Bagsværd Kostskole og Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 5BT BT (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Fag og niveau
Bioteknologi A
Lærer(e)
Estrid Hein Hebsgaard, Karen Maria Baadsgaard-Jensen
Hold
2023 BT/BT (
3BT BT
,
4BT BT
,
5BT BT
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Forløb 0: tilladte links
Titel 2
Intro til bioteknologi
Titel 3
Cellers kemi og biologi
Titel 4
Proteiner og enzymer
Titel 5
DNA og genetik
Titel 6
SRU1
Titel 7
DNA og genetik - fortsat
Titel 8
Redoxkemi
Titel 9
Mikrobiel vækst og grøn energi
Titel 10
Kostens kemi
Titel 11
Kemiske ligevægte og syre-base kemi
Titel 12
Nervesystemet og lægemidler
Titel 13
Bæredygtig fødevareproduktion
Titel 14
Immunforsvaret, sygdomme og behandling
Titel 15
Økotoxikologi og hormonforstyrrende stoffer
Titel 16
Genregulering, epigenetik og kræft
Titel 17
Enzymkinetik og stofskifte
Titel 18
Repetition
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Forløb 0: tilladte links
Bøger fra
iBog.dk
:
https://bioteknologia1.ibog.nucleus.dk/
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/
https://bioteknologia3.ibog.nucleus.dk/
https://grundbogibioteknologi1stx.systime.dk/
https://grundbogibioteknologi2stx.systime.dk/
https://anvendtbioteknologi.ibog.nucleus.dk/
https://bioteknologi.systime.dk/
https://biologibogen.systime.dk/
https://biodiversitetsbogen.ibog.nucleus.dk/
https://isiskemic.systime.dk/
https://sexkoenoggraenser.ibog.nucleus.dk/
https://aldringensbiologi.systime.dk/
https://laegemiddelkemi.systime.dk/
https://fysiologipaatvaers.ibog.nucleus.dk/
Biotech Academy:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/halm-til-bioethanol/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/laegemiddeludvikling/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/crispr-cas9/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/virus/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/genteknologi/genteknologiske-metoder/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/immunforsvaret/immunokemiske-metoder/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/immunforsvaret/syntetiske-antistoffer/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/genteknologi/biosensor/#1759066249421-fb3fe1f0-a30f
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/ordliste/massespektrometri/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/sundhedsfremmende-bioaktiv-kost/praebiotika/
https://ptable.com
http://virtueltlaboratorium.dk/
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Intro til bioteknologi
Så kom vi endelig i gymnasiet og faget hedder nu bioteknologi og ikke biologi:)
I dette korte introforløb bruger vi tid på at øge vores forståelse af laboratoriesikkerhed samt laboratorieteknikker. Vi gennemgår nogle eksempler på anvendt bioteknologi både teoretisk og praktisk. Derudover bruger vi tid i laboratoriet på nedenstående forsøg og arbejder med bl.a. variable.
Kernestof:
Bioteknologi A - bind 1 (ibog), kap. 1.
Forsøg:
- Gæring i alginatkugler
- Juicefabrik
Tur til Medicinsk Museion: omvisning Mind the Gut.
Indhold
Kernestof:
Den naturvidenskabelige metode
Sikkerhed i laboratoriet
Øvelse: Sikkerhed i laboratoriet og med kemikalier
Industriel fremstilling af æblejuice.docx
description
Pektin
description
Supplerende stof:
Opgaver
Kig på dine data fra gærkugleforsøget - hvordan vil du forklare dem?
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Journal: gæring i alginatkugler
14-09-2023
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere
IT
Lectio
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 3
Cellers kemi og biologi
I dette forløb skal vi både repetere noget af jeres viden fra grundskolen, men også bygge videre og fordybe os i cellers kemi og biologi. Vi kommer til at have helt styr på: grundstoffer, ioner, molekyler, polaritet, intermolekylære kræfter, cellemembranens struktur (herunder forskelle på eukaryote celler og Gram-positive og -negative bakterier) og membrantransportmekanismer. Derudover tager vi hul på en lille smule organisk kemi og lærer om stofklasser, navngivning og reaktionstyper. Til sidst repeterer vi mængdeberegning og efterviser med forsøg.
Undervejs skal vi også høre et par foredrag:
-Offentlige foredrag i naturvidenskab fra AU: Kan fortidens DNA hjælpe os i fremtiden? ved Eske Willerslev.
-UNF-foredrag på DTU: "DIY diabetesbehandling - når patienter designer digital sundhed til sig selv" ved Henriette Langstrup.
Kernestof:
-Bioteknologi A - bind 1 (ibog) p131-p275
-Isis kemi C (ibog) p1424-1429 + p1230-p1235
-Grundbog i Bioteknologi (ibog) p183-p185
Suppl. stof:
-Ekstremernes Herre, Aktuel Naturvidenskab, 5, 2012
Forsøg:
- bestemmelse af saltindhold i øjenskyllevæske
- osmose i kartofler (lavet på studieretningsdagen 1/11)
- glødning af natron
Forløbet afsluttes med en skriftlig prøve i hånden uden hjælpemidler.
Indhold
Kernestof:
2. Cellernes biologi og kemi
Eksperiment: Undersøgelse af laboratoriets øjenskyllevæske
Cellernes kemi
Ioner
Molekyler
Polaritet
UNF-foredrag: "DIY diabetesbehandling"Når patienter designer digital sundhed til sig selvForedrag ved Henriette Langstrup
Cellemembran og membrantransport.docx
description
Cellemembran
Membrantransportprocesser
Navngivning af carbonhydrider.png
6.1 Carbonhydrider
6.2 Alkaner og deres navne
Isomeri
Vigtige organiske stofklasser med oxygenatomer
Navngivning af komplicerede molekyler
Marvinsketch_vejledning.docx
description
Funktionelle grupper.png
Organiske reaktionstyper.png
MarvinSketch
3.1 Størrelsen stofmængde og enheden mol
3.2 Beregningsskemaet
Glødning af natron.pdf
description
Prøve i cellernes kemi
Supplerende stof:
Staining technique in microbiology: Gram staining
AN5_2012ekstrem.pdf
description
Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus Universitet | Livestream og live
Interaktive opgaver til ioner og molekyler
Tavle_intermolekylære kræfter.pdf
description
Navngivning alkaner_opgaver fra isis.docx
description
Opgave i Marvinsketch_reaktionsskemaer.docx
description
Opgaver kemisk mængdeberegning1.docx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Journal: bestemmelse af saltindhold
12-10-2023
Prøve: cellers biologi og kemi
20-11-2023
Journal: glødning af natron
30-11-2023
Omfang
Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 26
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Læse
Skrive
Almene (tværfaglige)
Overskue og strukturere
Personlige
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
IT - Marvin Sketch
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 4
Proteiner og enzymer
Proteiners opbygning og 3D strukturniveauer. Enzymers overordnede funktion, enzymhovedgrupper og reaktionstyper.
Vi skal også en tur på KU (Københavns Universitet) og lave øvelsen "Fortidens fingeraftryk - artsbestemmelse med ny teknologi". Her artsbestemmes originalt, organisk arkæologisk materiale med nye metoder indenfor proteinkemi. Der arbejdes med to forskellige metoder – morfologisk analyse og proteinanalyse af de arkæologiske lædermaterialer.
Kernestof:
-Bioteknologi A bind 1 (ibog), p175-p182 + p184
Forsøg:
- Tur til KU og lave øvelsen "Fortidens fingeraftryk" d. 5/12-2023: proteinoprensning og Zooaercheology by Mass Spectrometry (ZooMS)
- DM i Science intern udvælgelse torsdag d. 7/12-2023 (sættet fra EOES, 2020)
- bromelin i ananas
Indhold
Kernestof:
3. Proteiner og enzymer
Proteiners byggesten er aminosyrer
Proteiner og proteiners byggesten_spm.docx
description
Proteiners strukturniveauer
Massespektrometri
Enzymer
Proteiners og enzymers stabilitet
Bromelin fra ananas.docx
description
Supplerende stof:
Proteinstruktur maj2017.pdf
description
Tavle_Enzymer.pdf
description
Enzymgrupper opgaver.docx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Rapport: enzymforsøg
04-01-2024
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Forelæsninger
Gruppearbejde
Titel 5
DNA og genetik
I dette forløb lærer vi om DNAs opbygning, struktur og funktion. Vi lærer detaljeret om replikationen af DNA og enzymerne involveret samt om mitose og meiose. Vi ser på det centrale dogme og proteinsyntesen, herunder betydningen af punktmutationer. I denne forbindelse laver vi et stort forsøg, hvor vi genotyper vores eget gen for PTC (evnen til at smage bitterstoffer) og sammenholder med vores fænotype. I den forbindelse arbejder vi med forskellige metoder i laboratoriet: DNA-isolering, PCR, primere, restriktionsenzymer og gelelektroforese. Senere repeterer og udvider vi vores viden om klassisk genetik og lærer om Mendels love, et- og to-gensnedarvning, co-dominans, epistasi, koblede gener, stamtræsanalyse og ser eksempler på genetiske sygdomme. Vi skal også bestemme vores blodtype og slutteligt laver vi en lille bioinformatik-øvelse.
Kernestof:
- Bioteknologi A - bind 1 (ibog): p276-p295, p176-p199, p252-p270
- Bioteknologi A - bind 3 (ibog): p139
Suppl. stof:
-https://www.youtube.com/watch?v=uTOOiqfb1uI
-https://www.cystiskfibrose.dk/viden-om/hvad-er-cystisk-fibrose/
Forsøg:
- PTC smager/smager-ikke-gen
(herunder: DNA-isolering, PCR, restriktionsfordøjelse, gelelektroforese)
- Blodtypebestemmelse
- Bioinformatikøvelse om den recessivt nedarvede sygdom cystisk fibrose
Indhold
Kernestof:
Den genetiske kode
Fra DNA til protein – proteinsyntese
Undersøg DNA
Isolering af DNA
Faktaboks 2 - Single Nucleotide Polymorfi-array
Journal_analyse af PTC genet TAS2R38.docx
description
PCR
4. Restriktionsenzymer
Gelelektroforese
Cellevækst og celledeling
Mitose
Supplerende stof:
The Central Dogma of Biology
Begreber
Træning
Analyse
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Journal: PTC
29-02-2024
Rapport: blodtypebestemmelse
13-03-2024
Prøve: DNA og genetik
21-03-2024
Omfang
Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Personlige
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Forelæsninger
Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning
Titel 6
SRU1
SRU1 i MA og BT
I SRU1 skal I arbejde med bæredygtig fremstilling af kemiske stoffer med citronsyre som case. Det 12. af FN’s verdensmål er ansvarligt forbrug og produktion, og i denne SRU1 opgave skal I undersøge, hvilke måder man kan fremstille citronsyre på og hvilke fordele og ulemper der er ved forskellige fremstillingsmetoder. Den overordnede problemformulering på jeres opgave lyder derfor:
"Kan man fremstille citronsyre på en bæredygtig måde og hvilke fordele og ulemper er der ved forskellige produktionsmetoder af citronsyre?"
Kernestof:
- Isis kemi C (ibog): Kap. 4 (p1109-p1333)
Forsøg:
- Titrering af ukendt saltsyreopløsning med basen NaOH.
- Kvalitativ test af citronsyres bakteriehæmmende effekt.
- Bestemmelse af den molære koncentration af citronsyre i citronsaft ved kolometrisk titrering samt bestemmelse af massen af citronsyre i en citron.
Indhold
Kernestof:
4.1 Syrer og baser
4.2 Vand
4.4 pH
4.5 Måling af pH
SRU1 forsøgvejledninger 2024.docx
description
4.6 Blanding af syrer og baser
4.7 Syre-basetitrering
4.3 Vigtige syrer og baser
Produktion af citronsyre.docx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
SRU1
02-02-2024
SRU1
02-02-2024
Omfang
Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
DNA og genetik - fortsat
Se beskrivelse i forrige forløb (før SRU1).
Indhold
Kernestof:
Meiose
Faktaboks - Design af PCR-primere
Kromosomer, karyotype og kromosomtalsanomalier
Mutationer skaber genetisk variation
Genetiske grundbegreber
Gener og alleller
Codominans og ufuldstændig dominans
Mendels love er grundlaget for klassisk genetik
Krydsningsskemaer og forventede udspaltningsforhold
Rentavlende linjer og analysekrydsninger
En genetisk model er en hypotese der kan undersøges
Blodtypebestemmelse rapport_3BT_2024.docx
description
Stamtræsanalyser
Kønsbunden og mitochondriel nedarvning
Statistiske analyser af genetiske forsøg
Nedarvning af flere gener og Mendels 2. lov
Epistasi
Afvigelser fra Mendels 2. lov
Bioinformatik øvelse cystisk fibrose.pdf
description
Hvad er cystisk fibrose? | Cystisk Fibrose Forening
Komplikationer i lungerne
Komplikationer i fordøjelsessystemet
Supplerende stof:
Gloser celledeling_BT.docx
description
Meiose lav rækkefølgen.docx
description
Meiosis 3D Animation
Oogenesis How the Female Reproductive System Produces Eggs YouTube
1. Aldringsteorier
1.1 Middellevetiden
1.2 Dyrs maksimale levealder
1.3 The disposable soma theory
1.4 Menneskets levealder
1.5 Antagonistisk pleiotropi
2.2 Senescente celler
Kapitel7_Opsummering-og-vigtige-begreber_v1_skema1.pdf
description
Karyotypeanalyse
Proteinsyntese og seglcelleanæmi
Nucleus_kap4_opgave2_mutationer.pdf
description
Nucleus_kap2_opgave5_blodtyper.pdf
description
Grupper
Stamtræsanalyser
Nucleus_kap2_opgave9_kvæg.pdf
description
Nucleus_kap2_opgave8_bananfluer.pdf
description
Epistasi hvidkløver.docx
description
Aktivitet 2.zip
description
I skal sørge for at programmet Ugene er installeret på jeres computer inden timen.
Aktivitet 3.zip
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Redoxkemi
Kort forløb om redoxkemi. Vi skal lære at tildele oxidationstal og afstemme redoxreaktioner - reaktioner hvor et stof bliver REDuceret og et andet bliver OXideret. Her er altså tale om elektroner der skifter plads. Vi laver forsøg med spændingsrækken, undersøger betingelser for rustdannelse samt bestemmer ståls renhed ved titrering. Til sidst bygger vi en bro (en lille én!) og ser på hvorfor redoxkemi faktisk er supervigtigt at kende til - også i den virkelige verden.
Kernestof:
- Isis kemi C (ibog): p1110-p1389
- Forsøgskompendium: Byg en bro
Forsøg:
- Spændingsrækken
- Rust
- Stålets renhed
- Byg en bro
Foredrag:
- Offentlige foredrag i naturvidenskab, AU: Menneskedyret Homo sapiens, ved Peter Teglberg Madsen
- UNF-foredrag om DNA-statistik i mordsager ved Therese Graversen
Indhold
Kernestof:
Redoxkemi__Byg-en-Bro_forsøgskompendium.pdf
description
5. Redoxreaktioner
5.1 Spændingsrækken
5.2 Reduktion og oxidation
5.5 Korrosion
5.3 Oxidationstal
5.4 Afstemning med oxidationstal
Redoxkemi__Byg-en-bro_forsøgskompendium
description
Supplerende stof:
OT træning.docx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Redox-opgaver
03-05-2024
Omfang
Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Projektarbejde
Titel 9
Mikrobiel vækst og grøn energi
Vi skal lave et stort forsøg, hvor vi producerer bioethanol ud fra et substrat i selv vælger. Herigennem lærer om eksempler på grønne energiformer (bioethanol og biogas) samt forskellige teknikker og biokemiske processer. Herunder: enzymatisk hydrolyse, mikrobiel vækst og vækstfaktorer, fermenteringsteknologi, udbytteberegning og destillation. I slutter af med at lave en poster over jeres produktion.
Kernestof:
- Bioteknologi A - bind 1 (ibog), p177-p215
Suppl. stof:
-
https://videnskab.dk/teknologi/fremtidens-stroem-laves-af-co2-et-biogasanlaeg-paa-als-skaber-verdenshistorie/
Forsøg:
- produktion af 2. generations bioethanol (valg af substrat, syre-hydrolyse, enzymatisk hydrolyse, fermentering, destillation og udbytteberegning)
Indhold
Kernestof:
Fra halm til bioethanol
Oevelse-fra-halm-til-bioethanol_v1.pdf
description
5. Mikrobiel vækst og produktion af bioethanol
Produktion af bioethanol
Første generation af bioethanol
Anden generation af bioethanol
Mikrobiel vækst
Eksponentiel og logistisk vækst
Vækst i en cellekultur
Vækstkurven
Oprensning af bioethanol
Beregning af udbytte
Densitet og volumenprocent
Supplerende stof:
Grupper
Husk at medbringe jeres substrater
I skal have overvejet og bestemt jer for hvilke enzymer I skal tilsætte til jeres substrat.
Fremtidens brændstof laves af CO2 og strøm: Et biogasanlæg på Als skaber verdenshistorie
Storskalaproduktion af bioethanol
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Eksamensopgave om biogas
16-05-2024
Poster: fremstilling af bioethanol
22-05-2024
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Projektarbejde
Formidling
IT
Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Projektarbejde
Titel 10
Kostens kemi
Vi ser på den detaljerede opbygning af kostens næringsbestanddele og deres egenskaber. Herunder repeterer vi de forskellige typer af isomeri. Ved hjælp af Fehlings test, undersøger vi forskellen på ketohexoser og aldohexoser. Til sidst afprøver vi hvordan man kan lave sæbe udfra fedtstof ved en forsæbningsreaktion og bestemmer forsæbningstallet for fedtstoffet
Indhold
Kernestof:
6. Organisk kemi - det levendes kemi
Alkaner | Kemi B - Organisk kemi 1
Navngivning af alkaner og alkener opg.docx
Substitution i heptan i mikroskala.doc
description
Carbonhydridernes egenskaber opg.docx
description
Cykliske carbonhydrider
1.5 Alkoholers kemi
Hydroxyforbindelser
Hydroxyforbindelser.pptx
description
Opgaver idealgasligningen.docx
Idealgasligningen | Kemi C
Reaktionstyper | Kemi B - Organisk kemi 12
Carbonylforbindelser
Carbonylforbindelser.flipchart
description
Opgaver om carboxylsyrer og estere.docx
description
Aminer
Aminer opg.docx
description
Fischer-projektioner fra 3D til 2D
Carbohydraters opbygning opg.docx
description
Opbygning af carbohydrater
Fehlings.pdf
description
Polysaccharider
Fehlings test tavle m. noter.pdf
Forsæbning af et fedtstof_forsøg.doc
description
Forsæbningstal | Kemi B - Biokemi 1
7. Lipider
Navngivning af fede syrer og spørgsmål til fedtstoffer.docx
description
Diabetes, fysiologi og anatomi
Fordøjelsessystemet.pdf
description
Hormoner, insulin og blodsukkerregulering
Glykæsmisk indeks øvelse.docx
description
Figuranalyse insulin og blodsukkeret.docx
description
Blodsukkerregulering.pdf
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Substitution i heptan
24-08-2024
Biotek #2: Eksamenssæt
07-09-2024
Fehlings
22-09-2024
Forsæbning af et fedtstof
13-10-2024
Biotek #5: Eksamenssæt
27-10-2024
Omfang
Estimeret: 40,00 moduler
Dækker over: 39
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Kemiske ligevægte og syre-base kemi
Vi undersøger hvordan Le Chatelier's princip beskriver indgreb i en kemisk ligevægt. Opbygger en forståelse af syre- og basestyrker, bjerrumdiagrammer, pufferopløsninger og til sidst, hvordan yoghurt produceres.
Forsøg:
-Forskydning af en ligevægt
-Bestemmelse af phosphorsyre i cola
-Fremstilling af puffer
-Fremstilling af yoghurt
Indhold
Kernestof:
3. Ligevægte i biologiske systemer
Isis B_opgaver.docx
description
Forskydning af ligevægt_ rapport.docx
description
Afsnit
Le Chateliers princip | Kemi B - Ligevægte 2
Kemiske ligevægte m noter.pdf
description
Størrelsen af ligevægtskonstanten | Bioteknologi A - bind 2
Efterlæsning: s. 39-61 i Basiskemi B
Bjerrum_eksopg_Alger og bioenergi.docx
description
Bjerrumdiagrammer | Bioteknologi A - bind 2
Bestemmelse af phosphorsyre i cola1.docx
description
Modellering af Bjerrumdiagrammer opg..docx
description
Syrers styrke | Bioteknologi A - bind 2
syre base par
Opgaver i Basiskemi B.docx
description
Syre og basestyrker.pdf
description
Introtekst til elever.pdf
description
Puffere
Forsøg_fremstilling af pufferopløsning1.docx
description
Undersøg et puffersystem forsøg slides.pdf
description
Opgaver om syrer og baser | Bioteknologi A - bind 2
Stofskifteprocesser producerer syre | Bioteknologi A - bind 2
Prøve__syrebasekemi_4BT_2024.docx
description
Yoghurtproduktion | Bioteknologi A - bind 1
Øvelse-produktion af yoghurt.docx
description
Yoghurt-data fællesforsøg.xlsx
description
Opsamling på yoghurt og afleveringer slides.pdf
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Indgreb i en ligevægt
17-11-2024
Prøve i syre/basekemi
28-11-2024
Fremstilling af en pufferopløsning
01-12-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 33
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Nervesystemet og lægemidler
I dette forløb gennemgås nervesystemets organisation, herunder nervecellers opbygning og funktion, forskellige typer af synapser og transmitterstoffer og deres rolle i nervesignalering.
Vi ser på hjernens opbygning i overordnede træk og herunder hvilke dele, som er vigtig for hukommelse og indlæring. I laver alle fremlæggelser i forbindelse med Drughunters, hvor i undersøger og kommer med et bud på behandling af en hjernesygdom, og hvilke udfordringer, der kan opstå ved medicinering hen over blod hjerne barrieren.
Vi gennemgår de generelle procedurer ved medicinfremstilling, og ser på de forskellige reaktioner i organisk syntese og til sidst skal vi prøve at fremstille og renhedsbestemme acetylsalicylsyre i laboratoriet.
Forsøg:
- fremstilling af acetylsalicylsyre ved kemisk syntese og omkrystallisering
- renhedsanalyser: titrering, smeltepunkt, TLC, reaktion med jern(III)ioner
Øvelse:
- Lægemiddelfremstilling i virtuelt lab
Foredrag v. Brian Broberg fra Lundbeck
Indhold
Kernestof:
8. Nervesystemet | Bioteknologi A - bind 2
Drughunters_Bioteknologi_2025.pdf
description
Nervesystemet intro slides.pdf
description
Nerveimpulsen | Bioteknologi A - bind 2
Autonomic nervous system and spinal cord injury
Nerveopgaver_træning.docx
description
Resting Membrane Potential | Membrane Potential | RMP | Nerve Muscle Physiology
Neurotransmittere | Bioteknologi A - bind 2
Neurotransmittere slides.pdf
description
22-04-01 Adfærdsregler på rejser med skolen 4.bt.docx
description
Centralnervesystemets områder | Bioteknologi A - bind 2
HJernen slides.pdf
description
Vejledning og materialer
Smerte | Bioteknologi A - bind 2
Smerte nerver slides.pdf
description
Acetylsalicylsyre-syntese (1).docx
description
9. Lægemiddelfremstilling | Bioteknologi A - bind 2
Fordelingskonstant for salicylsyre.docx
Acetylsalicylsyre | Bioteknologi A - bind 2
Acetylsalicylsyre opsamling slides.pdf
description
Sygdomme der kan behandles med lægemidler | Bioteknologi A - bind 2
Lipinskis regler om lægemidler.docx
Lægemiddelfremstilling - virtuelt lab
virtueltlaboratorium.dk
Optisk isomeri eller spejlbilledisomeri | Bioteknologi A - bind 2
Spejlbilledisomeri | Kemi B - Isomeri 2 video
1.3 Thalidomidkatastrofen | Lægemiddelkemi
Opgaver.docx
description
Opgaver assymetriske lægemidler.docx
Afsnit
S. 4-15 i vedhæftede PDF:
description
SRO opgaveformulering 2025 ENDELIG.docx
description
SRO ekstraktion slides.pdf
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Biotek opgave 7
19-01-2025
Syntese af acetylsalisylsyre
22-02-2025
Drughunters
23-03-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 54
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
Bæredygtig fødevareproduktion
Indhold
- Opbygningen af et økosystem herunder biotiske og biotiske faktorer, fødekæder, fødenet
- Planters opbygning og fotosyntese
- Begrænsende faktorer for plantevækst
- Nitrogenkredsløbet
- Energipyramider herunder fødekædeeffektiviteten
- Traditionel kødproduktion
- Insekter og kunstigt kød som alternativt til traditionelt kød?
- Forædling af planter
- GMO-planter
- Etik
Forsøg:
- CRISPR
Indhold
Kernestof:
Laves i timen
description
10.2 Økosystemer, planter og planteproduktion | Bioteknologi A - bind 2
Nitrogen er ofte den begrænsende faktor for plantevæksten og Planter er fotoautotrofe
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=154
nitrongen gødning slides.pdf
description
CO2 fra fødevarer. Kød vs grøntsager. Consito ny udregning, ILUC
10.4 Køer, kødproduktion og insekter | Bioteknologi A - bind 2
Øvelse- vaekst-hos-melorm.docx
description
Stamcellekød:
10.3.2 Mutationsforædling | Bioteknologi A - bind 2
10.3.3 Udvikling af genmodificerede afgrøder | Bioteknologi A - bind 2
Dokumentar om CRISPR man kan se:
5.2.4 CRISPR-Cas9 | Bioteknologi A - bind 2
CRISPR forsøgsvejledning.pdf
description
10.3.3.1 Genmodificering med Agrobacterium tumefaciens | Bioteknologi A - bind 2
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Biotek opgave 12
27-04-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 28
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14
Immunforsvaret, sygdomme og behandling
I dette forløb skal vi lære om immunforsvarets opbygning og funktion. En kompliceret og spændende historie, som kræver, at vi også ser nærmere på forskellige vira og bakteriers mekanismer til at undvige dette forsvar.
Vi skal lære om det innate og det adaptive immunforsvar, om alle de forskellige immunforsvarsceller, lymfocytter, og om MHC-molekyler, antistoffer, immunologisk hukommelse og selvfølgelig vacciner.
I laboratoriet afprøver vi en vigtig metode til at påvise antigener og/eller antistoffer i blodet hos patienter: ELISA. Princippet er præcis det samme, som i fx corona-hurtigtesten, som vi lykkeligt har glemt - og i mange andre tests. I det virtuelle laboratorie skal vi se - og afprøve, hvordan man udnytter dyrs immunforsvar til at fremstille antistoffer til brug i analysemetoder, såsom ELISA.
I kommer til at lave fremlæggelser om selvvalgte virus-sygdomme og til sidst ser vi nærmere på antibiotika og bakteriers forskellige mekanismer til at blive resistente.
Forløbet afsluttes med en skriftlig prøve med hjælpemidler.
Forsøg:
- mikroskopiering af leucocytter
- virtuelt: fremstilling af monoklononale antistoffer
- Diagnostisk ELISA - påvisning af HIV-antistoffer
Fremlæggelse af selvvalgt virus-sygdom i par. Inkludér original forskningsartikel
Indhold
Kernestof:
https://www.youtube.com/watch?v=GIJK3dwCWCw
Eks.opg. ficolin-3.pdf
description
6. Immunforsvaret | Bioteknologi A - bind 3
6.1 Immunforsvarets opbygning | Bioteknologi A - bind 3
6.1.1 Det ydre forsvar | Bioteknologi A - bind 3
6.2 Cellerne i det uspecifikke forsvar | Bioteknologi A - bind 3
6.2.1 Fagocytose | Bioteknologi A - bind 3
6.3.1 Komplementsystemet | Bioteknologi A - bind 3
6.3.2 Cytokiner og interferoner | Bioteknologi A - bind 3
6.4 Inflammation - en uspecifik bekæmpelse | Bioteknologi A - bind 3
6.5 Overfladeproteiner og antigener | Bioteknologi A - bind 3
6.5.1 Præsentation af antigener – MHC I og II | Bioteknologi A - bind 3
6.5.2 Toll-like receptorer | Bioteknologi A - bind 3
2007 Biologi august - Antistoffer (1).pdf
description
6.6 Det specifikke immunforsvar | Bioteknologi A - bind 3
6.6.1 T- og B-lymfocytter | Bioteknologi A - bind 3
6.7 Antistoffer | Bioteknologi A - bind 3
6.7.1 Antistoffernes struktur | Bioteknologi A - bind 3
6.7.2 Antistoffernes rolle | Bioteknologi A - bind 3
6.8 Bekæmpelse af virus – samarbejde mellem det uspecifikke og det specifikke forsvar | Bioteknologi A - bind 3
Faktaboks 1 - Virus - en intracellulær parasit | Bioteknologi A - bind 3
Introduktion til virologi
Om virus-livscyklus
Eks.opg. poliovaccine.pdf
description
Eksamensopgave lakseopdræt og vaccine.docx
description
Resultater 191214_opg4 lakseopdræt.xlsx
description
Hastevaccine.pdf
description
6.9 Vaccinationer | Bioteknologi A - bind 3
6.9.1 Typer af vaccination | Bioteknologi A - bind 3
Produktion af antistoffer
9.11.2 Hybridomer | Bioteknologi A - bind 2
FAKTABOKS: Dot blot | Bioteknologi A - bind 2
Syntetiske antistoffer
Biotech Camp 2025
6.10 Immunologiske metoder – værktøj fra immunforsvaret | Bioteknologi A - bind 3
6.10.1 ELISA | Bioteknologi A - bind 3
ELISA_HIV sporing_2025.docx
description
Epidemier og pandemier | Grundbog i Bioteknologi 2 – stx
Allergi og autoimmun sygdom_matrix undervisning.docx
description
Allergi | Grundbog i Bioteknologi 2 – stx
Autoimmune sygdomme | Grundbog i Bioteknologi 2 – stx
Perspektivering: Leddegigt | Grundbog i Bioteknologi 2 – stx
Fremlæggelser om virus
7. Antibiotika og resistens | Bioteknologi A - bind 3
7.1 Antibiotikaens opdagelse | Bioteknologi A - bind 3
7.2 Typer af antibiotika | Bioteknologi A - bind 3
Fermenteringsteknologi_oevelse_biotechacademy.pdf
description
7.3 Produktion af antibiotika | Bioteknologi A - bind 3
7.3.1 Biologisk produktion | Bioteknologi A - bind 3
7.3.2 Biosyntese | Bioteknologi A - bind 3
7.3.3 Semisyntetisk produktion | Bioteknologi A - bind 3
Sidste fremlæggelse - om Rabies
7.4 Udvikling i antibiotikaforbruget i Danmark | Bioteknologi A - bind 3
7.5 Resistens mod antibiotika | Bioteknologi A - bind 3
7.5.1 Overførsel af resistens | Bioteknologi A - bind 3
7.5.2 Resistensgener | Bioteknologi A - bind 3
Fagtermer.docx
description
7.7 Test for resistens | Bioteknologi A - bind 3
7.8 Alternativer til antibiotika | Bioteknologi A - bind 3
7.8.1 Kombinationsbehandlinger | Bioteknologi A - bind 3
7.8.2 Antimikrobielle peptider | Bioteknologi A - bind 3
7.8.3 Bakteriofagterapi | Bioteknologi A - bind 3
7.8.4 Liposomer mod bakteriers toksiner | Bioteknologi A - bind 3
Figurer til repetition.docx
description
Opgave om mononukleose til repetition af immunforsvaret.docx
description
Prøve i immunologi og antibiotika
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Immunforsvar eks.opg.
04-09-2025
Fremlæggelse virus
08-09-2025
ELISA-rapport
17-09-2025
Prøve i immunologi
25-09-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 45
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15
Økotoxikologi og hormonforstyrrende stoffer
I har allerede en grundlæggende forståelse af hormoners funktion (i blodsukkerregulering fx) og forskellige typer hormoners opbygning og virkemåder, herunder peptidhormoner og steroidhormoner. Nu bygger vi ud og ovenpå og ser på kønshormoner og lærer herunder om kønscellemodning hos manden, kvindens menstruationscyklus og naturlig forplantning. Herfra kan undersøge hvordan visse stoffer kan virke hormonforstyrrende.
Vi skal lære om økotoxikologi og miljøfremmede stoffer. Herunder ser vi på typer, spredning i naturen, bioakkumulation og biomagnifikation. Vi laver også et forsøg, hvor vi undersøger udvalgte stoffers hormonforstyrrende effekt på gærceller.
Forsøg:
- fremstilling af paraben
- hormonforstyrrende stoffer i gærceller ("Kemikaze i kroppen")
Indhold
Kernestof:
Fagtermer endokrinologi og økotoxikologi.docx
description
3. Hormoner | Bioteknologi A - bind 3
3.1 Hvad er hormoner? | Bioteknologi A - bind 3
3.1.1 Frigivelse af hormoner | Bioteknologi A - bind 3
3.1.2 Regulering af hormonniveau | Bioteknologi A - bind 3
Faktaboks 1 - Feedback-mekanismer | Bioteknologi A - bind 3
3.1.3 Hormonsignalet overføres til målceller | Bioteknologi A - bind 3
3.2 Peptidhormoner | Bioteknologi A - bind 3
3.2.3 Peptidhormoner bindes til receptorer i cellemembranen | Bioteknologi A - bind 3
3.2.4 Receptorprotein-tyrosinkinase | Bioteknologi A - bind 3
3.2.5 G-protein-receptor | Bioteknologi A - bind 3
3.3 Aminosyrederivater | Bioteknologi A - bind 3
3.3.1 Adrenalin og noradrenalin | Bioteknologi A - bind 3
3.4 Steroidhormoner | Bioteknologi A - bind 3
3.4.1 Cortisol | Bioteknologi A - bind 3
Kønsorganernes opbygning og funktion_biotek_3g.docx
description
4.1 Manden | Bioteknologi A - bind 3
4.1.1 Mandens kønshormoner | Bioteknologi A - bind 3
4.1.2 Produktion af sædceller | Bioteknologi A - bind 3
4.1.3 Sædcellens opbygning | Bioteknologi A - bind 3
4.1.4 Udløsning | Bioteknologi A - bind 3
Menstruationscyklus - lav rækkefølgen.doc
description
4.2 Kvinden | Bioteknologi A - bind 3
4.2.1 Kvindens kønshormoner | Bioteknologi A - bind 3
4.2.2 Menstruationscyklus | Bioteknologi A - bind 3
4.2.3 Cyklus kort fortalt | Bioteknologi A - bind 3
cholesterol og kønshormoner.docx
description
4.3 Befrugtning og graviditet | Bioteknologi A - bind 3
4.3.1 Graviditetstest | Bioteknologi A - bind 3
Sex, køn og grænser | Sex, køn og grænser
POPer_fremlæggelser.docx
description
5. Økotoksikologi | Bioteknologi A - bind 3
5.1 Kemiske forbindelser og opløselighed | Bioteknologi A - bind 3
5.2 Bioakkumulering og biomagnificering | Bioteknologi A - bind 3
Om foredraget:
5.2 Parabener | Anvendt bioteknologi
5.2.1 Fremstilling af parabener | Anvendt bioteknologi
5.2.2 Parabeners konserverende virkning | Anvendt bioteknologi
5.2.3 Eksponering for parabener | Anvendt bioteknologi
Journal_fremstilling af paraben.docx
description
5.2.5 Parabeners helbredsmæssige konsekvenser | Anvendt bioteknologi
5.2.5.1 Parabener er mistænkt for at være hormonforstyrrende | Anvendt bioteknologi
5.2.6 Parabener påvirker fosteret | Anvendt bioteknologi
Arbejdsspørgsmål til Reproduktion i fare.docx
description
5.5 Når hormonbalancen forstyrres | Bioteknologi A - bind 3
5.2.7 Hvilke undersøgelser af parabener er foretaget hos gravide og deres nyfødte børn i USA? | Anvendt bioteknologi
5.5.1 Hvordan virker de hormonforstyrrende stoffer? | Bioteknologi A - bind 3
5.5.2 Påvirkning af kønshormonbalancen | Bioteknologi A - bind 3
5.5.3 Påvirkninger i fostertilstanden har afgørende betydning for mænds fertilitet | Bioteknologi A - bind 3
5.5.4 Tidlig pubertet | Bioteknologi A - bind 3
5.5.5 Påvirkning af stofskiftet | Bioteknologi A - bind 3
5.5.6 Hormonforstyrrende stoffer i vandmiljøet? | Bioteknologi A - bind 3
Medbring noget som du gerne vil teste for hormonforstyrrende effekt.
2 Teori og øvelsesvejledning - Hormonforstyrrende stoffer.docx
description
5.5.7 Test for forekomst af østrogenlignende stoffer | Bioteknologi A - bind 3
1 Generel øvelsesvejledning elev.docx
description
Fortyndingsplade
Assay plade
5.6.1 LD₅₀ og LC₅₀ | Bioteknologi A - bind 3
5.6.2 Grænseværdier | Bioteknologi A - bind 3
5.6.3 Effektstudier og biomarkører | Bioteknologi A - bind 3
Opgave_plantehormonet ethylen.pdf
description
Prøve
Biotekmesterskaberne
Biotekmesterskaberne ideer
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Journal: Fremstilling af paraben
24-10-2025
Hormoner eks.opg.
29-10-2025
Videopræsentation miljøfremmed stof
17-11-2025
Prøve hormoner
19-11-2025
Rapport: YES/YAS
26-11-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 40
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16
Genregulering, epigenetik og kræft
Vi skal lære hvordan generne reguleres. Vi ved at stamceller kan differentieres, men hvordan foregår den specifikke genregulering egentlig. I den forbindelse skal vi også forstå hvad epigenetik er - som jo er et hot topic i disse år. Afslutningsvis skal vi se hvordan manglende eller fejlagtig regulering af specikke tumorsupressor- og protoonkogener kan føre til udviklingen af kræft. I skal i par fremlægge om en selvvalgt kræftform.
Forsøg:
- Transformation: Biosensor case 2
Undervejs i dette forløb kommer vi også til at bruge en del tid på vores projekt til Biotekmesterskaberne.
Indhold
Kernestof:
Opgave LH-receptor.pdf
description
BiotekA_Kap11-B3_Opgaver-om-stamceller_vs1.pdf
description
11. Stamceller, genregulering og kræft | Bioteknologi A - bind 3
11.1 Stamceller | Bioteknologi A - bind 3
11.2 Embryonale stamceller | Bioteknologi A - bind 3
11.3 Somatiske stamceller | Bioteknologi A - bind 3
11.3.1 Hvorfor er stamceller interessante? | Bioteknologi A - bind 3
11.3.2 Lovgivning om embryonale stamceller | Bioteknologi A - bind 3
opgaver_rapport_stamceller.pdf
description
Stamceller og helbredelse af diabetes
11.4 Behandling med somatiske stamceller | Bioteknologi A - bind 3
11.4.1 Allogen og autogen transplantation | Bioteknologi A - bind 3
11.5 Inducerede pluripotente stamceller | Bioteknologi A - bind 3
Faktaboks 1: Vejen til pluripotente stamceller | Bioteknologi A - bind 3
11.5.1 Brugen af iPS | Bioteknologi A - bind 3
11.6 Stamceller i fremtiden | Bioteknologi A - bind 3
Epigenetics: Can we change our genes? - BBC World Service
Eksopg_Epigenetik og kræft.docx
description
11.7 Genregulering | Bioteknologi A - bind 3
11.8 Epigenetik | Bioteknologi A - bind 3
11.8.1 Histonmodifikationer | Bioteknologi A - bind 3
11.8.2 DNA-methylering | Bioteknologi A - bind 3
Faktaboks 2: Føtal programmering og livsstilssygdomme | Bioteknologi A - bind 3
11.9 Regulering af transskription | Bioteknologi A - bind 3
11.9.1 Post-transskriptionel regulering | Bioteknologi A - bind 3
11.9.2 Regulatorisk RNA | Bioteknologi A - bind 3
11.9.3 Post-translationel regulering | Bioteknologi A - bind 3
Biotekmesterskaberne ideer
2.5 Spildevandsrensning | Bioteknologi A - bind 2
2.5.1 Mekanisk rensning | Bioteknologi A - bind 2
2.5.2 Biologisk rensning | Bioteknologi A - bind 2
2.5.3 Kemisk rensning | Bioteknologi A - bind 2
Case C Spildevandsrensning.pdf
Hvem tager kage med? :D
Hvad ved du om kræft?
11.10 Kræft | Bioteknologi A - bind 3
11.10.1 Godartet eller ondartet | Bioteknologi A - bind 3
11.11 Kræft er mange sygdomme | Bioteknologi A - bind 3
11.12 Akkumulering af mutationer | Bioteknologi A - bind 3
11.13 Fra normal celle til kræftcelle | Bioteknologi A - bind 3
11.14 Oncogener | Bioteknologi A - bind 3
11.15 Tumorsuppressorgener | Bioteknologi A - bind 3
The links between telomerase and aging
Læs posteren til Biotekmesterskaberne grundigt i gennem som lektie. Alle skal kunne pitche posteren på tirsdag i Kalundborg.
Poster_Bagsværd Kostskole.pptx
description
11.16 Telomerase kan gøre kræftceller udødelige | Bioteknologi A - bind 3
11.17 Livsstil og kræft | Bioteknologi A - bind 3
Rat Dissection
Dissektion af rotte
Dissektion af rotte.docx
description
Temamodul: Forebyggelse, diagnostik og behandling af kræft | Bioteknologi
case2_vejledning_v2.pdf
description
Biosensor
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Genregulering eks.opg.
18-12-2025
Poster Biotekmesterskaberne
08-01-2026
Eks.opg. kræft
04-02-2026
Poster og fremlæggelse
06-02-2026
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 47
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17
Enzymkinetik og stofskifte
Vi skal lære om carbohydraternes intermediære stofskifte - dvs. respirationens delprocesser i forbrændingen af glukose, som er glykolysen, citratcyklus og den oxidative phosphorylering. Herunder gennemgår vi alle de enzymer, som katalyserer de mange delprocesser - og lærer herigennem om enzymhovedgrupperne.
Herefter går vi endnu mere i dybden med enzymers reaktionshastighed og kinetik. Vi skal se på faktorer der påvirker kinetikken, herunder inhibitorer. Til sidst lærer vi om Michaelis-Menten kinetik og Lineweaver-Burk plot.
Efter påske gennemgår vi fotosyntesens delprocesser.
Forsøg:
-Forsøg med reaktionskinetik
-Respiration og stofskifte i ens- og vekselvarme dyr (Zoologisk Have)
-Den begrænsende faktor (med andemad)
-Den kemiske kamæleon (demonstrationsforsøg af redox)
-Ekstraktion og TLC af farvestoffer fra makroalger
Indhold
Kernestof:
Sidste grupper fremlægger deres poster i dag
2006 Biologi maj - 5α-dihydro-testosteron.pdf
description
9. Enzymtyper og carbohydraternes intermediære stofskifte | Bioteknologi A - bind 3
8.6 ATP og NADPH | Bioteknologi A - bind 3
9.1 Hovedtyper af enzymer | Bioteknologi A - bind 3
Respirationsregnskab1.docx
description
9.2 Carbohydraternes intermediære stofskifte | Bioteknologi A - bind 3
9.2.1 Glycolysen | Bioteknologi A - bind 3
9.2.2 Pyruvats videre omdannelse | Bioteknologi A - bind 3
9.2.3 Citratcyklus | Bioteknologi A - bind 3
Cellular Respiration: Do Cells Breathe?: Crash Course Biology #27
Analyse | Grundbog i Bioteknologi 2 – stx
9.2.4 Oxidativ phosphorylering | Bioteknologi A - bind 3
9.2.5 Stof- og energiregnskab for oxidation af glucose | Bioteknologi A - bind 3
I skal 2 og 2 sammen løse opgave 2 om malat i linket: https://filer.bagkost.dk/gymnasium/stx/bioteknologi/1stx221_BTKA_20052022_iewd/#Upload jeres svar i elevfeedback senest fredag kl. 17. I skal blot aflevere et svar og her skrive, hvem der har arbe
10. Reaktionshastighed og enzymkinetik | Bioteknologi A - bind 3
10.1 Reaktionshastighed | Bioteknologi A - bind 3
10.1.1 Påvirkning af reaktionshastigheden | Bioteknologi A - bind 3
Opgave acrylamid
Øve skriftlighed.docx
description
10.2 Enzymer | Bioteknologi A - bind 3
10.2.1 Enzymaktivitet | Bioteknologi A - bind 3
10.3 Inhibitorer | Bioteknologi A - bind 3
10.3.1 Reversible inhibitorer | Bioteknologi A - bind 3
10.3.2 Irreversible inhibitorer | Bioteknologi A - bind 3
Michaelis-Menten-kinetik | Kemi A - Reaktionkinetik 13
Alkohol og enzymkinetik.pdf
description
Enzyminhibering
10.4 Michaelis-Menten kinetik | Bioteknologi A - bind 3
10.4.1 Bestemmelse af de kinetiske parametre | Bioteknologi A - bind 3
10.4.2 Lineweaver-Burk plot | Bioteknologi A - bind 3
10.4.3 Inhibitorers påvirkning af de kinetiske parametre | Bioteknologi A - bind 3
Arbejdsspørgsmål til kapitel 6 – Carboxylsyrer og estere (Suppl. mat.) | Videre med kemi
Stamtræsanalyser (Suppl. mat.) | Bioteknologi A - bind 1
5.8 Cis/trans- og Z/E-isomeri | Isis Kemi B
Medbring bogen "Klædt på til skriftlig biotek"
8. Respirationsorganerne | Fysiologi på tværs – organernes funktion hos hvirveldyrene
Bekræftelse på undervisning i Skoletjenesten København ZOO.pdf
description
Respiration og stofskifte_teori+eksperimentvejledning.pdf
description
E4_1_Undersoegelse_af_katalases_enzymaktivitet.pdf
description
Kap_9_E_Den_begraensende_faktor.pdf
description
8.5 Fotosyntese - produktion af carbohydratet glucose | Bioteknologi A - bind 3
8.7 Fotosyntesepigmenter | Bioteknologi A - bind 3
Lysafhængige reaktioner spm.docx
description
Photosynthesis
8.8 De lysafhængige reaktioner | Bioteknologi A - bind 3
Faktaboks 1 - Elektrontransportører og enzymkomplekser | Bioteknologi A - bind 3
Fotorespiration_eksamensopgave.docx
description
Den-kemiske-kamæleon_mangan.pdf
description
8.9 De lysuafhængige reaktioner | Bioteknologi A - bind 3
BiotekA_Kap8-B3_Opgave-fotosyntese-i-bioteknologisk-perspektiv_vs1.pdf
description
Biotek 0817 - Omvendt fotosyntese.pdf
description
Ekstraktion af farvestoffer fra makroalger og TLC af ekstraktet (Suppl. mat.) | Anvendt bioteknologi
8.10 Faktorer der påvirker hastigheden af fotosyntesen | Bioteknologi A - bind 3
8.11.1 Co-kultur kan fremstille bæredygtige produkter | Bioteknologi A - bind 3
8.11.2 Omvendt fotosyntese | Bioteknologi A - bind 3
9.2.7 Sammenligning af fotosyntese og respiration | Bioteknologi A - bind 3
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Journal Biosensor
26-02-2026
Eks.opg. enzymkinetik
19-04-2026
Prøve stofskifte og enzymkinetik
24-04-2026
Rapport kinetik
26-04-2026
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 38
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18
Repetition
Vi repeterer de emner I har behov for, og træner skriftlige eksamenssæt.
Indhold
Kernestof:
Repetition af carbohydrater og stereoisomeri.docx
description
Præbiotika
Som forberedelse kan I kigge på noter og gennemførte forsøg omhandlende carbohydrater (fra emnet kostens kemi, som I havde med Karen).
5.8 Cis/trans- og Z/E-isomeri | Isis Kemi B
Supplerende materiale - kap. 2 | Genetikbogen B + A
Flashcards immunologi
Repetition figurer_immunologi.docx
description
Nervesignalet_mdt.øv._A.docx
description
Bio A eks.opg. nerver og muskler.docx
description
spg7. Immunforsvaret og HPV virus.pdf
description
Spg 8. Nervesystemet og l_ªgemiddelproduktion.pdf
description
Bilag 6.2 Svin koger suppe pa_è fugleinfluenza..pdf
description
Video om det adaptive immunrespons
Video om nervesignalet
Journal_opløselighed af kobberIIsulfatpentahydrat.docx
description
Ligevægtsreaktioner | Kemi B - Ligevægte 1
Opløselighedsligevægte - Ligevægte 3 - Kemi B
What is RT-PCR? (Real-Time PCR & Reverse Transcription PCR)
Opgave m. eDNA
Faktaboks 1 - sekventering | Bioteknologi A - bind 3
Faktaboks 5 - Kvantitativ PCR | Bioteknologi A - bind 3
1.4.1 Miljøundersøgelser med eDNA | Bioteknologi A - bind 3
Ekssæt.docx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Terminsprøve
25-03-2026
Eksamenssæt
29-04-2026
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60320662082", "T": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60320662082", "H": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60320662082" }