Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Jonas Bue Madsen
Hold	2022 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Det politiske system i Danmark
Titel 2	Økonomisk politik i Danmark
Titel 3	Opioid-krisen i USA (SRU1)
Titel 4	Socialisering og identitetsdannelse
Titel 5	Velfærdsstatens udfordringer
Titel 6	Social arv og uddannelse
Titel 7	Parti- og vælgeradfærd
Titel 8	Økonomisk politik i Danmark - part II
Titel 9	EU i en krisetid
Titel 10	Økonomisk ulighed (SRO)
Titel 11	Eksamensforberedelse
Titel 12	Fremtidens verdensorden
Titel 13	Amerikansk præsidentvalg
Titel 14	Danmark og globaliseringen
Titel 15	Dansk udenrigspolitik
Titel 16	Miljø og bæredygtighed
Titel 17	Forløb 0: Tilladte links
Titel 18	Ligestilling mellem kønnene
Titel 19	Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Det politiske system i Danmark Forløbsbeskrivelse: Eleverne skal stifte kendskab til baggrunden for demokrati, herunder en portion demokratiteori, samt indblik i, hvordan de selv kan påvirke det samfund, som de lever i. Afslutningsvis kommer vi omkring den politiske beslutningsproces, samt hvordan medier og andre aktører kan påvirke lovgivningsarbejdet. Anvendte teorier og begreber * Politiske styreformer (dvs. demokrati, diktatur og teokrati) * Eastons model over det politiske system * Demokratiformer (fx repræsentativt demokrati og folkeafstemninger) * Demokratiopfattelser (dvs. konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati) * Magtens tredeling * Beslutningsprocessen i det danske politiske system * Forskellige politiske aktører (fx partier, borgere og interesseorganisationer) * Den parlamentariske styringskæde * Det danske retssystem Kernestof: * Former for magt * Demokratiteorier * Politiske beslutningsprocesser i Danmark * Demokrati og menneskerettigheder i en globaliseret verden, herunder betydningen af retssystemet (her inddrages lidt international politik) * Medialisering Faglige mål: * Undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse * Forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring * Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
Indhold	Kernestof: iBog: Luk samfundet op (Brøndum & Hansen 2022); sider: 125-141, 143-156 Supplerende stof: Messerschmidt opfordrer til flere folkeafstemninger. Det vil svække … Juraprofessorer: Grundloven blev brudt i minksag … Den parlamentariske styringskæde: Eva Kjer Hansens storhed og fal Fødevareminister Mogens Jensen trækker sig efter minksag Skyldig i Rigsretten: Støjberg brød loven og straffes med fængsel i historisk dom Regeringen lokkede Facebook med fjernelse af PSO-afgift LTF gik til Højesteret for at få ret. Det hjalp ikke. Banden er stadig forbudt Indfødsretsprøve 2023: Tag en gratis simulation af prøven.
Omfang	Estimeret: 25,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Økonomisk politik i Danmark Forløbsbeskrivelse: En mere detaljeret gennemgang af de økonomiske mål og midler i Danmark, herunder de begrænsninger, som en selvstændig dansk økonomisk politik står overfor. Afslutningsvis diskuteres, hvordan de danske politikere kan trække dansk økonomi op i en højkonjunktur. Eleverne anvender det økonomiske kredsløb og forsøger at administrere den økonomiske politik ved at spille vismandsspillet, hvor eleverne får forskellige cases som f.eks. at kickstarte økonomien og reflektere over hvordan de økonomiske mål påvirkes. Anvendt teori og begreber: * Det økonomiske kredsløb (fx vækstfaktorer) * De økonomiske mål (fx arbejdsløshed, økonomisk vækst og inflation) * De økonomiske midler (dvs. finans-, penge- og arbejdsmarkedspolitik) Faglige mål: * Anvende og kombinere viden om økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå * Forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring * Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold * Formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller * Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
Indhold	Kernestof: Luk samfundet op (Brøndum & Hansen 2017); sider: 174-200 Supplerende stof: Verden er lykkeligere end sit rygte - men Danmark er forskerne uenige om Her er verdens lykkeligste land Nationalbanken med dyster melding: Så slemt bliver økonomien ramt Ledigheden er den laveste siden december 2008 Lav ledighed presser lokale virksomheder: - Det er ikke sundt Overraskende stigning i inflationen: - Det er forfærdelige tal Ny klimaaftale fyrer markant op under grønt brændstof Regeringen skovler milliarder ind i et meget højt tempo – »det er vilde tal« Skattelettelser bliver i danskernes lommer Da tulipanløg blev til økonomisk krise Her er regeringens bud på ny finanslov Nationalbankens direktør håber på dansk bryllup med euroen Inflationen stiger, men ender ikke som i 1970'erne Huller i regnearket
Omfang	Estimeret: 18,00 moduler Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Opioid-krisen i USA (SRU1)
Indhold
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Socialisering og identitetsdannelse Forløbsbeskrivelse: Eleverne skal som udgangspunkt have indsigt i det traditionelle samfund/landbrugssamfund, det moderne samfund, det senmoderne samfund og undersøge samtidens betydning for unges identitetsdannelse. Til sidst i forløbet inddrages lighed og ulighed i det danske samfund, herunder betydningen af social arv. Anvendte teorier og begreber * Socialisation, dobbeltsocialisering og familieformer * Normer, sociale roller, social kontrol og sociale grupper * Samfundstyper * Senmoderne teoretikere (Giddens, Ziehe og Bech) * Familietyper (dvs. teamfamilie, patriarkalsk familie, det sociale akvarium og svingdørsfamilien) Kernestof: * Identitetsdannelse i det senmoderne samfund * Socialisationsformer og sociale sanktioner Faglige mål: * Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier * Sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre * Formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
Indhold	Kernestof: Luk samfundet op (Brøndum & Hansen 2017); sider: 30-38, 63-88 Supplerende stof: Kærester, klik og karakterer: Unge skal præstere på alle arenaer Ungdomsuddannelser skal hjælpe unge med at feste uden druk Gymnasielever drikker stadig meget trods alkoholregler Unges druk er et symptom på et større samfundsproblem Vennerne troede, de skulle sende en brevdue Børneforsker: Forældre gør deres børn uselvstændige og …
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Velfærdsstatens udfordringer Forløbsbeskrivelse: Etableringen af den danske velfærdsstat. Sammenligning af de tre velfærdsmodeller. Den universelle-, den selektive- og den residuale model, i forhold til deres ideologiske og historiske baggrund. Forløbet afsluttes med en ideologisk diskussion af udfordringer og fremtidsudsigter for den danske velfærdsstat. Anvendt teori og begreber: * Velfærdsstatens historie (kanslergadeforliget, forsikrings-, skøns- og retsprincip) * Velfærdsmodeller (universel, residual og selektiv) * Velfærdsstatens udfordringer (demografi, forventningspres, outsourcing, etc.) * Nedskærings- og udvidelsesstrategi (fx udlicitering, empowerment, indvandring, etc.) * Konkurrencestat (fx arbejdsfællesskab og dynamik) * Politiske ideologier (liberalisme og socialisme) Kernestof: * Velfærd og fordeling, herunder markedsstyring og politisk styring * Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter Faglige mål: * Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold * Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet * Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer * Formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber * På et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling
Indhold	Kernestof: Luk samfundet op (Brøndum & Hansen 2017); sider: 201-220 Supplerende stof: LA vil have brugerbetaling i sundhedsvæsenet, men »det borgerlige Danmark er kollapset« Lighed -men ikke betaling Danskerne vil tage velfærd fra de rigeste Regeringen vil indføre arbejdspligt på 37 timer om ugen Tusindvis af danskere søger og tilbyder sort arbejde i Facebook-gruppe Det er umuligt at opretholde den universelle velfærdsstat Udlandet misunder den danske velfærdsmodel Eksperter: Velfærdsstaten skal nok overleve
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Social arv og uddannelse Forløbsbeskrivelse Indledningsvis gennemgås levekår i Danmark, hvor vi kommer omkring ulighed, socialgrupper og gini-koefficienten, mv. Det overordnede formål med forløbet er at få indblik i, hvorfor der stadig er en tydelig statistisk sammenhæng mellem social arv og uddannelse. Her vil Bernstein og Bourdieu inddrages. Afslutningsvis vil der forsøges at orkestrere en diskussion, om der overhoved eksisterer social arv, samt hvordan den negative sociale arv i uddannelsessystemet mest effektivt kan reduceres. Anvendt teori og begreber: * Fattigdomsformer (dvs. absolut og relativ) * Ulighed og former for ulighed (indkomst, sundhed og uddannelse) * Inddeling (sociale klasser og socialgrupper / livsstile) * Former for social arv og synet på social arv (fx Morten Ejrnæs) * Mobilitet og mønsterbrydere (push- og pull-faktorer) * Bourdieu (habitus, felter og kapitalformer) * Struktur og aktør (herunder ideologier som liberalisme og socialisme) * Socialiseringsformer, sprogkoder, kammeratskabseffekt og daginstitutioner (fx Mads Meier Jæger) Faglige mål: * Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger * Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre * Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler * På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Kernestof: * Identitetsdannelse og socialisering * Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Indhold	Kernestof: Sociologisk SET - en grundbog i sociologi (Bundgård, m.fl., 2014); sider: 16-17, 118-133, 135-150 Luk samfundet op (Brøndum & Hansen 2017); sider: 99 Supplerende stof: Eksperter slår fast: Derfor er øjenkontakt til spædbørn livsvigtigt Aarhus Kommune efter kritik i TV 2-dokumentar: - Vi kan absolut lære noget af det Voksede op som plejebarn: 'Mors lille dreng' har haft enorm betydning Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik sætter yderligere turbo på, siger professorer Underklassens ansvar Børnene er igen låst fast i deres forældres uddannelsesspor LA: Den sociale arv kan ikke fjernes Ansvar og frihed tilbage til familierne Sådan vil S bekæmpe negativ social arv Det er blevet sværere at bryde den sociale arv Forskere: Sådan bryder vi den negative sociale arv Øget selvtillid skal bryde negativ social arv Analyse: Arv. Aktive familier skaber mønsterbrydere Pædagoger kan bremse negativ social arv Nye data: Social arv påvirkes også af bedsteforældrene Mønsterbrydere klarer sig altid på trods af og aldrig på grund af systemet Nyt studie: Fokus på sprog i børnehaver øger ligheden mellem børn
Omfang	Estimeret: 24,00 moduler Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Parti- og vælgeradfærd Forløbsbeskrivelse: Forløbet indledes med en gennemgang af det politiske system i Danmark, hvorefter teorier og modeller om partiadfærd introduceres. Herefter en gennemgangen af teorier om vælgeradfærd, som suppleres med nyere tendenser i dansk politik, herunder politiske skillelinjer. Anvendt teori og begreber: * Det politiske system: Partiernes historie og partiernes rolle (dvs. deres forskellige opgaver) * Partityper (fx catch all partier, markedspartier) * Maslows behovspyramide og Ingleharts postmaterielle værdier * Teorier indenfor partiadfærd (fx Anthony Downs, Molin og Kaare Strøm) * Vælgerteori (fx vælgertyper, economic voting - dvs. socio- og egotropiske vælgere) * Nye tendenser i vælgeradfærd (class- og issue voting, fordelings- og værdipolitik) * Issue ownership * Livsstil og værdier (fx Bourdieu og Minervamodellen) Faglige mål: * Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger * Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold * Behandle problemstillinger i samspil med andre fag * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder * Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere * Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler * Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi * På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Kernestof: * Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd * Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold	Kernestof: Politik ABC (Friisberg 2009); sider: 28-39, 95-110 Supplerende stof: Akademikere sidder tungt på magten i Folketinget Partierne er blevet markedspartier Liberal Alliance er liberale udadtil, men topstyret indadtil Ellemann vil stadig være statsminister – men "der er noget, der ikke rigtig giver mening" Dem i ministerbilerne har ikke altid mest magt De konservative blev tilbudt plads i regeringen, men sagde nej Socialdemokratiet begraver slogan om velfærd frem for skattelettelser DF lancerer kampagne mod woke-ideologi Den politiske og økonomiske virkelighed har givet værdipolitikken svære kår Din klasse afgør, hvad du stemmer Forskerne ved, hvorfor du stemmer, som du gør - måske endda mere end dig selv Opgør med dansk valgteori 8. Stor forskel på vælgerne - folketingsvalg 2022.jpg 8. De tre vigtigste emner ifølge vælgerne (Folketingsvalg 2022).jpg Mænd stemmer blåt, og kvinder stemmer rødt. Forskellen vil formentlig kun blive større Forsker: Der er blevet tegnet et skævt billede af Vanopslaghs popularitet blandt unge
Omfang	Estimeret: 18,00 moduler Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Økonomisk politik i Danmark - part II Forløbsbeskrivelse: En mere detaljeret gennemgang af de økonomiske mål og midler i Danmark, herunder de begrænsninger, som en selvstændig dansk økonomisk politik står overfor. Afslutningsvis undersøges det, hvordan de danske politikere kan fremme enkelte økonomiske mål (fx økonomisk vækst) ved brug af de politiske instrumenter. Eleverne skal i den sammenhæng kunne anvende det økonomiske kredsløb. Forløbet rundes af med, at eleverne enkeltvis og mundtlig skal fremlægge tænkte økonomiske scenarier for de andre elever på holdet. Anvendt teori og begreber: * Dansk økonomisk udvikling (historisk) * Det økonomiske kredsløb (fx vækstfaktorer) * De økonomiske mål (fx arbejdsløshed, betalingsbalance, inflation, statsfinanser, etc.) * De økonomiske midler (dvs. finans-, penge-, valuta-, indkomst- og strukturpolitik) * De økonomiske skoler (dvs. keynesianere og monetarister) Faglige mål: * Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå * Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold * Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå * Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere * Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler * På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Kernestof: * Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund * Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt * Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
Indhold	Kernestof: International økonomi A1 (Kureer 2012); sider: 31-34 Økonomi ABC (Henriksen 2010); sider: 110-127, 133-135, 141-149 Beregning af multiplikatoreffekten i Danmark og USA \| matsamf Supplerende stof: Topøkonomer vil kickstarte økonomien med forbrugspenge til lavindkomstgrupper 3. Nøgletal for dansk økonomi (Samfunds Statistik 2022).pdf 4. Økonomiske mål (og midler).pdf Dansk økonomi viste stor vækst i 2022 Dansk økonomi står over for en afmatning - men ikke en decideret krise Uligheden er rekordhøj - Regeringens politik sætter yderligere turbo på, siger professorer Inflationen rammer næsten nul Eksperter - Dansk økonomi er i verdensklasse Optælling finder 52,4 milliarder kroner ekstra i statskassen Vækst er andet end øget forbrug Vi vil være grønne vejvisere - men forbruget slår kompasset ud af kurs Her er finansloven for 2024 Forskellige syn på finansloven Enhedslisten forlader forhandlinger om finanslov B.T.s politiske kommentator om ny finanslov: 'En grå masse' Kamp mod sejlivet inflation er ikke forbi Søren Pind: Fastkurspolitikken er blevet religiøs Debat: Nej, Søren Pind, vi kan ikke bare opgive fastkurspolitikken Oversigt over økonomisk politik.jpg SU-reform kan vækkes til live efter folketingsvalget 2.5 Økonomi (økonomiske skoler).pdf Debat: Der røg økonomien. Hvad har de blå nu tilbage?
Omfang	Estimeret: 40,00 moduler Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	EU i en krisetid Forløbsbeskrivelse: Med baggrund i detaljeret gennemgang af EU i en historisk kontekst, dets opbygning og beslutningsproces skal Danmark og Sydeuropas økonomiske forhold til EU analyseres og diskuteres. Sydeuropas gældskrise og de efterfølgende vanskeligheder med at efterleve kriterierne i EU's vækst- og stabilitetspagt vil i den sammenhæng naturligvis blive berørt. Eleverne vil på deres studierejse forsøge at interviewe lokale spaniere (Palma, Mallorca) om, hvorfor krisen er opstået og hvordan krisen løses. Faglige mål: * Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger * Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold * Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå Kernestof: * Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene * Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. * Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
Indhold	Kernestof: International økonomi A2 (Kureer 2018); sider: 497-524 EU- økonomisk set (Kureer 2010); sider: 1-9, 70-71 EUropa på vej (Nielsen & Jensen, 2021); sider: 1-7, 13-17 Supplerende stof: EU-folkeafstemninger siden 2000 Rundt om liberalisterne, nationalisterne, internationalisterne og idealisterne EU-Parlamentet vedtager historisk reform af internettet … EU-regler skodder regeringsønske om røgfrie unge født efter 2010 Lundbeck taber appel om kartelsag og stor millionbøde En østarbejder koster samfundet 155.000 kr. Balkan - fælles »En sejr for hele Europa«: EU åbner for optagelsesforhandling med Ukraine Berlingske mener: »Gak« er det ikke - men Mette Frederiksen har en pointe i sin kritik af EU’s budget Stempeluret er på vej tilbage: Nye regler kan betyde, at du skal stemple ind og ud på jobbet EU-toppen forsøger at lægge en dæmper på landmændenes vrede For første gang i mere end et årti har Grækenland sikret sig en vigtig status på finansmarkederne Euroens konstruktionsfejl EU's flygtningeaftale med Tyrkiet stammer fra 2016 Titusindvis af flygtninge og migranter udfordrer Europa
Omfang	Estimeret: 24,00 moduler Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Økonomisk ulighed (SRO) Forløbsbeskrivelse: Formålet med dette forløb er at klæde eleverne fagligt på til forårets studieretningsopgave (SRO), hvor fagene samfundsfag og matematik gerne skal bidrage positivt til elevernes undersøgelse af ulighed i Danmark. I dette samfundsfaglige forløb vil eleverne blive gjort bekendt med Lorenz-kurven, Gini-koefficienten og det danske skattesystem, herunder en større forståelse af relevante begreber indenfor indkomst og ulighed. Eleverne er blevet introduceret til noget af det kernestof, som også vil stå centralt i SRO. Det drejer sig eksempelvis om de politiske ideologier. Derfor vil eleverne i dette forløb ikke skulle gennemgå ideologierne grundigt, men snarere repetere og forsøge at anvende deres ideologiske viden på temaet om ulighed i Danmark. Anvendte teorier og begreber: * Ulighed i Danmark og globalt * Indkomstfordeling * Ulighed og økonomisk vækst * Gini-koefficienten * De politiske ideologier (liberalisme og socialisme) Kernestof: * Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd * Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund * Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt Faglige mål: * At anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå * Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå * Behandle problemstillinger i samspil med andre fag * Demonstrere viden om fagets identitet og metoder * Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere * Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler * På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: ØkonomiNU (Kureer); sider: 2-12 Matsamf (Schausen & Damsgaard-Madsen); sider: 3-15, 23-29 Supplerende stof: Månedsløn (2022).pdf Danskernes disponible indkomst steg med 4,5 procent i 2020 Hvilket lighedsideal stræber man efter? Kirkens Korshær: Danmark bør få en fattigdomslov inspireret af klimaloven Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik sætter yderligere turbo på, siger professorer Borgerlig-liberal tænketank: SVM-regeringens skattereform øger uligheden Otte års skattelempelser til de mest velstillede har øget uligheden Regeringens skatteudspil er en fin rose, som desværre indeholder en meget stor torn
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Eksamensforberedelse
Indhold	Kernestof: 2. Parti- og vælgeradfærd (bilagsmateriale).pdf
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12

Fremtidens verdensorden

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet omhandler først en introduktion til det internationale system (fx graden af anarki), herunder et historisk tilbageblik. Dernæst rettes fokus på, om USA inden længe må forlade rollen som enesupermagt og lade andre aktører komme til fadet (fx Kina, Indien, EU, Rusland, mv.). I den sammenhæng inddrages en række relevante IP-skoler og teoretikere (fx Joseph S. Nye og Paul Kennedys hegemoniteori), som hver især har en opfattelse af fremtidens verdensorden.

Anvendt teori og begreber:
* IP-skoler (dvs. idealisme og realisme)
* Hegemoni-teori (jf. Paul Kennedy)
* Det internationale system (anarki, modent anarki, sanktionssystem, etc.)
* Polaritetsformer (fx bipolaritet)
* Integration (fx liberal retsorden og interdependens)
* Forskellige slags aktører (stater, IGO, TNS og NGO)
* Magtbegrebet, magtbalance og magtformer
* Grundopfattelser i amerikansk udenrigspolitik (fx isolationisme og liberal internationalisme)

Kernestof:
* Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration
* Udenrigspolitiske grundopfattelse i USA

Faglige mål:
* Undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
* Formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
* Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog

Indhold

Kernestof:

Global politik (Branner 2024); sider: 2-31, 48-83

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Fællesdel gør stærk	18-09-2024

Omfang

Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 29

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Amerikansk præsidentvalg Forløbsbeskrivelse I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg er der blevet arbejdet med fire overordnede emner: Det amerikanske politiske system, præsidentens rolle, selve valgkampen, samt parti- og vælgeradfærd. Fokus i dette forløb har været rettet mod hvilke faktorer der ifølge udvalgte teorier og forskere bestemmer partiernes kampagneform, vælgernes stemmeadfærd, valgsystemer, partisystemet, strategier og politisk marketing. Anvendte teorier og begreber: * Det politiske system i USA (fx valgsystemet) * Magtens tredeling * De politiske partier (fx topartisystem) * Partiadfærd (fx Anthony Downs, catch all-partier) * Vælgeradfærd (fx economic voting, midtervælgere, class- og issue voting) * Værdi- og fordelingspolitik * Medier og politisk kommunikation (fx erobringskommunikation og negative kampagner) Faglige mål * Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser * Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre * Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå * På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof * Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark * Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier * Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd * Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene * Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold	Kernestof: USA - Historie, Samfund, Religion (Hansen & Sindberg, 2024); sider: 2-9 iBog: USA’s udfordringer (Brøndum & Rasmussen 2024); sider: 8-16, 30-33, 46-60 Supplerende stof: Harris vs. Trump Syv svingstater kan afgøre ultratæt amerikansk præsidentvalg Markante ændringer i befolkningen gør valget i USA helt uforudsigeligt Nye rekordtal er godt nyt for Harris-lejren Amerikanerne føler sig økonomisk pressede - og det kan afgøre valget Walz og Vance har nøglen til sejr ... I skyggen af præsidentkandidater opererer, hvad ekspert kalder "et oligarki" Amerikansk professor: Sådan vil valget påvirke amerikansk udenrigspolitik Harris eller Trump? I verden ser vi vidt forskelligt på valget i USA Donald Trump er svaret for dem, der føler sig overset: ”Han er en kæmpe skråt op-finger til det politiske system” TV 2 har spurgt fem eksperter, hvem der vinder valget Hvordan kommer Donald Trumps eller Kamala Harris’ politik til at påvirke danskerne?
Omfang	Estimeret: 18,00 moduler Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Danmark og globaliseringen Forløbsbeskrivelse: Dette forløb anvendes til at undersøge dels Danmarks plads i globaliseringen, især den økonomiske del af globaliseringen, dels den gradvise liberalisering af verdensmarkederne og betydningen af dette for et land som Danmark med en lille, åben økonomi. I forlængelse heraf kommer vi ind på, hvordan corona-epidemien og en stigende protektionisme i USA og andre lande, påvirker verdenshandlen og dansk eksport. Til sidst vil der komme forskellige løsningsforslag til, hvordan man fra politisk side kan finpudse dansk konkurrenceevne. Forskellige former for konkurrenceevne (fx strukturel- og priskonkurrenceevne) vil i den sammenhæng blive berørt, bl.a. Richard Florida og Porters diamant, med ønske om en vurdering af, om dansk økonomi kan klare sig i den globale konkurrence om vækst og velstand. Anvendte teorier og begreber: * Økonomisk globalisering (varehandel, finansmarked, forsyningskæder, etc.) * Global konkurrence (outsourcing, joint venture, virksomhedsopkøb, etc.) * Transnationale selskaber (herunder transfer pricing) * Globaliseringens årsager (fx politiske beslutninger, teknologisk udvikling og faldende transportomkostninger) * Globaliseringens fordele og ulemper * Globaliseringsbølger (fx frihandel og valutakurssystemer) * De økonomiske skoler (klassikere og keynesianere) * Rodriks trilemma (dvs. Bretton Woods strategien, "den gyldne spændetrøje", mv.) * Den globale finanskrise (boligboble, subprimelån, etc.) * Danmarks handel (handelspartnere, styrkepositioner, nødvendighedsvarer, mv.) * Former for konkurrenceevne (fx pris- og strukturel konkurrenceevne) * Porters diamant (fx produktionsfaktorer og industriblokke / clusters) Faglige mål: * Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå * Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold * Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed Kernestof: * Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold * Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt * Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt * Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik * Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Indhold	Kernestof: iBog: International økonomi A (Kureer 2024); sider: 2-48, 52-81 Supplerende stof: Trumps toldmur mindsker næppe den globale handel, den gør den kun dyrere SAS åbner en ny base i København i kampen mod lavprisselskaberne Ny liste: Store selskaber betaler fortsat ikke skat i Danmark Højesteret: Kapitalfonde må vinke farvel til knap en milliard Verdens længste skib under dansk flag Toldmanden Trump er klar med første omgang importtold Manden, der forudså højrepopulismen, advarer igen: Globaliseringen kan skabe … Subprime - lånene, der væltede finansmarkedet Forbrugere tjener på globalisering Flyt produktionen tilbage til Danmark Danmarks top tre over største eksportlande skifter Robotter og digitalisering bremser jobflugt til udlandet Supermodel. Men hvad gør Danmark stærk? Danmark er igen verdensmester i konkurrenceevne Tillid kan forklare Danmarks gode økonomi og vellykkede velfærdssamfund
Omfang	Estimeret: 27,00 moduler Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	Dansk udenrigspolitik Forløbsbeskrivelse: Dansk udenrigspolitik gennemgås med udgangspunkt i definition af udenrigspolitikkens tre elementer og Danmarks udenrigspolitiske historie. Dette sker med henblik på at få nogle analyseredskaber til at forstå, hvorfor Danmark eksempelvis begyndte at føre en mere aktivistisk udenrigspolitik efter Den kolde krig (fx deltagelsen i de mange krige), samt forstå baggrunden for den løbende målkonflikt mellem fx menneskerettigheder versus økonomisk samhandel med Kina. Til sidst har fokus været rettet mod de udfordringer som Ukraine-krigen og Trumps udenrigspolitik har betydet for indretningen af dansk udenrigspolitik, herunder evt. valg af nye alliancepartnere. Anvendt teori og begreber: * Historisk udvikling i dansk udenrigspolitik (fx tilpasning og aktivisme) * Danmarks handlemuligheder i det internationale system (internationalisme og determinisme) * Udenrigspolitiske mål (dvs. idépolitik, sikkerhedspolitik og udenrigsøkonomi) * Alliancepolitik (fx NATO, FN og EU) * Udenrigspolitiske muligheder (fx determinanter og instrumenter) * Kampen om Arktis (dvs. Arktisk Råd og stormagtsrivalisering) * Dansk FN- og ulandspolitik (fx former for bistand) Kernestof: * Danmarks suverænitet og handlemuligheder * Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt * Mål og midler i udenrigspolitikken Faglige mål: * Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed * Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog
Indhold	Kernestof: Global politik (Branner 2024); sider: 2-10, 14-38 Supplerende stof: Udenrigsministeriet 250 år: Her er ti af de største begivenheder gennem tiden Det EU, du kender, er døende. Så nu sætter Mette Frederiksen sig i spidsen for et nyt EU-samarbejde Bliver Danmark mere sårbart, når der er milliarder på spil? Danmark skifter kurs: Mindre høj hest - mere pragmatisme Danmarks udenrigspolitik er ramt af moralsk kollaps Kina er den hidtil største test af Løkkes pragmatiske udenrigspolitik Afkobling fra Kina er umuligt Trump genåbner debat om Grønland og sender tydeligt signal til Rusland og Kina Danmark vil rykke hurtigt på det arktiske forsvar Forsvarsaftale om Arktis får kritik: - Et plaster ovenpå et plaster Gør Trump alvor af toldtruslen mod Danmark, vil det ramme hele Europa og amerikanerne selv Særlig fordel gør dansk virksomhed "fri og uafhængig" af Trumps trusler Trumps told er et skrækscenarie for Europa, siger analytiker De har alle været Danmarks udenrigsminister - nu rejser de en svær debat om fremtiden Mette Frederiksens to store dilemmaer handler ikke om Rusland og Kina. De handler om USA Mette Frederiksen træder frem i Foghs fodspor Danmark sænker den løftede pegefinger over for Afrika FE's nye rapport er meget, meget dyster læsning (…) Korrespondent: Står det til dem, skal den stærkeste bestemme (…)
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16	Miljø og bæredygtighed Forløbsbeskrivelse: Eleverne skal opnå viden om global opvarmning og de internationale klimaproblemer, herunder hvilke tiltag det internationale samfund og den danske regering gør for at nå klimamålene. I den sammenhæng vil Paris-aftalen og S-regeringens klimalov blive inddraget. Afslutningsvis vil vi komme omkring de nye mere bæredygtige vinde, der blæser fra USA, efter at Joe Biden er blevet amerikansk præsident. Faglige mål: * Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå * Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold * Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå * Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed Kernestof: * Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU * Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt * Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt * Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Indhold	Kernestof: iBog: ØkonomiNu (Kureer 2025); sider: 2-27 Supplerende stof: Klimaloven: Når det samarbejdende folkestyre viser sig fra sin bedste side Forskere rygende uenige om atomkraft i Danmark - her er deres argumenter Ny klimaaftale fyrer markant op under grønt brændstof Aftalen blev kaldt historisk: Mindre end et døgn senere sår eksperter tvivl om krumtap i storstilet klimaaftale For første gang er Klimarådet positiv over dansk indsats: - En succeshistorie i en verden af dystre klimanyheder Det største anlægsprojekt nogensinde: Kunstig ø i Nordsøen skal levere strøm … Singapore godkender laboratorie-lavet kød: Firma arbejder på at levere til Europa Ekstremt vejr risikerer at give prisstigninger på fødevarer i 2025 Med løfter om rigdomme og flydende guld trækker Trump USA ud af verdens … Grønt håb spirer blandt Trumps ”sorte” politik USA har tilføjet mega-batterier svarende til 20 atomkraftværker på fire år politik FN’s klimamål: Paris-aftalen og Verdensmålene Klimatopmøde ender med billion-mål for klimahjælp til ulande
Omfang	Estimeret: 19,00 moduler Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17	Forløb 0: Tilladte links Tilladte links: * Lectio * Systime
Indhold
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18	Ligestilling mellem kønnene Forløbsbeskrivelse: I dette relativ korte forløb skal eleverne opnå viden om ligestilling mellem kønnene. Det vil foregå ved, at emnet belyses igennem forskellige perspektiver - sociologisk, økonomisk og politologisk. Tanken er, at forløbet skal efterlade en forståelse af, hvorfor der hersker ulighed mellem kønnene, herunder hvad der evt. kan gøres for at udjævne denne ulighed. Her vil aktør-struktur tilgangen blive anvendt. Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet, er følgende: * Hvorfor hersker der ulighed mellem kønnene i Danmark? * Hvordan kan uligheden mellem kønnene evt. udjævnes? Faglige mål: * Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre * Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå * Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere * På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog Kernestof: * Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark * Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur * Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd * Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene * Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Indhold	Kernestof: Luk samfundet op (Brøndum & Hansen 2025); sider: 1-12 Supplerende stof: Struktur eller frit valg? Ulighed i samfundet: Alle kvinder opfordres til at samle sig eller holde fri Hver femte mand under 50 mener, ligestillingen er gået for langt
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19	Eksamensforberedelse Forløbsbeskrivelse: Formålet med dette forløb er at forberede den enkelte elev til en potentiel mundtlig prøve i samfundsfag A. I den sammenhæng vil eleven blive trænet i fiktive eksamenssæt, så der tilegnes en grundlæggende forståelse af, hvad der forventes i forbindelse med den mundtlige prøve. I kølvandet for den nævnte eksamenstræning vil en eller flere elever blive udvalgt til at deltage i en mundtlig eksamination under observation af resten af holdets elever. Forløbet vil indledes med almindelig eksamensorientering og afsluttes med (kortfattet) repetition af dele af årets pensum. Kernestof: Dette forløb vil være kendetegnet ved kortfattet repetition af materialer (dvs. kernestof og supplerende stof) gennemgået i forbindelse med samfundsfagsundervisningen. Materialerne kan findes i undervisningsbeskrivelsen.
Indhold	Kernestof: 17. Økonomisk politik i Danmark - del II (bilagsmateriale).pdf Supplerende stof: 5. Parti- og vælgeradfærd (bilagsmateriale).pdf
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb