Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Dronninglund Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Per Krogh Mikkelsen, Søren Krogh Jensen
Hold 2023 HI-e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. KIRKEN I CENTRUM
Titel 2 2. LETLAND - VEJEN MOD SELVSTÆNDIGHED
Titel 3 3. DANMARK BESAT (DHO)
Titel 4 DHO - DANMARK BESAT
Titel 5 4. DE STORE OPDAGELSER
Titel 6 5. FOLKEDRAB I DET 20. ÅRHUNDREDE
Titel 7 6. PÅ VEJ MOD DET MODERNE DEMOKRATI
Titel 8 FFF 2 - KUNSTIG INTELLIGENS OG UNDERVISNING
Titel 9 7. Kina - fra kejserdømme til kapitalisme
Titel 10 8. Kold krig mellem vest og øst
Titel 11 9. Det antikke Grækenland - demokrati og OL.
Titel 12 10. Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. KIRKEN I CENTRUM

KIRKEN I CENTRUM

FAGLIGE MÅL
̶- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

KERNESTOF
̶- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ ̶ historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

FOKUSPUNKTER
1) Europæisk middelalder (datering, karakteristika - særligt kirkens rolle og feudalismen)
2) Korstog (baggrund, forløb, konsekvenser)

Vi træner særligt 3 forhold:
1) Overblik (notatteknik: kronologi og mindmap)
2) Årsagsforklaring (notatteknik: kausalitetsmodel)
3) Metode (periodisering med fokus på brud og kontinuitet og det funktionelle kildebegreb)

OMFANG
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6,45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. LETLAND - VEJEN MOD SELVSTÆNDIGHED

LETLAND - VEJEN MOD SELVSTÆNDIGHED

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

FOKUSPUNKTER
Eleverne udarbejder plancher mhp. at danne kronologisk overblik over Letlands historie forud for klassens studietur til Riga.
Herved tydeliggøres det, at Letlands status som suveræn nation mere er undtagelsen end reglen - noget der også eksemplificeres på studieturen, hvor vi besøger KGBs hovedkvarter (Cornerhouse), Besættelsesmuseet og får rundvisning på Brødrekirkegården af et medlem af en religiøs minoritet, der blev forfulgt.
Undervejs i forløbet opstilles forskellige forklaringsmodeller på den givne udvikling og udvalgt kildemateriale inddrages med henblik på at identificere hvordan letterne har kæmpet/fremmet deres nationale egenart.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. DANMARK BESAT (DHO)

Optakt til klassens DHO (se faglige mål og kernestof under "1.g DHO DANMARK BESAT").

FOKUSPUNKTER
- 9. april og reaktionerne på besættelsen
- Karakteristika ved samarbejdspolitikken
- Forskellige aktører (politikerne, frihedskæmperne, stikkerne og andre "sorte får")
- Hverdagsliv under besættelsen
- Historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO - DANMARK BESAT

Hovedspørgsmål
Hvordan kommer erindringen om og tolkningen af besættelsen af Danmark d. 9. april 1940 til udtryk i nutidig politik og kommunikation?

Besvarelsen skal indeholde

1. En redegørelse for udviklingen i samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland i perioden 1940-1943.

2. En kildekritisk undersøgelse samt analyse og fortolkning af hvordan og til hvilket formål Anders Fogh Rasmussen anvender og italesætter erindringen om besættelsen i sin tale i forbindelse med 60-årsdagen for samarbejdspolitikkens ophør d. 29. august 2003.

3. En diskussion af, hvorvidt Anders Fogh Rasmussens holdning er rimelig. Diskussionen skal tage udgangspunkt i tekst nr. 10 i materialesamlingen til DHO.


Krav til metode og videnskabsteori
- I indledningen inddrages ét relevant videnskabsteoretisk begrebspar, faktuel og normativ, dette introduceres i løbet af skrivedagene.
- Underspørgsmål 1 er af redegørende karakter, og skal besvares med henvisninger til mindst to forskellige fremstillinger (fx grundbøger).
- Underspørgsmål 2 er tværfaglig og kræver anvendelse af historiefaglig og danskfaglig metode. Dels behandles talen kildekritisk med fokus på kontekst og historiebrug og dels gennemføres en argumentations- og retorisk analyse af talen med inddragelse af viden om kommunikation og sproglige virkemidler.


FAGLIGE MÅL (DANSK)
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst (mundtligt), skriftligt (såvel som multimodalt)
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere (fiktive) og ikke-fiktive tekster i alle medier
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

KERNESTOF (DANSK):
Det sproglige perspektiv:

Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder (litterære tekster), argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

FAGLIGE MÅL (HISTORIE)
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF (HISTORIE)
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DHO (1.e) 24-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4. DE STORE OPDAGELSER

DE STORE OPDAGELSER

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶- globalisering
̶- historiefaglige teorier og metoder.

FOKUSPUNKTER
- Indledningsvis undersøges baggrunden, motivationen og forudsætningerne for de oversøiske ekspeditioner og senere kolonisering i 1400- og 1500-tallet.
- Dernæst undersøges den spanske ekspansion med fokus på menneskesyn og opfattelsen af de indfødte.
- Afslutningsvis ses på periodens karakteristika (Renæssancen) og konsekvenser af de store opdagelser (herunder særligt kritikken af kirken).

OMFANG
Ca. 60 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9,7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 5. FOLKEDRAB I DET 20. ÅRHUNDREDE




FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

FOKUSPUNKTER
Forløbet består af to dele:
1) Et fælles forløb om Holocaust, hvor et folkedrab defineres, beskrives og forklares.
2) Projektarbejde i grupper med et tildelt folkedrab (Armenien, Sovjetunionen, Cambodja, Irak, Bosnien, Rwanda) der skal præsenteres for klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 6. PÅ VEJ MOD DET MODERNE DEMOKRATI

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.

FOKUSPUNKTER
I forløbet undersøges tre tilfælde, hvor der er tale om et regimeskifte i form af en politisk revolution:
- Den amerikanske uafhængighedskrig
- Den franske revolution
- Vejen til Junigrundloven (På vej mod det moderne demokrati I)
Det tilsigtes at kunne årsagsforklare, redegøre for et forløb og identificere konsekvenser under inddragelse af varieret kildemateriale.

OMFANG
ca. 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8,25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 FFF 2 - KUNSTIG INTELLIGENS OG UNDERVISNING

INTRODUKTION
Teknologiske fremskridt har altid sat sit præg på undervisningsgerningen. Fra trykpressens opfindelse til internettets udbredelse har hver ny teknologi bragt både muligheder og udfordringer. I dag står vi over for en ny revolution: Generativ kunstig intelligens.
Generativ kunstig intelligens er kommet for at blive, og det er derfor vigtigt at overveje, hvordan netop denne teknologi kan understøtte og måske forbedre undervisningen.
På Dronninglund Gymnasium har man fra ledelses- og lærerhold i højere grad evnet at se udfordringerne end mulighederne. Dette afspejles i den oversigt, som nu hænger i alle klasselokaler (”Rød-gul-grøn”).
2.E skal derfor hjælpe med at udvikle konkrete tiltag, der inddrager generativ kunstig intelligens som et redskab, der kan understøtte læring i gymnasieskolen.

FORMÅL
Denne opgave indgår som et led i processen frem mod den store skriftlige opgave (StudieRetningsProjektet = SRP), der udarbejdes i 3g og afsluttes med en mundtlig prøve.

Som en del af denne proces skal ”Elevernes almendannelse styrkes ved at arbejde med almene og videnskabsrelaterede områder, som overskrider det enkelte fag” og ”Som en del af de flerfaglige forløb skal indgå arbejde med komplekse problemstillinger i samspil mellem fag, udvikling og vurdering af innovative løsningsforslag.”
Yderligere trænes en række faglige mål for SRP:
• demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder
• udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder
• udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
• gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling
• mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom.

OPGAVE
Hovedspørgsmål
Hvordan kan generativ kunstig intelligens (AI) understøtte læring i udvalgte fag i gymnasieskolen?
Besvarelsen skal understøttes af:
• En redegørelse for den anvendte AI, der er anvendt til at understøtte læring i de udvalgte fag.
• En præsentation af et innovativt løsningsforslag bestående af konkrete eksempler på, hvordan den anvendte AI understøtter læring i de udvalgte fag.
• En vurdering af det innovative løsningsforslag.

KRAV TIL PRODUKT
• Den stillede opgave besvares og præsenteres via et mundtligt oplæg fredag d. 11. april.
• Det mundtlige oplæg understøttes af præsentationsgrafik (fx PowerPoint) og har en varighed af 10-15 minutter, hvor alle gruppens medlemmer bidrager.
• Alle gruppemedlemmer udarbejder et individuelt talepapir.
• Redegørelsen skal indeholde en præsentation af den anvendte AI (hvad kan den? Hvem står bag? Etc.).
• Præsentationen af konkrete eksempler på inddragelse af AI skal suppleres med identifikation af hvilke faglige mål i faget, der understøttes. De faglige mål fremgår af fagenes læreplaner på undervisningsministeriets hjemmeside. Præsentationen kræver, at gruppen udarbejder konkrete eksempler på brug af AI i en undervisningssammenhæng og forudsætter derfor faglig viden om emnet samt refleksion om anvendelsen af AI.
• Vurderingen skal tage højde for Børne- og Undervisningsministeriets anbefalinger samt DG’s ”Rød-gul-grøn” samt understøttes af kriterierne for vurdering af et innovativt løsningsforslag, som de fremgår af SRP-håndbogen.

ARBEJDSFORM
Den stillede opgave besvares i grupper (se ”Grupper” nedenfor). Undervejs i processen vil der i klassen blive foretaget en idégenereringssession og forekomme introduktion af vurderingskriterier til innovative løsningsforslag (se ”Oversigt” nedenfor)

AFLEVERINGSFRIST
Præsentation (fx PowerPoint) uploades fredag d. 11. april inden kl. 12.00. Dette er en gruppeaflevering, så husk at markere alle gruppemedlemmer.
Talepapir uploades fredag d. 11. april inden kl. 12.00. Dette er en individuel aflevering, så gruppens medlemmer uploader selv.

FEEDBACK
Der gives feedback fra tre parter: Klassen (peer review), lærerne (IB og SJ) og gæst(er), der skal overvære præsentationerne.
Peer review
Hver oplægsgruppe tildeles en responsgruppe. Responsgruppen udfylder et ark med vurdering af tydelighed og sikkerhed i formidlingen.
Lærerkommentarer
IB og SJ udarbejder et feedbackark, der overleveres onsdag d. 23. april. Heri kommenteres på produkterne (præsentation og talepapir) samt det innovative løsningsforslag (jf. bedømmelseskriterierne i SRP-håndbogen). Yderligere kommenteres på gruppens besvarelse af den stillede opgave samt oplæggets afvikling.
Gæst(er)
Kommenterer specifikt på løsningsforslaget, hvis praktiske anvendelse vurderes.

MATERIALER
• Børne og Undervisningsministeriet ”Læreplaner til STX”
https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/stx-laereplaner
• Dronninglund Gymnasium ”Rød-gul-grøn”
• Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur
”Etiske retningslinjer for anvendelse af kunstig intelligens (AI) og data inden for undervisning og læring til brug for undervisere” Den Europæiske Unions publikationskontor, 2022
https://data.europa.eu/doi/10.2766/786315
• Frandsen, Christian Aalborg og Lars Due Arnov ”AI-chatbots – nu eller aldrig?” Ledelse i Morgen, januar 2024
https://issuu.com/dafoloforlag/docs/ledelse_i_morgen_januar_2024
• Møgelsmose, Andreas ”Introduktion til generativ kunstig intelligens: Fra teori til undervisningspraksis” Emu.dk, 4. september 2024
https://emu.dk/fvu/fvu-digital/inspiration-til-undervisningen/introduktion-til-generativ-kunstig-intelligens-fra
• Styrelsen for undervisning og kvalitet ”Generativ kunstig intelligens på gymnasiale uddannelser. Anbefalinger til undervisningen” Børne- og Undervisningsministeriet, november 2024
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf25/jan/250113-generativ-kunstig-intelligens-paa-gymnasiale-uddannelser---rettet-051224-tilgaengelig.pdf
• Weirsøe, Mathilde ”Tænk så det knager – også når du bruger kunstig intelligens” Asterisk nr. 109, november 2024
https://dpu.au.dk/asterisk/taenk-saa-det-knager-ogsaa-naar-du-bruger-kunstig-intelligens
Indhold
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 7. Kina - fra kejserdømme til kapitalisme

Forløb med fokus på Kinas udvikling fra etableringen af kejserdømmet, kejserdømmets fald, kommunismens magtovertagelse til nutidens Kina.

Fokuspunkter:

- Det tidlige Kina med særligt fokus på konfucianismens grundprincipper og Silkevejens betydning for Kinas kulturelle og økonomiske udvikling.

- Fra de tidlige dynastiers samfundsudvikling og handel med omverdenen til Kinas gradvise isolation fra resten af verden.

- Europas imperialistiske indflydelse på Kina med fokus på "det ydmygende århunderede". Fra opiumskrigene til borgerkrigens afslutning efter 2. verdenskrig.

- Maos Kina, herunder kampagnerne Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen.

- Dengs økonomiske reformer efter Maos død

- Massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Fokus på forskellige demokratiopfattelser.

- Kina som hybrid - kommunistisk og/eller kapitalistisk? Fokus på den nutidige fortælling om Kina.

- Den nuværende konflikt mellem Folkerepublikken Kina og Republikken Kina - hvad er årsagerne til denne konflikt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 8. Kold krig mellem vest og øst

Forløb med fokus på den kolde krigs centrale begivenheder fra afslutningen på 2. verdenskrig til dens ophør. I forløbet har vi arbejdet med Europas og Tysklands deling, hvor DDR’s oprettelse samt ideologiske fundament har haft en fremtrædende position.

Fokuspunkter:

- Afslutningen på 2. verdenskrig samt den efterfølgende deling af Europa og Tyskland blev behandlet med fokus på de centrale begivenheder, der førte til kontinentets opdeling i øst og vest.

- Tilblivelsen af DDR blev behandlet med særligt fokus på statens oprettelse efter krigen og dens ideologiske fundament, herunder den strenge kommunistiske ensretning, disciplinering og overvågning af borgerne.

- Der blev arbejdet i grupper med centrale begivenheder fra den kolde krig, herunder Cubakrisen, Vietnamkrigen, Den Ungarske Opstand samt tilblivelsen af DDR.

- Der blev foretaget en sammenligning mellem DDR og Kina som folkerepublikker, hvor der blev lagt vægt på, hvordan oprør og politiske omvæltninger i de to lande førte til vidt forskellige udfald.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 9. Det antikke Grækenland - demokrati og OL.

Forløb med fokus på det antikke Grækenland og demokratiets tidlige udvikling. Dernæst er der arbejdet med sportens rolle og de antikke olympiske leges betydning, med kobling til Pierre de Coubertins genoplivning af de moderne olympiske lege. Afslutningsvis er det moderne OL blevet behandlet med fokus på dets udvikling gennem det 20. århundrede og frem til i dag, herunder et særligt fokus på OL i 1936 som propaganda og dets perspektiv til nutidige diskussioner om sportsevents og forholdet mellem sport og politik.

Fokuspunkter:

Fokuspunkter:

- Demokratiets fremvækst i det antikke Grækenland med fokus på Athen, herunder en kobling til moderne demokratiske begreber som deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati.

- Det antikke Grækenland og de olympiske lege samt Pierre de Coubertins genoplivning af de moderne olympiske lege i slutningen af det 19. århundrede. Fokus på forståelsen af Coubertains grundprincipper for det, som skulle blive et sportsligt megaevent.

- De olympiske lege i 1936 som propaganda for Nazityskland med fokus på de moralske og etiske overvejelser, som verdens lande – herunder Danmark – gjorde sig i forbindelse med deltagelsen i arrangementet.

- I forløbet har eleverne i projektgrupper arbejdet med de olympiske lege i Berlin 1936, München 1972, Moskva 1980 og Los Angeles 1984 med fokus på, hvordan politik får en fremtrædende betydning i disse sportsbegivenheder.

- Fokus på nutidige sportsbegivenheder hvor sport og politik kan betragtes som uadskillelige. Vi har diskuteret hvilken betydning dette har for de tanker, Pierre de Coubertin havde med de moderne olympiske lege, og hvorvidt sportens ånd reelt er forsvundet nu til dags.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 10. Kronologiforløb

Afsluttende forløb med fokus på overblik og sammenhæng i verdens- og danmarkshistorien.

Temaerne fra undervisningsbeskrivelsen, primært fra 1.g og 2.g, hvor klassen havde anden historielærere, blev repeteret gennem elevoplæg, hvor eleverne fungerede som undervisere og præsenterede hvert deres emne i ca. 30 minutter.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer