Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Dronninglund Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Ole Bjørn Petersen, Søren Krogh Jensen
|
|
Hold
|
2023 HI-c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Det tidlige Europa 1
DET TIDLIGE EUROPA 1 med undertitlen "Vikingerne - indsigt og udsyn" udbygges i 3.g.
Se faglige mål og kernestof under DET TIDLIGE EUROPA 2
Fokuspunkter:
- Introduktion til historiefaget og dets metoder
- Udvalgte aspekter af vikingetiden behandles
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14,45 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Handel, herredømme og den nye verden I
HANDEL, HERREDØMME OG DEN NYE VERDEN 1. Tidligere benævnt: "Enevælde: Slavehandel og revolution" udbygges i 3.g.
Fokuspunkt:
Der tilstræbes et kronologisk blik over Danmarkshistorien fra enevælde til forfatningskamp, der samtidig bygger op til introduktionsforløbet til DHO. I forbindelse med det kronologiske rids beskrives også slavehandlen.
Se faglige mål og kernestof under HANDEL, HERREDØMME OG DEN NYE VERDEN 2
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4,45 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Industrialisering og det moderne gennembrud 1
INDUSTRIALISERING OG DET MODERNE GENNEMBRUD 1
Forløbet tjener som optakt til DHO og udbygges i 2.g.
Se faglige mål og kernestof under INDUSTRIALISERING OG DET MODERNE GENNEMBRUD 2
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Menneskerettigheder 1
MENNESKERETTIGHEDER 1
Forløbet udbygges i 3.g, hvor fokus er på Holocaust. I dette forløb er der tale om en bred indflyvning til emnet menneskerettigheder, hvor udvalgte kilder behandles (fra Erik Klippings håndfæstning 1282 til Cairo-deklarationen fra 1990).
Se faglige mål og kernestof under MENNESKERETTIGHEDER 2
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Mellemkrigstid og besættelsen
MELLEMKRIGSTID OG BESÆTTELSEN
FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
FOKUSPUNKTER
- Politiske brydninger i mellemkrigstiden i Danmark
- Besættelsen d. 9. april (baggrund, forløb og reaktioner)
- Samarbejdspolitikken (karakteristika og konsekvenseR)
- Modstandsbevægelse og stikkervirksomhed
- Hverdagsliv under besættelsen
- Retsopgøret
- Historiebrug (Anders Fogh Rasmussens tale 29/8-2003)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10,35 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
PÅ VEJ MOD DET MODERNE DEMOKRATI
PÅ VEJ MOD DET MODERNE DEMOKRATI
FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie̶
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.
FOKUSPUNKTER
- Den amerikanske uafhængighedskrig (årsager, forløb, konsekvenser)
- Den franske enevælde og Oplysningstiden
- Den franske revolution revolution (årsager, forløb, konsekvenser)
- Grundsten til det danske demokrati (ca. 1800-1920)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1. På vej mod det moderne demokrati - Den amerikanske uafhængighedskrig.pptx
-
Peter Fredeeriksen: Vores verdenshistorie 2 (Frihedsgudinden), Columbus; sider: 65-72, 84-105
-
På vej mod det moderne demokrati 2 - Enevældens Frankrig.pptx
-
På vej mod det moderne demokrati I - Den franske revolution I.pptx
-
På vej mod det moderne demokrati 4 - Den franske revolution II.pptx
-
Vores Verdenshistorie 2, side 65-72, 84-107.pdf
-
På vej mod det moderne demokrati 5 - De spæde skridt mod demokrati.pptx
-
Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, Columbus; sider: 139-145, 148-151, 154, 156-157, 185, 187-191, 199, 206-207, 209-210, 212-214
-
2 Pa_ vej mod det moderne demokrati - Junigrundloven.pptx
-
På vej mod det moderne demokrati 7 - Fremskridt.pptx
-
På vej mod det moderne demokrati 6 - Tilbageskridt.pptx
-
På vej mod det moderne demokrati 8 - Demokratiet under pres.pptx
-
BEMÆRK: AFVIKLES VIRTUELT
-
På vej mod det moderne demokrati 9 - Opsamling.pptx
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9,85 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
INDUSTRIALISERING OG DET MODERNE GENNEMBRUD 2
DEN INDUSTRIELLE REVOLUTION
Overbygning til forløb fra 1.g
FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder.
FOKUSPUNKTER
Indledningsvis skildres industrialiseringsudviklingen på landet (mekanisering, andelsbevægelsen m.m.), dernæst i byen (urbanisering, arbejderbevægelsen m.m.). Yderligere undersøges transportrevolutionen og velfærdsstatens udvikling. Sidstnævnte understøtter undervisningen i samfundsfag.
OMFANG
Ca. 50 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
MAGT OG AFMAGT I ANTIKKEN
MAGT OG AFMAGT I ANTIKKEN
FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.
OMFANG
FOKUSPUNKTER
- Der arbejdes indledningsvis med det antikke Grækenland og dernæst med Romerriget
- For hvert område opbygges først en kronologisk ramme med henblik på overblik og årsagsforklaring, hvorefter fokus rettet mod styreformer (det athenske demokrati, den romerske republik og det romerske kejserrige)
- Forløbet understøtter undervisningen i oldtidskundskab
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus; sider: 22-41, 43-49, 51-53, 57-66, 68-69, 71-76, 78-82, 84
-
Vi afslutter vores forløb om antikkens Grækenland i dag. I den forbindelse skal du:
-
Arbejdsspørgsmål til Vores Verdenshistorie 1, side 51-53, 57-66.docx
-
Rom - Republikken.pptx
-
Rom. Kejsertiden og kollaps.pptx
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
NÅR DRAGEN VÅGNER
NÅR DRAGEN VÅGNER
FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
FOKUSPUNKTER
Vi undersøger Kinas lange historie fra kejserrige til folkerepublik og i dag med henblik på at identificere karakteristika, der præger den kinesiske nationale identitet.
Det kronologiske rids muliggør bl.a. at identificere Kinas Kommunistiske Partis historiebrug, der understøtter legitimiseringen af folkerepublikken og nationens ageren i det internationale rum i dag. Herved understøttes undervisningen i samfundsfag, hvor eleverne arbejder med international politik.
OMFANG
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1 Når dragen vågner - De første kejserriger.pptx
-
Dynastier i Kina ca. 220 f.Kr. til ca. 1300 e.Kr..docx
-
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus; sider: 152-161, 163-174, 177-178, 180-182
-
2 Når dragen vågner - Livet i kejserriget.pptx
-
Grundbog til historie. Verden uden for Europa, side 81-91.pdf
-
3 Når dragen vågner - Mødet med europæerne.pptx
-
Vores Verdenshistorie 2, side 220-225.pdf
-
Grundbog til historie. Verden uden for Europa; sider: 81-84
Frederiksen, PEter "Grundbog til historie. Verden uden for Europa" Systime, 2013
-
Peter Fredeeriksen: Vores verdenshistorie 2 (Frihedsgudinden), Columbus; sider: 220-225, 227-228
-
4. Når dragen vågner - Maos Kina.pptx
-
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 (Dragen), Columbus; sider: 232-253
-
Vores Verdenshistorie 3, side 232-253.pdf
-
5 Når dragen vågner - Det moderne Kina.pptx
-
Når dragen vågner 6 - Kina i verden.pptx
-
Kinas eksperimenter. Reformer og stormagtsstatus, side 119-128, 142-144.pdf
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
DET TIDLIGE EUROPA 2
DET TIDLIGE EUROPA 2.
Forløbet er en overbygning på forløb fra 1.g og bærer undertitlen "Kirken i centrum".
FAGLIGE MÅL
̶- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
KERNESTOF
̶- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ ̶ historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
FOKUSPUNKTER
1) Europæisk middelalder (datering, karakteristika - særligt kirkens rolle og feudalismen)
2) Korstog (baggrund, forløb, konsekvenser)
Vi træner særligt 3 forhold:
1) Overblik (notatteknik: kronologi og mindmap)
2) Årsagsforklaring (notatteknik: kausalitetsmodel)
3) Metode (periodisering med fokus på brud og kontinuitet og det funktionelle kildebegreb)
OMFANG
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
MENNESKERETTIGHEDER 2
MENNESKERETTIGHEDER 2
FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
FOKUSPUNKTER
Der er tale om en overbygning på et tidligere forløb (Menneskerettigheder 1). I dette forløb er hovedfokus på Holocaust, men andre folkedrab berøres, og der inddrages en vinkel til den danske åndsvageforsorg.
Gennem forløbet arbejdes med et omfangsrigt kildemateriale.
I forbindelse med Holocaust inddrages Stantons 10 faser, der i vid udstrækning belyses vha. forskelligartet kildemateriale (propagandaplakater, lovtekster, erindringer, statistik etc.).
Eleverne anvender undervejs generativ kunstig intelligens til at indsamle information og oparbejde viden om et tildelt folkedrab, der beskrives i plancheformat.
Som afslutning på forløbet redegøres der for udviklingen i den danske åndssvageforsorg med fokus på sterilisationslovene 1929 og 1934. I denne forbindelse arbejder eleverne i grupper med kilder om anbragte, hvor udvalgte forhold identiificeres.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Støttespørgsmål til lektien (i VV3):
-
Støttespørgsmål til lektien (i N&H)
-
1. Holocaust og andre folkedrab - Hitlers vej til magten.pptx
-
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 (Dragen), Columbus; sider: 74-83, 85-86, 88-89
-
Nazisme og Holocaust. Et forløb fra Historieportalen; sider: 13-17, 19-20, 27-31, 33-38, 40
Bak, Sofie Lene "Nazisme og Holocaust. Et forløb fra Historieportalen" Systime, 2023
-
2. Holocaust og andre folkedrab - FOLKEDRAB OG STANTON🚷📋🔟 __.pptx
-
Nazisme og Holocaust. Side 19-20.docx
-
Vejen til folkedrab. Før, under og efter Holocaust; sider: 14-20, 24-29
Berlau, Solvej og Stine Thuge "Vejen til folkedrab. Før, under og efter Holocaust" Columbus, 2023
-
Vejen til folkedrab. Side 14-20, 24-29.pdf
-
Tildelt emne.
-
CAMBODJA
-
RWANDA
-
BOSNIEN
-
ARMENIEN
-
Anvend en chatbot (fx. Copilot eller Gemini)
-
Nazisme og Holocaust, side 27-31, 33-38, 40.pdf
-
3. Holocaust og andre folkedrab - HOLOCAUST🚷__💀__.pptx
-
4. Holocaust og andre folkedrab - Dødslejre.pptx
-
De_uoenskede-Introtekst_PoulDuedahl.pdf
-
3c-HI-SJ - Virtuel undervisning mandag d. 2. februar 2026 - Genetikken og Danmark.docx
-
VIRTUEL UNDERVISNING
-
Opgaver i forbindelse med tildelt sterilisationssag:
-
Farlig seksualitet
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
HANDEL HERREDØMME OG DEN NYE VERDEN 2
HANDEL HERREDØMME OG DEN NYE VERDEN 2
Forløbet er en overbygning til forløb fra 1.g. Hvor forløbet i 1.g havde fokus på den danske udvikling, så har dette forløb fokus på den internationale udvikling som følge af særligt spaniernes og portugisernes opdagelsesrejser.
FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶- globalisering
̶- historiefaglige teorier og metoder.
FOKUSPUNKTER
- Indledningsvis undersøges baggrunden, motivationen og forudsætningerne for de oversøiske ekspeditioner og senere kolonisering i 1400- og 1500-tallet.
- Dernæst undersøges den spanske ekspansion med fokus på menneskesyn og opfattelsen af de indfødte.
- Afslutningsvis ses på konsekvenser af de store opdagelser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød. Side 12-16, 26-40.pdf
-
3c-HI 2026. Handel, herredømme og Den nye verden - Tidlig globalisering.pptx
-
Peter Fredeeriksen: Vores verdenshistorie 2 (Frihedsgudinden), Columbus; sider: 24, 29-31, 37, 39-40, 49, 52-54, 56, 58-60
-
Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød; sider: 12-16, 26-30, 32-40
Madsen, Flemming Kiilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen "Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød?" Munksgaard, 1996
-
3c-HI 2026. Handel, herredømme og Den nye verden - Kulturmøder.pptx
-
VERDEN EFTER de store opdagelser 1500-1750, side 151-152.pdf
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,50 moduler
Dækker over:
3,45 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
DET STORE OVERBLIK
DET STORE OVERBLIK
FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiefaglige teorier og metoder
FOKUSPUNKTER
Dette er klassens kronologiforløb.
Eleverne udarbejder notater til samtlige forløb, hvilke efterfølgende placeres i en kronologisk ramme, hvor der arbejdes med periodisering (brud og kontinuitet) med henblik på at identificere udviklingstræk og overveje udvalgte elementer omkring årsagsforklaring og mennesket som historieskabt og historieskabende.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
2,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/292/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58296477407",
"T": "/lectio/292/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58296477407",
"H": "/lectio/292/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58296477407"
}