Holdet 2024 ke-c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Dronninglund Gymnasium
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Dorthe Christensen
Hold 2024 ke-c (1c ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Morgenmadsprodukter. Energigivende næringsstoffer
Titel 2 Kemi - introduktion/opsamling fra NV
Titel 3 Fyrværkerikemi
Titel 4 Sæbe
Titel 5 Kagekemi og mængdeberegninger
Titel 6 Slik – surt eller sødt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Morgenmadsprodukter. Energigivende næringsstoffer

NV forløb
Fagligt indhold:
Energigivende næringsstoffer: Kulhydrater (mono-, di- og poly-), fedtstoffer (mættede og umættede fedtsyrer) og protein. Forbrændingsreaktioner. Energiindhold.  
Kemiske formler: Grundstoffer og kemiske forbindelser. Afstemning af reaktionsskemaer.

Læst stof: Basiskemi C, 2010, s. 7-10 + 56-60ø + 73m-75 + s. 101-102 + 117-121
Arbejdshæftet ”Hvilken morgenmad er bedst”, 10 sider. https://nexs.ku.dk/forskning/vidensbanken/kulhydrat/ og https://nexs.ku.dk/forskning/vidensbanken/fedt/
Animationer: ”Afstemning af kemiske ligninger” https://phet.colorado.edu/sims/html/balancing-chemical-equations/latest/balancing-chemical-equations_da.html  

Eksperimenter:
Smag på kulhydrater: Har alle kulhydrater samme sødeevne?
Påvisning af kulhydrater: Glukose med Fehlings test og stivelse med diiod
Blandbarhed af stoffer.
Bestemmelse af fedtindhold i morgenmadsprodukter
Påvisning af fedtstof
Påvisning af peptidbindinger i proteiner
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 2,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kemi - introduktion/opsamling fra NV

Fagligt indhold:
Mikroskopisk og makroskopisk niveau. Afstemning af reaktionsskemaer. Atomets opbygning. Det periodiske system.

Læst stof:
H. Mygind m.fl.: ”Basiskemi C”, 2010, s.7-15 + 18-22
IT: WordMat
Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fyrværkerikemi

Fagligt indhold:
Fyrværkerityper. Effekter/stoffer i fyrværkeri. Kemikalier og sikkerhed.
Farver i fyrværkeri: Metalatomers elektronstruktur, elektronovergange og udsendelse af lys/fotoner. Sammenhæng mellem bølgelængde og fotoners energi.
Bohrs atommodel. Atomers opbygning. Ioner og ionforbindelser. Iongitter. Ædelgasregel. Navngivning. Dannelse af ionforbindelser herunder redoxreaktioner. Funker i fyrværkeri. Saltes opløselighed i vand. Fældningsreaktioner.
Krudt: Sammensætning og forbrænding af sortkrudt. Påvisning af ioner. Røgsvagt krudt.

Læst stof:
H. Mygind m.fl.: ”Basiskemi C”, 2010, s. 11n-15 + 23-26n + 31-44 + 46-47 + 173-174 + Arbejdshæfte om ”Fyrværkerikemi”, 18 sider.
Video:
Fyrværkeriulykken i Seest, d. 4/11 2004 http://www.youtube.com/watch?v=FGpZn96MYi4&feature=player_embedded
Hvordan virker en raket: https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/video-sjaeldne-metaller-giver-nytaarsraketten-flotte-farver
Viden Om, d. 26/4 2005 på DR2: Eksplosionen i Seest (6 minutter klip).
http://fyrvaerkeri.dk/gode-raad/regler-for-fyrvaerkeri

Demonstrationsforsøg:
Fyrværkerifarver: Mål bølgelængder for Li (672 nm) og Na (590 nm) vha. spektrofotometer
Afbrænding af Kaffeflødepulver. Vingummibamse i nød.
Papirprøve: Afbrænding af sortkrudt.
Undersøgelse af princippet i en bordbombe. Afbrænding af vat og af nitreret vat (skydebomuld). Fremstilling af bordbomber
Røgsatser eller smokeballs.

Eksperimenter:
Fyrværkerifarver: Afbrænding af ionforbindelser/salte i digel.
Funker: Forbrænding af Mg og Fe
Fremstilling og afbrænding af sortkrudt. Påvisning af ioner i forbrændingsprodukter
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sæbe

Fagligt indhold:
Organiske molekyler - eksempler på alkaner, alkoholer, fedtsyrer og fedtstoffer: Kemisk opbygning, stregformler, elektronparbindinger og ædelgasregel. Molekylbyggesæt.
Opløselighed af organiske stoffer. Hydrofile og hydrofobe stoffer. Emulgatorer, miceller og emulsioner.
Sæbe: Fremstilling, opbygning og virkemåde. Blødt og hårdt vand. Kalksæbe.

Læst stof:
H. Mygind m.fl.: ”Basiskemi C”, 2010, s. 53 – 60ø + 73m – 75 + 122 - 123
Arbejdshæfte om ”Sæbe”, 12 sider
Emulgatorer og emulsioner: http://fys.dk/perspektiv/per/ke/03ke/opgaver/emulgator/7_emulsion.html
How does soap work? https://www.youtube.com/watch?v=YnyYsEBJ80I +  https://www.youtube.com/watch?v=pKWtoPt_Y_E

Demonstrationsforsøg:
Vands polaritet

Eksperimenter:
Blandbarhed af organiske stoffer
Fremstilling af kokossæbe
Vands hårdhed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kagekemi og mængdeberegninger

Fagligt indhold:
Energigivende næringsstoffer i kager/madvarer - primært kulhydrater (mono-, di- og poly-) og fedtstoffer (mættede og umættede fedtsyrer). Forbrændingsreaktioner (repetition fra NV).
Energiindhold og energifordeling i %.  Ekstraktion af fedt. Homogene og heterogene blandinger.
Kemiske formler: Grundstoffer og kemiske forbindelser. Reaktionsskemaer.
Mængdeberegninger. Hævemidler. Idealgasligningen. Stofmængdekoncentration. Titrering.

Læst stof:
Basiskemi C, 2010, s. 73m-75 + 82-102 + 104-107 + 109n-115
Arbejdshæfte om ”Kagekemi og mængdeberegninger”, 14 sider
Animationer: Begrænsende reaktant: http://phet.colorado.edu/en/simulations/translated/da ”Reaktanter, produkter og rester”

Demonstrationsforsøg:
Forskellige kemiske hævemidlers effekt

Eksperimenter:
Påvisning af kulhydrater: Glukose med Fehlings test og stivelse med diiod (NV)
Blandbarhed af stoffer (NV)
Bestemmelse af fedtindhold i morgenmadsprodukter/kager (ekstraktion af fedt med benzin) (NV)
Natron - et kemisk hævemiddel (kvalitativ og kvantitativ analyse)
Påvisning af chlorid
Saltindhold i Digestive kiks - herunder dobbeltbestemmelse
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Slik – surt eller sødt

Fagligt indhold:
Syrer i slik: Navne, kemiske formler, syrernes E-numre, og funktion.
Syre-basereaktioner: Definitioner, hydronoverførsel, korresponderende syre-basepar, mono-, di- og trihydrone syrer, stærke og svage syrer, amfolyt.
pH: Definition, pH-skala og simple pH-beregninger. pH målinger.
Syre-basetitrering, titrerkurve for citronsyre og syre-baseindikatorer.

Læst stof: Basiskemi C, 2010, s. 153 – 170
Arbejdshæfte om ”Slik - surt eller sødt”, 18 sider inkl. ”Søde sager fyldt med syre”, Tænk, maj 2006 + ”Vores tænder er i opløsning”, Samvirke, nov. 2009, s. 6-10

Demonstrationsforsøg:
Reaktion mellem hydrogenchlorid og ammoniak
Ammoniumchlorid og ammoniumcarbonat

Eksperimenter:
Slik - workshop: Hvor surt er dit slik? Kan sukker neutralisere syre? Opløser syre tænder?
Salmiak – fremstilling af ammoniumklorid samt påvisning af ammonium og chlorid i spejderhagl
Citronsyreindhold i slik
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer