Holdet 3a DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Fjerritslev Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anne Sofie Liltorp Justesen
Hold 2023 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Overgange (inkl. værklæsning)
Titel 2 Taler i en terrortid
Titel 3 DHO
Titel 4 Metodelæsning
Titel 5 Romantikken (værk)
Titel 6 Underdanmark (medieværk)
Titel 7 Oplysningstid, Holberg og argumentationsteori
Titel 8 Værklæsning (opgives ikke)
Titel 9 Gennembrudslitteratur I
Titel 10 Gennembrudslitteratur II (værk)
Titel 11 Levende billeder
Titel 12 Eksistentialisme
Titel 13 Nyeste tid (værk)
Titel 14 Materialer (oversigt - opgives ikke)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Overgange (inkl. værklæsning)

Forløbet ’Overgange’ har sit hovedfokus på overgangen fra barn til voksen, herunder tematikkerne slægt, ære og hævn. Igennem et udvalg af forskellige tekster og genrer opøves elevernes evne til at analysere og fortolke litteratur. Samtidig stiftes der bekendtskab med begrebet ’historisk læsning’, da det indledende arbejde med folkeviser også indbefatter en perspektivering til Middelalderen.

Forløbets analyse- og fortolkningsarbejde kobles med mytemotivet (særligt ’Syndefaldsmyten’) som et gennemgående tema for teksterne, ligesom der sættes særligt fokus på analyseparametre såsom tematikker, fortælleforhold og genre.

Ydermere læser eleverne deres først værk ”Den kroniske uskyld” (1958) af Klaus Rifbjerg. Formålet med værklæsningen er, at eleverne stifter bekendtskab med det at læse et værk, og at de samtidig får redskaber til at redegøre for, til at analysere og til (i det små) at fortolke en omfattende skønlitterær tekst. Værklæsningen skal opfattes som forløbets kulmination, hvor eleverne få mulighed for at bringe det lærte i spil på mere selvstændig vis.  Gennemgangen af romanen foregår i mindre grupper ud fra tematiske modsætningsforhold, som lærer og elever i fællesskab har udpeget. Under gruppearbejdet er der ved siden af de tematiske modsætninger fokus på skriftlighed (herunder citatteknik, argumentation og ’den røde tråd’).

Elevoplæggene tager udgangspunkt i følgende tematiske modsætningspar: Loyalitet vs. Forræderi (herunder kærlighed vs. venskab ift. Jalousi), Harmoni vs. disharmoni, uskyld vs. skyld, ungdom/barndom vs. voksenliv, samt det indre vs. det ydre (herunder det åbenlyse vs. det skjulte).

Forløbet evalueres også skriftligt, idet eleverne afvikler tre skriftlige opgaver: 1) De skriver en remedieringsopgave (fra folkevise til nyhedsartikel), 2) de læser artiklen ”Kapitlet, der aldrig kom med” (Politiken) og derudfra skriver de deres bud på et 13. kapitel til ”Den kroniske uskyld” (1958), og 3) de skriver slutteligt deres første analyse- og fortolkningsopgave.

Faglige mål:
- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
- analysere og fortolke fiktive tekster
- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden

Kernestof:
- mindst én folkevise og én tekst af hver af (…) Klaus Rifbjerg
- mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman

Materialer:
- Uddrag fra ”Brug litteraturhistorien” side 12-29, heri folkeviserne ’Germand Gladensvend’ og ’Torbens datter’.
- Pia Juul: "Alle kan ro" (2014)
- Naja Marie Aidt: ”Den blomstrende have” (1993)
- Mytemotiver i dansk litteratur, Systime (2005), s. 11-16
- Klaus Rifbjerg: ”Den kroniske uskyld” (1958)
- Charlotte Weitze: "Villy" (1999) (novelle)
- Anette Hauge Nielsen m.fl. (2014-2017): ”Novellen som genre” i Dansk på ny, Systime i-bog.


Supplerende:
- Eget materiale om folkeviser og genretræk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1. Remediering 30-11-2023
2. Den kroniske uskyld 12-01-2024
3. Analyserende artikel 29-02-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Taler i en terrortid

Formålet med dette forløb er at give eleverne en indføring i retorik med udgangspunkt i taler, som afspejler den tid, vi lever i. Talerne fokuserer helt bestemt på terrorisme. Forløbet er et udpluk af materialet ”Perspektiver i dansk” (Dansklærerforeningens forlag).

Igennem forløbet får eleverne en introduktion til talers opbygning, genrer og funktioner. Ligeledes lærer de, hvordan en taler arbejder på at overbevise sin modtager ved hjælp af forskellige appelformer (etos, logos og patos). Derudover giver forløbet eleverne begreber til at analyse en tales virkemidler i form af figurer, billedskabende sprog og billedsprog.

Forløbet støtter følgende faglige mål:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som muligmodalt
• beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere […] ikke-fiktive tekster i alle medier
• demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Forløbet støtter følgende kernestof:
• fagets sproglige perspektiv
• sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation


Materiale:
- Poul Nyrup Rasmussen: ”Tale ved SID’s kongres” (2001)
- Antoine Leiris: ”I får ikke mit had” (2016)
- Helle Thorning-Schmidt: ”Tale ved mindehøjtidelighed på Østerbro” (2015)
- Lars Løkke Rasmussen: ”Tale ved minegudstjenesten i Vor Frue Kirke" (2011)
- Karl Ove Knausgaard: ”Mit fædreland“ (2011)


Forløbet evalueres skriftligt med en analyserende artikel, der tager udgangspunkt i ovenstående tekst af Knausgaard.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
4: Analyserende artikel 07-04-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO

I et DHO-forløb om Det moderne gennembrud præsenteres klassen for Georg Brandes’ berømte forelæsninger, Henrik Pontoppidans naturalistiske noveller med fokus på kritik af kirken og forholdene for de lavest stillede i samfundet og Herman Bangs reportageskrivning.

Klassen arbejder dertil kort med billedanalyse, herunder mande- og kvinderoller, farver, symboler og ismer (realisme, naturalisme og impressionisme). Billedanalysen fungerer som perspektivering, hvor der sættes fokus på ligheder og forskelle stilarter imellem (skrive- og malerstil). Forløbet udvides med et større fokus på køn i 3.g.
Evalueringen sker både skriftligt og mundtligt i arbejdet med dansk-historie-opgaven, hvor eleverne også undervises i skriftlig fremstilling, opsætning af større skriftlige opgaver, formidlingsbevidsthed og relevant anvendelse af danskfaglige begreber og metoder.

Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Kernestof:
- norske tekster på originalsprog
- tekster fra 1800-tallet, herunder naturalisme
- Kanonforfattere: Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

Materiale:
- Uddrag af Henrik Pontoppidans noveller ”Ane-Mette” (oprindeligt 1887, tilpasset nudansk retstavning 1950)
- Herman Bang: ”Fattigliv” (1880).
- Henrik Pontoppidans novelle ”Idyl” (1890)

- Malerier: Erik Henningsens ”Barnemordet” (1886), Bertha Wegmanns ”Portræt af Jeanna Bauck”, (1881), Christoffer-Wilhelm Eckersbergs ”Bella og Hanna. M.K. Nathansons ældste døtre”, Theodor Phillipsens “Lange skygger. Kvæg på saltholm” (ca. 1890) og Claude Monets “Indtryk. Solopgang” (1872).
- Kapitel ”Det moderne gennembrug: Ud med gud” i ”Brug Litteraturhistorien”, side 101-127 af Mimi Sørensen og Mads Rangvid.
- Uddrag af Georg Brandes’ ”Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur” i ”Litteraturens Huse” af Johannes Fibiger m.fl., side 194-195.
- ”Henrik Pontoppidan og den sociale indignation” (side 16), ”Herman Bang og de stille eksistenser” (side 17), ”Sædelighedsfejden" (side 37-41)
Supplerende materiale: Eget handout om realisme, naturalisme og impressionisme.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DHO 30-05-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Metodelæsning

Formål: At give eleverne forståelse for, at man kan analysere og fortolke tekster med forskellige metoder, og herved få forskellige analyseresultater. Metodelæsningen tager udgangspunkt i følgende litterære metoder: Psykoanalytisk, nykritisk, strukturalistisk, socialhistorisk og ideologikritisk, biografisk og læserorienteret metode.

For at udvikle elevernes evne til at analysere skønlitterære tekster arbejdes der ligeledes med definition og anvendelse af analytiske redskaber såsom: Motiv, miljø, tid, personkarakteristik, komposition, fortælleteknik, fremstillingsformer, sproglige billeder, ordvalg, sætningsopbygning og tematikker.

Til forløbet knyttes en skriftlig aflevering i form af en analyserende artikel, der netop lægger op til at eleverne selvstændigt bringer de danskfaglige begreber i spil.

Faglige mål:
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og
argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Materiale:
- Grundbogen 'Håndbog til dansk, side 38-67 + 87-99
- ”Kødet” af Astrid Saalbach fra novellesamlingen 'Månens ansigt' (1985)
- ”Som englene flyver” af Naja Marie Aidt fra novellesamlingen 'Vandmærket' (1993)
- ”Aldrig udelt smuk, aldrig udelt hæslig” (29.2.2008), interview med Naja Marie Aidt fra Politiken, link: https://politiken.dk/kultur/art5425222/Interview-Aldrig-udelt-smuk-aldrig-udelt-hæslig (sidst tilgået 8.8.24)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1. Analyserende artikel 18-09-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romantikken (værk)

Med dette forløb introduceres eleverne for romantikken med primært fokus på universalromantikken, nationalromantikken, den poetiske realisme, romantismen – og et mindre fokus på biedermeier og nyplatonismen.

Som indledning til forløbet arbejdes der med DR2-programmet ”1800-tallet på vrangen (1): Guld, hor og romantik” (2007). Dernæst rettes blikkes mod Staffeldts ”Indvielsen” (1804) og derefter Oehlenschlägers ”Guldhornene” for at tydeliggøre romantikkens to grene: den splittede romantik (nyplatonismen) og den harmoniske universalromantik. Med et efterfølgende fokus på nationalromantikken (og med et perspektiv mod nutidens litteratur) læses og analyseres Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land” (1819), Michael Falchs ”I et land uden høje bjerge” (1986), LOCs ”Du gør mig” (2006) og Nik og Jays ”Vi vandt i dag” (2012).

Herefter indledes et værklæsningsforløb med udgangspunkt i St.St. Blichers ”Hosekræmmeren” (1829), hvor der stiftes bekendtskab med den poetiske realisme. Eleverne arbejder i lærerbestemte grupper ud fra følgende: kærligheds- og trekantsmotivet, kvindesynet og det kvindelige oprør, manderollen og mandesynet, natur – handling – personskildring, den passive tilskuer/fortællerrollen og litteraturhistorisk kontekst/Steen Steensen Blicher. Gruppearbejdet afsluttes med fremlæggelser på klassen. Klassen introduceres slutteligt for romantismen med udgangspunkt i Emil Aarestrups ”Angst” (1838) og H.C. Andersens ”Skyggen” (1847).


Faglige mål:
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
- tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra romantik og romantisme
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder – litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- Kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, St. St. Blicher, H. C. Andersen.


Materiale:
- Staffeldt: ”Indvielsen” (1804)
- Oehlenschläger: ”Guldhornene” (1802)
- Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land” (1819)
- Michael Falch: ”I et land uden høje bjerge” (1986)
- LOC: ”Du gør mig” (2006)
- Nik og Jay: ”Vi vandt i dag” (2012)
- St. St. Blicher: ”Hosekræmmeren” (1829) (værklæsning)
- Emil Aarestrup: ”Angst” (1838)
- H.C. Andersen: ”Skyggen” (1847)
- Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens Veje (2004-2007), s. 142-166.
- Sørensen, Mimi og Rangvid, Mads: Uddrag af Brug Litteraturhistorien (2014-2017), s. 62, 64-65, 67.

Supplerende stof:
- ”1800-tallet på vrangen (1): Guld, hor og romantik”, DR2, 2007. Link: https://www.dr.dk/tv/se/18-tallet-pa-vrangen/1800-tallet-pa-vrangen-3/18-tallet-pa-vrangen-1-8#!/00:17
- C.W. Eckersbergs maleri ”Bombardementet af København” (1807).
- Filmatiseringen Cecilia af ”Hosekræmmeren”, DR1, 1991, tilgået via CFU.
- Handouts (eget materiale)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2. Analyserende artikel 26-10-2024
3. Debatterende artikel 20-11-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Underdanmark (medieværk)

Igennem analyse af podcasts (lydfortællinger), meningsjournalistik, et romanuddrag (autofiktion), dokumentarfilm og et enkelt digt søger klassen en definition af Danmarks skyggesider og ’livet på kanten’. Forløbet er præget af nyere tekster, der bryder med diverse genrekonventioner (hybridgenrer), hvorfor genre og fortælleforhold sættes i fokus i analyse- og fortolkningsopgaver.

I analysen af podcast har eleverne arbejdet med dramaturgi, stemmer og lyde som overordnede analysekategorier, imens de i analysen af romanen har haft fokus på genre, fortælleforhold, fremstilling af personlige relationer og miljøbeskrivelser. I analysen af dokumentaren er der arbejder med tre udvalgte genretyper: den dybdeborende, observerende og deltagende dokumentar, alt imens der i værk- og citatanalyser er fokuseret på: faktakoder (autenticitetsmarkører), fiktionskoder (herunder basale filmiske virkemidler), receptionsmåder og dokumentariske fortælleformer.

Nærværende forløbs alment dannende perspektiv udgøres af, at eleverne igennem arbejdet med forskellige danskfaglige tekster får kendskab til ’Underdanmark’ og udvikler evnen til at kunne tage stilling og vurdere den information, de støder på. Det skal udvikle deres kritisk-analytiske sans og deres evne til at kunne karakterisere samspillet mellem tekst, kultur og samfund, så de med en nuanceret faglighed påny kan indgå i vores demokratiske samfund.

Til forløbet knyttes to skriftlige afleveringer: For det første arbejdes der med to artikler, der begge sætter fokus på det danske velfærdssamfund og begrebet ’Underdanmark’ (meningsjournalistik). Disse bliver efterfølgende grundlag for en debatterende artikel med fokus på det at diskutere/debattere på skrift. Dernæst arbejdes der med et uddrag af Morten Papes roman "Planen" (2015), som fører eleverne nærmere Danmarks ’skyggesider’ – her med særligt fokus på ghettomiljøer.

Faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
Det er målet at styrke elevernes evne til at anvende de danskfaglige begreber/analyseværktøjer, som eleverne kender fra almen tekstanalyse på tværs af genrerne. Ved at analysere eksempelvis lydfortællingernes stemmer, ekspliciteres det auditivt for eleverne, hvordan fortælleforhold kommer til udtryk og kan ændre sig undervejs i fortællingen – og hvordan man kan tale om dem. Dertil arbejdes der også med at identificere hybridgenrer (blanding af fakta og fiktion) i både romanuddrag, dokumentarer og digte.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Det er målet, at eleverne igennem analyse og fortolkning af flere forskellige genrer bliver bevidste om, hvordan danskfagets ’værktøjskasse(r)’ kan bruges i flere sammenhænge.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

Eleverne arbejder skriftligt med både den debatterende og den analyserende artikel, alt imens deres dokumentaranalyser fremlægges mundtligt, i plenum eller i matrixgrupper.

Kernestof:
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- arbejde med dokumentarfilmen ”Et langsomt mord” (DR2, 2019) som værk.
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Materialer:
- Trine May, Frederik May & Jonatan May: Lydfortællinger (2017), side 1-25.
- Podcasten “Skoleudflugten”, link: https://nordsprak.com/samarbetsprojekt/100-nord/80-ar-inger-skoleudflugten-dansk/ (sidst tilgået 29.4.20)
- Podcasten ”Kan man høre rørene op gennem bygningen”, afsnit 1 af podcasten Et langsomt mord, link: https://www.dr.dk/radio/p1/et-stille-mord/et-stille-mord-1-5 (sidst tilgået 29.4.29)
- Brian Esbensen: ”De velstillede har glemt, at velfærdsstaten er til for dem”, Information, 21. januar (2012).
- Jarl Feyling: ”Velfærdsdanmark bestikker Underdanmark for at få ro”, Information, 17. juni (2017)
- Morten Pape: "Planen" (2015), side 9-18.
- Klip fra serien "De unge mødre" (2016), link: https://www.youtube.com/watch?v=GHPWutDXtg0
- Klip (de første 17 min.) af TV TV TV (afsnittet hedder ”Undersøgende Journalistik”). Kan tilgås på mitcfu.dk.
- Klip fra Bag Facaden: "Bag Facaden – Narko på nettet" (Findes på youtube.dk, link: https://www.youtube.com/watch?v=GEuuJKvsYks)
- Klip fra: Lars Engels: "Historier fra en politistation – detentionen" (findes på dr.dk/bonanza)
- Dokumentaren "Et langsomt mord"  (DR2), link: https://www.dr.dk/drtv/program/et-langsomt-mord_158656 (sidst tilgået 29.4.20)
- Kompendium ”Film-X/Håndbog i filmiske virkemidler” (2003), Skoletjenesten FILM-X, det Danske Filminstitut.
- Udsendelse fra DEADLINE, 3. maj 2020, som introduktion til Yahya Hassan (fra min. 11:28-afslutning): https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-om-yahya-hassan_183466
- Yahya Hassan: ”Ghettoguide” (2013)
- Håndbog til dansk 2015-2017, Systime, kap. 5.2.

Supplerende materialer:
- Eget materiale om fakta, fiktion og hybridgenrer (herunder receptionsmåder og dokumentariske fortælleformer)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
4. Debatterende artikel 09-02-2025
5. Debatterende artikel 18-03-2025
6. Snakkepodcast 23-04-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oplysningstid, Holberg og argumentationsteori

Formålet med dette forløb er at opbygge elevernes kendskab til oplysningstiden, Holberg og hans komedier; at opbygge og træne en litteraturhistorisk tilgang til tekster samt at analysere og fortolke ’Holbergske’ komedier med et særligt fokus på sprog og argumentation. Arbejdet med sprog og argumentation sættes i relation til elevernes egne skriftlige opgaver. Der tales desuden om begrebet ’litteraturhistorisk læsning’ for på denne måde at udbygge elevernes litteraturhistoriske viden fra 1.g og 2.g.

Dette arbejde suppleres af et litteraturhistorisk oversigtsspil, der løbende vendes tilbage til for at skabe et overblik over den danske litteraturhistorie og elevernes pensum. Ydermere fungerer dette forløb som et tilbageblik på Romantikken og elevernes danskhistorieopgave om Det moderne Gennembrud, idet der arbejdes med forskelle/ligheder perioderne imellem (aktion-reaktion).

Der arbejdes med uddrag af ”Jeppe på Bjerget” (1722) samt filmatiseringen af Kaspar Rostrup (1981) som værk. Spørgsmålet om hvorfor Jeppe drikker sættes i perspektiv til nutidige unges alkoholforbrug, idet der slutteligt perspektiveres til en Cult-reklame.

Faglige mål og kernestof:
- analysere og fortolke fiktive tekster (fokus på sprog og argumentation)
- analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
- mangfoldige litterære genrer
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- tekster af kanonforfatter Ludvig Holberg

Materialer:
- ”Oplysningen: fornuftens tidsalder”, I: ”Brug Litteraturhistorien”, Systime, side 70-83
- Reklame for Cult  (ibid).
- ”Epistel 91” af Ludvig Holberg, I: Ludvig Holberg: Værker i tolv Bind: Digteren, Historikeren, Juristen, Vismanden. Bind 11. Rosenkilde & Bagger, 1971.
- ”Drama”, i: ”Dansk på ny” (2014-2017) af Anette Hauge Nielsen m.fl., Dansklærerforeningen, s. 104-105 og 150-162.
- Kaspar Rostrup: "Jeppe på bjerget", 1981 (værk)
- ”4.10 Argumentation”, I: ”Håndbog til dansk”, Systime, i-bog.
Supplerende materialer: Handout (ALJ).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1: Debatterende artikel 09-09-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Værklæsning (opgives ikke)

Formålet med dette forløb er dels at træne eleverne i at læse og dels at indvie dem i den skriftlige genre ’den reflekterende artikel’. Forløbet foregår sideløbende med andre forløb, da læsningen hovedsageligt er en individuel opgave, der giver eleverne mulighed for indflydelse i forhold til valg af værk og tid til faglig fordybelse. På denne måde knyttes læsning af et selvvalgt værk med et skriftlighedsforløb, alt sammen for at give eleverne et indblik i læsningens potentialer og dermed en baggrundsviden, der kan omsættes til skrift. Dette er oplagt, da den reflekterende artikel netop handler om litteratursyn (eksamenssæt 20.5.21), hvilket giver god anledning til, at eleverne i forbindelse med egen værklæsningsproces forholder sig til spørgsmål som ’hvorfor læser vi litteratur’ eller ’hvad kan vi bruge litteratur til’?

Til læseprocessen er der desuden knyttet en mundtlig præsentation, der både retter sig mod elevens læseoplevelse, overvejelser om værkets potentialer og evne til at udvælge og gennemarbejde interessante analyseparametre. Det er en vigtig og nyttig øvelse for eleverne at reflektere over emnet generelt og formidle sin læseoplevelse til andre læsere, der stiller kritiske spørgsmål og på denne måde sætter læsningen i perspektiv. Særligt i denne  sammenhæng er refleksion og samtale af vigtig betydning, da de udgør grundlaget for den afsluttende, reflekterende artikel, hvor besvarelsen bør bæres af et faglig, velbegrundet og nuanceret blik på emnet, hvilket kræver, at eleven udvikler solid refleksionskompetence og øver sig i at formidle tanker og refleksioner, der hæver sig over et personligt niveau.

I opgaveformuleringen til den mundtlig værkpræsentation lægges der vægt på øvelser, der kan stimulere elevernes refleksionskompetence (i forhold til værkets potentiale såvel som udvalg af relevante analyseparametre) samtidig med, at der i arbejdet med elevens udtryksfærdighed lægges vægt på udvikling af elevens personlige stemme, jf. Dansk A STX – Vejledning – 2020. Igennem præsentationen trænes den enkelte elev i at positionere sig som afsender og finde den rette diskurs til en modtager, der er interesseret i litteratur og kultur. Ligeledes får læreren mulighed for at spørge uddybende ind til læseoplevelsen, bede om præciseringer af begrundelser eller blot stille sig spørgende i forhold til refleksioner – alt sammen feedback, der leder eleven hen mod en endnu dybere refleksion.

Efter værklæsningen, værkpræsentationer og efter fælles optakt til skrivning af den reflekterende artikel er eleverne nu i stand til at skrive forløbets afsluttende opgave ud fra fire vinkler, som det er skitseret ovenfor. Den personlige stemme og det at reflektere på skrift støttes af mindre skriveøvelser, bl.a. fra ”Skriv dig frem – også til eksamen” (2020) af Rececca Natasha Albinus og Sarah Nehammer samt eget undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i uddrag fra: Karl Ove Knausgårds ”Mit fædreland” (Weekendavisen 2011), Sørine Gotfredsens ”Lad os bruge af Breivik rigtigt” (Berlingske Tidende 2011), Klaus Rifbjergs ”Glæden ved vin” (1992), Søren Ulrik Thomsens ”Farvel og tobak til tekstens stof” (2001) og Dan Turells ”Jeg skulle have været taxachauffør (1976). Desuden støttes elevernes skriveproces af et stillads, der guider dem i struktur og fokuspunkter fra genren. Der tages her udgangspunkt i afsnittet ”Den reflekterende artikel” i ”Skriftlig eksamen i dansk – stx og hf” (2019) af Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose (side 45-51).

Hvilke værker, eleverne har læst, fremgår af nedenstående opgave: "Forberedelse til reflekterende artikel".
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1: Debatterende artikel 09-09-2025
Opgave 2: Analyserende artikel 05-10-2025
Forberedelse til opgave 3 28-10-2025
Opgave 3: Reflekterende artikel 17-11-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Gennembrudslitteratur I

DET MODERNE GENNEMBRUD:
Dette forløb er en fortsættelse af klassens DHO forløb, som netop også tog udgangspunkt i Det moderne gennembrud.

I et forløb om Det moderne gennembrud præsenteres klassen for Georg Brandes’ berømte forelæsninger, Henrik Pontoppidans naturalistiske noveller med fokus på kritik af kirken og forholdene for de lavest stillede i samfundet, Amalie Skram med fokus på kritik af kirken og datidens mande- og kvinderolle (herunder: Sædelighedsfejden), Herman Bangs noveller med fokus på impressionistisk skrivestil og ’de stille eksistenser’ – og Ibsens naturalistiske drama med fokus på kritik af datidens mande- og kvinderolle.

Klassen arbejder dertil kort med billedanalyse, herunder mande- og kvinderoller, farver, symboler og ismer (realisme, naturalisme og impressionisme). Billedanalysen fungerer som perspektivering, hvor der sættes fokus på ligheder og forskelle stilarter imellem (skrive- og malerstil). Desuden perspektiveres der løbende til nutidige tekster af forskellig art.

Forløbet har ydermere fokus på skriftlighed, idet arbejdet med teksterne suppleres af mindre skriveøvelser for at støtte elevernes skriveevner (med særligt fokus på naturalistisk og impressionistisk skrivestil). Som en del af forløbet udarbejder eleverne desuden en analyserende artikel om Pontoppidans "Muldskud" (1889).

Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Kernestof:
- norske tekster på originalsprog
- tekster fra 1800-tallet, herunder naturalisme
- Kanonforfattere: Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

Materiale:
- Uddrag af Henrik Pontoppidans noveller ”Ane-Mette” (oprindeligt 1887, tilpasset nudansk retstavning 1950) og ”Muldskud” (1889)
- Uddrag af Amalie Skrams ”Constance Ring” (1885).
- Uddrag af Amalie Skrams ”Lucie” (1888) på norsk.
- Uddrag af Herman Bangs ”Pernille” (1883) og ”Foran Alteret” (1887) i dennes fulde længde.
- Uddrag af Henrik Ibsen ”Et Dukkehjem” (1879), 3. akt. på norsk samt filmatisering deraf fra DRK (værk)
- Malerier: Erik Henningsens ”Barnemordet” (1886), Bertha Wegmanns ”Portræt af Jeanna Bauck”, (1881), Christoffer-Wilhelm Eckersbergs ”Bella og Hanna. M.K. Nathansons ældste døtre”, Theodor Phillipsens “Lange skygger. Kvæg på saltholm” (ca. 1890) og Claude Monets “Indtryk. Solopgang” (1872).
- Kapitel ”Det moderne gennembrud: Ud med gud” i ”Brug Litteraturhistorien”, side 101-127 af Mimi Sørensen og Mads Rangvid.
- Uddrag af Georg Brandes’ ”Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur” i ”Litteraturens Huse” af Johannes Fibiger m.fl., side 194-195.
- ”Henrik Pontoppidan og den sociale indignation” (side 16), ”Herman Bang og de stille eksistenser” (side 17), ”Sædelighedsfejden (side 37-41) og ”Det naturalistiske drama” (side 45-53) i ”Det moderne gennembrud #MeToo” (2019) af Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose.

Supplerende materiale: Eget handout om realisme, naturalisme og impressionisme.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 2: Analyserende artikel 05-10-2025
Forberedelse til opgave 3 28-10-2025
Opgave 3: Reflekterende artikel 17-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Gennembrudslitteratur II (værk)


DET FOLKELIGE GENNEMBRUD:
Formålet med dette forløb er at opbygge elevernes kendskab til den litteraturhistoriske periode Det folkelige gennembrud og til et udvalg af periodens kendte forfattere. Der arbejdes med at udvikle elevernes evne til at læse ’historisk’, dvs. at se sammenhæng mellem værk, forfatter og samtid, således at de igennem analyse og fortolkning kan placere værker litteraturhistorisk. Dertil trænes elevernes litteraturhistoriske overblik løbende, idet der – med fokus på begreber såsom socialengageret litteratur, social indignation og realisme – arbejdes med ligheder og forskelle perioder imellem.

Klassen præsenteres indledningsvist for Jeppe Aakjærs ’Jens Vejmand’ (1905) som et eksemplarisk stykke litteratur, der fremskriver hverdagsmennesket som helt. Dernæst arbejdes der med Martin Andersen Nexøs novelle ’Ulven og fårene’ (1905) og uddrag af hovedværket ’Pelle Erobreren’ (1906-1910), hvor der sættes fokus på begreber som kapitalist, proletar (arbejder), solidaritet, sammenhold og klassebevidsthed. For at få en større indsigt i – og forståelse for – Pelles liv og udfordringer arbejdes der desuden med Bille Augusts filmatisering ’Pelle Erobreren’ (1987).

Som en del af forløbet bearbejdes også uddrag af Johannes V. Jensens rejseberetning ’Arbejderen’ (1906) og digtet ’Paa Memphis Station’ (1906) med fokus på forfatterens fascination af den darwinistiske evolutionsteori samt hyldest til den moderne verden. Ydermere perspektiveres der til malerierne ’Sat ud’ (1892) og ’En agitator’ (1899) af Erik Henningsen.

Afslutningsvist rettes blikket mod mellemkrigstidens litteratur, hvor der sættes fokus på den begyndende modernisme, realisme og ekspressionisme i arbejdet med Rudolf Broby-Johansens digt ”Bordelpige dræber ufødt” (1922) og Tom Kristensens digt ”Det blomstrende slagsmål” (1920).

Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- kanonforfatter: Martin Andersen Nexø
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Materiale:
- Introduktionsvideo 15. min, link: https://www.youtube.com/watch?v=ngxjEWEwD0w (litterær og almenhistorisk information) (sidst tilgået 14.5.25)
- ’Jens Vejmand’ (1905) af Jeppe Aakjær i Falkenstjerne DANSK LITTERATUR side 329.
- ’Ulven og fårene’ (1915) af Martin Andersen Nexø i Litteraturens Huse side 290-292.
- Uddrag fra Pelle Erobreren, bind 1 (1906-1910) af Marin A. Nexø, del af kap. 1 side 9-21.
- Filmen ’Pelle Erobreren’ (1987) af Bille August (værk)
- Kapitlet ’Industriens århundrede. Starten af 1900-tallet’ i Brug Litteraturhistorien (2014-2017), side 129-143 (heri findes uddrag af ”Pelle Erobreren – Den store kamp” og Johannes V. Jensens ’Arbejderen’ (1906)).
- ’Paa Memphis Station’ (1906) i Falkenstjerne DANSK LITTERATUR side 393-396.
- Remediering af ’Paa Memphis Station’: https://www.youtube.com/watch?v=JPZowDw__zc. (10 min). (14.5.25)
- Malerierne ’Sat ud’ (1892) og ’En agitator’ (1899) af Erik Henningsen.
- Rudolf brody-Johansens ”Bordelpige dræber ufødt” (1922)
- Tom Kristensens ”Det blomstrende slagsmål” (1920).
- Uddrag af kapitlet ’Mellemkrigstiden: oprør og elendighed’ i Brug Litteraturhistorien (2014-2017), side 146-153.

Supplerende materiale: Handout om ’Det folkelige gennembrud’, PowerPoint (oversigt over handlingen i Pelle Erobreren (alle fire bind) og introduktion til Martin A. Nexøs liv og forfatterskab) og et litteraturhistorisk oversigtsspil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Levende billeder

Dette forløb fokuserer på korte filmformater, især kortfilmen som genre. Eleverne analyserer kortfilmen ”Lille Lise” vha. nedenstående litteratur og hjælpemidler. Dertil udfører eleverne et mindre gruppeprojekt om en selvvalgt kortfilm (ud fra et lærerdefineret ’udvalg’). Projektet evalueres ved, at eleverne holder eksamenslignende oplæg med en varighed på cirka 8 minutter. Forløbets analyse- og fortolkningsarbejde tager udgangspunkt i teori om korte filmformater, filmiske virkemidler og Raskins 7 parametre for den gode kortfilm.

Faglige mål og kernestof:
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Materiale:
- Julie Nords billede "Speaking in Tongues” (p2276 ibid.)
- Litteraturens huse: Gyseren (p574)
- Berit Riis Langdahl: Krydsfelt, s.310, Gyldendal
- Benjamin Holmsteen: "Lille Lise" (2005), Filmcentralen: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/lille-lise (26.2.26)
- Filmcentralen: Filmiske virkemidler: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler (26.2.26)
- Kompendium ”Film-X/Håndbog i filmiske virkemidler” (2003), Skoletjenesten FILM-X, Det Danske Filminstitut
- Raskins 7 parametre for den gode kortfilm og Isbjergmodellen (fra undervisningsmaterialet "Best Off": https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/best#.XKcZK5gzbIU (26.2.26)
- Raskins 7 parametre (eget materiale)

Kortfilmene, som eleverne har arbejdet med, er noteret under aktiviteten 6. februar 2026.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Eksistentialisme

Med baggrund i forløbet om Det folkelige gennembrud og dettes fokus på bl.a. socialt engageret litteratur, social indignation og realisme samt arbejdet med mellemkrigstidens modernisme, realisme og ekspressionisme, rettes blikket nu mod eksistentialismen og modernismen efter anden verdenskrig.

Igennem arbejdet med et udvalg af tekster, beskæftiger vi os med eksistentialistiske træk på baggrund af følgende teoretikere: Søren Kirkegaard, Albert Camus og Jean Paul Sartre. Der er arbejdet med en række fælles, eksistentielle tematikker såsom: liv, krise, angst, valg, ansvar/frihed/mening/identitet og tomhed/ufrihed(medløberi)/meningsløshed/fremmedgørelse.

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
- tekster fra 1900-tallet
- læsning af en afgrænset periode før 2000
- kanonforfattere: Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Materiale:
- Henriksen, Lotte (2017): "Søren Kierkegaard: Eksistentialisme er at blive sig selv og så give slip", "Albert Camus: Eksistentialisme er det absurde" og "Jean Paul Sartre: Eksistentialisme er valg og handling" i: Eksistentialisme i dansk, Systime (side 13-59)
- Henriksen, Lotte (2017): ”Den eksistentielle fortælling” i: Eksistentialisme i dansk, Systime (herunder ’Liv-krise-valg’-modellen).
- Sørensen, Mimi m.fl. (2014-2017): ”Efterkrigstiden: eftertanke og eksistentialisme” i: Brug Litteraturhistorien (side 162-172)
- Lägerkvist, Pär (1916): ”Ångest”
- Hansen, Martin A.: ”Roden” (1955) og ”Høstgildet” (1947)
- Seeberg, Peter (1962): ”Patienten”
- Blixen, Karen (1958): ”Ringen”
-  Handout: Karen Blixen og Heretica (eget materiale)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3a DA skr. prøve 27-02-2026
Opgave 6: Sidste afl. i gym! 15-04-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Nyeste tid (værk)

Forløbets formål er først og fremmest at sætte fokus på autofiktionen som genre igennem læsning af nyere litteratur, herunder digtsamlingen ”Find Holger danske” (2006) af Maja Lee Langvad. Forløbets udvalgte tekster har tematikker som identitet, stigmatisering, død, sorg og tab til fælles.

De faglige fokuspunkter er:
- Repetition af danskfagets metoder, særligt den biografiske metodes vigtighed i forbindelse med autofiktionen.
- Genrekendskab (genrebetegnelser, fakta/fiktion, autofiktion (meget lidt om performativ biografisme og dobbeltkontrakt))
- Nærlæsning af tekster med fokus på personfremstillinger og sprog
- Brug af aktuelle tekstnedslag

Forløbet gennemføres både som lærerstyret undervisning og gruppearbejde, hvor der trænes samarbejdsevne og evne til selvstændigt at besvare eksamenslignende, skriftlige opgaver med brug af danskfaglige begreber. Forløbet har desuden fokus på at stimulere elevernes nysgerrighed, diskussionslyst og kritiske sans i forbindelse med de etiske spørgsmål, der rejser sig i mødet med autofiktionen.

Faglige mål og kernestof:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- læsning af digtsamling (værk)
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Materiale:
- Digtsamlingen ”Find Holger Danske” (2006) af Maja Lee Langvad (værk)
- Uddrag af ”Holger Danskes Tilbagekomst” af B.S. Ingemann (1837)
- Uddrag af ”Holger Danske” (1845) af H.C. Andersen
- ”Autofiktion” (side 7-10) i ”Fem års litteratur 2015-2019” (2020) af Katrine Haaning og Peter Jensen
- ”Flydende identiteter”, ”Selvbiografier: fiktion eller fakta?” og ”To tendenser i selvbiografier: den indadvendte og den udadvendte” (side 232-234) i ”Brug Litteraturhistorien (2014-2017) af Mimi Sørensen og Mads Ragvid.
- ”Etiske spørgsmål i forbindelse med det selvbiografiske” og ”Iscenesættelse og performativ biografisme – eller en ny autenticitet?” i i-bogen ”Litteraturhistorien på langs”, Systime 2021.
- ”Maja Lee Langvads Find Holger Danske (2006) i ”Passage 76” (2016) af Peter Stein Larsen.
- ”Den, der lever stille” (2018) af Leonora Christina Skov

Nedenstående tre tekster er bearbejdet intensivt af forskellige elever:
”Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage – Carls bog” (2017) af Naja Marie Aidt
- Celina, Joanna og Susan
”Transfervindue – fortællinger om de raskes fejl” (2017) af Maria Gerhardt.
- Ditte, Caroline, Sarah, Anna, Amalia og Alexander.
"Farskibet" (2021) af Glenn Bech
- Sasja, Lykke, Johannes, Anton og Mads
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Materialer (oversigt - opgives ikke)

Følgende materialer har eleverne haft til rådighed og anvendt i undervisningen:

"Håndbog til dansk" (Systime)
"Brug Litteraturhistorien" (Systime)

Ordbogen.com
Ordnet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer