Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Bagsværd Kostskole og Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Jonas Bue Madsen
|
|
Hold
|
2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Lange linjer i danmarkshistorien (ikke opgivet ..)
Forløbsbeskrivelse:
Formålet med forløbet er at skabe overblik og sammenhæng. Forløbet vil give et indblik i centrale begivenheder, hændelser og fænomener i perioden 800-1914, krydret med små historier og samtidige kilder, hvor sidstnævnte vil blive behandlet kildekritisk.
Faglige mål:
* Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
* Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
* Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
* Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
* Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
* Politiske og sociale revolutioner
* Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* Historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Romerriget - part I
Først arbejdes i dybden med Romerriget med fokus på det politiske system, den romerske familie, slaveri og gladiatorer. Sidst i forløbet trækkes nogle tråde til det nuværende Tyrkiet, som skal danne rammerne for studierejsen i 2.g.
Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet, er følgende:
* Hvad var årsagen til Romerrigets storhed og fald?
* Hvordan var slavernes levekår i Romerriget?
* Hvilken betydning havde Romerriget for eftertiden?
Faglige mål:
* Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
* Dokumentere viden om forskellige samfundsformer
* Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
* Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
* Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Kernestof:
* Antikkens samfund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Danmark under besættelsen
Forløbsbeskrivelse:
Dette forløb vil cirkulere omkring Danmark under besættelsen med fokus på dansk udenrigspolitik i 1930erne og første halvdel af 1940erne (dog med tynde tråde til dansk udenrigspolitik efter murens fald), samarbejdspolitikken, danskere i tysk krigstjeneste og modstandsbevægelsen. I 1930erne vil vi også komme ind omkring den økonomiske krise og hvordan den danske stat reagerede herpå.
Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet, er følgende:
* Hvorfor overgav Danmark sig så hurtigt i forbindelse med den tyske invasion i 1940?
* Hvad var indholdet af den danske samarbejdspolitik? Og kan samarbejdspolitikken forsvares?
* Hvordan kom den danske modstand mod besættelsen til udtryk?
* Var det moralsk forsvarligt, at den danske modstandsbevægelse likviderede stikkere?
Anvendt viden, teori og begreber:
* Danmark før besættelsen (fx Stauning, Kanslergadeforliget, tilpasningspolitik)
* Besættelse af Danmark (fx Operation Weserübung og tyske motiver)
* Samarbejdspolitik (fx motiver, fredsbesættelse, Antikomintern-pagten, diskussion)
* Modstandsformer (fx passiv og aktiv modstand)
* Samarbejdspolitikkens ophør (fx Augustoprørerne, clearingmord og Folkestrejken)
* Aktionen mod jøderne (fx baggrund, forløb og konsekvenser)
* Sabotageformer (fx jernbane- og industrisabotage)
* Stikkerlikvideringer (fx diskussion)
* Befrielsen (fx retsopgøret, samlingsregering, minerydning på Vestkysten og Bornholm)
Kilder:
* Oprob!
* Anders Fogh Rasmussens tale (29. august 2003)
* Fogh dæmoniserer historien (Kirchhoff, 2003)
* Dialog om drab og ansvar (Hansen, 1944)
* Kritik af stikkerlikvideringerne (Frisch, 1945)
Faglige mål:
* Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
* Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
* Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
* Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
* Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof:
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* Historiebrug og -formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
22,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Romerriget - part II
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Den sorte død
Forløbsbeskrivelse:
Formålet med forløbet er at forstå, hvorfor en epidemi som den sorte død på ganske få år kunne slå op imod halvdelen af Europas befolkning ihjel. Derudover vil vi også komme omkring datidens menneskers reaktionsformer i forbindelse med den sorte døds hærgen, herunder hvordan pandemien kunne forklares. Her inddrages både datidens og nutidens forklaringer på epidemiens fremkomst. Forløbet vil indledningsvis skildre middelalderens samfund med fokus på de politiske, økonomiske, sociale og religiøse forhold for herved bedre at forstå baggrunden for fremkomsten af den sorte død. Der vil løbende blive inddraget samtidige kilder.
Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet, er følgende:
* Hvorfor slog Den sorte Død så mange mennesker ihjel?
* Hvordan reagerede datidens mennesker på ankomsten af Den sorte Død?
* Hvad gjorde datidens myndigheder for at bekæmpe Den sorte Død?
* Hvilken sygdom var Den sorte Død?
Anvendt viden, teori og begreber:
* Den sorte død i middelalderen (fx de pestpandemier, feudalisme og Alexandre Yersien)
* Den Sorte Døds vej til Europa (fx Kaffa over Messina til Norditalien og videre til Nordeuropa)
* Pesten raser i Europa (fx Firenze, pestformer, inkubationstid og processioner)
* Den Sorte Død og dens sociale følger (fx den katolske kirke og reformation)
* Kampen mod pesten (fx åreladning, flagellanter, karantæne, pestpas og isolation)
* Pestforskning til debat (dvs. diskussion om bl.a. rotte-teorien, revisionisme, ebola, etc.)
* Hvorfor forsvandt pesten? (fx centralmagt, immunitet og erfaringer)
Faglige mål:
* Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
* Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
* Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
* Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
* Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
* Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Kernestof:
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
* Nationale og internationale konflikter og samarbejdsrelationer
* Politiske og sociale revolutioner
* Historiebrug og -formidling
* Historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
23,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Britisk imperialisme i Indien
Forløbsbeskrivelse:
Dette forløb omhandler indledningsvis britisk imperialisme i hhv. Amerika, Afrika og Asien med særlig vægt på Indien. Formålet med forløbet er at tilegne eleven viden om baggrunden for den britiske imperialisme, herunder hvilken effekt det havde for briter, kolonister og de indfødte befolkninger. Afslutningsvis skal eleverne lave tværfagligt projekt (SRU2), som vil omhandle samme emne.
Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet, er følgende:
* Hvilke motiver lå der bag den europæiske imperialisme?
* Hvordan lykkedes det briterne (eller evt. de andre kolonimagter) at underlægge sig så store landområder i verden?
* Hvad var årsagerne til afkoloniseringsprocessen?
* Hvilke fordele og ulemper var den britiske imperialisme Indien og dens befolkning?
Faglige mål:
* Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
* Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
* Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
* Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
* Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
* Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* Globalisering
* Historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Samuraiernes Japan
Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb vil vi komme ind omkring Japans historie i perioden 500-1900 med særlig fokus på shogun-styret og samuraierne. I den sammenhæng vil vi også komme omkring afslutningen for samuraiernes som krigerkaste i takt med Japans modernisering. Forløbet vil tage udgangspunkt i bogen ”Japans modernisering 1853-1912”, men vil derudover dvæle ved en række artikler og samtidige kilder omhandlende shintoisme, samuraiernes æreskodeks, særlige skikke og rolle i det japanske samfund.
Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet, er følgende:
* Hvordan skulle en samurai leve sit liv?
* Hvorfor var samuraierne så gode kriger?
* Hvordan mistede samuraiernes deres magtfulde position i Japan?
* Hvordan har samurai-ånden påvirket det moderne Japan?
Faglige mål:
* Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
* Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
* Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Kernestof:
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* Politiske og sociale revolutioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Aztekerriget og de store opdagelser
Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb vil vi komme ind omkring de store opdagelser med fokus på spaniernes erobring af Aztekerriget. Andre områder, der også kommes omkring, er portugisernes søvej til Asien, Columbus opdagelse af Amerika, Magellans første jordomsejling og Pizzaros erobring af Inkariget. Det er ønsket med forløbet at klæde eleverne godt på til at forklare motiverne (og forudsætningen) for europæernes ekspansion, herunder hvordan det lykkedes så forholdsvis let at underlægge sig store dele af den opdagede verden med særlig fokus på aztekerriget.
Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet, er følgende:
* Hvilke forskellige motiver havde europæerne for at drage ud i den store verden?
* Hvordan lykkedes det spanierne så hurtigt at erobre Aztekerriget?
* Hvordan var spaniernes behandling af de indfødte indianere?
Faglige mål:
* Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
* Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
* Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
* Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
* Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof:
* Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* Globalisering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
26,00 moduler
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Nazismen i Tyskland
Forløbsbeskrivelse:
Dette forløb omhandler i hovedsagen den politiske, økonomiske og sociale udvikling i Tyskland i perioden mellem de to verdenskrige med særlig fokus på baggrunden for Hitlers magtovertagelse. Andre fokuspunkter er den nazistiske ideologi, Hitlers udenrigspolitik, livet i Det tredje Rige og forløbet af de to verdenskrige.
Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet i dette forløb, er følgende:
* Hvordan lykkedes det Hitler at erobre magten i Tyskland?
* Hvad var indholdet af den nazistiske ideologi?
* Hvorfor oplevede Hitler og nazipartiet stor folkelig opbakning op igennem 1930erne?
* Hvorfor og hvordan blev jøderne behandlet i det nazistiske Tyskland?
Anvendt teori og begreber:
* Det tyske kejserrige (fx Europa-politikken og stormagtsrivalisering)
* Første verdenskrig og dets konsekvenser (dvs. Versaillestraktatens bestemmelser)
* Den økonomiske krise (fx Krakket på Wall Street, massearbejdsløshed, hyperinflation)
* Den politiske krise (fx politisk polarisering, intern strid mellem de røde partier)
* NSDAP og den nazistiske ideologi (fx lebensraum, socialdarwinisme og antisemitisme)
* Nazistiske problemer (fx Dawes-planen og Strasser-fløjen)
* Nazistisk magtovertagelse (propaganda, rigsdagsbranden, etc.)
* Livet i det tredje rige (fx lav arbejdsløshed, stolthed, sociale goder og ensretning)
* Jødeforfølgelser (fx Nürnberglovene, Krystalnatten og propaganda)
* Den nazistiske udenrigspolitik (fx "Heim ins Reich", Anschluss og genmilitarisering)
* Anden verdenskrig og holocaust
Kilder:
* Franz Suchomel om jødeudryddelsen
Faglige mål:
* Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
* Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
* Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
* Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof:
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* Politiske og sociale revolutioner
* Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* Holocaust og andre folkedrab
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
27,00 moduler
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Heksejagt i Danmark
Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har til formål give eleverne en grundlæggende viden om heksejagten i især renæssancetidens Danmarks, herunder om der var bestemte personer, som i særlig grad var genstand for beskyldninger om at være heks. Derudover vil der være fokus på årsagerne til at det i særdeleshed var i renæssancens danske samfund, at heksebålene brændte. Til sidst vil der ske en perspektivering op til dag mht. nutidens syn på hekse.
Hovedspørgsmål, der vil blive besvaret i dette forløb, er følgende:
* Hvad var baggrunden for datidens hekseprocesser?
* Hvordan fandt myndighederne ud af, om der var tale om en egentlig heks?
* Hvorfor forsvandt hekseprocesserne så småt fra det danske (og europæiske) samfund?
Anvendt viden, teori og begreber:
* Afklaring og begreber (fx heksesabbat, "det pinlige forhør", sort og hvid magi)
* Perioden (fx renæssancen og især reformationens religiøse ensretning)
* Lovgivningen (fx Jyske Lov, Københavnske Reces og Trolddomsforordningen )
* Den danske heks i renæssancen (fx profil af en "typisk" heks)
* Danske heksesager (fx Køge Huskors, Maren Spliid, m.fl.)
* Heksen i dag (fx Wicca-bevægelsen, Dannie Druehyld og hekseforfølgelser i verden)
Kilder:
* Mere om heksenes og deres anklageres sociale baggrund (statistik)
* Sagen mod Anna Lourup (Ribe, 1613)
* Lovgivning om hekseri og trolddom (1576 og 1617)
* Bødlen Herman Høkers beretning, 1686
* Som heks er det et vilkår at blive kaldt skør (Dannie Druehyld)
* Ifølge nyt studie tror 40 procent på hekse. Har krisen næret overtroen?
Faglige mål:
* Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
* Opnå indsigt i samspillet mellem natur, kultur, individ og samfund i et historisk perspektiv
* Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
* Anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
* Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
* Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til kursisternes egen tid
* Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
* Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
* Holocaust og andre folkedrab
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Vietnamkrigen
Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har til formål give eleverne en grundlæggende viden om Vietnamkrigen, herunder sætte krigen ind i et koldkrigsperspektiv. Her kommer vi også kortfattet omkring optakten og afslutningen af Den kolde krig og konsekvenserne heraf. Men særlig fokus er dog at tilegne eleven en forståelse af, hvorfor USA valgte at involvere sig i krigen, samt hvorfor verdens stærkeste supermagt på daværende tidspunkt alligevel ikke kunne vinde krigen. Herunder arbejdes der med en række samtidige kilder for at få et indblik i, hvordan det var at være amerikansk soldat i Vietnamkrigen, herunder diskutere hvorfor menige soldater kunne deltage i massakrer mod civile vietnamesere.
Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet, er følgende:
* Hvorfor valgte USA at involvere sig militært i Vietnam?
* Hvilke konsekvenser havde den amerikanske krigsførelse på selve Vietnamkrigen og landets befolkning?
* Hvorfor vandt USA ikke Vietnamkrigen?
Anvendt viden, teori og begreber:
* Kampen for selvstændighed (fx Indokinakrigen og )
* Genève-aftalerne (fx opdeling af Indokina, neutralitet, vietnamesisk genforeningsvalg)
* Udviklingen i hhv. Nord- og Sydvietnam (fx Diem-styret, strategiske landsbyer, mv.)
* Amerikansk vietnampolitik (fx Domino-teori, indenrigspolitik, Operationsplan 34A, mv.)
* Ideologisk global kamp mellem USA og USSR (herunder Kina)
* Tonkinbugt-episoden
* Amerikansk krigsførelse i Vietnam (fx luftkrig, landkrig, guerillakrig, search n' destroy)
* Vietnamkrigen i USA (fx antikrigsbevægelsen, behandlingen af vietnamveteranerne)
* Fredsforhandlinger og fortsatte kampe 1968-1973 (fx Tet-offensiven)
* Borgerkrig og genforening 1973-1986 (fx invasion af Kampuchea, bådflygtninge, etc.)
Kilder:
* Tekst 10, 11 og 12: Genève-aftalerne1954)
* Tekst 33: Sandhedens øjeblik
* Tekst 34, 35 og 36: Amerikanske soldater i krig
* Tekst 40, 41 og 42: My Lai-massakren 1968
* Tekst 46: Vietnam-veteranerne efter krigen
Faglige mål:
* Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
* Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
* Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
* Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
* Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
* Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
iBog: Den kolde krig (Barner, 2024); sider: 2-5
-
Vietnam - fra drage til tiger (Frederiksen 2000); sider: 13-15, 23-26, 33-37, 41-45, 53-56, 71-75, 84-88, 94-101, 103-107, 118-120, 127-131, 137-141
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
22,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Den franske revolution
Forløbsbeskrivelse:
Forløbet undersøger konkret den franske revolution, dets årsager og konsekvenser.
Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet, er følgende:
* Hvilke dybereliggende årsager bidrog til udbruddet af den franske revolution?
* Hvordan lykkedes det tredjestanden at tilrane sig magten i Frankrig?
* Hvilke konsekvenser har den franske revolution for eftertiden?
Anvendt viden, teori og begreber:
* Enevælden i Frankrig (fx krigene mod GB, Solkongen, Versailles-slottet,
* Oplysningstiden (fx Rousseau, Locke og Voltaire)
* Stændersamfundet (dvs. de tre stænder)
* Indkaldelse til Stænderforsamling i Versailles
* Enevældens vanskeligheder (fx økonomisk krise, Marie-Antoinette og statsbankerot?)
* Den franske revolution (fx stormen på Bastillen og kongeslottet, kongelig flugtforsøg)
* Rædselsherredømmet (fx Robespierre, Jakobinere og sansculotter)
* Borgerkrig og militærdiktatur, 1793-1814 (fx kejserdømme, Napoleonskrigene, etc.)
* Konsekvenser af den franske revolution (fx menneskerettigheder, nationalstaten og Code Napoleon)
Kilder:
* Saint-Simon om Ludvig d. 14.
* Bøndernes klager
* Beretning fra kvindeoptoget
* Stormen på kongeslottet
* Dekret om almindelig mobilisering, 23. august 1793
* Napoleon taler til soldaterne
Faglige mål:
* Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
* Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
* Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof:
* Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
* Styreformer, herunder demokrati og demokratiseringsprocesser
* Politiske og sociale revolutioner
* Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Kronologiforløb (ikke opgivet til eksamen)
Forløbsbeskrivelse:
I kronologiforløbet indplaceres stoffet fra det samlede treårige forløb i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.
Formålet med dette forløb er at give eleverne mulighed for at beskæftige sig med de forskellige forløb og emner, der har indgået i det samlede undervisningsforløb, i et kronologisk perspektiv.
Her vil vi bl.a. arbejde med forhold brud og kontinuitet, cirkulære overfor lineære historieopfattelser og forskellige kriterier for periodisering.
Faglige mål:
* Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
* Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Kernestof:
* Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Eksamensforberedelse
Forløbsbeskrivelse:
Formålet med forløbet er at lave de allersidste armbøjninger, så eleverne er kampklar til den mundtlige eksamen i historie. Det foregår således, at eleverne repeterer dele af pensum, som så specifikt bruges til at træne konkrete mundtlige udtryksfærdigheder. I forlængelse heraf arbejder eleverne med eksempler på eksamensbilagsmaterialer, som de skal udfærdige problemstillinger til og efterfølgende besvare i form af talepapir. Til sidst vil enkelte elever skulle forsvare deres opgavebesvarelse i form af en mundtlig prøve foran resten af klassen.
Fokuspunkter:
* Eksamensrepetition
* Eksamenstræning
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56449812063",
"T": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56449812063",
"H": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56449812063"
}