Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
|
|
Institution
|
Dronninglund Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Pernille Dalbjerg Sørensen
|
|
Hold
|
2024 sa-1ab sa ()
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Dansk politik og demokrati
Der fokuseres især på begrebet politik, politiske ideologier: Liberalisme, socialisme, konservatisme (Hvad forstår man ved begrebet ideologi? Indeholder både deskriptive, normative og konstruktive udsagn), politiske skillelinjer, vælgeradfærd (Class voting, Issuevoting, vælgerprofiler), partiadfærd (Molins model og Kaare Strøms model) og demokrati
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: "Luk samfundet op" 2. udgave (RØD) s. 112
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: "Luk samfundet op" 4. udgave (BLÅ) s. 103 - 108 og s. 112 - 119
"For ekstra penge kan man springe køen over i Legoland - men er det OK?", JP d. 27/7 2024
Broberg, Mads Bonde "Vi har glemt, at liberalismen oprindeligt stod i opposition til konservatismen" - Interview m. Sofie Mosgaard (V)"
TVA: "Socialdemokratiet ønsker debat om pensionsalderen", DR
Figur: "middellevetiden for 0-årige", Statistikbanken.dk
Tabel: "Middellevetiden for 30 årige mænd, fordelt på uddannelse", AE
Tabel: "Middellevetiden for 30 årige kvinder, fordelt på uddannelse", AE
Tabel: ""Udviklingen i forskellen på middellevetiden for 30 årige ufaglærte/LVU mænd", AE
"Hovedindholdet i regeringens sundhedsreform", TVA, DR d. 18/9 2024
"Politik": S. 77-88 og s. 106 - 107
Eller, Emil: "Mona drømmer om regeringsmagten", DR.dk d. 21/9 2024
Div. tabeller: Partiernes vælgerprofil
Aktuel meningsmåling + valgresultat, Voxmeter d. 16/9 2024
P1 Morgen "Delstatsvalg i Brandenburg", DR d. 21/9 2025
Leder: Messerschmidt i blåt slagsmål, Skive Folkeblad d. 4/10 2024
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forskellige liv i Danmark
3 forskellige tilgange til at beskrive forskelle mellem forskellige sociale grupper i Danmark – livsformsteorien, Minervamodellen (livsstilssegmenter) og
Socialgruppeinddelingen.
Livsformsteorien (lønmodtagerlivsformen, den karrierebundne livsform og den selvstændige livsform) – teorien er baseret på en kvalitativ undersøgelse (observationsstudier). Livsformsetnocentrisme – kobles til diskussion af de problemer, der knytter sig til, at den karrierebundne livsform er overrepræsenteret i alle politiske partier i Folketinget.
Minervamodellen (de fire livsstilssegmenter: Blå, grøn, violet og rosa). Modellen er baseret på Bourdieus teori – f.eks. er blå segment den gruppe, der har den højeste økonomiske kapital og kulturelle kapital mens rosa segment samlet har den laveste mængde kapital.
Kender du typen – hvorfor er vi og eksperterne i stand til at ”gætte” rigtigt? P.g.a. vores viden om, at der er en sammenhæng mellem forskellige vores livsstilsvalg på vidt forskellige artikulationsfelter (se relevant model), fordi habitus (og vores kapitaler) styrer vores livsstilsvalg.
Socialgruppeinddelingen + Forsøg på def. af hvilke behov der skal være opfyldt for at sikre velfærd er for den enkelte:
Allan Allard: ”at have”, ”at elske”, ”at være”.
Vi havde efterfølgende et udvalgt fokus på ved hjælp af empiri at undersøge forskelle mellem forskellige socialgrupper, når det angår behovet for ”at have”… :
Uddannelse: Social arv (sondring mellem positiv og negativ social arv) og social mobititet i uddannelsessystemet i Danmark. Hvordan kan vi forklare den sociale arv i et uddannelsessystem, hvor uddannelse er gratis? Bourdieu: Habitus, kapitaler, felt
Sundhed: Social arv, socialslagside
Materiel velfærd: Fattigdomsbegreber - absolut og relativ fattigdom (medianindkomst, Afsavnsmetoden), Ginikoeficienten, Samfundsøkonomiske effekter af ulighed?
Jespersen, Per Michael: "Der går en kløft imellem os", Politiken d. 14/2 1999
”Gutterne fra kutterne”, afsnit 1 sæson 1, TV2 maj 2015
Uddrag af afsnit fra "Kender du typen", DR
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Bank: "Luk samfundet op", s. 84 - 104
TVA: Regeringens ungdomsuddannelsesreform, DR d. 8/10
"Børnene er låst fast i forældrenes uddannelsesspor", Sociologisk Institut d. 23/2 2021
Figur: "Karaktersnit ved afgangsprøven i folkeskolen i 9. kl.", AE
Figur: "Andel i underklassen som voksen", AE
Figur: Ginikoeficient 2015 - 2022, www.statistikbanken
Figur: "Andel personer i relativ fattigdom", AE
Figur: "Forventet livsindkomst og uddannelseslængde fordelt på forældrenes indkomst", Rockwoolfonden okt. 2024
Ansolut fattigdomsgrænse, Cepos
Dokumentar: "Hvorfor fattigdom - den usynlige arv", DR
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Dansk økonomi
Økonomisk vækst – de 3 overordnede vækstfaktorer: Arbejdskraft, kapital, naturressourcer.
Konjunturcyklus (opgangskonjunktur, høj konj., nedgangskonjunk. og lav konjunktur) – samt div. økonomiske indikatorer for hvor vi er i konjunkturcyklus (vækst, efterspørgslen/forbruget, inflation, investeringer)
- Herunder viden om forbrugertillidsindikatorer som et redskab til at vurdere udviklingen i det private forbrug fra husholdningerne.
- Viden om hvordan inflation måles.
Empirisk undersøgelse af hvilken konjunktursituation de aktuelle økonomiske indikatorer indikerer?
De Samfundsøkonomiske mål – for et lands økonomi på lidt længere sigt
- Økonomisk vækst
- Lav ledighed og høj beskæftigelse
(herunder viden om hvordan ledighedsprocenten gøres op. Samt forskellige årsager til ledighed: Konjunktur ledighed, strukturledighed (herunder mismatch, friktionsledighed)
- Stabil/lav inflation
(sondring mellem pris og løninflation, viden om løn og pris inflationsspiral, hvordan måler man prisinflation på tværs af alle ”varegrupper2?: Forbrugerprisindekset. Undersøgelse af den aktuelle inflation)
- Balance på de offentlige finanser (begrebet offentlig saldo)
- (Balance på betalingsbalancen) – ikke i fokus!
- Ligelig fordeling af velstand
- Bæredygtigudvikling
Begrebet: Trade off (når to eller flere økonomiske mål strider mod hinanden – således, at det ene mål forringes, hvis det andet forbedres).
Eks. på et trade off. : Phillipskurven: viser at der er et tradeoff mellem lav ledighed og lav inflation.
ØKONOMISKE POLITIKKER:
MARKROPOLITIK (påvirker efterspørgslen på kort sigt):
1) Finanspolitik:
o Sondring mellem aktiv og passiv finanspolitik
o Finanseffekten: Et beregnet tal der udtrykker hvor ekspansiv/kontraktiv den førte finanspolitik er.
2) Pengepolitik
a. Sondring mellem ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
b. Hvilken målsætning styrer ECBs pengepolitik: At holde inflationen omkring 2 pct.
STRUKTURPOLITIK ( anderledes end ovenstående makroøkonomiske politikker. Strukturpolitik påvirker således ikke efterspørgslen direkte - men de samfundsøkonomiske ”strukturer” – således at samfundsøkonomien ikke overophedes så hurtigt ved højkonjunktur samt kommer hurtigere ud af lavkonjunktur):
1) Uddannelsespolitik
2) Arbejdsmarkedspolitik (det der var i fokus for vores undervisningsforløb)
- Aktiv versus passiv arbejdsmarkedspolitik
- Forskellige typer af ledighed (konjunkturledighed, strukturledighed, friktionsledighed, sæsonledighed).
o Arbejdsmarkedspolitikken har især til formål at nedbringe strukturledigheden.
- Hvordan øge udbuddet af arbejdskraft (=arbejdsudbuddet = arbejdstyrken) via arbejdsmarkedspolitikken?
o Opstramningsstrategien
o Opkvalificeringsstrategien
- Særlige træk ved det danske arbejdsmarked?
o ”Den danske model”: Arbejdsmarkedsparter forhandler løn og arbejdsvilkår (ikke politisk bestemt).
o Flexicurity-model (karakteristisk for alle nordiske lande – hænger jo sammen med den universelle velfærdsmodel):
Sikrer fleksibilitet for arbejdsgiverne (=lettere at hyre og fyre) ved, at der er security (socialt sikkerhedsnet) for arbejdstagerne, når de mister deres job.
Hvorfor er det en samfundsøkonomisk fordel ved nedgangskonjunktur? Og ved opgangskonjunktur?
Hvad truer flexicuritymodellen?
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Bank: "Luk samfundet op", s 166 - 175
Figur: "Ledighedsindikator - sæsonkorrigeret jan. 2008 - jan 2024", Danmarks Statistik
Figur: " Forbrugerprisindex" - nov. 2004 - 2024", Danmarks Statistik
Figur: "Lønindex opgjort efter sektorer 2022 - 2024
Figur: "Ændringer i lønindeks for sektorer og brancher 1. kvartal og 2. kvartal 2024
Figur: Phillipskurven
TVA: "Overenskomstforhandlinger begynder for det private område", DR d. 5/1 2024
Horn, Ulrik: "Regeringen trodser advarsel fra vagthund", Børsen d. 6/12
TVA: "Advarer om svækkelse af dansk samfundsøkonomi", DR d. 6/1 2024
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Den danske velfærdsmodel under pres
Velfærdstrekanten, 3 velfærdsmodeller (den residuale, den selektive, den universelle) og deres ideologiske grundlag.
Velfærdsstatens udfordringer – ”pres" på den universelle velfærdsstat:
Med særligt fokus på:
Den demografiske udvikling - her under begrebet "arbejdsstyrke og arbejdsudbud"
Produktivitetsudvikling
Globalisering (lille åben økonomi og toldkrig)
Individualisering og forsikringsordningers vækst (Løn og sundhed)
Velfærdskoalitionen blandt vælgerne
Skattetryk
Indvandring - herunder Ukrainere
Flexicurity
Prekariatiserings tendenser på arbejdsmarkedet
Diskussion af tre tilgang til at dæmme op for pres på den universelle velfærdsstat
- nedskærringsstrategi
- udviddelsesstrategi
- omprioriteteringsstrategi
Konkurrencestatsbegrebet.
Luk samfundet op (BLÅ), s. 196 - 220
Figur: Befolkningen fordelt på køn og alder 2020 og 2060
Figur: "Forventet rest levetid"
Figur: Danske kvinders fertilitet "1983- 223"
Flexicurity:
Deadline d. 17/2 2016
Deadline d. 28/8 2018
Deadline d. 22/1 2020
"Hvorfor høj ulighed kan have en negativ effekt på økonomisk vækst" fra ”Den danske model sikrer almindelige lønmodtagere en høj levestandart”, Arbejdebevægelsens Erhvervsråd, nov. 2024
Figur: "Danmarks vækst kommer fra produktivitet"
Figur: "Danmark har en høj produktivitets vækst"
Figur: "Reallønsudviklingen i Danmark og UK siden 2008"
Drivsholm, Louise Schou, og Kristensen, Linda: "Vi løser ikke velfærdsstatens udfordringer uden at tage et opgør med privatiseringen", 5. november 2024 Information.dk
Kongstad, Jesper: »Hvis vi ikke hjælper Ukraine ind i EU, kan det få konsekvenser for sikkerheden i Danmark« (uddrag) d. 8. september 2024 Jyllands-Posten
Figur: "Nettobidrag til de offentlige kasser fordelt på alder"
Jensen, Ditte Birkebæk: 'Danmark risikerer at knække helt over, og den situation må vi ikke ende i': Disse kommuner bliver afhængige af international arbejdskraft, d. 1/2 2024, AvisenDanmark
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: "Luk samfundet op!", Columbus 2. udgave (RØD), s. 35 - 54 + s. 56 - 80
Goffman
Youtube klip fra "Klovn".
Spørgeskema - undervisningsevaluering af samfundsfag (på jagt efter spørgsmål, der er et udtryk for institutionel individualisering)
Uddrag af DRLYD udsendelsen "Udsyn": Interview med ungdomsforsker Noemi Katznelson om unges mistrivsel. d. 4/1 2025
Trivselskommissionens definition af "trivsel", 2025
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/292/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64653181057",
"T": "/lectio/292/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64653181057",
"H": "/lectio/292/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64653181057"
}