Holdet 2022 Ps-3g-b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Dronninglund Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Iben Berdiin
Hold 2022 Ps-3g-b (3g Ps-b)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#3
Titel 2 Køn
Titel 3 Ondskab
Titel 4 Kan vi stole på hukommelsen?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#3

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 66,8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Køn

Vi indleder med et forløb om køn og kønsforskelle. Vi starter med at se på den kønnede hjerne. Herudover skal vi beskæftige os med de forskellige psykologiske retningers opfattelse af køn og forklaring på kønsforskelle. Forløbet fokuserer ligeledes på kønsstereotyper og deres konsekvenser.
Nogle af de spørgsmål vi vil beskæftige os med er hvor kønsforskellene kommer fra - altså hvorvidt kønnet er biologisk eller kulturelt betinget (tænk her arv og miljø). Giver det mening at have opdelingen af mand/kvinde? Kunne køn ikke i stedet være baseret på øjenfarve etc.? Behandler vi drenge og piger ens - hvorfor/hvorfor ikke? Kan man skabe et kønsneutralt barn?

Herudover eksamenstræning og feltundersøgelse.


BEGREBER ETC:
* Den kønnede hjerne (hjernens køn)
* Psykologiske retningers forklaringer på kønsforskelle (køn som biologi eller kultur):
     - Evolutionær psykologi
     - Neuropsykologi
     - Behaviorisme (adfærdspsykologi) og social indlæringsteori
     - Kognitiv psykologi
     - Eksistentialisme
     - Postmoderne psykologi
     - Socialpsykologi
     - Køn - arv eller miljø?
* Drengen i kjole - Mads og monopolet (caseanalyse)
* Kønsforskelle i barndom og ungdom - videnskabelige undersøgelser
* Behandler vi drenge og piger ens?
* DR2 dokumentar om eksperiment med at fjerne kønsforskelle i en børnehave
* Kønsudtryk
* Kønsidentitet
* Biologisk og socialt køn
* Seksualitet
* Kønsstereotypers konsekvenser for individet
     - Selvopfattelse (spejl-selv): herunder selvværd og selvtillid (i Jesper Juuls optik)
     - Selvudvikling og selvtyper: sandt, falsk og splittet selv - Stern
     - Indlært hjælpeløshed - Seligman
     - Rosenthal-effekten
     - Anerkendelse - Honneth:  
               # Den private sfære (familie): tilknytning og selvtillid
               # Den retslige sfære (det at være borger i et samf.): selvagtelse
               # Den solidariske sfære (sociale sammenhænge): selvværd   
                  Vær opmærksom på at Honneth anvender begrebet selvtillid i en
                  anden forståelse end de fleste udviklingspsykologer.
     - Stereotyper og fordomme
     - Fælles forestillinger
     - Socialkarakter

Træning i at udpege psykologiske problemstillinger.
Eksamenstræning: Kan man skabe et kønsneutralt barn? Er køn og kønsforskelle formet af arv eller miljø?

FELTUNDERSØGELSE
Vi undersøgte om forsøgspersonerne brugte de samme ord til at beskrive en baby de troede var henholdsvis en dreng eller en pige.

Forsøget er inspireret af følgende tekstuddrag fra Psykologiens veje, s.29

Fra fødslen er den måde forældre og andre oplever barnet på styret af kønnet. I en undersøgelse (Durkin, 1995), hvor forældre bliver bedt om at beskrive deres nyfødte børn, bliver pigerne vurderet som blødere, med finere ansigtstræk, mindre af vækst, sartere og mindre opmærksomme end drengene, mens drengene omvendt bliver vurderet som fastere, med grovere ansigtstræk, bedre koordineret, mere opmærksomme, stærkere og mere hårdføre end pigerne – og det selv om der ikke er noget objektivt belæg for disse forskelle. I en anden undersøgelse fortolker en gruppe voksne et spædbarns gråd som frygt, hvis de tror barnet er en pige, og som vrede, hvis de tror det er en dreng. Mange undersøgelser kan vise, at den måde forældre behandler deres børn på, er afhængig af kønnet. Drenge opfordres til at lege med bestemt legetøj, pigerne med noget andet. Drengene får typisk mandlige arbejdsopgaver som at slå græs eller vaske bil, mens pigerne typisk får kvindelige arbejdsopgaver som at lave mad eller gøre rent.


KRITISK VURDERING AF UNDERSØGELSER
Undersøgelsers kvalitet – validitet
* intern
* ekstern


REPETITION:
Metode og kritiske overvejelser
* Undersøgelsesmetoder
        - Kvantitativ og kvalitativ
        - Spørgeskema
        - Interview
        - Eksperiment
* Forsøgseffekter og fejlkilder
        - Undersøgelseseffekt
        - Selvrapportering
        - Pygmalioneffekten
        - Validitet
        - Reliabilitet
        - Repræsentativitet
        - Undersøgelsesrammer



TEKSTMATERIALE:
* "Psykologiske retningers forklaring på kønsforskelle" in: Larsen, Ole Schultz, Psykologiens veje, Systime, 3.udg. 2018, s. 161-169
* "Kønsforskelle i barndom og ungdom" in: Larsen, Ole Schultz, Psykologiens veje i-bog, 2019
Begreber om køn - Kilde: Sex, køn og grænser, Ulla Nedergård Pedersen, Søren Mortensen, Forlaget Columbus og Nucleus Forlag, i-bog, feb. 2024
Kritisk vurdering af undersøgelse om kønsstereotyper” - Undersøgelse: Om kønsstereotyper in: Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje – i-bog (3. udg.), Systime 2021 (kopi)
* ”Metode og kritiske overvejelser” in: Undersøgelser i psykologi ibog, Charlotte Tieka Jensen og Katrine Quorning, Systime 2022
* ”Undersøgelsens kvalitet” in Larsen, O.S. (2024). Udgået materiale. I Psykologiens veje. Systime. https://psykveje.systime.dk/?id=5865 [Tilgået 28. februar 2024]
* "Økologisk validitet": https://metodeguiden.au.dk/oekologisk-validitet
* ”Indlært hjælpeløshed”, in Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, Peder Nielsen, Øknom, 2006 s. 66-67
* "Selvopfattelse" in Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, Peder Nielsen, Øknom, 2006 s.160-163
* ”Socialkognition” in Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, Peder Nielsen, Øknom, 2006 s. 165-172
* ”Tre socialkarakterer” in Psykologiens veje, Ole Schultz Larsen, Systime, s. 298-299
* "Honneth om værdien af anerkendelse” - (red.), M.R. (2024). Kapitel 7: Tema – Det gode liv. I PsykB. Frydenlund. https://psykb.ibog.frydenlund.dk/?id=191&loopRedirect=1 [Tilgået 4. marts 2024]
* "Barnets selvudvikling", Af Lise Gullestrup, Cand. psych., 2005 (kopi)
* ”Kan man skabe et kønsneutralt barn?” (uddrag), Information 12. august 2001


AV-MATERIALE:
* "Hjernens køn" - hentet fra CFU
Undersøgelse foretaget for BBC om kønsforskelle og kønsstereotyper, 2005

* "DR2 uden køn" - hentet fra CFU
Kønsforsker Lovise Brade Haj giver inspiration til et eksperiment i børnehaven Dagmarasylet i Ringsted: Her skal garvede pædagoger i 10 dage arbejde med børnene uden at tage hensyn til deres køn og føre et kønsneutralt sprog. Pædagogerne skal kalde børnene for "hen", blande kønnene i bøger og sange, flytte rundt på legetøj og bytte om på deres indbyrdes kønsroller. Det er sværere end de tror, og børnene reagerer også med nogen forvirring, men måske der hos personale og børn er blevet blødt op på nogle stereotyper om kønsroller, når eksperimentet er slut. For måske har Superman nogle gange brug for et kram, og hvorfor skulle Askepot ikke kunne blive til Askepeter?
DR2, 2013

Spørgeskema om køn og serier: https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSe1_PwitGoT8lhBHhnJNigXGWNFUlFpgKe-uC9V8ggtyWnixg/viewform

Kønskonstruktion, https://www.facebook.com/watch/?v=497870387408254, besøgt 4/6-24

Anagramøvelse om indlært hjælpeløshed: https://www.youtube.com/watch?v=gFmFOmprTt0


EKSEMPELMATERIALE:
* "Skal min lille dreng have lov til at gå i kjole?" fra Mads og Monopolet, P3 (2012).
* "Hvad ser du?" - løveundersøgelse
      - Løvinde-kollektiv med deres tilknyttede sæddoner.
      - Alfahan-løve med sit harem af hunner.
* Øvelse om køn - behandler vi drenge og piger ens?
* Kan vi skabe en kønsneutral person?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ondskab

Forløbets centrale fokuspunkter er:
* Dyssocial personlighedsforstyrrelse - kendetegn og mulige årsagsforklaringer
* Hvad er ondskab?
* Hvem kan stilles til ansvar for ondskab? (mulige årsagsforklaringer)
* Undersøgelsesmetoder og kritisk tænkning

Vi lukker emnet op med en personorienteret vinkel på ondskab og herunder vil vi beskæftige os med dyssocial personlighedsforstyrrelse (psykopati), kendetegn ved forstyrrelsen samt hvilke faktorer, der medvirker til udviklingen af denne personlighedsforstyrrelse. Er det medfødte faktorer, opvæksten eller et samspil af risikofaktorer?
Dernæst skal vi beskæftige os med forskellige forklaringsmodeller på ondskab.


BEGREBER ETC:
Forskellige metoder til at afdække dyssocial personlighedsforstyrrelse - herunder kommer vi ind på kendetegn
  * Undersøgelsesmetoder - EEG og fMRI (frygtløshed og følelsesmæssig frakobling)
  * Hares checkliste
Hvad kendetegner psykopaters baggrund?
Neuropsykologi og amygdala
Ondskab
   * Definition
        - Den socialpsykologiske opfattelse af ondskab (handling i fokus - GØR)
        - Den kristne/religiøse opfattelse af ondskab (absolut ondskab - ER) (absolut ondskab)
   * Forskellige vinkler/årsagsforklaringer
        - Aggressionens natur – Lorenz (s.3-4)
        - Fravær af empati - Baron-Cohen (s.7-9)
        - Moralsk frakobling - Bandura (s.19-22)
        - Det moralsk onde - Svendsen (s. 23-27)
   

TEKSTMATERIALE
* "Metoder til undersøgelse af hjernen (MRI, EEG, MEG, PET)" in: Hjernen - celle til samfund, H. Vuust (red.), Systime, 2013, s.164-167
* ”Hare Psychopaty Checklist”: https://www.encyclopedia.com/medicine/encyclopedias-almanacs-transcripts-and-maps/hare-psychopathy-checklist
* "Psykopaterne", Politiken, 23.08.1998
* ”Forskningsnyt: Charmør eller tyran - hvad kendetegner psykopaters baggrund?” in: Forskningsnyt fra Psykologi (2000, 9(3))
* "Personorienterede forklaringer på ondskab" in: Ondskabens psykologi, Rolf Kuschel og Faezeh Zand, Frydenlund 2009
* ”Ondskabens psykologi” in: Psykologiens Veje – ibog, Ole Schultz Larsen, Systime 2014
* ”Ondskab” in: Grundlæggende psykologi, Peder Nielsen, Øknom 2006, s. 280-286
* "Jagten på den fødte psykopat", Illustreret videnskab, nr. 13, 2001

AV-MATERIALE:
* "Samtale med en barnemorder (Psychopath with Piers Morgan)" - vist på DR2 12. august 2019, britisk dokumentar fra 2019 (kan tilgås via CFU)
* ”Undersøgelsen om psykopater: Følelsesmæssig frakobling – EEG og MRI” fra "Most Evil - Cold-Blooded Killers", Michael Stone, 2015 - 2 neuropsykologiske undersøgelser (klippet ligger i jeres mappe på drev)
* ”Undersøgelser om psykopater: Frygtløshed” fra "Most Evil - Cold-Blooded Killers", Michael Stone, 2015 - 2 neuropsykologiske undersøgelser (klippet ligger i jeres mappe på drev)
* "En moder vender hjem", Ralf Andersson, TV2, 2000
* "Ondskab", Mikael Håfström, 2004


ØVELSESMATERIALE:
"Begravelsen" - "Psykopater" svarer rigtigt på gåden
"Er han psykopat?" - oplæg om selvvalgt seriemorder


Faglige mål:
– perspektivere psykologis bidrag til såvel de humanistiske videnskaber som natur- og samfundsvidenskaberne.
– udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til denne viden på et fagligt grundlag
– formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, og kultur
– omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens.
Personlighed og identitet
– selv, identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping.
Socialpsykologi
– gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskriminering
– kulturpsykologi

Supplerende stof:
- klinisk psykologi
- neuropsykologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31,85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kan vi stole på hukommelsen?

Forløbet beskæftiger sig med den psykologiske problemstilling: "Kan vi stole på hukommelsen?" Udgangspunkt er DR3-udsendelsen "Hjernevask". Der er særligt fokus på at hukommelsen er rekonstruktiv og dermed upræcis samt hvilke konsekvenser hukommelsens upræcished har. Forløbets tema er overvejende vidnepsykolog og dermed arbejdes der også med de psykologiske problemstillinger: "Er vidneudsagn troværdige?" og "Hvilke forholdsregler bør man tage, når et vidne skal afgive forklaring i en retsag?

Der arbejdes desuden løbende og struktureret med psykologiske undersøgelser, hvor fokus ligger på metodiske overvejelser.



BEGREBER ETC.:


          o o o o o Hvad er hukommelse og hvad påvirker den? o o o o o

* Kognitivt skema
* Social kognition (andet end kognitive skemaer)
       - attributtionsteorien
       - stereotyper
       - fordomme
       - rosenthal-effekten
       - fælles forestillinger
* Opmærksomhed (indflydelse på hukommelsen - hvad lagres?)
       - selektiv opmærksomhed
                   # evnen til at fokusere på nogle ting og sortere andre fra
       - delt opmærksomhed
                   # evnen til at rette opmærksomheden mod to ting samtidig
       - filterteorien
       - cocktail party fænomenet
       - Colour Changing Card Trick
       - Stroop-effekten
* Bartletts hukommelsesforskning herunder:
       - hviskeleg
       - akkommodation
       - assimilation  
       - "The War of the Ghosts" (undersøgelse)
                   # Omission of unfamiliar details = udeladelse af fremmede/ukendte detaljer
                   # Familiarization of things strange = fremmede faktorer gøres genkendelige
                   # Rationalization of the illogical = rationalisering af ulogiske faktorer
* Hukommelsen er rekonstruktiv - påvirkes konstant af indre og ydre faktorer
* Hukommelsesmodel (insp. af Atkinson og Shiffrins multilagermodel samt Baddeley og Hitchs arbejdshukommelsesmodel). Modellen angiver, at hukommelsen er bygget op af flere lagringssystemer, der hver især løser hver deres opgave i lagringsprocessen.
       - sansehukommelse
       - arbejdshukommelse (korttidshukommelse - KTH)
                   # central dirigent
                   # auditiv kanal
                   # visuel kanal
       - langtidshukommelse (kodning, lagring, genkaldelse)
                   # semantiske lager (eksplicit)
                   # episodiske lager (eksplicit)
                   # procedurale lager (implicit)
                   # emotionelle lager (implicit)
                   # sansemæssige lager (implicit)
* Spænviddetest - KTHs kapacitet (arb.huk) - det magiske syvtal: 7+ - 2
* Fri genkaldelse af henholdsvis konkrete og abstrakte ord - resultat: det er lettere at huske konkrete fremfor abstrakte ord og man husker flest ord fra begyndelsen (primacy) og slutningen (recency) af listen. De første ord er lagret i LTH, mens de sidste stadig er aktive i KTH.
* Begrænsninger ved hukommelsesmodeller


          o o o o o Kan hukommelsen manipuleres? o o o o o

* Hollandskundersøgelse om flystyrt af Crombag et al (1996) (falske erindringer)
* Gentagelse af Loftus og Palmers (1974) eksperiment om pålideligheden af øjenvidners udsagn. Formål med undersøgelsen: At undersøge, om man kan påvirke øjenvidners erindring alene ved hjælp af formuleringen af spørgsmål til dem.
* Elizabeth Loftus’ forskning om manipulation af hukommelsen
* Hvilke forholdsregler bør man tage, når et vidne skal afgive forklaring i en retsag?


          o o o o o Er der ting vi aldrig glemmer? o o o o o

* Blitzhukommelse og William Hirsts (2009) undersøgelse af 9/11-vidners hukommelse
* Adrenalins betydning for hukommelsen - undersøgelse: McGaugh & Cahill (1995)


          o o o o o Hukommelsen kan være pålidelig, men... o o o o o

* Yuille og Cutshalls naturlige eksperiment fra 1986, der er kendt for at vise, at under visse omstændigheder kan vidners hukommelse i virkelige sager faktisk være pålidelig.


          o o o o o Undersøgelsesmetoder o o o o o

* Eksperiment
       - kendetegn ved den eksperimentelle metode?
       - afhængig og uafhængig variabel?
       - laboratorieeksperiment, felteksperiment, naturligt eksperiment/kvasieksperiment
* Spørgeskema
       - det typiske formål
       - opmærksomhedspunkter ved udformningen


          o o o o o Kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser o o o o o

* Validitet:
       - intern
       - ekstern
* Deltagerudvælgelse
* Reliabilitet
* Forstyrrende faktorer (fejlkilder etc.):
       - forsøgseffekt
       - selvrepræsentationseffekt
       - kontroleffekt
       - forsøgsledereffekt

HUSK TIL KRITISK VURDERING AF UNDERSØGELSER
Afsnittene:
"Om brud på etiske retningslinjer i psykologisk forskning"
"Tjekliste til kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser"



TEKSTMATERIALE
* "Hvad er et kognitivt skema", Ole Schultz Larsen, Psykologiens veje - ibog, Systime, 2014
* "Social kognition - skemaer, attribution, stereotyper, fordomme, rosenthal-effekten, fællesforestillinger" in: Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, Peder Nielsen, Øknom, 2006 s. 165-172
* "Opmærksomhed" in: Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, Peder Nielsen, Øknom, 2006
* "Hukommelse og glemsel PV3", Larsen, O.S. (2024). 11. Kognitiv psykologi. I Psykologiens veje. Systime. https://psykveje.systime.dk/?id=5240 [Tilgået 28. januar 2024]
* "Hukommelsens opbygning", (red.), M.R. (2024). Kapitel 10: Tema – Vidnepsykologi. I PsykB. Frydenlund. https://psykb.ibog.frydenlund.dk/?id=355 [Tilgået 1. februar 2024]
* "Falske erindringer", Forskningsnyt, 1996, 5(6). Resume af: Crombag, H. F. M., Wagenaar, W. A. & van Koppen, P. J. (1996): Crashing Memories and the Problem of “Source Monitoring”. Applied Cognitive Psychology, 10, 95-104.
* "Eksperiment og spørgeskema", Riisager, M. (2024). Kapitel 2: Psykologiens videnskabelige metoder. I PsykC. Frydenlund. https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=154 [Tilgået 3. marts 2024]
* "Blitzhukommelse og levende minder", (red.), M.R. (2024). Kapitel 10: Tema – Vidnepsykologi. I PsykB. Frydenlund. https://psykb.ibog.frydenlund.dk/?id=363 [Tilgået 3. marts 2024]
* "Tændthed og erindringsklarhed", (red.), M.R. (2024). Kapitel 10: Tema – Vidnepsykologi. I PsykB. Frydenlund. https://psykb.ibog.frydenlund.dk/?id=364  [Tilgået 3. marts 2024]
* "Naturalistiske undersøgelser i vidnepsykologi", (red.), M.R. (2024). Kapitel 10: Tema – Vidnepsykologi. I PsykB. Frydenlund. https://psykb.ibog.frydenlund.dk/?id=366 [Tilgået 6. marts 2024]
* "Kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser - psykC.",
Riisager, M. (2024). Kapitel 2: Psykologiens videnskabelige metoder. I PsykC. Frydenlund. https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=134 [Tilgået 6. marts 2024]



AV-MATERIALE:
* "Hjernevask - kan du stole på din hukommelse?", DR3, 2013 - kan tilgås via CFU
* “Color Changing Card Trick”, Quirkology, 2012
https://www.youtube.com/watch?v=v3iPrBrGSJM
* Bartletts forsøg "The War of the Ghosts" samt akkommodation og assimilation af ny viden
https://www.youtube.com/watch?v=EYbCE1udazw&t=138s&ab_channel=Sprouts
* Loftus and Palmer Replication Crash Footage
https://www.youtube.com/watch?v=Rg5bBJQOL74&ab_channel=NatalieCooper
Til replikation af Loftus og Palmers (1974) eksperiment om pålideligheden af øjenvidners udsagn. Formål med undersøgelsen: At undersøge, om man kan påvirke øjenvidners erindring alene ved hjælp af formuleringen af spørgsmål til dem.
* "How reliable is your memory?"
https://www.ted.com/talks/elizabeth_loftus_how_reliable_is_your_memory?language=en
* "The Fallibility of 9/11 Memories" - Vidner til 9/11husker ofte forkert (William Hirsts, 2009)
https://www.youtube.com/watch?v=QQUA4M1p6dU
* "Scientific American Frontiers - Remembering What Matters" - Adrenalin og hukommelse (McGaugh og Cahill, 1995)
https://www.youtube.com/watch?v=JuCMRhT15uQ&t=1s&ab_channel=flactemb



EKSEMPELMATERIALE
* øvelse: Hvem har hvilket erhverv?
* øvelse: Stroop-testen
* øvelse: Hviskeleg
* øvelse: Auditiv spænviddetest - KTHs kapacitet
* øvelser: Fri genkaldelse af konkrete og abstrakte ord

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer