige og overgangen til kristendommen.

Forløbet kombinerer oplæg, kildeanalyse og visuelle materialer med elevaktiverende øvelser som matrixgrupper og kronologiøvelser. Eleverne træner deres færdigheder i kildeanalyse, arbejder med begreberne fortid og historie og opnår indblik i, hvordan nationale fortællinger konstrueres.

Kernestof
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiefaglige teorier og metoder
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Dansk og europæisk middelalder

Forløbet har hovedvægt på perioden ca. 500–1500.

Forløbet giver eleverne indsigt i den europæiske og danske middelalder med fokus på samfundsstrukturer, religionens betydning og kulturmøder mellem kristne og muslimer. Gennem emner som feudalisme, kristendommens udbredelse, islam, korstogene og bykulturens udvikling arbejder eleverne med både skriftlige kilder og tværfaglige øvelser – fx spillet "Magtens Segl" og øvelsen "Feudale chokoladeknapper".

Forløbet udvides med et fokus på renæssancen og reformationen, hvor begreber som humanisme og kirkekritik behandles gennem både oplæg og kildearbejde med f.eks. Pico della Mirandola Martin Luther. En ekskursion til Jetsmarks Kirke og kalkmalerierne her indgik som konkret historisk møde med middelalderen.

Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dansk-historieopgaven (DHO)

Eleverne skrev dansk-historieopgave (DHO) med udgangspunkt i levevilkårene i slutningen af 1800-tallet. Der kunne skrives enten om leveforholdene på landet (Opgave A) eller i byen (Opgave B).

I historie arbejdede eleverne med en redegørelse for landbo- eller bysamfundet i perioden, med særligt fokus på sociale spændinger og klasseskel. Der blev arbejdet med Henrik Pontoppidans novelle "Idyl" i Opgave A om landbosamfundet, og Herman Bangs reportage "Fattigliv".

Opgaven trænede elevernes evne til at anvende historiefaglige metoder, herunder kildeanalyse, perspektivering og brug af begreber som industrialisering, urbanisering og sociale forhold. Den mundtlige og skriftlige feedback på opgaven blev brugt som afsæt for at forberede eleverne på senere skriftlige opgaver som SRO i 2.g og SRP i 3.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 3. Europæisk ekspansion og tilbagetrækning

Forløbet har hovedvægt på perioden ca. 1500–1900.

Forløbet introducerer eleverne til den europæiske ekspansion fra 1500-tallet og frem med fokus på de økonomiske, politiske og kulturelle motiver og konsekvenser. Gennem arbejdet med portugisisk og spansk ekspansion, merkantilisme, dansk kolonihistorie og senere imperialisme undersøges både drivkræfter og virkninger af koloniseringen.

Et centralt fokuspunkt er mødet mellem europæere og ikke-europæiske samfund. Eleverne arbejder med kilder og diskussioner om kulturmøder, herunder refleksion over historisk erindring i nutiden – fx debatten om statuer og kolonihistorie i det offentlige rum. Forløbet afsluttes med afkoloniseringen i midten af det 20. århundrede og overvejelser om arv og ansvar i efterkoloniale samfund.

Undervisningen veksler mellem oplæg, kildearbejde, øvelser, gruppearbejde og præsentationer, og eleverne træner både historisk overblik, kildekritik og evnen til at diskutere komplekse samfundsforhold i et globalt perspektiv.

Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Historiebrug og -formidling
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 4. Oplysning og revolution

Forløbet har hovedvægt på perioden ca. 1500–1900.

Vi har arbejdet med oplysningstidens samfundsforståelse og dens betydning for udviklingen af den moderne stat. Gennem oplæg, tekster og gruppearbejde introduceres centrale oplysningstænkere og begreber som frihed, fornuft, samfundskontrakt og magtens tredeling.

Herefter undersøges den amerikanske og den franske revolution som eksempler på politiske og sociale omvæltninger, der bygger videre på oplysningens idéer og udfordrer tidligere styreformer. Eleverne arbejder med både kilder og fortolkninger, herunder kongelige proklamationer, revolutionære erklæringer og samtidige beretninger. Forløbet afrundes med Wienerkongressen og den politiske reaktion, som forsøgte at genoprette orden i Europa efter revolutionerne.

Kernestof
- Politiske og sociale revolutioner
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 5. Nation og demokrati

Forløbet har hovedvægt på perioden ca. 1500–1900.

Forløbet introducerer eleverne til begreberne nation, stat og national identitet med afsæt i både klassiske teorier og nutidige debatøvelser, fx indfødsretsprøven. Med udgangspunkt i nationalismens opblomstring i 1800-tallet arbejder eleverne med centrale begivenheder som de slesvigske krige, Ejderpolitikken og det nationale gennembrud i Danmark.

Der arbejdes desuden med kulturens rolle i opbygningen af national identitet gennem kilder fra billedkunst og nationalromantik. Forløbet afrundes med fokus på demokratiets udvikling i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet og elevernes refleksioner over, hvordan nationale og demokratiske forestillinger former samfund – både historisk og i dag.

Kernestof
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 6. Verdenskrigene

Forløbet har hovedvægt på tiden efter ca. 1900. Herudover imødekommes det obligatoriske krav om at undervise i "Holocaust og andre folkedrab" (2022)

Forløbet begynder med det storpolitiske spil i Europa før Første Verdenskrig og de imperialistiske spændinger, som bidrog til krigens udbrud. Eleverne arbejder med begivenheder som Skuddet i Sarajevo, krigens forløb, Versaillesfreden og den russiske revolution. Der arbejdes desuden med mellemkrigstiden, herunder politisk ustabilitet, økonomiske kriser og totalitære bevægelser.

Anden Verdenskrig behandles gennem film, kilder og elevoplæg med fokus på krigens centrale begivenheder og aktører. Forløbet afrundes med Jalta-konferencen og en afsluttende tematisering af Holocaust gennem filmen Night Will Fall, efterfulgt af fælles refleksion.

Kernestof
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 7. Antikkens verden

Forløbet har hovedvægt på tiden før ca. 500.

Forløbet indledes med de tidlige flodkulturer og Hammurabis lov, som eleverne analyserer som udtryk for samfundsorganisering og magt. Derefter arbejdes der med det antikke Grækenland: fra polis-kultur og styreformer i Athen og Sparta til Perserkrigene, borgerkrigene og Alexander den Stores erobringer og hellenismen.

Herefter flyttes fokus til Romerriget, fra monarkiet og republikken til kejsertiden og rigets fald. Centrale emner er de puniske krige, republikens opløsning, kristendommens udbredelse og betydningen af rigets sammenbrud i vest. Undervejs arbejder eleverne med både historiske kilder, film, oplæg og øvelser, og forløbet afsluttes med begrebsopsamling og kronologisk overblik.

Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dagr
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 8. Kold krig

Forløbet har hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Forløbet indledes med en undersøgelse af de politiske spændinger efter 2. verdenskrig og de ideologiske modsætninger mellem USA og Sovjetunionen. Gennem oplæg, kilder og elevaktiviteter undersøges centrale nedslag i den kolde krigs forløb, herunder Berlinkriserne, Koreakrigen, opdelingen af Tyskland, Berlinmurens opførelse og Cubakrisen.

Eleverne arbejder med både kilder, film og øvelser, og der indgår spil og gruppearbejde for at understøtte forståelsen af blokkene og deres politiske og militære systemer. Forløbet afsluttes med fokus på murens fald, Sovjetunionens sammenbrud og den kolde krigs afslutning.

Undervisningen veksler mellem oplæg, kildeanalyse, øvelser, diskussioner og refleksion, og eleverne opnår indsigt i, hvordan ideologi og magtbalance formede verdensordenen i det 20. århundrede.

Kernestof
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 9. Kina - Riget i midten

Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Forløbet indledes med en introduktion til Kinas dynastihistorie og samfundsopbygning gennem tiderne. Herefter undersøges mødet mellem Kina og Vesten, herunder den kinesiske selvforståelse som "Riget i midten" og reaktionerne på europæisk ekspansion og kolonialisme.

Eleverne arbejder med kilder og problemstillinger knyttet til Opiumskrigen og Nanjingtraktaten som udtryk for imperialismens konsekvenser for Kina. Forløbet føres op til nutiden med fokus på Kinas rolle i den globale verden, herunder spændinger og relationer mellem Kina og Vesten i dag.

Undervisningen veksler mellem oplæg, kildeanalyse, diskussion, gruppearbejde og præsentationer. Der lægges vægt på elevernes evne til at identificere og arbejde med historiske problemstillinger.

Kernestof
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 10. Det "moderne" Danmark

Forløbet har hovedvægt på perioden efter ca. 1900 og tager udgangspunkt i Danmarks historie.

Forløbet begynder med en introduktion til det traditionelle samfund og dets værdier, institutioner og sociale opbygning. Der arbejdes med historiske kilder som fx reglementet fra en fattiggård, og eleverne følger derefter den gradvise udvikling mod det moderne samfund. Centrale nedslag er Estrups begrænsede socialpolitik i begyndelsen af 1900-tallet og Steinckes socialreform fra 1933, der baner vejen for det moderne velfærdssamfund.

Eleverne arbejder med både kilder og oplæg, og udviklingen følges videre gennem efterkrigstiden med fokus på opbygningen af velfærdsstaten og diskussioner om dens rolle i dag – herunder spørgsmålet om privat vs. offentlig velfærd.

Kernestof
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiebrug og -formidling
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Opsamling

I slutningen af 3.g blev der gennemført et kronologiforløb, hvor eleverne arbejdede med at indplacere udvalgte emner og begivenheder fra det samlede treårige forløb i en kronologisk sammenhæng.

Der var særligt fokus på brud og kontinuitet i historiske udviklingslinjer samt anvendelse og diskussion af periodiseringsprincipper. I forløbet blev eleverne desuden introduceret til den mundtlige eksamen i historie, herunder opbygningen af et eksamensoplæg og arbejdet med at formulere historiske problemstillinger på baggrund af kildemateriale.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer