Holdet 2c re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Fjerritslev Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Amina Olander Lap
Hold 2025 re/2c (2c re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fag og metode
Titel 2 Profeter og frelse
Titel 3 Buddhisme mellem øst og vest
Titel 4 Køn og etik
Titel 5 Inuitisk religion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fag og metode

I dette tema vil du blive introduceret til religionsfaget, herunder centrale fænomener som myter, ritualer, kaos og kosmos, helligt og profant, rent og urent.

Du vil desuden blive introduceret for modeller og begreber til beskrivelse af religion i det senmoderne samfund, herunder konversion, sociologiske forklaringer på hvorfor folk tror samt begreber som Sekularisering, afsekularisering, genfortryllelse, den religiøse aktør, pluralisme, eklekticisme, ikke-institutionaliseret religion, polarisering, maksimalisme, minimalisme.

Teksteksempler er hentet fra antik jødedom, kristendom, islam samt senmoderne religion i form af bl.a. Church of the Flying Spagetty monster.

Det du lærer i dette tema, vil skulle bruges i de senere temaer og til eksamen, da der er tale om modeller og begreber som kan anvendes på tværs af alle de religioner vi kommer til at arbejde med.  

Husk, at der er mere detaljerede oversigter over alle temaer på OneNote


Faglige mål
̶  disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi - karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶̶  religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Litteratur
• Andreasen, Esben mfl.: Religion og kultur – en grundbog, 2. udgave, Systime 2009, s. 7-10, 13-28, 161, 280-281.
• Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, 2. udgave, Systime 2013, s. 11-15, 253-254, 257-258

Bibeltekster:
• Loven om rene og urene dyr, 3. Mosebog kap. 11 i uddrag, Gammelt testamente.
• Skabelse og syndefald, 1. Mosebog kap. 1-2, 3,1-13, Gammelt Testamente.
• Dommedag, Johannesåbenbaringen kap. 20-21, Ny Testamente.
• Forsoningsdagen, 3. Mosebog kap. 16.

Korantekster:
• Sura 56

Andre tekster:
• Vielse i folkekirken, Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992
• Forsiden af FSM kirkens danske hjemmeside, https://www.fsmkirken.dk/
• Kirken for det flyvende spaghettimonster i Danmark (introfolder), Aug. 2020, https://www.fsmkirken.dk/downloads/InfoFolder_1.4.pdf
• Mølgaard, Milla: ”At være homo og muslim kan godt give en smule indre jihad”, Politiken, 26. maj 2015.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Profeter og frelse

I dette tema har vi arbejdet med fokus på profeter i kristendom og islam. Vi har set på Abraham og Moses fra gammelt testamente, Jesus fra Ny Testamente og Profeten Muhammed fra Islam (koranen og hadith).  

Som det fremgik, deler jødedom, kristendom og islam mange myter og forestillinger om bl.a. profeter, men der er også forskelle.

Vi har også arbejdet med forestillingen om profeten som en der modtager åbenbaringer og indgå aftaler (pagter) mellem Gud og menneskene, fra Abrahams oprindelige aftale med Gud til Moses der modtager Moseloven, Jesus som ifølge de kristne ophæver moseloven og erstatter den med næstekærlighedsbuddet, og Profeten Muhammed som ifølge muslimerne repræsenterer den sidste profet, og dermed den sidste og rigtige aftale med Gud i form af koranens sharia.  

Vi har desuden set på forskellige syn på frelse: I katolicismen via både gerninger og Guds nåde, i protestantismen alene via Guds nåde, og i islam via efterlevelse af sharia samt Guds barmhjertighed.  

Husk, at der er mere detaljerede oversigter over alle temaer på OneNote


Kernestof
̶  kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
̶  islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
̶- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.



Litteratur:
• Andreasen, Esben mfl.: Religion og kultur, 2. udgave, Systime 2006, s. 143 – 161, 168 - 170 (kristendom) + 175 – 178, 182 - 184 (islam)
• Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, 2. udgave, Systime 2013, s.  59, 110 – 112, 114 - 117 (islam).
• Østergaard, Kate: Danske verdensreligioner islam, Gyldendal 2006, s. 142 – 149, 151 – 155, 157-158.
• Profet, https://www.religion.dk/leksikon/profet

Tekster kristendom:
• Den første pagt, 1. Mosebog, kap. 17,1-27, Det Gamle Testamente.
• Den anden pagt, 3. Mos. 26,1-32, Gammelt Testamente.
• Bjergprædikenen, Mattæusevangeliet kap. 5,1-2, 17-29, 38-48, Det ny testamente.

Tekster islam:
• Muhammeds kaldelse
• Sura 5 (bordet) v1-11.
• Jeg mente at islam var noget Satan havde skabt (forkortet), af Jens Rebensdorff, Berlingske, 5. september 2014.
• Er det islamisk set tilladt at ryge?
•       Sine konverterede til islam på trods af modstand fra familien: 'Jeg nægter at lade mig styre af andre', Silas Bay Nielsen og Stefan Wessel (foto), Dr.dk, 13. sep. 2020.

Dokumentarprogrammer:
• Den allerførste påske, DR2, 17. april 2003

En mere detaljeret beskrivelse af indhold findes på OneNote
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Buddhisme mellem øst og vest

Indhold
I dette tema har vi arbejdet med buddhisme med hovedvægt på klassisk mahayana buddhisme. Vi har set på frelse i forskellige buddhistiske retninger, forskellige måde at praktisere buddhisme, buddhismens grundlæggende lære, ritualer og religiøse teknikker som meditation og mantraer, buddhistisk etik, samt hvordan vi i vesten har forsøgt at psykologisere buddhismen og tilpasse senmoderne behov for bl.a. at håndtere stress.

Husk, at der er mere detaljerede oversigter over alle temaer på OneNote


Kernestof:
• væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
• religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Litteratur:
• Andreasen, Esben mfl.: Religion og kultur, 2. udgave, Systime 2006, s. 59-72.
• Højholt, Lene: ”Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme”, Gyldendal 1999, s. 26-29, 48-53, 99-101.  
• Madsen, Lene mfl.: Grundbogen til religion C, 2. udgave, Systime 2013, s.  151 – 155.
• Madsen, Maria (mfl.): ”Google-buddhisme – en ny strømning I det senmoderne samfund”, KS-bogen, Columbus, 2. udgave 2018, s. 77-80

Tekster:
• Andreasen, Esben (red.): ”Det rene land”, i ”Mennesket og magterne”, Gyldendal 1992, s. 187 – 188.
• Benares-talen.
• Tårestrømmen.
• Buddha legenden.
• Rostbøll, Erik: ”Den hellige elendighed”, 1959, s. 98-102 (uddrag).
• Ukendt kunstner: Samsara/Livshjulet (billede).

Dokumentarer:
• Buddhas Liv, DR 2 2004
• Tro til salg – kan man gå til buddhisme?, DR2 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Køn og etik

I dette tema har vi arbejdet med synet på familie, ægteskab, kønsroller og seksualitet i kristendom og islam.

Vi har set komparativt på emnet, idet vi har sammenlignet kristendom og islam. Vi har desuden set på emnerne i et historisk perspektiv fra den tidlige kristendom til i dag, herunder hvordan forholdet mellem de to køn og synet på sex og homoseksualitet har ændret sig i Danmark.

Husk, at der er mere detaljerede oversigter over alle temaer på OneNote


Kernestof
̶  kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
̶  islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
̶  væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
̶  religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.


Litteratur:
· ”Familie og ægteskab – kristendom” i Jensen, Tim & Mikael Rothstein: Etikken & religionerne, Aschoug 1998, s. 85 - 89
· ”Kønsroller og seksualitet – kristendom” i Jensen, Tim & Mikael Rothstein: Etikken & religionerne, Aschoug 1998, s. 90 – 93.
· ”Familie og ægteskab - islam” i Jensen, Tim & Mikael Rothstein: Etikken & religionerne, Aschoug 1998, s. 135 – 140.
· ”Kønsroller – islam” i Jensen, Tim & Mikael Rothstein: Etikken & religionerne, Aschoug 1998, s. 141 – 143.
· ”Homoseksualitet i kristendom og islam”, i Motzfeldt, Dorte Thelander: Religion og etik, Systime 2016, s. 66-69, 97-99.
· ”Tøj og tørklæde som identitetsmarkør”, i Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, Systime 2020, s. 214-222.

Tekster til kristendom:
· Første Mosebog kap. 1 og kap. 2 i uddrag, Det gamle testamente
· Første Mosebog kap. 3, v 16-17, Det gamle testamente
· Tredje Mosebog kap. 18,19 + 18,22 + 18,24-30, Det gamle testamente
· 1. Korintherbrev kap. 6,9-11 + kap. 7,1-11 + Kap. 11,3-12, Kap. 1434-36, Det nye testamente
· Fønsbo, Ruben: Gud hader bøsser, i Dorte Thelander Motzfeldt: Religion og etik, systime 2016, s. 68-69.
· Stender, Poul Joachim: ”Mænds lyst til sex, jagt og øl skal generobres”, Kristeligt Dagblad, 26. november 2014.

Tekster til islam:
· Korantekster: Sura 24:2, Sura 6:152, Sura 7:80-81, Sura 17:32.

TV-programmer:
· Kvinder, islam og mig, DR3 2019.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Inuitisk religion

I dette tema har vi arbejdet med inuitisk religion. Vi har set på kulturens myter og ritualer, på angakkoq som religiøs specialist og på forestillinger om tabu og urenhed. Vi har beskæftiget os med animistiske forestillinger om inua, sjæle og overnaturlige væsner som Havets Moder og Månemanden. Undervejs har vi desuden perspektiveret til kristendom og buddhisme, ligesom vi har set på brug af inuitiske forestillinger i Grønland  i dag.

Kernestof
- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.


Litteratur:
• Augustesen, Rasmus og Krister Hansen: ”Grønland – Historie, samfund, religion”, Systime 2016, s.  66-75, 80-83.
• Engelbrechtsen, Klaus og Jørgen Thomsen: Inuitisk religion og mytologi”, Ilinniusiorfik 2013, s. 14-15, 69-70.
Tekster
• Solen og Månen, ”Grønland – Historie, samfund, religion”, s. 80.
• Bjørnefangst, ,”Grønland – Historie, samfund, religion”, s. 80-81.
• Havets Moder, ”Grønland – Historie, samfund, religion”, s. 82-83.
• Verdens skabelse, Inuitisk religion og mytologi, s. 14-15.
• En angakkoq-lærling dør og genopstår, Inuitisk religion og mytologi, s. 69-70.

Film og dokumentarer:
• ”Jeg husker... - Fortællinger fra Grønland”, DR2, 2003, (uddrag) fra minuttal 19.00 til 26.23
• ”Ivalu”, Anders Walter, 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer