Holdet 2022 DA-ab - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Dronninglund Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Siff Rytter
Hold 2022 DA-ab (1ab DA, 2ab DA, 3ab DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tilladte digitale hjælpemidler
Titel 2 Grundforløb
Titel 3 Forløb om kampagner
Titel 4 Forløb om familie
Titel 5 3. Danmark besat (DHO)
Titel 6 Optakt DHO (talegenrer m.m.)
Titel 7 1g FFF
Titel 8 Forløb om litteraturhistorie
Titel 9 Forløb om dokumentar
Titel 10 Forløb om lyrik
Titel 11 Forløb om det moderne gennembrud
Titel 12 Obligatorisk forløb om skriftlighed
Titel 13 Forløb om det moderne gennembrud
Titel 14 Forløb om diskurs
Titel 15 Forløb om nyhedsformidling
Titel 16 Forløb om myter
Titel 17 Værklæsning (roman)
Titel 18 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tilladte digitale hjælpemidler

ORDBOG
https://www.ordbogen.com/da/

ORDNET.DK
https://ordnet.dk/ordnetdk


FAKTALINK
https://faktalink.dk/


LITTERATURHISTORIEN PÅ LANGS OG PÅ TVÆRS
https://litthist.systime.dk/?id=1
(brug unilogin)

MINLÆRING
https://www.minlaering.dk/

FILMCENTRALEN - LEKSIKON OVER FILMISKE VIRKEMIDLER
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grundforløb

Eleverne introduceres til nogle centrale tekstanalytiske begreber. De får kendskab til det udvidede tekstbegreb og dermed også de tre perspektiver i faget.
Helt centralt for forløbet er at give eleverne en indsigt i fagets centrale metoder: analyse og fortolkning.

Grundforløbets overordnede tema er identitet

Ordenes betydning:
- Denotation og konnotation
- Semantiske felter/skemaer


Sproglige billeder (billedsprog):
- realplan og billedplan
- metafor, besjæling, personifikation, sammenligning, symbol

Sproglige figurer:
Gentagelsesfigurer (stilistik):
- anafor
- epifor
- allitteration
- assonans

Kommunikationsanalyse (retorik):   
- Det retoriske pentagram
- Appelformer (etos, patos og logos)


Filmiske virkemidler: billedbeskæring og perspektiv

Tekstanalyse:   

Noveller:
- Sidsel Falsig Pedersen "Heavy Metal (2005)
- Thomas Korsgaard "Vintermedister" (2017)
- Tove Ditlevesen "Taarer" (1944)

Lyrik:
- Yahya Hassan "Barndom" (2013)
- Pia Tafdrup "Min mors hånd" (1998)
- Zakarias Rask "Jeghedssyge" (2021)

Artikel:
- Tor Rabøl Andersen "Unge er ikke selvoptagede - vi længes efter fællesskab" (2016)

Medie (kortfilm):
- Kristian Håskjold "Young" (2021)
- Mads Matthiesen “Dennis” (2007)





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb om kampagner

Det skriftlige og mediemæssige perspektiv.

Elever skal anvende kommunikationsanalyse, forholde sig til medieplatforme, og de bliver introduceret til argumentation (påstand og belæg) og udvidet argumentation (styrkemarkører, gendrivelse og rygdækning) samt forskellige argumenttyper (ad hominem-, ekspert-, erfarings-, årsags-, mængde-, generaliserings- og følelsesargument)  

Desuden vil der være fokus på filmiske virkemidler i arbejdet med analyse af kampagner (indstilling, scene, sekvens, beskæring, perspektiv, lys (lowkey, highkey, reallys), kamerabevægelser (tilt, panorering, håndholdt, travelling, drone/helikopter).

Eleverne skal som afslutning lave deres egen kampagne.

"Mere personlig frihed" (fra Liberal Alliances hjemmeside, 2014)
"Vi skal sætte danskerne først" (DF valgvideo, 2022)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb om familie



Forløbet rummer litterære og audiovisuelle tekster. Alle teksterne er centreret omkring familie. Eleverne introduceres til et begrebsapparat, som de kan anvende i deres fortsatte arbejde med analyse og fortolkning af litteratur og film. Forløbet giver et litteraturhistorisk indblik i folkevisen og dermed tekster fra før 1700-tallet.

Forløbet indeholder det obligatoriske skriftlighedsforløb for 1.g, idet der arbejdes skriftligt med opbygning af citatanalyse i forbindelse med, at elever skal aflevere den første analyserende artikel i foråret, hvor fokus er litteratur. Her vil de få indsigt i den analyserende artikels opbygning: indledning, analyse, fortolkning og perspektivering. Der vil derudover være opmærksomhed på korrekturlæsning, da der vil være tale om genaflevering.

Danskfaglig viden og kompetencer: analyse (komposition, sprog, genre, fremstillingsform, personer og miljø) og fortolkning, remedialisering (meme).

"Torbens datter" (folkevise, riddervise)
"Hvad hele familien sagde" H.C. Andersen, 1870
"Roden" Martin A. Hansen, 1955
"Bedsteforældre" Klaus Rifbjerg, 1956
"Alle kan ro". Pia Juul, 2008
"Vor tids helt". Jacob Skyggebjerg, 2013 (uddrag)
"Ridderproblemer". Drengene fra Angora, 2014



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 3. Danmark besat (DHO)

Hovedspørgsmål
Hvordan kommer erindringen om og tolkningen af besættelsen af Danmark d. 9. april 1940 til udtryk i nutidig politik og kommunikation?

Besvarelsen skal indeholde

1. En redegørelse for udviklingen i samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland i perioden 1940-1943.

2. En kildekritisk undersøgelse samt analyse og fortolkning af hvordan og til hvilket formål Anders Fogh Rasmussen anvender og italesætter erindringen om besættelsen i sin tale i forbindelse med 60-årsdagen for samarbejdspolitikkens ophør d. 29. august 2003.

3. En diskussion af, hvorvidt Anders Fogh Rasmussens holdning er rimelig. Diskussionen skal tage udgangspunkt i tekst nr. 10 i materialesamlingen til DHO.


Krav til metode og videnskabsteori
- I indledningen inddrages ét relevant videnskabsteoretisk begrebspar, faktuel og normativ, dette introduceres i løbet af skrivedagene.
- Underspørgsmål 1 er af redegørende karakter, og skal besvares med henvisninger til mindst to forskellige fremstillinger (fx grundbøger).
- Underspørgsmål 2 er tværfaglig og kræver anvendelse af historiefaglig og danskfaglig metode. Dels behandles talen kildekritisk med fokus på kontekst og historiebrug og dels gennemføres en argumentations- og retorisk analyse af talen med inddragelse af viden om kommunikation og sproglige virkemidler.


FAGLIGE MÅL (DANSK)
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst (mundtligt), skriftligt (såvel som multimodalt)
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere (fiktive) og ikke-fiktive tekster i alle medier
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

KERNESTOF (DANSK):
Det sproglige perspektiv:

Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder (litterære tekster), argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

FAGLIGE MÅL (HISTORIE)
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF (HISTORIE)
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 6 (ana. artikel genskriv + perspek) 24-03-2023
DHO disposition 21-04-2023
Skriveøvelse 3 (danskfaglig viden talegenrer m.m.) 22-04-2023
DHO 26-04-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Optakt DHO (talegenrer m.m.)


Forløbet er optakt til DHO og efterfølgende mundtlige eksamen, hvor elevernes fokus er det sproglige perspektiv.

Fokus er på talegenrer:

Eleverne skal blandt andet introduceres til forskellige typer af talegenrer (lejlighedstalen, den informerende tale og den politiske tale), og der er således også et element af mundtlighed i dette forløb.

Dernæst er forløbet fokuseret på at udvide elevernes forståelse for retorik, og i den forbindelse sproglige virkemidler. Dette skal give dem en større faglig viden, som kan anvendes både til kommende analyse af tekster, men også elevernes egen tekstproduktion, hvad enten der er tale om et skriftligt eller mundtligt produkt. Nye sproglige virkemidler vil være: ana- og epifor (gentagelsesfigurer), kontrast, triade/tretrinsraket, retoriske spørgsmål, bogstavrim (allitteration og assonans).

Forløbet træner derudover allerede kendte kompetencer: kommunikationsanalyse, argumentationsanalyse og retorisk analyse.


"Jeg har en drøm". Martin Luther King, 1963 (uddrag)
"Tale ved klimatopmøde COP24 i Polen". Gretha Thunberg, 2018
"Kære Grundlov". Emma Holten, 2015 (markeringen af 100-året for den danske Grundlov)
"Takk til ungdommen". Bent Høie, 2020 (norsk)
Thorvald Staunings nytårstale 30. december, 1940


Uddrag m.m.
"Royal Blues", Lotte Svendsen
"Festen", Thomas Vinterberg, 1998
"The Office". 3. sæson, afsnit 6 (uddrag)


Der trænes følgende kompetencer:

- forberedelsesfasen i mundtlig fremstilling (inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio)
- argumentationsanalyse (påstand, belæg, styrkemarkører, gendrivelse, rygdækning, argumenttyper)
- retorisk analyse/kommunikationsanalyse (retorisk pentagram, appelformer, talegenrer (politisk tale, lejlighedstale, informativ tale))
- sproglige virkemidler/retoriske virkemidler/stilistik (billedsprog, semantik, m.m.)




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5,45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 1g FFF




Som afslutning på forløbet, hvor eleverne har arbejdet med programmering, deltog danskfaget med et fokus på faglig formidling.

1. Hvad er Arduino, og hvad kan det bruges til?
2. Fremstillingen og programmeringen af ENTEN den stationære EKG måler ELLER bærbare pulsmåler.
3. Metadel: Overvejelser omkring hvordan man formidler faglig viden til en modtager, der har mindre viden om emnet end en selv? Tag udgangspunkt i/kom med eksempler fra jeres egen fremlæggelse.


DANSK (Faglige mål)
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

DANSK (Kernestof)
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb om litteraturhistorie

Forløb om litteraturhistorie der giver indblik i oplysningstiden, men med særligt fokus på romantikken (universalromantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme).

Introduktion til dansk litteraturhistorie, analyse og fortolkning af både litteratur og medie.

"Erasmus Montanus". Ludvig Holberg, 1723 (uddrag)

"Guldhornene". Adam Oehlenschläger, 1803
"Langt højere bjerge". N.F.S. Grundtvig, 1820
"Hans og Grethe". Christian Winther, 1828
"I østen stiger solen op". B.S. Ingemann, 1837
"Paa Sneen". Emil Aarestrup, 1838 (romantisme)
"Sildig opvaagnen". Steen St. Blicher, 1828 (værklæsning, roman, litteratur)


Medie:
"En kongelig affære". Nikolaj Arcel, 2012 (uddrag film)
"Pocahontas". Disney, 1995 (uddrag tegnefilm)
"Guru" (1. sæson, 1. episode, DR.dk, 2021)
"Joker" (2019, Todd Phillips, film)
"Lundby Remake" (Allan Otte, 2011, maleri)
"Efterårslandskab" (J.T. Lundbye, 1846, maleri)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14,7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb om dokumentar

Eleverne skal have indsigt i dokumentaren som genre og brugen af autencitetsmarkører.
Perspektivtekster anvendes i arbejdet med at vurdere brugen af autencitetsmarkører i såvel fakta, fiktion som hybridgenrer. Begrebet "fiktionalisering" inddrages i denne forbindelse. Dels fokus på iscenesættelse og etik ift. genren.
Derudover har forløbet fokus på analyse og fortolkning af filmiske virkemidler. Eleverne har fra tidligere forløb fået viden om følgende:

- indstilling, scene og sekvens
- de 4 perspektiver
- de 6 beskæringer  
- lys: low key, high key og reallys
- kamerabevægelser: panorering, tilt, håndholdt, travelling og drone/helikopter.

I dokumentarforløbet vil de yderligere få indblik i:

- lyd: synkron og asynkron lydanvendelse (reallyd, effektlyd, underlægningsmusik og kontrapunktisk lydanvendelse)
- klipning: montage
- komposition: to-skud, trekantskomposition og over the shoulder


Der vil blive arbejdet med den deltagende dokumentar, den observerende dokumentar, herunder portrætdokumentaren, den dybdeborende/autoritative, hvor fokus også vil være på "true crime"-genren.




"A storm foretold - det amerikanske oprør" (2023, uddrag. Christoffer Guldbrandsen)

"De særligt farlige” (2. sæson, 1. episode. Kristian Almblad, DR 2023)

“Forfulgt af politiet” (DR 2023) (værk)

“MH370: Flyet der forsvandt” (1. sæson, 1. episode. Netflix 2023)

Uddrag:
"TV! TV! TV!" (om iscenesættelse)
"Dømt til behandling" (1. sæson, 1. episode. DR, 1997. Lars Engels)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb om lyrik

Forløbet har til formål at styrke elevernes evne til at analysere og fortolke.

Fokus er på lyrikgenren, og der er tale om tekster 2000-tallet herunder tekster fra de seneste 5 år. Forløbet giver eleverne et indblik i nogle af de tendenser, der er kendetegnede for tiden (senmoderniteten): realisme, autofiktion

Eleverne skal igen arbejde med tekster via prima vista-læsning i håbet om, at de er mere åbne i mødet med teksten, og at de får øjnene op for, at den viden de allerede har om analyse og fortolkning også gælder her, selvom det er et digt.

Forløbet vil derudover introducere centrale fagbegreber i arbejdet med digtgenren.


"Fluen på væggen". UFO Yepha, 2006

"Spor 6". Ukendt kunstner, 2014

"Drømmene maler virkeligheden". Tobias Rahim, 2022 (værk)

"Tetovo". Artigeardit, 2023

"Hvad skal verden med sådan en som mig?". Andreas Odbjerg, 2022  

"En bette molbo kan æ få kontakt me si kærest" og "Fuld af minderværd i di indbak"
Kristina Hagen, 2024 (uddrag fra digtsamlingen, "Pow pow pow")

"Banke, banke på" (Interview m. Christina Hagen, Weekendavisen 19. januar, 2024)






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb om det moderne gennembrud

Forløb om det moderne gennembrud (fortsættes i 3.g)

I forløbet indgår billed- og litterær analyse (miljø- og personkarakteristik, semantisk skema, sproglig analyse, komparativ analyse, litteraturhistorisk perspektivering).
Ud over bevidstgørelse om den nykritiske analysemetode, vil eleverne i forløbet stifte bekendtskab med socialhistorisk/ideologikritisk analysemetode.
Eleverne får indsigt i sædelighedsfejden, naturalisme, det naturalistiske teater samt impressionisme.
Eleverne arbejder med AI og prompting ift. med en remedialisering.

Litterært og mediemæssigt perspektiv:

H.C. Andersen: "Hist hvor vejen slår en bugt", 1829
J.P Jacobsen: "To verdener", 1879
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød", 1887
Amalie Skram: "Lucie", 1888 (uddrag)
Herman Bang: "Den sidste balkjole", 1886
Herman Bang: "Ved Alteret", 1880
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (værklæsning)


Diverse
Malerier:
"En kostald, Vejby", J.Th. Lundby (1844)
"En kostald", Theodor Phillipsen (1890)
"Forladt, men ej af venner", Frants Henningsen (1888)
"The reluctant bride", Auguste Toulmouche (1866)

Fotografier:
"Am I stil your lover?", Liv Carlé Mortensen (2007)
"Beyonce". Mason Poole (2017, Instagram)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Obligatorisk forløb om skriftlighed

Eleverne skal i forløbet opnå viden om og afprøve skriveprocessen som cirkulær, dvs. i en fortsat bevægelse mellem idéfase, formgivningsfase og præsentationsfase. I denne forbindelse skal de udvikle erfaring med vejledning i de forskellige faser og i tekstrevision både på globalt og lokalt niveau. De skal opnå viden om og erfaring med at skrive fagligt undersøgende.

Forløbet åbner op for elevernes arbejde med den reflekterende artikel.

"Jeg ville lave ingenting - jeg er blevet besat af tanken" (Mads Hjermind Justesten. Politiken, 11. april, 2024)
"Derfor ser vi Paradise Hotel" (Videnskab.dk, 2009)
"Alene med lystprincippet" (Information, 2021)
"Alene i vildmarken" (DR.dk, sæson 8, afsnit 1 "Bue, pil, økser og stædighed")


Andet:
Eleveksempler på den reflekterende artikel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb om det moderne gennembrud

Forløb om det moderne gennembrud (fortsat fra 2.g)
I forløbet indgår billed- og litterær analyse (miljø- og personkarakteristik, semantisk skema, sproglig analyse, komparativ analyse, litteraturhistorisk perspektivering).
Ud over bevidstgørelse om den nykritiske analysemetode, vil eleverne i forløbet stifte bekendtskab med socialhistorisk/ideologikritisk analysemetode.
Eleverne får indsigt i sædelighedsfejden, naturalisme, det naturalistiske teater samt impressionisme.
Eleverne arbejder med AI og prompting ift. med en remedialisering.


Litterært og mediemæssigt perspektiv.

H.C. Andersen: "Hist hvor vejen slår en bugt", 1829
J.P Jacobsen: "To verdener", 1879
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød", 1887
Amalie Skram: "Lucie", 1888 (uddrag)
Herman Bang: "Den sidste balkjole", 1886
Herman Bang: "Foran Alteret", 1880 (uddrag)
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (værklæsning)


Diverse
Malerier:
"En kostald, Vejby", J.Th. Lundby (1844)
"En kostald", Theodor Phillipsen (1890)
"The reluctant bride", Auguste Toulmouche (1866)
"Forladt, men ej af venner", Frants Henningsen (1888)

Fotografier:
"Am I stil your lover?", Liv Carlé Mortensen (2007)
"Beyonce". Mason Poole (2017, Instagram)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb om diskurs

Forløbets fokus er diskursanalyse. Eleverne introduceres til relevante begreber (nodalpunkt, ækvivalenskæde, antagonistisk og hegemonisk diskurs og antagonismepar) og forløbets primære tema vil være klima, hvorved forløbet aktualiserer det øgede fokus på bæredygtighed, der er såvel nationalt som internationalt.


- Kampagne fra DF (mod stormoskeer i København)
- "Skal vi kalde klimaforandringer for 'klimakrise'?". Videnskab.dk, 2019
- "Ambitiøs klimapolitik" (SFs hjemmeside)
- "Klimapolitik - en grøn fremtid helt uden skræmmebilleder" (LAs hjemmeside)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb om nyhedsformidling

Det sproglige og mediemæssige stofområde

Eleverne skal stifte bekendtskab med:

- Avisgenrer (eleverne har arbejdet med artikler fra tabloid, omnibus, niche, webavis)
- Nyhedstekster (nyhedsartikel, baggrundsartikel, reportage)
- De 6 nyhedskriterier
- Nyhedstrekanten
- Vinkling
- Tilstræbt objektivitet
- Fake news (falsumartikel (opdigtet fakta og satirisk fake news), manipulerende nyhedsartikel, opponerende nyhedsartikel, deep fake)
- Nyhedsformidling på TV, herunder breaking news, personlig henvendelsesform, fortællerhierarki, nyhedsarena, nyhedsdramaturgi (eleverne har arbejdet med analyse af hele nyhedsudsendelser og næranalyse af enkeltindslag).  
- Public service

Der er arbejdet med:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- kommunikationsanalyse
- medieanalyse og -fortolkning
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Derudover har der i forløbet været produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, idet eleverne har udarbejdet en avisforside (omnibus eller tabloid), opsætning af avisartikler til en vægavis og arbejdet med, hvor nemt det er at skabe fake news til fx sociale medier under inddragelse af AI.

Eleverne har arbejdet med selvfundne eksempler på nyhedsformidling fra både papiraviser og netaviser.

I fællesskab har vi arbejdet med flg. artikler og nyhedsudsendelser:
"Chancen for forsoning" (Weekendavisen, 22. januar 2021)
" Sikkerhedsbrist. Politikere kræver forklaringer" (Politiken, 9. januar 2021)
"Migrantkrisen truer: Men regeringen er i vildrede og klamrer sig til, at vi i Danmark er gode til at sende afviste asylansøgere retur" (Den korte avis, 17. april 2023)
"Mediernes krise er demokratiets krise". (Altinget 02.05.24)
TV2 nyhedsudsendelse 24.02.25 (16 min.).
TV-avisen fra DR kl.18.30 24. og 25. februar 2025.

Som optakt til at arbejde med Nyhedsudsendelser så vi første afsnit af DRs dramaserie "Borgen", hvor vi fokuserede på, hvordan samspillet mellem TV-medier og de politiske magthavere blev fremstillet.






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb om myter

Forløbet har myten som sit omdrejningspunkt. Kanonforfattere og forfattere fra nyeste tid er repræsenteret, så det for eleverne bliver tydeligt, at det mytiske aspekt også ses i tekster fra vor tid. Følgende myter vil indgå:

Myten om Ikaros
Syndefaldsmyten
Myten om Sisyfos

Der vil være fokus på analyse, fortolkning og perspektivering. I forløbet indgår desuden kortprosa, som eleverne vil få viden om og selv praktisere i forbindelse med arbejdet med Sisyfosmyten. I arbejdet med myten om Sisyfos vil eksistentialisme desuden kort blive inddraget.
Forløbet indeholder ud over det litterære perspektiv også det mediemæssige perspektiv, idet der vil blive inddraget dokumentar, reklame, spil og kortfilm.
Eleverne vil i forbindelse med kortfilmen blive trænet i analyse af de filmiske virkemidler og i den forbindelse få indsigt i kontinuitetsklipning.
I forløbet skal eleverne endvidere benytte AI til at lave en billedreklame, der skal være en intertekstuel reference til en af de myter, som de har arbejdet med.

Litteratur:

"Vinger" (Karen Blixen, ca. 1915)
"Drengen med æblet" (Tom Kristensen, 1922)
"Nåede de færgen" (Johannes V. Jensen, 1925)
"Hullet" (Peter Seeberg, 1962)
“Her er der ingen, der græder om fredagen” (Lean Pejtersen, 2022)
"Sove igennem" (Thomas Korsgaard, 2024)

Andre medier:
"Icarus" (Brian Fogel, 2017. Dokumentar)
"Everyday the same dream" (flashspil)
"Young" (Kristian Håskjold, 2021, kortfilm)
Kampagner/reklamer (Smirnoff, Apple m.fl.)





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Værklæsning (roman)

Eleverne har læst romanen "Da vi var yngre" (Oliver Lowrenski, 2023).
Værket er fra nyeste tid og rummer typiske senmoderne tematikker: blandt andet kultur og identitet og psykisk sygdom.
Desuden er romanen autofiktion, en genre som eleverne i forvejen er bekendt med, og i den forbindelse er den også forankret i en socialrealistisk tradition.

Romanen har et dagbogsagtigt præg over sig. Visse af teksterne har også en lyrisk kvalitet, hvorved romanen også fremstår som en genrehybrid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer