Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2023/24
|
Institution
|
Bagsværd Kostskole og Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Skriftlige opgaver -
|
Lærer(e)
|
Dorte Larsen, Henrik Blauert, Jens Frederik Colding Krog, Jonas Bue Madsen, Lars Ove Lassen, Simone Hauptmann, Sune Bell Asmussen
|
Hold
|
2022 skr/c (1c SRP Samf, 2c SRP Samf)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Opioid-krisen i USA (SRU1)
* Emne: Opioid-krisen i USA
* Fag: Engelsk (SJ / AV) og Samfundsfag (JM)
* Værkstedstimer:
- Litteraturliste og noter
- Kritisk brug af nettet
- Disposition og struktur i opgaver
* Produkt: Gruppebaseret skriftlig opgaveaflevering på 6-8 normalsider
* Beskrivelse: Opioid-krisen henviser til det omfattende overforbrug, specielt i USA, af opioidlægemidler, både receptudskrevne og fra ulovlige kilder. Epidemien begyndte langsomt i USA i slutningen af 1990'erne, og førte til en enorm stigning i opioidforbruget i de senere år, hvilket bidrog til over 70.000 dødsfald ved narkotikaoverdosering i USA i 2018, se diagrammet. Det skønnes, at der er 2 millioner misbrugere af opioider i USA
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
36 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
DHO
Projektbeskrivelse (2022-2023)
Formålet med DHO er at øve sig i at skrive en længere sammenhængende akademisk opgave som optakt til SRO og SRP.
Emnet for jeres DHO er besættelsestiden i Danmark (1940-1945).
I skal vælge én af fem nedenstående opgaveformuleringer.
I skal besvare én af opgaveformuleringerne. I besvarelsen af punkterne i den enkelte opgave skal I inddrage udvalgte og relevante materialer enten fra materialebanken eller materiale, I selv finder. Dette materiale skal godkendes af jeres vejledere.
I skal i dansk ikke nødvendigvis analysere en hel roman eller en hel film, men skal udvælge relevante tekststykker eller filmscener.
Skriftlig opgave
Den skriftlige opgave skal skrives som gruppe, hvor det tydeligt anføres, hvilke dele af opgavebesvarelsen den enkelte elev har forfattet. Dette anføres i indholdsfortegnelsen i parentes efter det enkelte afsnit.
Opgaven skal have et omfang på 10 normalsider.
1 normalside = 2.400 anslag, dvs. tegn med mellemrum.
Tværfaglighed: Det er vigtigt, at begge fag bruges i besvarelsen af opgaven.
I kommer til at deltage i et værkstedskursus om opgavens struktur/disposition.
Mundtlig prøve
Den mundtlige prøve er individuel og har et omfang af ca. 25 minutter. Den består af 3 dele:
1. Elevens fremlæggelse (6-8 minutter)
2. Dialog med vejlederne (8-10 minutter)
3. Votering og evaluering
Elevens fremlæggelse
Prøven indledes med en fremlæggelse af opgavens indhold på baggrund af et talepapir eller en klar disposition. Dit talepapir eller din disposition skal komme ind på konklusionerne på de enkelte dele af din opgaveformulering, herunder refleksioner over valg af materialer og metoder.
Strukturer gerne din fremlæggelse efter disse spørgsmål:
Hvad viste din redegørelse?
Hvad fandt du ud af i din analyse og fortolkning?
Hvordan fandt du frem til dette?
Hvad er svaret på opgaveformuleringen?
HUSK at du har kort tid, så det er vigtigt, at du ikke gentager hele din opgave. Vi har jo læst den, så du skal udvælge de vigtigste punkter til fremlæggelsen.
Votering og evaluering:
Til sidst er der en votering og evaluering af elevens DHO og mundtlige fremlæggelse (fx arbejdsproces, faglig argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia).
Karakteren er individuel, men man hæfter naturligvis for alle dele i opgaven - også de afsnit, som ens kammerater har forfattet. Det kræves altså, at I samarbejder om alle dele af opgaven.
Workshops:
1) Disposition og struktur (JM)
2) Mundtlig fremlæggelse (MM)
3) Antiplagiat (JU)
Onsdag d. 10/5 tager vi desuden på ekskursion, hvor I både skal på byvandring rundt til forskellige historiske mindesmærker og på besøg på Frihedsmuseet. Her kan I indsamle vigtig viden og inspiration til opgaven
Faglige fokuspunkter (jf. læreplanen)
a) Historie
- Elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskellige typer materiale
- Faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- Evnen til at arbejde kildekritisk
- Historiefagets identitet og metode
b) Dansk
- Tekstlæsning af forskellige teksttyper
- Faglig formidling
- Danskfagets identitet og metode
Opgaveformuleringer:
Besættelsen
Problemstilling
Overgav Danmark sig for hurtigt den 9. april 1940?
Problemformuleringer
I skal gøre rede for den danske udenrigspolitik i årene inden den tyske besættelse af Danmark.
Hvordan forløb den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940? Inddrag relevante kilder, der kan belyse begivenhederne den 9. april.
I skal analysere og fortolke mindst en skønlitterær tekst eller film, der behandler overgivelsen.
I skal diskutere, om de danske beslutningstagere traf den for Danmark rigtige beslutning, da de valgte at indstille modstanden kort efter invasionen, og hvorledes begivenhederne den 9. april er blevet fortolket i litteratur eller film.
Samarbejdet
Problemstilling
Var beslutningen om at samarbejde med den tyske besættelsesmagt til gavn for Danmark?
Problemformuleringer
I skal kort gøre rede for samarbejdspolitikken. I skal med inddragelse af relevante kilder, undersøge, hvordan den enkelte dansker samarbejdede med tyskerne.
I skal analysere og fortolke mindst en skønlitterær tekst eller film, der har samarbejdet som tema eller motiv.
I skal diskutere, om samarbejdspolitikken var til gavn for Danmark, og hvorledes den er blevet fortolket i litteratur og/eller film.
Jødeaktionen
Problemstilling
Hvordan lykkedes det de danske jøder at undslippe den nazistiske jødeaktion i Danmark, og hvilken betydning havde aktionen?
Problemformuleringer
I skal kort gøre rede for forløbet af den nazistiske jødeaktion i Danmark.
I skal undersøge, hvordan de danske jøder undslap under den nazistiske jødeaktion i Danmark i september 1943. Inddrag relevante kilder i besvarelsen.
I skal analysere og fortolke mindst en skønlitterær tekst eller film, der har jødeaktionen som tema eller motiv.
I skal diskutere, hvilken betydning jødeaktionen havde for den danske modstandsbevægelse og for omverdenens syn på Danmark, og hvorledes den er blevet fortolket i litteratur og/eller film.
Modstandskampen
Problemstilling
Hvordan kom den danske modstand mod den tyske besættelsesmagt til udtryk, og hvilken betydning havde modstandsbevægelsen?
Problemformuleringer
I skal kort gøre rede for udviklingen i modstandskampen i perioden 1940-1945.
I skal med inddragelse relevante kilder undersøge vigtige dele af modstandskampen.
I skal analysere og fortolke mindst en skønlitterær tekst eller film, der har modstandskampen som tema eller motiv.
I skal diskutere, hvilken betydning modstandsbevægelsen havde, og hvorledes den er blevet fortolket i litteratur og/eller film.
Befrielsen
Problemstilling
Hvordan oplevede danskerne, at landet igen blev befriet den 4. maj 1945?
Problemformuleringer
I skal kort gøre rede for vigtige træk vedrørende befrielsen af Danmark.
I skal med inddragelse af relevante kilder undersøge begivenhederne ved befrielsen den 4 og 5. maj 1945.
I skal analysere og fortolke mindst en skønlitterær tekst eller film, der behandler befrielsen.
I skal diskutere, hvorledes det påvirkede danskerne, at deres land blev befriet, og hvorledes det er blevet fortolket i litteratur og/eller film.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Besættelsestiden i Danmark (DHO)
Eleverne har i deres DHO arbejdet med emnet "Besættelsestiden i Danmark under 2. verdenskrig". I grupper har de skrevet en opgave inden for ét af nedenstående underemner. Herunder har de valgt såvel historiefaglige som danskfaglige kilder, som skulle indgå i opgaven, og slutteligt har de individuelt været til en mundtlig prøve.
1. Besættelsen
2. Samarbejdet
3. Jødeaktionen
4. Modstandskampen
5. Befrielsen
Værkstedskurser i forbindelse med DHO-opgaven:
* Disposition og struktur
* Mundtlig fremlæggelse
* Antiplagiat
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
SRU2: Britisk imperialisme i Indien
Projektbeskrivelse
Der er følgende fag og lærere på projektet:
* Engelsk: Simone (SI) og Anders (AV)
* Historie: Jonas Bue (JM)
Værkstedskurser:
I dette projektforløb vil I skulle deltage i følgende værkstedskurser:
* Den videnskabelige basismodel (SI) - to moduler
* Taksonomi og struktur (JM) - to moduler
Produktkrav:
Der skal udarbejdes en skriftlig opgave på 15-20 normalsider (eksklusiv forside, resumé, indholdsfortegnelse, fodnoter, litteraturliste og bilagsmaterialer). N.B. 1 normalside = 2.400 anslag
Opgavebesvarelsen skal uploades til Lectio-opgaver senest fredag den 24/11, kl. 14.00.
Materialer og/eller teorier fra begge fag skal indgå. Opgaven skrives på dansk (engelske citater ses selvfølgelig gerne).
Disse afsnit skal være en del af jeres opgavebesvarelse:
* Forsideblanket
* Resumé
* Indholdsfortegnelse
* Indledning
* Hovedafsnit (dvs. besvarelse af de enkelte problemstillinger / underspørgsmål)
* Samlet konklusion (dvs. besvarelse af problemformulering / hovedspørgsmål)
* Litteraturliste
* Evt. bilag (fx tekster og samtidig kilder)
Resumé:
Resumeet skal udfærdiges på dansk og er en koncentreret og relevant sammenfatning af opgavebesvarelsens indhold. Et resume fylder typisk 10-20 linjer og indeholder som regel en præsentation af projektets problemstilling, de væsentligste resultater og konklusioner.
Resumeet placeres normalt inden indholdsfortegnelsen.
Materialer:
I skal huske at bruge de nedenstående materialer. I må også gerne supplere med materialer, som I selv finder.
Engelsk:
* Lispeth (1886)
* Karma (1950)
* The White Tiger
* Plain Tales from the Hills (Kipling) - en antologi
* Minute by the Hon'ble T. B. Macaulay, 2nd February 1835
Historie:
Fagbog: Det britiske imperium (Folkersen 2015)
Kilder / Tekster
* Om engelsk sprog og uddannelse i Indien (T. B. Macaulay 1835)
* Britisk handelsimperialisme (Jevons, 1865)
* Englænderne tilhører ikke folket (Naoroji)
* Jeg tror på retfærdigheden i vores sag (Gandhi, 1930)
* Det Britiske Imperiums værdifulde arv (Ferguson, 2003)
* Det Britiske Imperiums voldsstrategi og undertrykkelse (Gott, 2011)
* Det britiske imperium (Tharoor, 2015)
Statistisk materiale
* Tabel: Indiens økonomiske udvikling
* Tabel: Indiens befolkningsudvikling (1820-1946)
* Kurve: Antal års skolegang i Indien og andre lande (1870-1950)
Evaluering:
I bedømmes på jeres skriftlige opgavebesvarelse, som vil tage sig ud som hhv. en skriftlig og mundtlig evaluering. Der gives en samlet karakter for hver opgavebesvarelse.
I bedømmelsen af opgaven indgår følgende elementer:
1. Struktur:
* Hvordan er strukturen i opgaven?
* Er det fokuseret, og er der en klar rød tråd?
* Kommer pointerne tydeligt frem? (fx temaer, konklusioner, perspektiveringer)
2. Indhold:
* Evne til at identificere og redegøre for problemet (redegørelse og analyse)
* Evne til at bearbejde problemet (finde og anvende den relevante viden samt metode)
* Evne til at konkludere og perspektivere
3. Dokumentation:
* Litteratur (omfang og kvalitet)
* Litteraturlistens og noternes beskaffenhed
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Britisk imperialisme i Indien (SRU2)
|
24-11-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
38 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Økonomisk ulighed (SRO) - Samfundsfag og Matematik
I SRO skal vi arbejde med økonomisk ulighed hvor vi skal se hvordan matematikken kan bruges til at undersøge uligheden for et land. Vi ser på Lorentz-kurven og på hvordan gini-koefficienten herfra kan udledes. Gini-koefficienten er netop en modellering af ulighed, og derfor åbner det op for gode diskussioner omkring modelkritik. Vi analyserer den økonomiske ulighed fra et samfundsfagligt perspektiv og diskuterer mulige tiltag for at påvirke den økonomiske ulighed i et land.
Opgavens formalia:
Der er tale om en individuel tværfaglig opgave, der består af såvel en skriftlig opgave som en mundtlig årsprøve. I får mundtlig feedback i forlængelse af den mundtlige prøve.
Opgavens omfang er 6-8 sider (2400 tegn inkl. mellemrum).
Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag tæller ikke med i optællingen.
Datoer:
I arbejder med opgaven d. 17/4, 18/4 og 19/4. Her vil I kunne arbejde med opgaven på egen hånd, og der vil desuden være vejledningstimer samt obligatoriske værkstedskurser. Opgaven skal afleveres på lectio senest d. 19/4 kl. 16.00. Datoen for den mundtlige prøve vil I få oplyst, når sommereksamenerne offentliggøres. Værkstedskurserne fylder på papiret seks lektioner, men det vil blive forkortet en del, så I får tid til at skrive på opgaven alle 3 dage.
Værkstedskurserne omhandler: metoder, videnskabsteori samt den mundtlige prøve.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Økonomisk ulighed (SRO)
|
19-04-2024
|
Erfaringsark for SRO
|
04-06-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56993128888",
"T": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56993128888",
"H": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56993128888"
}