Holdet 2022 HI-c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Dronninglund Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jesper Larsen
Hold 2022 HI-c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Det dansk-tyske grænseland
Titel 2 2. Familiens historie i Danmark
Titel 3 3. Romerriget
Titel 4 4. Industrialiseringen
Titel 5 5. Spanien fra Franco til demokrati
Titel 6 6.Danmark bliver skabt. Vikingetid til middelalder
Titel 7 7. Vejen til 2. verdenskrig og Holocaust
Titel 8 8. Kina fra kejserdømme til kapitalisme
Titel 9 Afsluttende overbliksforløb (inkl. repetition)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Det dansk-tyske grænseland

Forløb med fokus på national identitet med udgangspunkt konflikterne i det dansk-tyske grænseland fra midten af 1800-tallet til Genforeningen.

Fokus på arbejde med forskellige materialetyper samt nutidsperspektiveringer/erindringshistorie. Introduktion til grundlæggende kildekritik.

Fremstillingsstof bestod primært af TV-udsendelser:

Grænseland I. Kampen om folket. DR1 2020 (58 min.).
Grænseland II. Det tabte land. DR1 2020 (57 min.).
Grænseland III. I krig for Tyskland. DR1 2020 (57 min.).
Grænseland IV. Dansk eller tysk´. DR1 2020 (57 min.).

Med Dronningen i Sydslesvig - Danskerne på den anden siden. DR1 2019 (29 min.).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Familiens historie i Danmark

Forløb med fokus på overblik over historiske perioder - og en tematisk tilgang om familieliv i forskellige historiske perioder. Afsluttedes med skrivning af DHO.

Grundbog: Egon Nyrup Madsen m.fl.: Dansk historie og litteratur. Fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet (2010).

Gennemgåede historiske perioder - væsentlige udviklingstræk (samfund og familieliv):

Vikingetid og middelalder (800-1500)
Renæssance, reformation og enevælde (1500-1780)
Fra oplyst enevælde til demokrati (1780-1870)
Det moderne Danmark bliver til (1870-1960)
Danmark i verden (1960-2010)

Kildemateriale bearbejdet i undervisningen:

Landskabslovene (1200-tallet) - s.15-16
Rektor Taubers valg af ægtefælle (1774) - s.40-42
Familiebilleder - Ole Worm (ca.1647) og Vinhandler Waagepetersen (1830) - s.39 og s.56
God tone i alle livsforhold (1883) - s.66-68
Et københavnsk arbejderhjem - Oskar Hansen (o. 1900) - s.89-90
Så meget bestiller en gennemsnits-husmoder (1951) - s.91-92
Kollektivet som alternativ (1973) - s.116-117
Kronik: Rygtet om familiens død er stærkt overdrevet (2000) - s.118-120

Vi så og arbejdede med spillefilmen "Før frosten" (2018) - drama familieliv og ægteskab på landet i Danmark i 1800-tallet (det traditionelle samfund).

Eleverne valgte i grupper en periode ud, som de skrev DHO om med udgangspunkt i historisk kildemateriale og litterære tekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Romerriget

Indhold:
Gennemgang af Romerrigets geografiske og politiske udvikling i republikkens tid og i kejsertiden.
Temaer: Land vs. by, Pompeii, den romerske familie, slaver, Romerrigets undergang.

Fremstillingsstof:
Jesper Carlsen: Romerriget (2001). s.9-16, 21-25, 30-35, 44-49, 60-68, 70-78.
Knud Helles: Romerriget (1987). s.82-85 (om Romerrigets sammenbrud).

Kildemateriale:
Kilder fra Carlsen:
Tekst 2: Quintus Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp.
Tekst 4: Augustus, Res gestae
Tekst 7: Cicero, Om pligterne
Tekst 18: To gravepigrammer
Tekst 19: 2 gravindskrifter fra Rom og andre byer i Romerriget
Tekst 25: Columella, Om landbrugsslaver
Tekst 26: To lejekontrakter fra Pompeii

Kilder fra Helles:
s.62-65. Bykort, grundplaner mv. fra Pompeii
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Industrialiseringen

Forløbet tog udgangspunkt i gymnasiets bæredygtighedsuge.

Indledningsvis undersøgte vi historisk statistik for verdens (og Danmarks) CO2-udledninger.

Vi undersøgte overgangen fra et traditionelt landbrugssamfund til et moderne industrisamfund - fokus på England og Danmark, herunder:

England: landbrugets udvikling (forlagssystem og nye dyrkningsmetoder), fra håndværk til industri, tekstilproduktionen, transportrevolutionen (jernbaner), hvorfor England blev industrialiseret først, industrialiseringens sociale konsekvenser - herunder børnearbejde og nye sociale lag i samfundet, ideologiernes fremvækst (liberalisme, socialisme, konservatisme mv.).

Danmark: Begyndende industrialisering, næringsfrihedsloven, Københavns ekspansion (herunder urbanisering og udvandring til Amerika), børnearbejde, naturvidenskabens betydning, forskellige syn på moderniteten, andelsbevægelse og højskolebevægelse, arbejderbevægelsens udvikling - herunder slaget på Fælleden, Louis Pio, Socialdemokratiet og fagforeningerne.

Forløbet afsluttedes med et miniprojekt, hvor eleverne i grupper undersøgte et emne med udgangspunkt i materiale fra Danmarkshistorien.dk, som blev præsenteret for klassen i et gruppeoplæg.
Emner:
Velfærdsstaten og de universelle rettigheder, efter 1849
Tyendevalgretten, 1854-1915
Forfatningskampen, 1866-1901
Kampen for kvinders valgret, 1871-1915
Arbejderbevægelsen, 1872-1940
Individualisering og national identifikation
Modernisering, internationalisering og urbanisering


Ud over nedenstående materiale læste vi om udviklingen i Danmark fra Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie (2021) s.159-171; 173-176.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Spanien fra Franco til demokrati

Forløb om Spaniens nyere historie - særligt perioden fra borgerkrigen til overgangen til demokrati efter Francos død - også optakt til klassens studietur til Barcelona

Fokuspunkter: Borgerkrigen og konflikten mellem republikanere og fascister, Francos diktatur, Spanien i 2. verdenskrig, økonomisk og politisk udvikling efter 2. verdenskrig, Spanien som turistland, Francos død og synet på Franco i dag (historiebevidsthed), skiftet fra diktatur til demokrati, Spaniens politiske kultur i dag i skyggen af Francotiden.

Grundbog: Jakob Buhl Jensen: Det brogede Spanien, 2. udg. (2013). Side 20-29; 31-38; 41-46; 48-55
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6.Danmark bliver skabt. Vikingetid til middelalder

Forløb med fokus på skabelsen af Danmark som nation i vikingetid og middealder.
Fokus på vikingetidens betydning for dansk historiebevidsthed og historiebrug, kildesituationen, togter og bosættelser i særligt England, vikingernes samfund (herunder slavernes og kvindernes rolle), kongemagten og rigets samling, kristendommen og religionsskriftet, kirkens og kongens rolle i middelaldersamfundet, korstog og kulturmøder med fx venderne, landskabslove og håndfæstninger, feudalsamfund og samfundsgrupper, religiøs forestillingsverden, pesten og diskussionen om middelalderen var mørk eller lys. Forløbet afsluttedes med et blik på reformationen og det brud, som reformationen udgør i forhold til middelalderen.

Grundbog: Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie (2021) - indeholder både fremstillingsstof og kilder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Vejen til 2. verdenskrig og Holocaust

Forløb med fokus på 2 verdenskrig og Holocaust. Herunder:

Tysklands udvikling i mellemkrigstiden, særligt: nazismens fremkomst og magtovertagelse, den nazistiske ideologi, racelære og Nürnberglove, Krystalnatten 1938, nazistisk propaganda og påvirkning af ungdommen.

Krigens gang, særligt Hitlers udenrigspolitik, den engelske appeasement-politik, krigens udbrud og udvikling, østfront og vestfront (fra D-dagen), sejrherrernes interesser og interesseområder.

Holocaust, særligt midler og fremgangsmåder i folkedrabet (herunder fokus på Auschwitz), aktører (aktive/passive), redningen af de danske jøder.

Erindringen om Holocaust blev bearbejdet ved bl.a. at se filmen Schindlers liste.

Forløbet afsluttedes med at arbejde med begrebet folkedrab og Gregory Stantons 10 stadier for et folkedrab. Eleverne undersøgte i grupper andre folkedrab end Holocaust, holdt klasseoplæg om disse.
Oplæg om folkedrab i Armenien, Bosnien, Cambodia, Dafur, Irak, Rwanda samt stalinismens forbrydelser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Kina fra kejserdømme til kapitalisme

Forløb med fokus på Kinas udvikling fra kejserdømmets fald til Xi Jingpings Kina .

Fokusområder:
Kejserdømmet og kejserdømmets fald 1911
Uro, kaos, borgerkrig, japansk besættelse (1911-1949)
Maos Kina (1949-1976), herunder Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen.
Dengs økonomiske reformer efter Maos død
Massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989
Kina i dag - kommunistisk og/eller kapitalistisk?

Grundbog: Mette Holm: Kina fra kejserdømme til kapitalisme (2.udg.) (2014).
Grundbogen blev suppleret med kildemateriale fra bogens hjemmeside samt forskellige propagandaplakater, diverse klip fra youtube mv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Afsluttende overbliksforløb (inkl. repetition)

Afsluttende forløb med fokus på det brede overblik over historiens udvikling fra de tidligste kulturer til i dag, periodisering mv.

Undervejs repeterede vi forløbene i undervisningsbeskrivelsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer