Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Dronninglund Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Søren Krogh Jensen
|
|
Hold
|
2023 SA-2e SAs (2e SAs, 3e SAs)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
DET SKÆVE DANMARK
DET SKÆVE DANMARK
Overbygning på forløb fra 1.g.
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
FOKUSPUNKTER
Forskellige aspekter af geografisk ulighed undersøges og relateres til udfordringer for velfærdsstaten. Forløbet afsluttes med et projekt, hvor eleverne ved indsamling af relevant empiri (kvantitativ og kvalitativ) udarbejder en salgskampagne for at få tilflyttere til udkantsdanmark fra de større byer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8,45 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
DEMOKRATI OG MAGT I DET POLITISKE SYSTEM
DEMOKRATI OG MAGT I DET POLITISKE SYSTEM
Forløbet er en overbygning på forløb fra 1.g, hvor fokus var på Danmark. I denne omgang er fokus på USA og den amerikanske valgkamp. Forløbet fungerer dermed også som optakt til SRO om polariseringen i USA.
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
FOKUSPUNKTER
- Vi repeterer indledningsvis det politiske system og demokratiet generelt inden fokus rettes mod USA.
- Vi undersøger det amerikanske politiske system og dets udfordringer og analyserer valgresultatet og diskuterer konsekvenserne heraf.
- Mediernes rolle i et demokrati
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Valgsystemet. UK og DK.docx
-
Jensby m fl: Politikbogen (2017), Columbus; sider: 14-24, 180-182, 207-208, 220, 274, 276-284, 287-290
-
Planche - politiske systemer i EU.pptx
-
EU-lande
-
Spørgsmål til artikel fra Zetland
-
De amerikanske stater
-
USA efter 9/11. Hvordan vælger amerikanerne?; sider: 8-13, 29-33, 38-40, 46-51, 54, 82-83, 96-97, 103, 105-107
Sune Finn Sunesen, 2007. Forlaget Columbus
-
Valg i USA 1.pptx
-
Valg i USA 2.pptx
-
Guide til Win the White House.pptx
-
Det amerikanske valg... hvad er afgørende for at stemme.pptx
-
Figurer - Forlaget Columbus
-
USA's udfordringer; sider: 109-127
Brøndum, Peter og Annegrethe Rasmussen "USA's udfordringer" 4. udgave, Forlaget Columbus, 2024
-
Valg i USA 3 - Medier og vælgere.pptx
-
Formelsamling.docx
-
Maria Bruun Bundgård et al: Sociologisk set, 2. udgave (2014) (blå), Columbus; sider: 147-154
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,50 moduler
Dækker over:
16,35 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
VELFÆRDENS ØKONOMI
VELFÆRDENS ØKONOMI
Forløbet er en overbygning på forløb fra 1.g, hvor omdrejningspunktet var nationaløkonomi og den danske velfærdsstat.
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
FOKUSPUNKTER
Forløbet indledes med repetition af nationaløkonomiske mål, økonomiske sammenhænge og økonomisk styring inden blikket rettes mod international økonomi. Herefter undersøges fordele og ulemper ved hhv. protektionisme og frihandel. Afslutningsvis behandles den danske arbejdsmarkedsmodel.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,50 moduler
Dækker over:
12,9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
DET SVAGE KØN?
DET SVAGE KØN?
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- komparativ metode og casestudier
FOKUSPUNKTER
- Indledningsvis repeteres begreber omkring identitetsdannelse (socialisation, normer m.m.).
- Dernæst undersøges forskellige elementer af manglende ligestilling mellem kønnene i Danmark (sociologisk, økonomisk og politisk). I dene forbindelse inddrages forskellige teorier om køn.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
-
Ligestillingsindikator for løngab - Statistikbanken - data og tal
-
Ligestillingsindikator for indkomst i parforhold efter aldersgrupper - Statistikbanken - data og tal
-
Orlov før fødslen samt i barnets første leveår afholdt af samboende forældre til et barn (født 2. august - 31. december) efter enhed, berettigelse, mors uddannelse, fars uddannelse og område - Statistikbanken - data og tal
-
Girl toys vs boy toys: The experiment - BBC Stories
-
Køn i børnehaven en forskningsrapport 2023 Forsk 69 0.pdf
-
A walk home from the football might not be the same for everyone
-
Politisk ordfører: Marie Bjerre har et sørgeligt syn på ligestilling - Altinget.dk
-
Minister til Liberal Alliance: I svigter danske kvinder i jeres korstog mod ligestillingspolitik : Social - Altinget.dk
-
Du bliver ikke incel, fordi du ikke får fisse. Du bliver incel, fordi du er dybt ulykkelig'
-
Øremærket barsel kan styrke ligestilling som en fælles sag for kvinder og mænd
-
DRTV - Tæt på sandheden med Jonatan Spang: Fregat-fadæsen
-
P1 Morgen | Fredag 28. feb. 2025 | DR LYD
-
Barsel er blevet til en debat om ligestilling – det bør være en debat om børn
-
Daginstitutionsledere: Flere børn starter tidligere i institution efter lov om øremærket barsel
-
Det koster danskerne dyrt at føde for få børn, viser nye tal
-
Ane har gjort tømrermester klogere: Hun har lært mig, vi ikke skal være bange for kvinder i faget
-
FEMINISME I BØLGER
-
‘Mental load’: Mødre tænker mere over husholdningsopgaver - i al fald hvis du spørger dem selv
-
Genstart | Kvinde kvit dit klynk | DR LYD
-
Diversitetsbarometeret 2025.pdf
-
Diskriminerer arbejdsmarkedet virkelig kvinder?
-
Og mændene er der i hvert fald ingen, der bekymrer sig om: Kvindernes kampdag er blevet til et projekt for eliten
-
Flere kvinder i Folketinget
-
Andelen af kvindelige kandidater højere end nogensinde
-
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR
-
Borgerlige kvinder: En bytur viste os, at venstrefløjen kun elsker kvinder, der stemmer rødt - Altinget | Nyheder, analyser og debat om dansk politik
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11,8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
EU OG OS
EU OG OS
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
FOKUSPUNKTER
- Indledningsvis præsenteres EU som et politisk system.
- Dernæst undersøges hvorledes EU påvirker vores hverdag, hvilket leder til udarbejdelsen af orienteringsvideoer.
- Herefter udarbejdes og gennemføres en spørgeskemaundersøgelse af udvalgte forhold om EU.
- Afslutningsvis introduceres udvalgte integrationsteorier med henblik på at forklare integrationsprocessen i EU og belyse problemet med demokratisk legitimitet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
EUs udvikling.pptx
-
samfundsfag b stx august 2017 ua.pdf
-
samfundsfag a stx august 2017 ua.pdf
-
EUs udfordringer - oversigtsfigurer.pdf
-
EUs lovgivningsproces.pptx
-
Metodebogen side 12-25, 33.pdf
-
EU's udfordringer. En casebaseret grundbog om EU; sider: 13, 26-70, 72-95
Frederiksen, Lars "EU's udfordringer. En casebaseret grundbog om EU" Columbus, 2021
-
Metodebogen, side 82-103.pdf
-
Metodebogen; sider: 12-25, 33
Petersen m.fl., Vibeke Allerup "Metodebogen" Forlaget Columbus, 2018
-
BEGREBSLISTE:
-
2e SRO 2025 - SA+EN Polarisering i USA.docx
-
2e SAs 2025 - DATASÆT.xlsx
-
EU's udfordringer - Side 13, 26-70.pdf
-
3e-SAs - EU - Et politisk system - Sæt 5.pdf
-
EU's udfordringer, side 71-96 Integrationsteorier m.m..pdf
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
13,35 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
FFF 2 - KUNSTIG INTELLIGENS OG UNDERVISNING
INTRODUKTION
Teknologiske fremskridt har altid sat sit præg på undervisningsgerningen. Fra trykpressens opfindelse til internettets udbredelse har hver ny teknologi bragt både muligheder og udfordringer. I dag står vi over for en ny revolution: Generativ kunstig intelligens.
Generativ kunstig intelligens er kommet for at blive, og det er derfor vigtigt at overveje, hvordan netop denne teknologi kan understøtte og måske forbedre undervisningen.
På Dronninglund Gymnasium har man fra ledelses- og lærerhold i højere grad evnet at se udfordringerne end mulighederne. Dette afspejles i den oversigt, som nu hænger i alle klasselokaler (”Rød-gul-grøn”).
2.E skal derfor hjælpe med at udvikle konkrete tiltag, der inddrager generativ kunstig intelligens som et redskab, der kan understøtte læring i gymnasieskolen.
FORMÅL
Denne opgave indgår som et led i processen frem mod den store skriftlige opgave (StudieRetningsProjektet = SRP), der udarbejdes i 3g og afsluttes med en mundtlig prøve.
Som en del af denne proces skal ”Elevernes almendannelse styrkes ved at arbejde med almene og videnskabsrelaterede områder, som overskrider det enkelte fag” og ”Som en del af de flerfaglige forløb skal indgå arbejde med komplekse problemstillinger i samspil mellem fag, udvikling og vurdering af innovative løsningsforslag.”
Yderligere trænes en række faglige mål for SRP:
• demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder
• udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder
• udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
• gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling
• mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom.
OPGAVE
Hovedspørgsmål
Hvordan kan generativ kunstig intelligens (AI) understøtte læring i udvalgte fag i gymnasieskolen?
Besvarelsen skal understøttes af:
• En redegørelse for den anvendte AI, der er anvendt til at understøtte læring i de udvalgte fag.
• En præsentation af et innovativt løsningsforslag bestående af konkrete eksempler på, hvordan den anvendte AI understøtter læring i de udvalgte fag.
• En vurdering af det innovative løsningsforslag.
KRAV TIL PRODUKT
• Den stillede opgave besvares og præsenteres via et mundtligt oplæg fredag d. 11. april.
• Det mundtlige oplæg understøttes af præsentationsgrafik (fx PowerPoint) og har en varighed af 10-15 minutter, hvor alle gruppens medlemmer bidrager.
• Alle gruppemedlemmer udarbejder et individuelt talepapir.
• Redegørelsen skal indeholde en præsentation af den anvendte AI (hvad kan den? Hvem står bag? Etc.).
• Præsentationen af konkrete eksempler på inddragelse af AI skal suppleres med identifikation af hvilke faglige mål i faget, der understøttes. De faglige mål fremgår af fagenes læreplaner på undervisningsministeriets hjemmeside. Præsentationen kræver, at gruppen udarbejder konkrete eksempler på brug af AI i en undervisningssammenhæng og forudsætter derfor faglig viden om emnet samt refleksion om anvendelsen af AI.
• Vurderingen skal tage højde for Børne- og Undervisningsministeriets anbefalinger samt DG’s ”Rød-gul-grøn” samt understøttes af kriterierne for vurdering af et innovativt løsningsforslag, som de fremgår af SRP-håndbogen.
ARBEJDSFORM
Den stillede opgave besvares i grupper (se ”Grupper” nedenfor). Undervejs i processen vil der i klassen blive foretaget en idégenereringssession og forekomme introduktion af vurderingskriterier til innovative løsningsforslag (se ”Oversigt” nedenfor)
AFLEVERINGSFRIST
Præsentation (fx PowerPoint) uploades fredag d. 11. april inden kl. 12.00. Dette er en gruppeaflevering, så husk at markere alle gruppemedlemmer.
Talepapir uploades fredag d. 11. april inden kl. 12.00. Dette er en individuel aflevering, så gruppens medlemmer uploader selv.
FEEDBACK
Der gives feedback fra tre parter: Klassen (peer review), lærerne (IB og SJ) og gæst(er), der skal overvære præsentationerne.
Peer review
Hver oplægsgruppe tildeles en responsgruppe. Responsgruppen udfylder et ark med vurdering af tydelighed og sikkerhed i formidlingen.
Lærerkommentarer
IB og SJ udarbejder et feedbackark, der overleveres onsdag d. 23. april. Heri kommenteres på produkterne (præsentation og talepapir) samt det innovative løsningsforslag (jf. bedømmelseskriterierne i SRP-håndbogen). Yderligere kommenteres på gruppens besvarelse af den stillede opgave samt oplæggets afvikling.
Gæst(er)
Kommenterer specifikt på løsningsforslaget, hvis praktiske anvendelse vurderes.
MATERIALER
• Børne og Undervisningsministeriet ”Læreplaner til STX”
https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/stx-laereplaner
• Dronninglund Gymnasium ”Rød-gul-grøn”
• Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur
”Etiske retningslinjer for anvendelse af kunstig intelligens (AI) og data inden for undervisning og læring til brug for undervisere” Den Europæiske Unions publikationskontor, 2022
https://data.europa.eu/doi/10.2766/786315
• Frandsen, Christian Aalborg og Lars Due Arnov ”AI-chatbots – nu eller aldrig?” Ledelse i Morgen, januar 2024
https://issuu.com/dafoloforlag/docs/ledelse_i_morgen_januar_2024
• Møgelsmose, Andreas ”Introduktion til generativ kunstig intelligens: Fra teori til undervisningspraksis” Emu.dk, 4. september 2024
https://emu.dk/fvu/fvu-digital/inspiration-til-undervisningen/introduktion-til-generativ-kunstig-intelligens-fra
• Styrelsen for undervisning og kvalitet ”Generativ kunstig intelligens på gymnasiale uddannelser. Anbefalinger til undervisningen” Børne- og Undervisningsministeriet, november 2024
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf25/jan/250113-generativ-kunstig-intelligens-paa-gymnasiale-uddannelser---rettet-051224-tilgaengelig.pdf
• Weirsøe, Mathilde ”Tænk så det knager – også når du bruger kunstig intelligens” Asterisk nr. 109, november 2024
https://dpu.au.dk/asterisk/taenk-saa-det-knager-ogsaa-naar-du-bruger-kunstig-intelligens
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
HVILKEN VERDENSORDEN?
HVILKEN VERDENSORDEN?
FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- komparativ metode og casestudier
FOKUSPUNKTER
- Aktører og strukturer i det internationale strukturer m.h.p. at identificere en form for verdensorden.
- Teorier i international politik (realismen, liberalismen/idealismen og konstrukstivismen)
- Danmarks udenrigspolitiske mål og muligheder i det internationale rum
- Udvalgte udfordringer i det internationale rum (bl.a. FNs muligheder, Kinas ambitioner og krigen i Ukraine)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
19,25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
KOMMUNAL- OG REGIONSRÅDSVALG 2025
KOMMUNAL- OG REGIONSRÅDSVALG 2025
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF̶̶
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- komparativ metode og casestudier
FOKUSPUNKTER
- Indledningsvis præsenteres eleverne for centrale forhold omkring indretningen af det politiske system i kommunerne og karakteristika ved byrådenes sammensætning.
- Dernæst identificeres forskellige former for demokratiske udfordringer i kommunalpolitik (valgdeltagelse, skæv repræsentation, politikernes arbejdsforhold m.m.).
- Herefter gennemfører eleverne i grupper et kvalitativt metodeprojekt m.h.p. at afdække, hvordan det er at være kommunalpolitiker og hvori motiveringen for denne gerning ligger.
- Undervejs ses på forskelle og ligheder mellem udvalgte kommuner og valgresultatet diskuteres.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1 Kommunal- og regionsrådsvalg 2025 - Hvordan styres kommunen (1).pptx
-
Organisationsstruktur - Brønderslev kommune
-
Byra_det - magt og politik i baghaven. Kapitel 10.pdf
-
Byrådet - Magt og politik i baghaven; sider: 18-32, 39-56, 75-83, 89-93
Sørensen m.fl., Anders Brandt "Byrådet - Magt og politik i baghaven" Columbus, 2021
-
Valgresultat KV2021, Brønderslev kommune.xlsx
-
Ashwini og Simone vil vælges i Billund og lægge alle beslutninger til afstemning på Facebook
-
KV2021 Resultater
-
KV2025 Resultater
-
2 Kommunal- og regionsrådsvalg 2025 - Hvordan foregår byrådsvalget.pptx
-
Kommunefakta
-
Byrådet - magt og politik i baghaven. Kapitel 2.pdf
-
KV OG RV 2025.docx
-
'Du burde være død': Kandidater oplever at blive chikaneret
-
Kifaax blev truet til at trække sig: ’Jeg ligner ikke en typisk somalisk kvinde, og det er forkert i nogles øjne’
-
Politiker sendte et 'fuck dig' gennem byrådssalen: 'Det er meget usædvanligt'
-
Arbejdsspørgsmål:
-
Vejledning: Forebyggelse og håndtering af chikane og trusler mod opstillede kandidater
-
Metodebogen; sider: 104-115
Petersen m.fl., Vibeke Allerup "Metodebogen" Forlaget Columbus, 2018
-
3 Kommunal- og regionsrådsvalg 2025 - Hvorfor stille op.pptx
-
Stigende antal kvinder indtager kommunalbestyrelserne – og flere skal med
-
image.png
-
Valgplakater ved DG
-
Tal & køn; sider: 9-11, 16-20
Arensborg m.fl., Kenneth "Tal & køn" Systime, 2017
-
5 Kommunal- og regionsrådsvalg 2025 - Vælgeradfærd.pptx
-
KV21 kortlaegning af valgdeltagelse.pdf
-
Dit Valg. Vores Danmark - Constructive Institute
-
Lille valgbus skaber stor splittelse i Furesø
-
Vælgerdata, 3 nordjyske kommuner 2021
-
Statistisk usikkerhed, regneeksempel. Meningsmåling 27.10.2025 .xlsx
-
Når stemmer går i arv.docx
-
6 Kommunal- og regionsrådsvalg 2025 - Regionerne.pptx
-
DEADLINE FOR DATAINDSAMLING
-
Kandidatfesten | Lyt som podcast | DR LYD
-
'Hvor fuck er Terje': Her er kampen om Kertemindes afgørende mandat bag facaden
-
Her er de vildeste rævekager fra tidligere kommunalvalg
-
A - Noah ; B - Andreas ; C - Sofie ; D - Josefine ; E - Emmelie ; F - Mathilde ; G - Ronja
-
Game of Thrones - Main Title (Extended)
-
8 Kommunal- og regionsrådsvalg 2025 - Konstitueringen.pptx
-
Genlæs kapitel 4 "Hvad kan der udledes: Opgave med statistisk usikkerhed" i Sådan skriver du i samfundsfag
-
Magten så ud til at skifte hænder. Men så fandt Socialdemokratiet det ene afgørende mandat
-
Opgave: Udled med statistisk usikkerhed
-
Tabel 1. Tilslutningen til partierne ved kommunalvalget i Aalborg Kommune den 16. november 2021 og ifølge meningsmåling den 20. oktober 2025. Procent MED STATISTISK USIKKERHED BEREGNET.xlsx
-
Udled med statistisk usikkerhed. KV2025.docx
-
Samfundsfagsaflevering 6 - Undersøg.docx
-
Tabel 2. Holdninger til indtægtsforskelle, fordelt på partivalg. 2022. Absolutte tal.xlsx
-
Excel i samfundsfag - Julekalender
-
NYHEDER
-
Nå så langt som du kan med den skriftlige besvarelse af Samfundsfagsaflevering 6 + 7
-
Sådan skriver du i samfundsfag
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
17,35 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
GLOBALISERING OG GLOBAL ULIGHED
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
FOKUSPUNKTER
- Indledningsvis behandles begrebet globalisering samt forskellige positioner i forhold til holdningen hertil.
- Dernæst undersøges globaliseringens konsekvenser (særligt fokus på økonomiske konsekvenser).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
DRTV - Statsministerens nytårstale
-
Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2026
-
Sigge Winther: Tony Blair kan give Mette Frederiksen nøglerne til Statsministeriet for tredje gang - Altinget
-
Kapitel 7 - Forlaget Columbus
-
1. Globalisering og global ulighed - Hvad er globalisering.pptx
-
Hjarsbæk et al: IP-bogen, 2 udgave; sider: 132-142, 155-166
-
Just 0.001% hold three times the wealth of poorest half of humanity, report finds
-
Globalisering er en kæmpe fordel for dansk økonomi
-
Manden, der forudså højrepopulismen, advarer igen: Globaliseringen kan skabe politisk kaos
-
OPGAVE
-
Thomas Piketty: 'Højrefløjen har draget fordel af, at venstrefløjen har været for uambitiøs'
-
Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)
-
Screenshot_20260114-095532.png
-
Global income inequality: time to revise the elephant
-
DAGSORDEN
-
DRTV - Deadline: Arbejdsgruppe til undsætning
-
Global ulighed skaber vrede hvide mænd | Globalnyt
-
International Politik NU, s. 75-82.pdf
-
International politik NU, side 83-91.pdf
-
International Politik NU, side 87-91
-
UDvalgte indikatorer for udviklingen i verden 1970-2020.xlsx
-
Michael Jarlner: »Davos-manden er under angreb indefra«
-
image.png
-
Dollar Street - photos as data to kill country stereotypes
-
International Politik NU, side 83-87
-
Handelsekspert. Trump og USA har mest at tabe.docx
-
Læs bilagene til aflevering 8 godt igennem.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9,45 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
DE FREMMEDE OG OS
DE FREMMEDE OG OS
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
FOKUSPUNKTER
- Indledningsvis blev danskhedsbegrebet diskuteret og forskellige former for integration (integration, assimilation, segregation), samt medborgerskabsbegrebet blev præsenteret.
- Dernæst undersøgte vi forskellige udfordringer for integrationsprocessen (bl.a. skillelinjen og diskursen om indvandrere og efterkommere).
- Forløbet blev afsluttet med overvejelser om tiltag, der kunne fremme integrationsprocessen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
PolitikA, side 6-15.pdf
-
PolitikA; sider: 6-15
Jørgensen, Christian Bader og Morten Hillingsø Munk "PolitikA", Systime, 2024
-
Ærkedansker perkerdansker - Kapitel 2 UDDRAG.docx
-
Ærkedansker perkerdansker - Kapitel 2 del 2 UDDRAG.docx
-
Ærkedansker Perkerdansker, 2013. Side 83-85, 87-92.pdf
-
Ærkedansker - perkerdansker; sider: 93-96, 98-99, 105-107, 109
-
Sociologisk SET, side 142-145
-
Ærkedansker perkerdansker, kapitel 4 uddrag.docx
-
Pressefrihed og Demokrati 170326.xlsx
-
Demokrati og ligestilling.xlsx
-
Korruption og velstand.xlsx
-
BNP og import af varer og tjenester.xlsx
-
Partivalg og holdning til EU.xlsx
-
Danskernes forburg fordel på husstandsindkomst 2015-2020.xlsx
-
Vurdering af samtykke.xlsx
-
Holdning til EU.xlsx
-
Kinas BNP.xlsx
-
Statistisk Usikkerhed FV26.docx
-
Model til beregning af statistisk usikkerhed.xlsx
-
Holdet 1e sa - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Dronninglund Gymnasium.pdf
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
17,3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
UNDERVISNINGSBESKRIVELSE 1G
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1,45 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/292/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63787186592",
"T": "/lectio/292/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63787186592",
"H": "/lectio/292/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63787186592"
}