Holdet 2022 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Kaare Mortensen
Hold 2022 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Besættelsestiden
Titel 4 Vikingetiden og Danmarks tilblivelse
Titel 5 SRU2 - Britisk imperialisme i Indien
Titel 6 Korstogene - ide og virkelighed
Titel 7 Renæssance med opdagelser
Titel 8 Oplysningstiden og den franske revolution
Titel 9 Fra fattighjælp til velfærdsstat - EKSAMEN
Titel 10 Den Store Krig - EKSAMEN
Titel 11 Den Kolde Krig - EKSAMEN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Forløbet introducerer eleverne til historiefaglige teorier og metoder, herunder historiebevidsthed, historiebrug, historiesyn, forklaringstyper, kildekritk og historisk billedanalyse. Derudover introduceres elever også til brugen af litteraturhenvisninger i forbindelse med større skriftlige opgaver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 4 Vikingetiden og Danmarks tilblivelse

Forløbet undersøger og diskuterer vikingetiden og Danmarks tilblivelse. Målet for eleverne er at skal kunne redegøre for vikingetogternes baggrund, forløb og konsekvenser, diskutere trelleborgenes funktion og deres forbindelse til tilblivelsen af Danmark. Eleverne bliver i dette forløb præsenteret for historiebrug som historiefaglig tilgang og eleverne skal ved forløbets afslutning kunne analysere forskellige typer af historiebrug.

Centrale begreber knyttet til forløbet
- Trelleborge
- Vikingetoger
- Kristningsprocessen
- Statsdannelse

Historiefaglige tilgange
- Historiebrug

Fremstillinger:
Matsen og Petersen: Vikinger - indsigt og udsyn. 2006
Blom et al. (red): Vinkler på vikingetiden. 2013

Kilder:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Korstogene - ide og virkelighed

Forløbet undersøger middelalderens korstoge deres baggrund, forløb, årsager og konsekvenser. Målet er at kunne redegøre for de historiske begivenheder, analysere samtidige kilder med henblik på at forklare diskutere, hvorfor korstogene fandt sted, trosretningernes indbyrdes forhold og historiebrug af korstogene.

Centrale begreber knyttet til forløbet
Fedualisme
Korstog
Jihad
Gejstlig og verdslig
Materiel verden og forestillingsverden

Fremstillinger
Hansen, Lars Peter Visti: Korstog – ide og virkelighed. 2012
Wilson, Chris: Den hellige krig (dokumentarfilm). 2012. Link til filmen på CFU: https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321211172000


Kilder
Fra centerforhistorieformidling.dk
• Athanatius: Om drab i krigstid o. 354
• Basilios den Store: om drab af krig (udateret)
• Fulcher af Chartres, Baudri af Col og Munken Robert: Reaktioner på pave Urban II’s tale i 1095. (1105, 1108 og 1116)
• Gregor den 7. Opfordring til at hjælpe Byzans 1074
• Gregor den 7. Konger og hertuger skal adlyde den hellige kirke (udateret)
• Sankt Augustin: Om retfærdig krig (udateret)

Fra Danielsen, Kim Beck et al.: Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion Kim Beck Danielsen. 2019
• Kalif Omars Pagt med de kristne  

Fra Hansen, Lars Peter Visti: Fra Korstogene - ide og virkelighed 2012
• Rolandskvadet (o. 1100)
• Saxo: Afgudsstatuen omstyrtes i Arkona (o. 1200)
• Usama Ibn Munquidh: Om frankernes tolerance og frankernes lægekunst (o. 1170)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Renæssance med opdagelser

Omkring 1500 begyndte europæiske søfarere at opdage verden, og deres opdagelser skabte grundlaget for europæernes efterfølgende dominans i verden. Nord- og Sydamerika blev koloniseret af europæerne, og et net af skibsruter og handelsstationer blev etableret langs Afrikas og Asiens kyster. Verdensdelene blev bundet sammen af europæerne og på europæernes betingelser. I 1700-tallet var det derfor ikke et spørgsmål om, hvorvidt Europa skulle dominere globalt, men om, hvilken europæisk stat, der skulle dominere. Det blev England.

Hvad satte denne forbløffende europæiske ekspansion i gang? Hvorfor var den så succesrig? Hvilke konsekvenser fik den for befolkningerne i Amerika og Afrika? Og hvad var det for motiver, der drev de europæiske fyrster og stater?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Oplysningstiden og den franske revolution

I dette forløb skal vi undersøge en afgørende periode i Europas historie. Vi tager udgangspunkt i de ideer der er tilknyttet oplysningstiden og analyserer deres påvirkning på den historiske udvikling. Vi vil i den forbindelse nærmere undersøge Den Franske Revolution og perspektivere til Den Amerikanske Revolution.

Forløbet falder derfor indenfor de to kernestofområder "Nye verdensbilleder" og "Brud og Tradtion". Igennem forløbet arbejder vi med forskellige faglige mål herunder:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale
udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid

Forløbet indeholder også et kort projektarbejde hvor vi arbejder med følgende faglige mål:
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem

Projektarbejdets produkt er et rollespil hvor eleverne optræder som oplysningstænkere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Fra fattighjælp til velfærdsstat - EKSAMEN

I dette forløb ser vi på udviklingen inden for den danske stats socialpolitik fra slutningen af 1800-tallet og frem til begyndelsen af 21. århundrede. Vi følger den politiske diskussion igennem hele perioden og analyserer og diskuterer årsagerne til den historiske udvikling. Det centrale spørgsmål lyder Hvordan og hvorfor udviklede socialpolitikken i Danmark sig fra fattighjælp til velfærd?

Fremstilling:
Ulrik Grubb et. al: Fokus kernestof i historie. Fra Verdenskrig til Velfærdsstat. Gyldendal

Kilder fra Fokus 3
Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet. 2005
Bent Rold Andersen: Den Aktive Velfærdsstat
Den Danske velfærdsstat i verden
Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen. 1908
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften
Velfærdskommissionen: Fremtidens Velfærd – vores valg. 2005


Film:
Leif Davidsen: Danske Drømme: Tømmermænd 1972-1973. (dokumentar)

NS: 65 (estimeret)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den Store Krig - EKSAMEN

I dette forløb arbejder vi med Første Verdenskrig. Vi ser på årsager, forløb og konsekvenser. Derudover ser vi også den særlige erindringskultur der er knyttet til Første Verdenskrig

Fremstilling:

Michael Klos: Den Første Verdenskrig

Kilder fra Klos
Britisk hvidbog om de tyske grusomheder i Dinant
Clemenceaus og Brockdorff-Rantzaus tale ved underskrivelsen af Versaillestraktaten
General v. Moltkes opfattelse af den militære situation, foråret 1914
Tripelalliancen 20. maj 1882
Tysk Hvidbog om den belgiske Folkekrig i Dinant
Wilsons 14 punkter

Andre kilder
David Cameron: Brev til en ukendt soldat 2014
Kort Over Von Schlieffenplan. Kilde: www.denstorekrig1914-1918.dk
”Revanchen 1870-1914” Fransk Postkort. Kilde: www.iwm.co.uk
Statistisk oversigt over flådekapløbet mellem GB og Tyskland. Kilde: C. N. Trueman: The Naval Race 1906 To 1914.

NS: 70 (estimeret)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Den Kolde Krig - EKSAMEN

I dette forløb ser vi på Den Kolde Krig. De centrale begreber i forløbet er idealisme og realisme og i forlængelse af det spænding og afspænding. De centrale emner i forløbet er Den første blokopdeling efter Anden Verdenskrig Berlinkrisen, Cubakrisen, Vietnamkrigen, Reagans kolde krig og Murens fald.

Fremstilling
Kai Otto Barner: Den Kolde Krig. Systime. 2012

Kilder
CIA-rapport om Berlin. I Barner, Kai Otto. Den Kolde Krig. Systime. 2012.
George Kennan: Det Lange Telegram. 1946
Henrettelse af Vietcong-partisanen Bay Lop. Associated Press. 1968. (billeder)
Hemmersam, Karl Johan m.fl.: USAs tropper i Vietnam 1965-72. Verden i konflikt og forandring. 1993 (tabel)
Meadlo, Paul: Om My Lai-massakren. Fredriksen, Peter: Vietnam. Systime. 2003
The American War Library: Faldne amerikanske soldater opdelt på. tjenesteværn. 2008 (tabel)
Udskrift af lydbånd fra møde mellem Kennedy og hans rådgivere 27/10 1962. I Barner, Kai Otto. Den Kolde Krig. Systime. 2012.
Vietnam-veteranernes efter krigen. I Fredriksen, Peter: Vietnam. Systime. 2003

NS: 70 (estimeret)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer