Holdet 2024 NgB/2g3g - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 NgB/2g3g - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Fjerritslev Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi B
Lærer(e)	Peter Andreas Vingborg Brun
Hold	2024 NgB/2g3g (2g3g NgB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1. Naturkatastrofer
Titel 2	2. Klimaforandringer
Titel 3	3. Levevilkår
Titel 4	4. Drikkevand
Titel 5	5. Kystsikring (Engineering)
Titel 6	6. Ressourcer
Titel 7	7. By- og erhvervsgeografi
Titel 8	8. Eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1. Naturkatastrofer Eksamensspørgsmål: ”Hvorfor rammes nogle områder oftere og hårdere af naturkatastrofer end andre områder?” Case: Geofaglig behandling og præsentation af en specifik selvvalgt naturkatastrofe. Forløbet indledes med en generel introduktion til katastrofer som begreb – herunder de forskellige typer af naturkatastrofer, der findes. Derudover taler vi, med udgangspunkt i risikovurderingsværktøjet INFORM-index, om hvorfor lande har forskellig udsathed, sårbarhed og håndteringsevne. Efter introduktionen arbejdes der med de forskellige typer af naturkatastrofer, med inddragelse af konkrete cases. Afslutningsvist arbejder eleverne med en selvvalgt, specifik naturkatastrofe. Denne behandles geofagligt, og arbejdet præsenteres i form af en præsentation, der optages og afleveres. Eksperimentelt arbejde − Øvelse: Udregning af katastrofe risiko vha. INFORM-index http://www.inform-index.org/ − Øvelse: Bestemmelse af jordskælvs position og styrke https://www.sciencecourseware.org/VirtualEarthquake/ − Øvelse: Det globale vindsystem http://www.windy.com − Øvelse: Risiko for oversvømmelse i lokalområdet https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=miljoegis-klimatilpasningsplaner − Øvelse: Fordeling af verdens ørkener − Forsøg: Vulkantyper og mineralsammensætning i magma − Forsøg: Tsunamiers bevægelse og hastighed Litteratur − Naturkatastrofer - ”Faktalink”, (Madsen, 2020) https://faktalink.dk/titelliste/kata?check_logged_in=1 − Methodology - ”INFORM-index”, (EU, 2023) https://drmkc.jrc.ec.europa.eu/inform-index/INFORM-Risk/Methodology − Jorden en dynamisk planet - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 64 – 91 − Vejr, klima og klimaændringer - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 146 - 171 − Oversvømmelser - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 200 - 203 Omfang af fagligt stof = ca. 70 sider Kernestof − Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model − Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden − Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter − Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår − Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning − Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer − Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår Skriftligt arbejde Efter de forskellige katastrofetyper er gennemgået, udvælger hver elev individuelt en given katastrofe, som de laver en geofaglig behandling af. Relevante figurer og billeder samles i et PowerPoint eller lignende, som præsenteres imens skærmen optages med et program egnet hertil fx Stream eller ScreenCast. Opgaven udarbejdes individuelt. Til skærmvideoen af den geofaglige behandling af en naturkatastrofe, afsættes 4 elevtimer ud af totalen på 25 elevtimer.
Indhold	Kernestof: Lektie: Naturkatastrofer (Faktalink, 2008) Link: Dokument til gruppearbejdet Film: Når katastrofen rammer Link: INFORM RISK INDEX Lektie: INFORM Risk > Methodology Link: "Virtual Earthquake" Naturgeografi – Jorden og mennesket; sider: 68-83, 162-168, 200-205 (Lykke-Andersen et. al., 2008) Tsunami-bølge hastighed.xlsx Lektie - "Hvad er en tsunami" (GEUS, 2009) Link - Fews Lektie: "Hvordan defineres oversvømmelser?" (Kystdirektoratet, 2023) Link: Kort over oversvømmelser Aflevering - Valg af katastrofer.docx Læs opgaveformuleringen for opgaven + RUBRICS herfor
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	2. Klimaforandringer Eksamensspørgsmål: Hvorfor forandrer klimaet sig, og hvilke konsekvenser har det lokalt, regionalt og globalt? Case: Undersøgelse af klimaets udvikling, årsager til forandringer og konsekvenser lokalt og globalt. I forløbet arbejdes der med klimaets opbygning og de faktorer, der styrer og påvirker det globale klimasystem. Der tages udgangspunkt i solindstråling, strålingsbalancen og drivhuseffekten, og eleverne får en naturvidenskabelig forståelse af de centrale klimaprocesser. Gennem både oplæg og eksperimentelt arbejde opbygges en faglig forståelse for, hvordan menneskelige aktiviteter påvirker klimasystemet og skaber ændringer i temperatur, nedbør og havstrømme. Forløbet dækker også de globale og lokale konsekvenser af klimaforandringer – fx havvandsstigning, ændrede nedbørsmønstre og øget forekomst af ekstreme vejrfænomener. Der arbejdes med konkrete data og eksempler, herunder med fokus på Danmark. Undervisningen lægger desuden vægt på elevernes evne til at forholde sig til løsninger, tilpasning og FN’s Verdensmål i relation til klimaforandringer. Eksperimentelt arbejde − Øvelse: Tegn og forståe strålingsbalancen − Øvelse: Simulering af drivhuseffekten (Excel og praktisk forsøg) − Øvelse: Analyse af albedo og dens effekt på opvarmning − Øvelse: Kortlægning af globale havstrømme og deres effekt på klimaet − Øvelse: Undersøgelse af klimaændringer vha. data og modeller − Øvelse: Diskussion af klimascenarier og tilpasningsstrategier Litteratur − Strålingsbalancen – Naturgeografi – Jorden og mennesket (Lykke-Andersen et al., 2008), s. 146–152 − Drivhuseffekten – Naturgeografi – Jorden og mennesket (Lykke-Andersen et al., 2008), s. 169–171 − Havstrømme og klima – Naturgeografi – Jorden og mennesket (Lykke-Andersen et al., 2008), s. 194–198 − Klimaændringer og samfund – Filmklip fra The Climate Planet (kapitel 04)
Indhold	Kernestof: Øvelse - Drivhuseffekt og albedo.xlsx Naturgeografi – Jorden og mennesket; sider: 146-152, 169-171, 194-198 (Lykke-Andersen et. al., 2008) The Climate Planet film DK: kapitel 04 - Drivhuseffekten Forsøg - Drivhuseffekten.pptx Forsøg - Drivhuseffekten.pptx Oplæg - Klimaændringer.pptx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	3. Levevilkår Eksamensspørgsmål: ”Hvordan er menneskets levevilkår rundt om i verden, og hvad har betydning for dem?” Case: Udvælgelse af 3 lande, som der sammenlignes på forskellige parametre. I forløbet arbejdes der med verdens fødevareproduktion. Det introduceres hvordan forskellige samfund ser ud på forskellige stadier, mht. befolkningssammensætning, erhvervsstruktur, fødevareforbrug. Det drøftes hvordan forskellige områders naturgrundlag påvirker givne samfunds muligheder for produktion. I den forbindelse inddrages teori om klima- og plantebælter. Slutteligt behandledes begrebet bæredygtighed, samt en diskussion af hvordan en bæredygtig udvikling har sikres i fremtiden. Eksperimentelt arbejde − Øvelse: Visualisering af demografiske data med Gapminder https://www.gapminder.org/tools/#$chart-type=linechart&url=v2 − Øvelse: Analyse og tolkning af befolkningspyramider for udvalgte lande − Øvelse: Bestemmelse af landes placering i den demografiske transitionsmodel vha. datasæt − Øvelse: Vurdering af fødevareproduktionstyper og deres geografiske forudsætninger − Øvelse: Undersøgelse af klima- og plantebælter vha. KMZ-kort og Google Earth − Øvelse: Identifikation af dyrkningsmuligheder i udvalgte lande på baggrund af klima- og jordbundsdata − Øvelse: Undersøgelse af kostsammensætning og tilberedning af typiske måltider fra udvalgte lande − Øvelse: Analyse af sundhed og livsstil vha. KRAM-faktorer i de valgte lande − Øvelse: Vurdering af bæredygtighed og teknologiske løsninger relateret til Den Grønne Revolution Litteratur − Udviklingsteorier - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 264 – 268 − Befolkning i en globaliseret verden - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 294 – 299 − Demografisk transition - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 299 – 304 − Erhvervsudvikling - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 258 – 263 − Klimazonerne - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 157 – 160 − Naturgrundlag - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 269 – 280 − Rige og fattige lande - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 286 – 292 Omfang af fagligt stof = ca. 53 sider Kernestof - Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår - Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter - Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår - Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning - Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering - Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår - FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling. Skriftligt arbejde Undervejs i forløbet opøves elevernes evne til at undersøge og beskrive forskellige forhold i verdens lande, fx befolkningssammensætning, erhvervsstruktur mv. Denne kompetence dokumenteres i en individuel skriftlig aflevering. Der skal arbejdes specifikt med 3forskellige lande, der undersøges vha. det tillærte, hvorefter det skal vurderes hvordan en bæredygtig udvikling ville kunne følges i de respektive lande. Opgaven udarbejdes individuelt. Til undersøgelsen af de 4 forskellige lande, afsættes 4 elevtimer ud af totalen på 25 elevtimer.
Indhold	Kernestof: Valg af lande Øvelse - Sammenligning af lande.pptx Naturgeografi – Jorden og mennesket; sider: 157-160, 258-280, 294-304 (Lykke-Andersen et. al., 2008) Oplæg - Demografi.pptx Link: Population Growth Skabelon - Demografisk transition.xlsx Plakat - Demografisk transition.docx Oplæg - Demografisk transition.pptx Download the data \| Gapminder Skabelon - Erhvervsstruktur.xlsx Global_1986-2010_KG_5m.kmz.zip Klima data for byer verden over Kort over klimazoner mv. Mad til hele verden.pptx KRAM-skabeloner.xlsx Titel
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	4. Drikkevand Eksamensspørgsmål: ”Hvilke trusler er der mod den danske drikkevandsforsyning, og hvordan kan de afværges?” Case: Undersøgelsen af elevernes lokale vandværk, hvor de hver især modtager drikkevand fra. Formålet er, at eleverne opnår et grundlæggende kendskab til vandets kredsløb og dets komponenter, som er repræsenteret i vandbalanceligningen. Gennem et forsøg med måling af strømningshastighed i ler- og sandjord er det ambitionen, at eleverne får indsigt i jordbundens forskellige egenskaber i forhold til grundvandsdannelse. I et andet forsøg skal de bestemme, hvilken jordtype der findes, hvor de bor, og på baggrund heraf reflektere over, hvorvidt deres drikkevand er i risikozonen for forurening – baseret på en simpel multikriterieanalyse i GIS. Herudover er det centralt, at eleverne opnår forståelse for, hvor vigtig en ressource vand er for mennesket, samt hvordan denne ressource udnyttes og forvaltes forskelligt. I den forbindelse undersøger eleverne deres lokale vandværk; hvordan udnytter de grundvandsressourcen, og hvilke udfordringer de står overfor i den forbindelse. Dette danner udgangspunkt for en aflevering. Eksperimentelt arbejde − Forsøg: Jordtypebestemmelse − Forsøg: Porøsitet og permeabilitet − Forsøg: Næringsstoffer i vand − Journaler: Skrives over forsøgene i forløbet − Rapport: Trusler mod drikkevandet Litteratur − Vandets kredsløb - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008)s. 200 – 204 − Nedsivning - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 205 – 208 − Vandkemi - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 209 – 216 Omfang af fagligt stof = ca. 30 sider Kernestof ̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter ̶ Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer ̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår ̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering ̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport ̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår ̶ FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling. Skriftligt arbejde Der skrives en individuel rapport om drikkevandets kvalitet og risikoen for forurening af det vandforsyningsanlæg den givne elev modtager vand fra. Opgaven udarbejdes individuelt. Til rapportskrivningen, afsættes 4 elevtimer ud af totalen på 25 elevtimer.
Indhold	Kernestof: Naturgeografi – Jorden og mennesket; sider: 104-108, 200-216, 269-272 (Lykke-Andersen et. al., 2008) Til gruppearbejdet.pptx Medbring en vandprøve Link - Jordtype Bilag.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	5. Kystsikring (Engineering) Eksamensspørgsmål: Hvordan påvirker kysterosion de danske kyster, og hvad kan der gøres for at beskytte områderne? Udvikling af en bæredygtig kystsikringsløsning for et konkret område i Danmark. dette forløb arbejdes der med coastal engineering som metode til at løse geografiske problemstillinger i praksis. Eleverne introduceres til engineering-processens faser og arbejder projektorienteret med en virkelig problemstilling: hvordan beskytter vi mennesker og samfund mod havets nedbrydende kræfter? Udgangspunktet er kystdynamikken i Danmark – med fokus på erosion, stormflod, sedimenttransport og stigningen i havniveau som følge af klimaændringer. Forløbet kombinerer naturvidenskabelig viden om kyster og erosion med teknologisk og samfundsmæssig tænkning. Der arbejdes i grupper, hvor eleverne udvikler en prototype på en kystsikringsløsning. Processen understøttes af feltarbejde, databaseret analyse, kreative metoder og rollespil, hvor forskellige interessenter (fx kommuner, lodsejere og miljøforkæmpere) mødes. Afslutningsvis præsenteres og evalueres gruppeløsningerne. Eksperimentelt og undersøgende arbejde − Øvelse: Design af svævebane for at forstå engineering-processens faser − Øvelse: Rollespil om valg mellem hård og blød kystsikring − Øvelse: Analyse af kystdynamik ved Rødby Havn − Øvelse: Undersøgelse af danske kysttyper og deres sårbarhed − Øvelse: Feltarbejde og konstruktion af prototype ved stranden − Øvelse: Udvikling og test af kystsikringsløsning i grupper − Øvelse: Visuel formidling af løsning på plancher og præsentation Litteratur og materiale − Naturgeografi – Jorden og mennesket (Lykke-Andersen et al., 2008), s. 191–194 − DR-dokumentar: Langt fra Borgen – Kystsikring (2018) − Kystdirektoratet: "Kystbeskyttelse – en introduktion" − Diverse undervisningsmaterialer og skabeloner: Engineering-pptx, Kystdynamik.docx m.fl. − Feltmateriale fra ekskursion til lokal kyststrækning
Indhold	Kernestof: Engineering (præ-måling): Lektie - "Hvad er engineering?" Lektie - "Kystbeskyttelse - Kystdirektoratet" Samlet PowerPoint - Engineering.pptx Øvelse - Kystdynamik.docx Naturgeografi – Jorden og mennesket; sider: 191-194 (Lykke-Andersen et. al., 2008) Materiale - "Den danske kystlinje i hovedstrækninger" Plancherne laves færdige. Engineering (post-måling): Evaluering
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	6. Ressourcer Eksamensspørgsmål: Hvordan opkoncentreres ressourcer til økonomisk interessante malme, og hvordan kan deres brydeværdighed ændre sig over tid? Case: Undersøgelsen af en specifik geologisk ressource. Forløbet indledes med at tale om hvilket mineraler der er i dagligdags elektronik, og værdikæder bag disse. Flere af stofferne er såkaldte konfliktmineraler, som vi talerom udvindingen af. Efter den generelle introduktion, tager vi fat I nogle af kernebegreberne indenfor emnet, fx ressourcer/reserver, lødighed og brydeværdighed. Herefter fokuseres der på hvordan råstoffer, via forskellige processer, kan opkoncentreres således de bliver interessante i forhold til indvinding. Teorien bag processerne der leder til opkoncentrering gennemgås, hvorefter det knyttes an til konkrete eksempler på rundt om i verden. Vi taler i den forbindelse ligeledes om dannelsen af kul og olie, herudover andre danske geologiske ressourcer. Udover selve dannelsen af ressourcerne arbejdes der ligeledes med hvordan ressourceudnyttelsen administreres, samt hvilke problematikker der opstår i forbindelse hermed. På baggrund heraf diskuteres der hvorvidt det er muligt at sikre en bæredygtig ressourceudnyttelse, og i så fald hvordan denne ville skulle foregå. Eksperimentelt arbejde − Øvelse: Identifikation af ressourcer gennem "cookie som ressource"-aktivitet − Øvelse: Analyse af værdikæden for en iPhone – råstof til forbruger − Øvelse: Bjergartsbestemmelse som led i forståelsen af det geologiske kredsløb − Øvelse: Begrebsafklaring og kortlægning af exogent dannede malme og sedimentation − Øvelse: Begrebsafklaring og visualisering af endogent dannede malme − Øvelse: Undersøgelse af bæredygtighedsaspekter ved deep sea mining (film og oplæg i Aalborg) − Øvelse: Modellering af oliedannelse som proces i dannelsen af fossile ressourcer − Øvelse: Sammenligning af forskellige energikilders fordele og ulemper − Kreativ opgave: Udarbejdelse af en udstilling om geologiske ressourcer (formidlingsprodukt) Litteratur − Mineraler, magt og mord - ”Nationalgeograhic – 10/2013”, (Gettleman, 2013) s. 27 – 41 − Hvad er en ressource? - Efter ”Geografi – Natur – kultur - Menneske”, (Jensen, et. al., 1992) s. 85 – 115 − Lavtemperaturdannelser - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 234 – 235 − Højtemperaturdannelser - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 232 – 234 − Kul - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 228 – 230 − Olie og naturgas - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 218 – 227 − Danske mineralske ressourcer - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 236 – 240 − Energi, forbrug og produktion - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 241 – 256 Omfang af fagligt stof = ca. 80 sider Kernestof − Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme − Det globale kulstofkredsløb − Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning − Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering − Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport − Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår − FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling. − Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model − Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden Skriftligt arbejde Forløbet afsluttes med at en undersøgelse af en given ressourceudnyttelse. Undersøgelsen skal formidles til en ikke-videnskabelig målgruppe i form af enten en planché, artikel eller et andet produkt. Opgaven udarbejdes individuelt. Til undersøgelsen og udarbejdelsen af det skriftlige produkt afsættes 4 elevtimer ud af totalen på 25 elevtimer.
Indhold	Kernestof: Lektie - Hvad er en ressource (Brun, 2018).pdf Naturgeografi – Jorden og mennesket; sider: 92-97, 218-236, 242-256 (Lykke-Andersen et. al., 2008) Fed side med animationer der viser en masse om endogene processer Udstilling om geologiske ressourcer.docx Opskrift til subduktionszone-kagen Opgaveformulering: Udstilling om geologiske ressourcer.docx Oplæg - Energikilder.pptx Evaluering af forløbet: Microsoft Forms Supplerende stof: How Deep is Your Love
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	7. By- og erhvervsgeografi Eksamensspørgsmål: Hvilken betydning har geografiske forhold haft for, hvordan mennesket har organiseret sig i forskellige perioder? Case: Undersøgelsen af Aalborg, og sammenligning med selvvalgt lokalitet Forløbet omhandler menneskets organisering gennem tiderne med særligt fokus på Aalborg, der har udviklet sig fra middelalderby over industriby til en moderne uddannelsesby. Der arbejdes med, hvordan samfundsmæssige og naturgivne forhold har betydning for, hvorfor mennesker bosætter og organiserer sig, hvor de gør. Teknologiudviklingen har også ændret sig over tid, og i forlængelse heraf fokuseres der på virksomheders lokaliseringsfaktorer for produktion, handel og transport. I arbejdet med nutidens bysamfund lægges der vægt på aktuelle udfordringer i forhold til bosætning, klimaændringer og ambitionen om at sikre bæredygtig udvikling. I forbindelse med forløbet har holdet gennemført en kvarteranalyse i Aalborg for at påvise, hvordan byen har udviklet sig – blandt andet med inddragelse af historiske kort. Eksperimentelt arbejde − Øvelse: Din ”perfekte” by − Øvelse: Lokalisering og bebyggelse i på lokale kortudsnit. Landsbytyper − Øvelse: Angelsaksernes bosættelse i Lincolnshire + lokalområdet − Øvelse: De industrialiserede byer − Ekskursion: Byudvikling i lokalområdet − Øvelse: Bymodellerne og virkeligheden − Øvelse: Erhvervsstruktur − Øvelse: Byens opdeling − Øvelse: Hvor vil du bo i fremtiden? − Øvelse: Kristallers model i virkeligheden − Øvelse: Placering af en motorvej i England − Øvelse: Befolkningspyramider Litteratur − Byer og urbanisering - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 320 – 322 − De første byer - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 322 – 329 − Urbanisering i Danmark - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 329 – 332 − ”Fortelandsbyen Manstrup” − Urbaniseringen i Europa - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 332 – 338 − Erhverv i en globaliseret verden - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 258 – 268 − Herskabeliggørelse – Gentrification på dansk - ”Geografisk Orientering vol. 39”, (Gutzon Larsen, 2009) s. 33 – 35 − Det danske bylandskab - ”Geografi Håndbogen”, (Andersen et. al., 2006) s. 342 – 360 − Planlægning og udvikling - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 340 – 344 − Befolkning i en globaliseret verden - ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”, (Lykke-Andersen et. al., 2008) s. 294 – 318 − ”Aalborg – kort fortalt” Omfang af fagligt stof (uden supplerende) = ca. 72 sider Kernestof ̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår ̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering ̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet ̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår ̶ FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling. Kernestof ̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår ̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering ̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet ̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår ̶ FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	8. Eksamen
Indhold	Kernestof: Info til eleverne om eksamen i Naturgeografi B (2025).docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb