Holdet 2024 nf2/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Fjerritslev Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Martin Freiberg, Sofie Toutain Dubillot, Thor Harper Højen
Hold 2024 nf2/r (1r nf/2, 1r nf2/bi, 1r nf2/ge, 1r nf2/ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Et hav af plastik
Titel 2 Mad til hele verden
Titel 3 Tsunami
Titel 4 Det rene vand
Titel 5 Faglig opsummering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Et hav af plastik

Fællesfagligt arbejdes ud fra følgende problemformulering:

"Hvorfor ender meget plastik i havet, hvilke konsekvenser har det - og kan problemet løses?"

Fælles ekskursion: Til Strandet.lab i Nr. Vorupør.

Fælles afslutning på forløb: Videoaflevering, hvor den overordnede problemformulering besvares med teori fra de tre fag.

Kemi:
I kemi arbejdes med følgende overordnede spørgsmål:

- Hvordan er plastik bygget op?
- Hvilke plasttyper eksisterer der?
- Hvordan kan vi bruge kemi til at sortere og genanvende plastik?
- Hvilke kemiske "kræfter" er på spil, når hormonforstyrrende stoffer og miljøgifte kan sidde fast på plastik?

Kernestof:

- Det periodiske system
- Molekyler: Herunder elektronparbindingen, elektronprikformel. Elektronegativitet, Polaritet, hydrofobe og hydrofile
  grupper. Blandbarhed.
- Carbonhydrider: Alkaner og alkener – opbygning og navngivning: Nogle fysiske og kemiske egenskaber, herunder
  kogepunkt + smeltepunkt og densitet.
- Organiske reaktionstyper: Polymerisation, polyaddition. Hvad er en monomer og en polymer.
- Oliens vej fra destillationstårn --> cracking --> polymerisation --> plastik.

Eksperimentelt gennemfører og skrives rapport over:
- Identifikation af polymerer/plasttyper
- Stoffers blandbarhed
- Tyggegummi og chokolade

Materiale:

DR-udgivelse Horisont: "En tsunami af plastik". https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20En%20tsunami%20af%20plastik&orderby=title&SearchID=a5b10824-01e5-415d-ba25-3cf78c516f6c&index=1

Om plasttyper: https://www.youtube.com/watch?v=Bn3TDDIjISM

Egebo, Lone Als: "I gang med kemi" 2020.:
Kapitel 1: s. 26-36
Kapitel 2: s. 47-55 + 62-67
Kapitel 3 s. 90-92 + 95-96


Biologi:
I biologi arbejdes med følgende overordnede spørgsmål:
- ​Hvilke konsekvenser for mennesker og dyr har plastikforureningen i havet?


Kernestof:

- Opbygningen af celler.
- Fotosyntese og respiration
- Transportprocesser henover cellemembranen
- Kulstofkredsløb
- Hormonforstyrrende stoffer

Eksperimentelt:

- Fotosyntese og respirationsforsøget ud fra vandpest
- Plastikforsøget med karse


Materiale:

"Biologi i udvikling", c-niveau, 2. udgave:
Kapitel 1: s. 9-27
Kapitel 8: s. 215- 219, 228-231.

"Naturgeografiportalen"
5.2.6, 5.2.6.1, 5.2.6.3, 5.2.6.4
5.2.7, 5.2.7.1, 5.2.7.2, 5.2.7.4, 5.2.7.5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Mad til hele verden

Fællesfagligt arbejdes ud fra følgende problemformulering:

Kan og skal vi sikre en tilstrækkelig og bæredygtig fødevareproduktion af sunde fødevarer til hele jordens befolkning – også i 2050?

I forløbet tildeles hver studiegruppe en verdensdel. Denne verdensdel vil være omdrejningspunktet i gruppen videre arbejde, og sluttelig skal de lave en ernæringsmæssig fornuftig og bæredygtig tapasret tilpasset verdensdelen.

Fælles aktivitet: Tilberedning af typiske måltider fra forskellig lande i skolekøkkenet på Fjerritslev skole.

Fælles afslutning på forløb:
Præsentation af relevante forhold ift. fødevareproduktion for et specifik land. Herudover forskellige beregninger på og forklanger af måltidets sammensætning, som ligeledes blev præsenteret.

Kemi:

Kernestof:
- De energigivende næringsstoffer: Kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Kemisk opbygning og funktionelle grupper (-OH og COOH).
- Mængdeberegninger: masse, molarmasse, stofmængde og sammenhængen mellem disse.
- Forbrændingsreaktioner: Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding + afstemning af reaktionsligninger.


Eksperimenter
Fedt i Chips
Forbrænding af et fyrfadslys
Natron

Materiale
Grosen, A. m.fl ”NF-grundbogen” (2014):
s.110-112 og s.198-200

Egebo, Lone Als: "I gang med kemi" 2020.:
Kapitel 3: s. 107-108 + s. 118-125.
Tema: Drivhusgasser og global opvarmning s. 56-62.

Artikel om CO2 aftryk på fødevarer (Voresmad.dk):
https://voresmad.dk/raavarer/gris-og-klima/hvad-er-co2?gclid=CjwKCAjwysipBhBXEiwApJOcu-PB2-9JVmJ-KbnIdKNuuNamFgbxnzZ89ucqgayEV8oMGGzbjVubUBoC5OgQAvD_BwE

Gymnasiekemi.dk om triglycerider:
https://www.gymnasiekemi.com/c16.html



Biologi:
I biologi arbejdes med følgende overordnede spørgsmål:
​- Hvordan er de energigivende stoffer opbygget og hvordan forbruges de i kroppen.​
- Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler i de rette mængder?


Kernestof:

- Fordøjelsessystemet
- Fordøjelsen af kulhydrater, proteiner og fedt
- Viden om hvorfor vitaminer, mineraler og vand er nødvendig.
- Blodsukkerregulering
- Diabetes
- Energibalance
- Motion og livsstil
- Respiration
- Iltoptagelse


Eksperimentelt:

- Blodsukkerforsøget
- Beregning af madpakkens indhold


Materiale:

"Biologi i udvikling", c-niveau, 2. udgave:
Kapitel 3: s. 55-84
Kapitel 4: s. 85-95, 102-103, 110-115


Dokumentarfilm: "Junkfood eksperimentet 1 og 2"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fedt i chips 24-11-2024
Jordanalyse 01-12-2024
Blodsukkerforsøg 11-12-2024
Ophedning af natron 20-12-2024
Sø- og landbrise 22-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tsunami

Fællesfagligt arbejdes ud fra følgende problemstillinger:
Hvordan opstår tsunamier? (ng)
Hvilke kortsigtede og langsigtede konsekvenser opstår ved en tsunami? (bi)
Hvorfor medfører en tsunami konsekvenser for naturen – salt i vand + næringssalte? (ke)
Hvordan kan planter optage næringsioner (ke, bi)
Hvilken rolle spiller vand og vandets kredsløb for dyr og planter (bi, ke, ng)

Kemi

Kernestof
- Vands opbygning
- Tilstandsformer
- Ioner og Ionforbindelser
- Saltes opløselighed i vand
- Tungt og letopløselige salte og Fældningsreaktioner

Materiale  
Egebo, Lone Als (2020): I gang med kemi.
Kapitel 4 s. 137-142 + 146-149 + 166-168 + 169-171

Introfilm om tsunamien i Japan 2011:https://www.youtube.com/watch?v=oArd_9uZOnE&ab_channel=TonyPrez

Gymnasiekemi om ioner: https://www.youtube.com/watch?v=xWTptgxGx1A&ab_channel=Gymnasiekemi

Artikel om salt havet:
https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvor-kommer-saltet-i-havene-fra/


Biologi:
I biologi arbejdes med følgende overordnede spørgsmål:
​- Hvilke konsekvenser har det for økosystemerne, hvis en tsunami rammer? Kom både ind på akutte og langsigtede konsekvenser.


Kernestof:

- Osmose
- Tilpasning
- Celler
- DNA, gener og kromosomer
- Proteinsyntesen
- Gelelektroforese
- PCR
- Mutationer herunder gen- og kromosommutationer
- Krydsningsskema og stamtræ
- Genotype og fænotype


Eksperimentelt:

- Osmose i kartofler.
- Karseforsøg, hvor salttolerancen undersøges.

Materiale:

"Biologi i udvikling", c-niveau, 2. udgave:
Kapitel 5: s. 117-149

Artikler:
Genetikere skaber saltelskende plante.
Nu ved vi hvordan planter flygter fra salt.
2000 hektar landbrugsjord ødelægges dagligt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Det rene vand

Fællesfagligt arbejdes ud fra følgende problemformulering:Hvordan sikres en god drikkevandforsyning

Fælles aktivitet:
Ekskursion til Slette å, hvor der blev foretaget undersøgelser i de tre fag.

Fælles afslutning på forløb:
Fremlæggelser af plancher om vandkvaliteten af Slette å.

Kemi:

I kemi har de arbejdet med naturligt kemisk indhold i vand og kort om miljøfremmede stoffer i vand.

Kernestof
- Syre-baseteori: definitioner, syre- basestyrke, pH, pH-målinger, syre-basetitrering
Repetition af:
- Vands opbygning
- Tilstandsformer
- Ioner og Ionforbindelser
- Saltes opløselighed i vand
- Tungt og letopløselige salte og Fældningsreaktioner

Materiale  
Egebo, Lone Als (2020): I gang med kemi.
Repetition af kapitel 4 s. 137-142 + 146-149 + 166-168 + 169-171
Kapitel 5: s. 189-209 + 223-228
Tema: Næringssalte og vandmiljø: s.176-182.

Artikel om forsuring af fersk vand:
https://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE10751776/syrebad-den-nye-trussel-mod-soeer-og-floder/

Eksperimenter
- Kemisk vandanalyse i Slette Å
- Citronsyreindhold i citrusfrugter


Biologi:
I biologi arbejdes med følgende overordnede spørgsmål:
Hvilken betydning har udledning af næringsstoffer for det rene vand, både drikkevand og  vandet i vandløbene og hvordan påvirker det økosystemerne?

Kernestof:

-Fotosyntese
-Respiration
-Fødekæder
-Biodiversitet
-Nedbrydning
-Abiotiske og biotiske faktorer
-Makroindeks
-BI5
-Begrænsende faktorer
-Døgnvariation
-Naturlige og regulerede vandløb
-Næringsstoffer
-Forurening af vandløb
-Energi i økosystemer.
-Evolution.

Eksperimentelt:

- Undersøgelse af forureningsgraden af et vandløb makroindeks.
- Bestemmelse af BI5.
- Bønneforsøg.


Materiale:

"Biologi i udvikling", c-niveau, 2. udgave:
Kapitel 7: s. 195-206
Kapitel 8: s. 215-227
Kapitel 9: 237-250

vandmiljø og landbrug (artikel fra BIU)
evolution og overlevelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33,97 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Faglig opsummering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer