|
Titel
6
|
3. 1.g DHO DANMARK BESAT
Materiale (samlet i materialesamlingen):
FREMSTILLINGSTEKSTER:
Tekst 1 Besættelsen den 9. april 1940
Tekst 2 Operation Weserübung, april 1940
Tekst 7 Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940-1945
KILDER
Kilde 3 Tysk memorandum til den danske og den norske regering, 9. april 1940
Kilde 4 Den danske regerings svar på det tyske memorandum 9. april 1940
Kilde 5 Til det danske folk!
Kilde 5 Erik Scavenius’ erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister, 8. juli 1940
Kilde 6 Frode Jakobsens beretning fra 1975 om besættelsen 9. april 1940
Kilde 8 - Det tyske ultimatum til den danske regering, 28. august 1943
Kilde 9 - Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
Kilde 10 - Kronik i Informationen, ”Fogh dæmoniserer historien”, 2003
Hovedspørgsmål
Hvordan kommer erindringen om og tolkningen af besættelsen af Danmark d. 9. april 1940 til udtryk i nutidig politik og kommunikation?
Besvarelsen skal indeholde
1. En redegørelse for udviklingen i samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland i perioden 1940-1943.
2. En kildekritisk undersøgelse samt analyse og fortolkning af hvordan og til hvilket formål Anders Fogh Rasmussen anvender og italesætter erindringen om besættelsen i sin tale i forbindelse med 60-årsdagen for samarbejdspolitikkens ophør d. 29. august 2003.
3. En diskussion af, hvorvidt Anders Fogh Rasmussens holdning er rimelig. Diskussionen skal tage udgangspunkt i tekst nr. 15 i materialesamlingen til DHO.
Krav til metode og videnskabsteori
- I indledningen inddrages ét relevant videnskabsteoretisk begrebspar, faktuel og normativ, dette introduceres i løbet af skrivedagene.
- Underspørgsmål 1 er af redegørende karakter, og skal besvares med henvisninger til mindst to forskellige fremstillinger (fx grundbøger).
- Underspørgsmål 2 er tværfaglig og kræver anvendelse af historiefaglig og danskfaglig metode. Dels behandles talen kildekritisk med fokus på kontekst og historiebrug og dels gennemføres en argumentations- og retorisk analyse af talen med inddragelse af viden om kommunikation og sproglige virkemidler.
FAGLIGE MÅL (DANSK)
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst (mundtligt), skriftligt (såvel som multimodalt)
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere (fiktive) og ikke-fiktive tekster i alle medier
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
KERNESTOF (DANSK):
Det sproglige perspektiv:
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder (litterære tekster), argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
FAGLIGE MÅL (HISTORIE)
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF (HISTORIE)
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|