Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Dronninglund Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ole Bjørn Petersen, Søren Krogh Jensen
Hold 2023 HI-c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det tidlige Europa 1
Titel 2 Handel, herredømme og den nye verden I
Titel 3 Industrialisering og det moderne gennembrud 1
Titel 4 Menneskerettigheder 1
Titel 5 Mellemkrigstid og besættelsen
Titel 6 PÅ VEJ MOD DET MODERNE DEMOKRATI
Titel 7 INDUSTRIALISERING OG DET MODERNE GENNEMBRUD 2
Titel 8 MAGT OG AFMAGT I ANTIKKEN
Titel 9 NÅR DRAGEN VÅGNER
Titel 10 DET TIDLIGE EUROPA 2
Titel 11 MENNESKERETTIGHEDER 2
Titel 12 HANDEL HERREDØMME OG DEN NYE VERDEN 2
Titel 13 DET STORE OVERBLIK

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det tidlige Europa 1

DET TIDLIGE EUROPA 1 med undertitlen "Vikingerne - indsigt og udsyn" udbygges i 3.g.

Se faglige mål og kernestof under DET TIDLIGE EUROPA 2

Fokuspunkter:
- Introduktion til historiefaget og dets metoder
- Udvalgte aspekter af vikingetiden behandles
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Handel, herredømme og den nye verden I

HANDEL, HERREDØMME OG DEN NYE VERDEN 1. Tidligere benævnt: "Enevælde: Slavehandel og revolution" udbygges i 3.g.

Fokuspunkt:
Der tilstræbes et kronologisk blik over Danmarkshistorien fra enevælde til forfatningskamp, der samtidig bygger op til introduktionsforløbet til DHO. I forbindelse med det kronologiske rids beskrives også slavehandlen.

Se faglige mål og kernestof under HANDEL, HERREDØMME OG DEN NYE VERDEN 2
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4,45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Menneskerettigheder 1

MENNESKERETTIGHEDER 1

Forløbet udbygges i 3.g, hvor fokus er på Holocaust. I dette forløb er der tale om en bred indflyvning til emnet menneskerettigheder, hvor udvalgte kilder behandles (fra Erik Klippings håndfæstning 1282 til Cairo-deklarationen fra 1990).

Se faglige mål og kernestof under MENNESKERETTIGHEDER 2
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mellemkrigstid og besættelsen

MELLEMKRIGSTID OG BESÆTTELSEN

FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

FOKUSPUNKTER
- Politiske brydninger i mellemkrigstiden i Danmark
- Besættelsen d. 9. april (baggrund, forløb og reaktioner)
- Samarbejdspolitikken (karakteristika og konsekvenseR)
- Modstandsbevægelse og stikkervirksomhed
- Hverdagsliv under besættelsen
- Retsopgøret
- Historiebrug (Anders Fogh Rasmussens tale 29/8-2003)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 PÅ VEJ MOD DET MODERNE DEMOKRATI

PÅ VEJ MOD DET MODERNE DEMOKRATI

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie̶
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-  historiefaglige teorier og metoder.

FOKUSPUNKTER
- Den amerikanske uafhængighedskrig (årsager, forløb, konsekvenser)
- Den franske enevælde og Oplysningstiden
- Den franske revolution revolution (årsager, forløb, konsekvenser)
- Grundsten til det danske demokrati (ca. 1800-1920)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 INDUSTRIALISERING OG DET MODERNE GENNEMBRUD 2

DEN INDUSTRIELLE REVOLUTION

Overbygning til forløb fra 1.g

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder.

FOKUSPUNKTER
Indledningsvis skildres industrialiseringsudviklingen på landet (mekanisering, andelsbevægelsen m.m.), dernæst i byen (urbanisering, arbejderbevægelsen m.m.). Yderligere undersøges transportrevolutionen og velfærdsstatens udvikling. Sidstnævnte understøtter undervisningen i samfundsfag.

OMFANG
Ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 MAGT OG AFMAGT I ANTIKKEN

MAGT OG AFMAGT I ANTIKKEN

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.

OMFANG


FOKUSPUNKTER
- Der arbejdes indledningsvis med det antikke Grækenland og dernæst med Romerriget
- For hvert område opbygges først en kronologisk ramme med henblik på overblik og årsagsforklaring, hvorefter fokus rettet mod styreformer (det athenske demokrati, den romerske republik og det romerske kejserrige)
- Forløbet understøtter undervisningen i oldtidskundskab
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 NÅR DRAGEN VÅGNER

NÅR DRAGEN VÅGNER

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

FOKUSPUNKTER
Vi undersøger Kinas lange historie fra kejserrige til folkerepublik og i dag med henblik på at identificere karakteristika, der præger den kinesiske nationale identitet.
Det kronologiske rids muliggør bl.a. at identificere Kinas Kommunistiske Partis historiebrug, der understøtter legitimiseringen af folkerepublikken og nationens ageren i det internationale rum i dag. Herved understøttes undervisningen i samfundsfag, hvor eleverne arbejder med international politik.

OMFANG
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 DET TIDLIGE EUROPA 2

DET TIDLIGE EUROPA 2.
Forløbet er en overbygning på forløb fra 1.g og bærer undertitlen "Kirken i centrum".

FAGLIGE MÅL
̶- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

KERNESTOF
̶- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ ̶ historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

FOKUSPUNKTER
1) Europæisk middelalder (datering, karakteristika - særligt kirkens rolle og feudalismen)
2) Korstog (baggrund, forløb, konsekvenser)

Vi træner særligt 3 forhold:
1) Overblik (notatteknik: kronologi og mindmap)
2) Årsagsforklaring (notatteknik: kausalitetsmodel)
3) Metode (periodisering med fokus på brud og kontinuitet og det funktionelle kildebegreb)

OMFANG
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 MENNESKERETTIGHEDER 2

MENNESKERETTIGHEDER 2

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

FOKUSPUNKTER
Der er tale om en overbygning på et tidligere forløb (Menneskerettigheder 1). I dette forløb er hovedfokus på Holocaust, men andre folkedrab berøres, og der inddrages en vinkel til den danske åndsvageforsorg.

Gennem forløbet arbejdes med et omfangsrigt kildemateriale.

I forbindelse med Holocaust inddrages Stantons 10 faser, der i vid udstrækning belyses vha. forskelligartet kildemateriale (propagandaplakater, lovtekster, erindringer, statistik etc.).

Eleverne anvender undervejs generativ kunstig intelligens til at indsamle information og oparbejde viden om et tildelt folkedrab, der beskrives i plancheformat.

Som afslutning på forløbet redegøres der for udviklingen i den danske åndssvageforsorg med fokus på sterilisationslovene 1929 og 1934. I denne forbindelse arbejder eleverne i grupper med kilder om anbragte, hvor udvalgte forhold identiificeres.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 HANDEL HERREDØMME OG DEN NYE VERDEN 2

HANDEL HERREDØMME OG DEN NYE VERDEN 2

Forløbet er en overbygning til forløb fra 1.g. Hvor forløbet i 1.g havde  fokus på den danske udvikling, så har dette forløb fokus på den internationale udvikling som følge af særligt spaniernes og portugisernes opdagelsesrejser.

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶- globalisering
̶- historiefaglige teorier og metoder.

FOKUSPUNKTER
- Indledningsvis undersøges baggrunden, motivationen og forudsætningerne for de oversøiske ekspeditioner og senere kolonisering i 1400- og 1500-tallet.
- Dernæst undersøges den spanske ekspansion med fokus på menneskesyn og opfattelsen af de indfødte.
- Afslutningsvis ses på  konsekvenser af de store opdagelser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,50 moduler
Dækker over: 3,45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 DET STORE OVERBLIK

DET STORE OVERBLIK

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiefaglige teorier og metoder

FOKUSPUNKTER
Dette er klassens kronologiforløb.
Eleverne udarbejder notater til samtlige forløb, hvilke efterfølgende placeres i en kronologisk ramme, hvor der arbejdes med periodisering (brud og kontinuitet) med henblik på at identificere udviklingstræk og overveje udvalgte elementer omkring årsagsforklaring og mennesket som historieskabt og historieskabende.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer