Holdet 2023 re-c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Dronninglund Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Steingrímur Óttar Steingrímsson
Hold 2023 re-c (2c re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Islam - radikalisering og kvindekamp
Titel 2 Hinduisme
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Etik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Islam - radikalisering og kvindekamp


Dette fordybelsesforløb i islam tager udgangspunkt i islams historiske udvikling fra Muhammeds tid til nutidens islamistiske og radikale bevægelser. Samtidig rettes blikket mod kvinders rolle og rettigheder i islam, både i de tidlige tekster og i nutidens praksis og fortolkning.. Gennem analyser af koranvers, fatwaer, avisartikler og dokumentarer har eleverne arbejdet med centrale religionsfaglige begreber og nutidige problemstillinger.

Forløbet afsluttes med en refleksion over islam i det 21. århundrede: Kvinders rolle, radikaliseringen og hvordan religiøse tekster fortolkes forskelligt afhængig af kontekst og ideologi.

Særlige fokuspunkter:

- Muhammeds religiøse gennembrud og islams opdeling i Mekka- og Medina-islam
- Islam som religion og styreform i tidlig islamisk tid
- Tolerante og intolerante koranvers
- De retledede kaliffer og splittelsen mellem sunni og shia
- De fem søjler og deres betydning for muslimsk praksis
- Islams kvindesyn
- Fortolkningstraditioner og modernistiske vs. fundamentalistiske tolkninger
- Jihadbegrebet: stor og lille jihad, defensiv vs. offensiv jihad
- Radikalisering i dag

Materialer:
Jens M. Steffensen: Islam – fra beduinkult til verdensreligion
Jens Forman: Islam og muslimerne
Konfrontation eller dialog
Radikalisering og terrorisme

20% af pensum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hinduisme

Forløbet har fokuseret på hinduismen fra vedaerne til upanishaderne og til i dag. Her har vi arbejdet med hinduismens og grundlæggende myter, som Purusha-hymnen. Vi har desuden arbejdet med hinduismens grundlæggende kosmologi og verdenssyn (Reinkarnation, Samsara og Moksha og de tre frelseveje), samt gudeopfattelsen (Trimurti og Shakti-gudienden) og menneskesynet (Kastesystemet). Til sidst har vi kigget på hinduismen i det moderne Indien og hinduismen i Danmark i dag med fokus på den religiøse praksis og de kulturelle, politiske og religiøse udfordringer.

Materialer:
Hindusimen s. 7-12, 22-24, 29-55, 68-73, 78-84, 100-105, 109-114, 147-148, 162-166
Purusha-hymnen
Hinduisme i fortid og nutid s. 24-33
Video: Puja i Ganeshtemplet i Herning  (https://religion.systime.dk/index.php?id=554)
Hanne Kjærgaard: "Ritualer i hinduismen" Religion.dk, 2005 (https://www.religion.dk/hinduisme/ritualer-i-hinduismen)
Teenageren og gudinden (DR-dokumentar om hinduisme i Danmark, 2006)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Kristendom
Forløbet har fokuseret på grundlæggende forståelse af Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, kontinuitet og brud mellem jødedom og kristendom, hvorefter forløbet afsluttes med at trække tråde til den nuværende danske kontekst. Her har vi blandt andet fokuseret på reformationens brud med den katolske kirke, Luthers forståelse af frelse og nåde, samt på kirkelige ritualer og højtider. Afslutningsvis er kristendommens rolle i dagens danske samfund blevet diskuteret.

Fokuspunkter:

- Den kristne grundmyte (skabelse, problem og løsning)
- Pagten
- Lovreligion
- Messiasforestillinger
- Jesus Kristus' liv og død
- Jesus som syndebuk
- Nåde og frelse
- Overgangsritualer
- Kristen etik

Materialer:
- Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C (Systime 2012), s. 60-62
- Allan Poulsen m.fl.: Kristendom i nutid (Munksgaard 1996), s. 29-31, 34-36, 46-60, 81-85, 133-135
- Poul Storgaard Mikkelsen: Kristendom og en moderne danske virkelighed s. 8-11 (systime 2003)
- "Fem skarpe om kristendom" (DR-video)
- “Fem skarpe om Luther” (DR-video)
- “Overgangsritualer” – Begrebsnøglen til religion (E-bog, Systime): Ritualteori – Funktionalistisk ritualanalyse: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/index.php?id=160
- Anna Rask Pedersen, ”Marie Høgh: Jeg er altid selv efterlyst som næste” – (Kristendom.dk-artikel https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/vi-kan-ikke-kraeve-naestekaerlighed-af-hinanden)
- Marie Louise Poulsen, ”Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste” - (Kristendom.dk-artikel https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/svar-til-marie-krarup-den-syriske-flygtning-er-ogsaa-min-naeste)
- Kristen Skriver Frandsen: Kirkelige retninger i folkekirken Kristeligt-Dagblad 5. november 2005
- Martin Luther: Pligten til at tage sig af sit medmenneske (Sofie Reimick et al: Kultur og samfund, systime 2011 s. 107-108.

Bibelvers:
- Første Mosebog kap. 1,1 – 3,24 (Skabelsesberetningen og syndefaldsmyten)
- Første Mosebog kap. 17,1-9 (Pagten og omskærelsen)
- Anden Mosebog kap. 19,1-6 (Åbenbaringen på Sinaj), kap. 20,1-17 (De Ti Bud)
- Tredje Mosebog kap. 11,1-8 og 44-45 (Loven om rene og urene dyr), kap. 19,17-18 (Næstekærlighedsbuddet i GT)
Markusevangeliet kap. 7,1-23 (Rent og urent), kap. 14,1-2 og kap. 14,10 – 16,20 (Jesu død og opstandelse)
- Matthæusevangeliet kap. 5,21-30 og 38-48 (Bjergprædikenen), kap. 19,16-26 (Den rige unge mand)
- Lukasevangeliet kap. 10,25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner), kap. 15,1-31 (Lignelsen om den fortabte søn)
- Romerbrevet kap. 3,21-28 (Retfærdighed ved tro på Jesus Kristus)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Etik

Etik mini-forløb

Forløbet gennemgår grundlæggende filosofiske skoler indenfor etik. Formålet med forløbet er at forstå forskellige etiske systemer. I løbet af forløbet sammenlignes og kontrasteres de filosofiske etiske systemer med de gennemgåede religioners etik.

Fokuspunkter:  
- Determinisme overfor indeterminisme
- Eksistentialisme ovefor essentialisme
- Pligtetik overfor lykkeetik
- Etik og tabu
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3,8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer