Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Fjerritslev Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Amina Olander Lap, Gitte Hjelm Johansen, Rebecca Fischer Stenhøj
Hold 2024 ks/q (1q ks, 1q ks/Hi, 1q ks/re, 1q ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Det gode samfund (Fællesfaglige forløb)
Titel 2 Hvorfor religion?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Det gode samfund (Fællesfaglige forløb)

Dette fællesfaglige forløb i KS-fagene omhandler udviklingen af det danske samfund, fra reformationen og frem. Forløbets indledes med et fællesfagligt oplæg, hvorefter der i religion, samfundsfag og historie arbejdes indenfor emnet. Forløbet blev afsluttes med en flerfaglig prøveeksamen, hvor eleverne udarbejdede et oplæg på baggrund af et udleveret bilagsmateriale.

Historie
Kernestof
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder


Litteratur til historie
- Madsen, Maria m.fl.: "KS-bogen", 2. udgave, Columbus, 2018, s. 152 -167
- Kilder: Reglementer fra Svendborg Forsorgshjem
- Henrik Pontoppidan "Paa Naadsens Brød"
- Kilde: Jakob Knudsen "Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden"
- Kilde: "Arbejdsløs i 30'erne"
- Kilde: "Vi tjener mere"
- Kilde: "En ny Z-vælger"
- Kilde: Jytte Hilden m.fl. "Velfærdsydelser kan også produceres af private"
- Film: "Dovne Robert i Aftenshowet".


Samfundsfag

I samfundsfag er der arbejdet med ideologier, velfærdsmodeller, den danske velfærdsstat, dens udfordringer og mulige løsninger herpå. Desuden er der arbejdet med grundlæggende økonomiske begreber, herunder mål og økonomisk politik.


- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.


Materiale til samfundsfag:

- Bundgaard, Maria Bruun m.fl: "Samf C", Systime (iBog), 2021, afsnit 6.2
- Madsen, Maria m.fl.: "KS-bogen", 2. udgave, Columbus, 2025 (iBog), kap. 3
- www.hvadbrugespengenetil.dk
- partiernes hjemmesider

Religion
- Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- Etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.


Litteratur:
• Madsen, Maria (mfl): ”KS-bogen”, Forlaget Columbus, e-bog.
o Hvad tror de kristne på? https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140
o Hvordan skal man læse bibelen? https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=204
o Det mytisk-narrative grundlag for kristendommen: https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=203
o Det etisk gode samfund: https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139
o Religiøs etik: Hvad er godt og ondt?: https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=199
o Er velfærdsstaten en kristen opfindelse? https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=197
o Karl Marx' religionskritik: https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=196
o Etik i det senmoderne: https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=195
o Hvilken betydning fik reformationen i 1500-tallet?: https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201
• Motzfeldt, Dorte Thelander: Homoseksualitet og kristendom, i ”Religion og etik”, Systime 2016, s. 66-67.
• Fønsbo, Ruben: Gud hader bøsser, i ”Religion og etik”, Systime 2016, s. 68-69.

Bibeltekster
• Misionsbefalingen, Det Nye Testamente, Markusevangeliet Kap. 16, v14-18
• Misionsbefalingen, Det Nye Testamente, Mattæusevangeliet Kap. 28, v16-20
• De 10 bud”, Gammelt Testamente, 5. Mosebog kap. 5,7-21.
• Syndefaldsmyten, Det Gamle Testamente, 1. Mosebog kap. 3
• Lignelsen om ”Den Barmhjertige samaritaner”, Det Nye Testamente, Lukasevangeliet 10,25-37.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor religion?

I dette forløb har vi arbejdet religionsfænemenologisk og religionssociologisk, det vil sige at vi har set på nogle af de træk som religioner deler som ritualer, opdelingen i helligt og profant samt ritualer. Vi har desuden set på sociologiske teorier, der kan forklare tro og konversion. Afslutningsvist har vi desuden set på religionskritik.

Kernestof:
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid  
- religionsfaglige metoder.

Litteratur
• Andreasen, Esben mfl.: Religion og kultur – en grundbog, 2. udgave, Systime 2009, 240-244, 280-281.
• Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, 3. udgave, Systime 2013, s. 17-18, 20-22, 67-68, 246-250, 257, 264, 314.
• Schiller, Elsebeth: Hvad er konversion? (uddrag), Religion.dk, 13. marts 2012.

Tekster
• Gustavsen, Rikke mfl.: ”En moderne nonne i Scientologys tjeneste”, Kristeligt Dagblad, 22. november 2014.
• Mølgaard, Milla: ”At være homo og muslim kan godt give en smule indre jihad”, Politiken, 26. maj 2015
• Folkekirkens vielsesritual (Uddrag)
• Pedersen, Ida Kragh: "17-årig valgte at blive døbt: ”Kristendommen har givet mig svar på nogle spørgsmål, der ikke gav mening før", Kristeligt Dagblad, 16. juni 2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer