Holdet 2024 re/2c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Fjerritslev Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Amina Olander Lap
Hold 2024 re/2c (2c re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fag og metode
Titel 2 Profeter og frelse
Titel 3 Buddhisme mellem øst og vest
Titel 4 Køn og etik
Titel 5 Moderne satanisme i USA

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fag og metode

I dette tema vil du blive introduceret til religionsfaget, herunder centrale fænomener som myter, ritualer, kaos og kosmos, helligt og profant, rent og urent.

Du vil desuden blive introduceret for modeller og begreber til beskrivelse af religion i det senmoderne samfund, herunder konversion, sociologiske forklaringer på hvorfor folk tror samt begreber som Sekularisering, afsekularisering, genfortryllelse, den religiøse aktør, pluralisme, eklekticisme, ikke-institutionaliseret religion, polarisering, maksimalisme, minimalisme.

Teksteksempler er hentet fra antik jødedom, kristendom, islam samt senmoderne religion i form af bl.a. Church of the Flying Spagetty monster.

Det du lærer i dette tema, vil skulle bruges i de senere temaer og til eksamen, da der er tale om modeller og begreber som kan anvendes på tværs af alle de religioner vi kommer til at arbejde med.  

Husk, at der er mere detaljerede oversigter over alle temaer på OneNote


Faglige mål
̶  disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi - karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶̶  religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Litteratur
• Andreasen, Esben mfl.: Religion og kultur – en grundbog, 2. udgave, Systime 2009, s. 7-10, 13-28, 161, 280-281.
• Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, 2. udgave, Systime 2013, s. 11-15, 253-254, 257-258

Bibeltekster:
• Loven om rene og urene dyr, 3. Mosebog kap. 11 i uddrag, Gammelt testamente.
• Skabelse og syndefald, 1. Mosebog kap. 1-2, 3,1-13, Gammelt Testamente.
• Dommedag, Johannesåbenbaringen kap. 20-21, Ny Testamente.
• Forsoningsdagen, 3. Mosebog kap. 16.

Korantekster:
• Sura 56

Andre tekster:
• Vielse i folkekirken, Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992
• Forsiden af FSM kirkens danske hjemmeside, https://www.fsmkirken.dk/
• Kirken for det flyvende spaghettimonster i Danmark (introfolder), Aug. 2020, https://www.fsmkirken.dk/downloads/InfoFolder_1.4.pdf
• Mølgaard, Milla: ”At være homo og muslim kan godt give en smule indre jihad”, Politiken, 26. maj 2015.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Profeter og frelse

I dette tema har vi arbejdet med fokus på profeter i kristendom og islam. Vi har set på Abraham og Moses fra gammelt testamente, Jesus fra Ny Testamente og Profeten Muhammed fra Islam (koranen og hadith).  

Som det fremgik, deler jødedom, kristendom og islam mange myter og forestillinger om bl.a. profeter, men der er også forskelle.

Vi har også arbejdet med forestillingen om profeten som en der modtager åbenbaringer og indgå aftaler (pagter) mellem Gud og menneskene, fra Abrahams oprindelige aftale med Gud til Moses der modtager Moseloven, Jesus som ifølge de kristne ophæver moseloven og erstatter den med næstekærlighedsbuddet, og Profeten Muhammed som ifølge muslimerne repræsenterer den sidste profet, og dermed den sidste og rigtige aftale med Gud i form af koranens sharia.  

Vi har desuden set på forskellige syn på frelse: I katolicismen via både gerninger og Guds nåde, i protestantismen alene via Guds nåde, og i islam via efterlevelse af sharia samt Guds barmhjertighed.  

Husk, at der er mere detaljerede oversigter over alle temaer på OneNote


Kernestof
̶  kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
̶  islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
̶- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.



Litteratur:
• Andreasen, Esben mfl.: Religion og kultur, 2. udgave, Systime 2006, s. 143 – 161, 168 - 170 (kristendom) + 175 – 178, 182 - 184 (islam)
• Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, 2. udgave, Systime 2013, s.  59, 110 – 112, 114 - 117 (islam).
• Østergaard, Kate: Danske verdensreligioner islam, Gyldendal 2006, s. 142 – 149, 151 – 155, 157-158.
• Profet, https://www.religion.dk/leksikon/profet

Tekster kristendom:
• Den første pagt, 1. Mosebog, kap. 17,1-27, Det Gamle Testamente.
• Den anden pagt, 3. Mos. 26,1-32, Gammelt Testamente.
• Bjergprædikenen, Mattæusevangeliet kap. 5,1-2, 17-29, 38-48, Det ny testamente.

Tekster islam:
• Muhammeds kaldelse
• Sura 5 (bordet) v1-11.
• Jeg mente at islam var noget Satan havde skabt (forkortet), af Jens Rebensdorff, Berlingske, 5. september 2014.
• Er det islamisk set tilladt at ryge?

Dokumentarprogrammer:
• Den allerførste påske, DR2, 17. april 2003

En mere detaljeret beskrivelse af indhold findes på OneNote
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Buddhisme mellem øst og vest

Indhold
I dette tema har vi arbejdet med buddhisme med hovedvægt på klassisk mahayana buddhisme. Vi har set på frelse i forskellige buddhistiske retninger, forskellige måde at praktisere buddhisme, buddhismens grundlæggende lære, ritualer og religiøse teknikker som meditation og mantraer, buddhistisk etik, samt hvordan vi i vesten har forsøgt at psykologisere buddhismen og tilpasse senmoderne behov for bl.a. at håndtere stress.

Husk, at der er mere detaljerede oversigter over alle temaer på OneNote


Kernestof:
• væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
• religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Litteratur:
• Andreasen, Esben mfl.: Religion og kultur, 2. udgave, Systime 2006, s. 59-72.
• Højholt, Lene: ”Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme”, Gyldendal 1999, s. 26-29, 48-53, 99-101.  
• Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, 2. udgave, Systime 2013, s.  151 – 155.
• Madsen, Maria (mfl.): ”Google-buddhisme – en ny strømning I det senmoderne samfund”, KS-bogen, Columbus, 2. udgave 2018, s. 77-80

Tekster:
• Andreasen, Esben (red.): ”Det rene land”, i ”Mennesket og magterne”, Gyldendal 1992, s. 187 – 188.
• Benares-talen.
• Tårestrømmen.
• Buddha legenden.
• Rostbøll, Erik: ”Den hellige elendighed”, 1959, s. 98-102 (uddrag).
• Ukendt kunstner: Samsara/Livshjulet (billede).

Dokumentarer:
• Buddhas Liv, DR 2 2004
• Tro til salg – kan man gå til buddhisme?, DR2 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Køn og etik

I dette tema har vi arbejdet med synet på familie, ægteskab, kønsroller og seksualitet i kristendom og islam.

Vi har set komparativt på emnet, idet vi har sammenlignet kristendom og islam. Vi har desuden set på emnerne i et historisk perspektiv fra den tidlige kristendom til i dag, herunder hvordan forholdet mellem de to køn og synet på sex og homoseksualitet har ændret sig i Danmark.

Husk, at der er mere detaljerede oversigter over alle temaer på OneNote


Kernestof
̶  kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
̶  islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
̶  væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
̶  religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.


Litteratur:
· ”Familie og ægteskab – kristendom” i Jensen, Tim & Mikael Rothstein: Etikken & religionerne, Aschoug 1998, s. 85 - 89
· ”Kønsroller og seksualitet – kristendom” i Jensen, Tim & Mikael Rothstein: Etikken & religionerne, Aschoug 1998, s. 90 – 93.
· ”Familie og ægteskab - islam” i Jensen, Tim & Mikael Rothstein: Etikken & religionerne, Aschoug 1998, s. 135 – 140.
· ”Kønsroller – islam” i Jensen, Tim & Mikael Rothstein: Etikken & religionerne, Aschoug 1998, s. 141 – 143.
· ”Kvinder og islam”, i Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, Systime 2020, s. 209-211.
· ”Homoseksualitet i kristendom og islam”, i Motzfeldt, Dorte Thelander: Religion og etik, Systime 2016, s. 66-69, 97-99.
· ”Tøj og tørklæde som identitetsmarkør”, i Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, Systime 2020, s. 214-222.

Tekster til kristendom:
· Første Mosebog kap. 1 og kap. 2 i uddrag, Det gamle testamente
· Første Mosebog kap. 3, v 16-17, Det gamle testamente
· Tredje Mosebog kap. 18,19 + 18,22 + 18,24-30, Det gamle testamente
· 1. Korintherbrev kap. 6,9-11 + kap. 7,1-11 + Kap. 11,3-12, Kap. 1434-36, Det nye testamente
· Fønsbo, Ruben: Gud hader bøsser, i Dorte Thelander Motzfeldt: Religion og etik, systime 2016, s. 68-69.
· Palladius, Nicolaus: Det hellige ægteskabs ordensregler, i Reimick, Sofie mfl.: Kultur og samfund – en materialesamling, Systime 2011, s. 28 – 30.
· Stender, Poul Joachim: ”Mænds lyst til sex, jagt og øl skal generobres”, Kristeligt Dagblad, 26. november 2014.

Tekster til islam:
· Korantekster: Sura 24:2, Sura 6:152, Sura 7:80-81, Sura 17:32.

TV-programmer:
· Kvinder, islam og mig, DR3 2019.
· Rejsen mod oprøret – Sherin Khankan, DR2 2019.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Moderne satanisme i USA

I dette tema har vi arbejdet med satanisme som senmoderne religion med fokus på de to amerikanske organisationer "The Church of Satan" og "The Satanic Temple".
Vi har undervejs set på satanisme som dæmonisering under The Satanic Panic, forskellige typer af satanisme, samt satanisk tro og praksis herunder menneskesyn, satan som symbol, religionskritik, ritualer samt politisk aktivisme. Vi har også set på forholdet mellem religion og politik i USA, samt de udfordringer der er ved at definere moderne satanisme som en religion. Undervejs har vi sammenlignet de to sataniske grupper, samt moderne satanisme med kristendom og buddhisme.


Husk, at der er mere detaljerede oversigter over alle temaer på OneNote


Kernestof:
̶ væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
̶ religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Litteratur
• Amina Olander Lap: ”Det sataniske tempel”, 2025.
• Amina Oleander Lap: ”Satanisme – indledning”, 2023.
• Amina Olander Lap: “Church of Satan som senmoderne religion”, Religion, nr. 3, sep. 2022.

Tekster:
• LaVey, Anton: ” Nydelse…ikke tvang”, Satans Bibel, Forlaget Sphinx 1990 (oprindelig udgave 1966)
• LaVey, Anton: ” De ni sataniske erklæringer”, Satans Bibel, Forlaget Sphinx 1990 (oprindelig udgave 1966)
• The Satanic Temple: ”De 7 grundsætninger”, fra infofolder på The Satanic Temples hjemmeside i dansk oversættelse, https://cdn.shopify.com/s/files/1/0428/0465/files/TST_Info_pamphlet_02-01.pdf?v=1658244397
• Wolfe, Burton H.: ”Indledning til ”Satans bibel”, Satans Bibel, Sphinx 1990.

Dokumentar:
• “Hail Satan?” (uddrag), Magnolia Pictures 2019 (uddrag).
• DRTV: ”Explainer: Den farlige konspirationsteori der har ændret amerikansk politik”, 12. okt. 2020, https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-den-farlige-konspirationsteori-der-har-aendret-amerikansk-politik_211959


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer