Holdet 3a SRP (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Dronninglund Gymnasium
Fag og niveau Øvrige hold -
Lærer(e)
Hold 2023 øh-a SRP (1a DHO, 1a FFF, 2a FFF, 2a SRO)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Besættelsestiden
Titel 2 Optakt DHO (talegenrer m.m.)
Titel 3 Anvendelse af smertestillende medicin i elitesport
Titel 4 3. 1.g DHO DANMARK BESAT
Titel 5 Studietur til Riga
Titel 6 Ekstraktion af farvestof fra lus (kemi og biologi)
Titel 7 SRO: Kemiske reaktioners hastigheder og differenti

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Besættelsestiden

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31,1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Optakt DHO (talegenrer m.m.)


Forløbet er optakt til DHO og efterfølgende mundtlige eksamen, hvor elevernes fokus er det sproglige perspektiv.

Fokus er på talegenrer:

Eleverne skal blandt andet introduceres til forskellige typer af talegenrer (lejlighedstalen, den informerende tale og den politiske tale), og der er således også et element af mundtlighed i dette forløb.

Dernæst er forløbet fokuseret på at udvide elevernes forståelse for retorik, og i den forbindelse sproglige virkemidler. Dette skal give dem en større faglig viden, som kan anvendes både til kommende analyse af tekster, men også elevernes egen tekstproduktion, hvad enten der er tale om et skriftligt eller mundtligt produkt. Nye sproglige virkemidler vil være: kontrast, triade/tretrinsraket og retoriske spørgsmål.
Forløbet træner derudover allerede kendte kompetencer: kommunikationsanalyse, argumentationsanalyse og retorisk analyse.


"Jeg har en drøm". Martin Luther King, 1963 (uddrag)
"Kære Grundlov". Emma Holten, 2015 (markeringen af 100-året for den danske Grundlov)
"Tale ved klimatopmøde COP24 i Polen". Gretha Thunberg, 2018
"Takk til ungdommen". Bent Høie, 2020 (norsk)
"H.M. Kongens proklamationstale" (4. januar 2024)
"Benjamin Bøgen Pedersens tale ved Folkemødet 2023"


Uddrag m.m.
Gretha Thunbergs tale ved klimakonferencen COP 24
"Festen", Thomas Vinterberg, 1998
"The Office". 3. sæson, afsnit 6 (uddrag)


Der trænes følgende kompetencer:

- forberedelsesfasen i mundtlig fremstilling (inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio)
- argumentationsanalyse (påstand, belæg, styrkemarkører, gendrivelse, rygdækning, argumenttyper)
- retorisk analyse/kommunikationsanalyse (retorisk pentagram, appelformer, talegenrer (politisk tale, lejlighedstale, informativ tale))
- sproglige virkemidler/retoriske virkemidler/stilistik (billedsprog, semantik, m.m.)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Anvendelse af smertestillende medicin i elitesport

Problemformulering:
Hvilke typer smertestillende medicin er tilgængelige, og hvordan bliver disse anvendt i eliteidræt?
1) Redegør kort for omfanget af skader og skadestyper i udvalgte idrætsgrene Gør desuden rede for, hvordan en overbelastningsskade opstår og bør behandles, og undersøg i den forbindelse omfanget af brug af smertestillende medicin i eliteidræt i Danmark.
2) Giv eksempler på forskellige typer af smertestillende medicin, herunder smertestillende medicin, der kan fås i håndkøb. Lav en påvisning af aktive smertestillende stoffer i udvalgte præparater med tyndtlagskromatografi (TLC). Gør rede for den kemiske opbygning af de aktive indholdsstoffer i de undersøgte håndkøbspræparater.
3) Lav en ekstraktion af enten acetylsalicylsyre eller ibuprofen fra smertestillende tabletter og bestem indholdet af stoffet i én tablet.
4) Diskuter fordele og ulemper ved indtagelse af udvalgte typer af smertestillende medicin for elitesportsudøvere. Inddrag bilag 1 og 2.

Bilag 1: Smertestillende og træning er en dårlig kombination, https://vorespuls.dk/kost-sundhed/artikler/smertestillende-og-traening-er-en-daarlig-kombination (besøgt 5/3 2024)
Bilag 2: Sejrens smerte, https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=ea128f32, Ekstra Bladet, 27/1 2024

Litteratur perspektiverende:
Henrik Møllgaard har udsat sin krop for mishandling i en grad, så han kaldes »idiot« af kæresten og »unik« af fysioterapeuten Jyllands-Posten 21/5 2023:
https://jyllands-posten.dk/article15579954.ece?shareToken=ckvhdrv33dicio0asght5s0j
Læger advarer mod gigtmedicin i elitesport Jyllands-Posten 11/6 2016: https://jyllands-posten.dk/sport/ECE8755414/laeger-advarer-mod-gigtmedicin-i-elitesport/
Nikolaj Jacobsen: Det værste er at sidde i en håndboldhal, Gigtforeningen: https://www.gigtforeningen.dk/nyheder/2023/2-halvaar/nikolaj-jacobsen-det-vaerste-er-at-sidde-i-en-haandboldhal/

Litteratur idrætsdel
Neergaard, Christian og Bente Andersen: ”Sportsskader, forebyggelse, behandling og genoptræning”, s. 15-27. Kapitel 1 ’Forekomst af sportsskader og skadestyper’ og kapitel 2 ’Kroppens reaktion ved skade, træning og belastning’, Munksgaard, København 2008.
Idrætsskader i Danmark 2016, Aarhus University
Rindom, Michael Krogsgaard og Ulrik Fredberg: Idrætsskadebogen, s. 40-47 og 64 – 69. Kapitel 3 ’Idrætsdeltagelse og -skader i befolkningen ’ og kapitel 5 ’Belastning, restitution, inflammation og smerte’, FADL’s forlag 2023.

Litteratur  kemidel:
Temahæfte om ”Smertestillende medicin”, 4 sider
S. Munthe: ”Kemi der virker”, KemiForlaget, 2011, s. 6-8 + 16-23 + 66-70ø + 72m-77m
Samvirke 28/7 2011: https://samvirke.dk/artikler/fra-pilebark-til-hovedpinepiller-se-hovedpinepillernes-historie + https://livsstil.tv2.dk/sundhed/2014-01-27-forsker-vaer-forsigtig-med-hovedpinepiller
O.V. Nielsen og V. Axelsen: ”Basiskemi A”, 2011, s. 226m-229ø

Eksperimenter i kemidel:
Påvisning af aktive smertestillende stoffer i håndkøbspræparater med TLC (kvalitativ)

Begrebspar??
Kvantitativ og kvalitativ metode og empiri (<-> formel). Eksperimentel og observationel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17,3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. 1.g DHO DANMARK BESAT

Materiale (samlet i materialesamlingen):

FREMSTILLINGSTEKSTER:
Tekst 1 Besættelsen den 9. april 1940
Tekst 2 Operation Weserübung, april 1940
Tekst 7 Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940-1945

KILDER
Kilde 3 Tysk memorandum til den danske og den norske regering, 9. april 1940
Kilde 4 Den danske regerings svar på det tyske memorandum 9. april 1940
Kilde 5 Til det danske folk!
Kilde 5 Erik Scavenius’ erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister, 8. juli 1940
Kilde 6 Frode Jakobsens beretning fra 1975 om besættelsen 9. april 1940
Kilde 8 - Det tyske ultimatum til den danske regering, 28. august 1943
Kilde 9 - Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
Kilde 10 - Kronik i Informationen, ”Fogh dæmoniserer historien”, 2003    


Hovedspørgsmål
Hvordan kommer erindringen om og tolkningen af besættelsen af Danmark d. 9. april 1940 til udtryk i nutidig politik og kommunikation?

Besvarelsen skal indeholde

1. En redegørelse for udviklingen i samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland i perioden 1940-1943.

2. En kildekritisk undersøgelse samt analyse og fortolkning af hvordan og til hvilket formål Anders Fogh Rasmussen anvender og italesætter erindringen om besættelsen i sin tale i forbindelse med 60-årsdagen for samarbejdspolitikkens ophør d. 29. august 2003.

3. En diskussion af, hvorvidt Anders Fogh Rasmussens holdning er rimelig. Diskussionen skal tage udgangspunkt i tekst nr. 15 i materialesamlingen til DHO.


Krav til metode og videnskabsteori
- I indledningen inddrages ét relevant videnskabsteoretisk begrebspar, faktuel og normativ, dette introduceres i løbet af skrivedagene.
- Underspørgsmål 1 er af redegørende karakter, og skal besvares med henvisninger til mindst to forskellige fremstillinger (fx grundbøger).
- Underspørgsmål 2 er tværfaglig og kræver anvendelse af historiefaglig og danskfaglig metode. Dels behandles talen kildekritisk med fokus på kontekst og historiebrug og dels gennemføres en argumentations- og retorisk analyse af talen med inddragelse af viden om kommunikation og sproglige virkemidler.


FAGLIGE MÅL (DANSK)
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst (mundtligt), skriftligt (såvel som multimodalt)
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere (fiktive) og ikke-fiktive tekster i alle medier
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

KERNESTOF (DANSK):
Det sproglige perspektiv:

Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder (litterære tekster), argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

FAGLIGE MÅL (HISTORIE)
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF (HISTORIE)
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 6 (ana. artikel genskriv + perspek) 17-04-2024
DHO (1.a) 24-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Studietur til Riga

Perspektivering af FFF forløb i 1g i kemi og idræt om brugen af smertestillende midler i eliteidræt.

Kemifagligt indhold: Hvilken betydning har viden om naturvidenskab haft for udvikling af medicinalindustri og for ølproduktion i Riga?
1) Nurme bryggeri:
    a) Ølbrygning med fokus på delprocesserne: Maltning, mæskning, kogning af urt med humle og gæring.
   b) Carbohydrater i øl, nedbrydning af stivelse med enzymer.
2) Grindeks - en medicinalvirksomhed: Fremstilling af lægemidler. Produktion i praksis. Udvikling af medicin.

Idrætsfagligt indhold:
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ekstraktion af farvestof fra lus (kemi og biologi)

Tværfagligt forløb i kemi og biologi

Problemformulering:
Produktion af tilsætningsstoffer til fødevarer involverer ofte ekstraktionsprocesser. Eksempelvis kan karminsyre, der anvendes som far-vestof i fx fødevarer og kosmetik, ekstraheres fra kaktuslus.
• Gør rede for lusens livscyklus. Beskriv kort dyrkning af kaktuslus og giv en vurdering af, hvornår i kaktuslusens livscyklus, der forventes optimal mængde af karminsyre.
• I skal udvikle en metode til ekstraktion af farvestoffet karminsyre fra kaktuslus, der giver et højt udbytte af farvestoffet.
Indholdet af farvestoffet i mg/g lus ved de forskellige ekstraktionsmetoder bestemmes ved en spektrofotometrisk analyse.
• Giv en vurdering af de etiske aspekter ved udvinding af karminsyre fra lus og ved biosyntetisk fremstilling af karminsyre

Kemi fagligt indhold:
Farvede molekyler: Hvorfor er nogle stoffer farvede? Farvestoffers kemiske opbygning: Konjugerede dobbeltbindinger + chromofore grupper = farvebærende, auxochrome grupper = farveforstærkende. Hvordan opfatter mennesket farver? Tappe og stave + Additiv farveblanding.
Valg af opløsningsmiddel til ekstraktion: Kemisk opbygning og polaritet.
Spektrofotometri: Absorptionsspektre, standardkurver, Lambert-Beers lov.
Naturlige farvestoffer og syntetiske farvestoffer.

Læst stof:
Kemi del:
https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/kemi-i-maden/tilsaetningsstoffer-nitrit-og-gmo#Farvestoffer
Scroll ned til du kommer til afsnittet Farvestoffer
https://foedevareguiden.dk/fodevare/hvad-indeholder-en-foedevare/tilsaetningsstoffer/8-typer-tilsaetningsstoffer/farvestoffer/
Mygind, Helge m.fl.: ”Basiskemi B”, 2010, s. 178m-187m + Arbejdshæfte: Farvede molekyler, 7 sider + LiFE EXTRACTORS arbejdshæfte
Mortensen, Alan: Farver til sodavand, Dansk Kemi nr. 12, 2007, s. 34-36

Biologi del:
https://lex.dk/insekter
https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/danskere-jagter-verdens-bedste-roede-farve
https://artsdatabanken.no/Pages/135375/  (Fokus på plantelus)
https://lex.dk/skjoldlus
https://www.youtube.com/watch?v=JuGfWVBjOxU&ab_channel=DeepLook
https://midgaardshave.dk/den-canariske-cochenille/

Eksperimenter:
Absorptionsspektret for karminsyre
Ekstraktion af karminsyre fra cochenillelus
Bestemmelse i karminsyre i ekstrakter fra cochenillelus vha. spektrofotometri

Begrebspar: Observationel og eksperimentel. Empirisk og formel. Kvalitativ og kvantitativ. Induktiv og deduktiv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17,25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 SRO: Kemiske reaktioners hastigheder og differenti

Problemformulering:
Gør rede for hvad der forstås ved reaktionshastigheden for en kemisk reaktion. Forklar hvad kemiske reaktioners hastigheder afhænger af. Gør rede for hvad man forstår ved henholdsvis en nulte ordens reaktion og en første ordens reaktion.
Beskriv hvordan man kan opstille differentialligningsmodeller for sådanne reaktioners forløb. Udled, med alle detaljer, dvs. tilføj kommentarer og mellemregninger på passende steder, løsninger til de opstillede differentialligninger.
Lav en eksperimentel undersøgelse af to forskellige kemiske reaktioner, hvor koncentrationen af et stof - eller hastigheden - måles som funktion af tiden. Analyser herudfra om der er tale om nulte ordens reaktioner og/eller første ordens reaktioner.

Produktkrav:
Alle skriver en individuel rapport.
Omfanget skal være 6-8 sider (á 2400 anslag inkl. mellemrum). Forside med opgaveformulering, indholdsfortegnelse, grafer, figurer, tabeller, litteraturliste og bilag tæller ikke med.
Words faciliteter anvendes til automatisk generering af sidetal, indholdsfortegnelse, noter/referencer, figurnummerering og litteraturliste.
Krav til formalia skal overholdes. Se SRP-Håndbogen, s. 16.

Litteratur:
Kemi:
Kend Kemien 2, s. 205-215m om kollisionsteori og faktorer, der påvirker reaktionshastigheden
O. V. Nielsen og V. Axelsen: Basiskemi A s. 51 – 58 + 61 - 64
Arbejdshæfte: Kinetik. Kemiske reaktioners hastigheder, 4 sider af Dorthe Christensen
Matematik:
Jesper Tolnø m.fl., Gyldendals Gymnasiematematik Grundbog A, 1. udgave, 1. oplag, Gyldendal, 2007, s. 39-41 + 202. Note: Differentialligninger, 3 sider af Rolf Ravnstrup
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer