Holdet 2023 Fy/a - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Holdet 2023 Fy/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Fag og niveau	Fysik B
Lærer(e)	Jens Frederik Colding Krog
Hold	2023 Fy/a (1a Fy, 2a Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Fysikkens metode og formål
Titel 2	Energi og tilstandsformer
Titel 3	Periodiske fænomener, lyd og lys
Titel 4	Atomfysik
Titel 5	Universet
Titel 6	Repetition og forberedelse til årsprøve
Titel 7	Klima og strålingsbalance
Titel 8	Elektrisk ladning og elektriske kredsløb
Titel 9	Bevægelse og bevægelsesfunktioner
Titel 10	Kræfter og bevægelse
Titel 11	Tryk i gasser og væsker
Titel 12	Kernefysik
Titel 13	Astrofysik
Titel 14	Selvstændigt eksperimentelt projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Fysikkens metode og formål Vi diskuterer hvad formålet med fysikfaget er og ser nærmere på nogle af de væsentligste metoder til at indsamle og anvende viden fra fysikfaget. Kernebegreber: Fysiske størrelser, enheder, fysiske sammenhænge, betydende cifre, datapræsentation, regression og fortolkning. Relevant litteratur: En verden af fysik C kapitel 1.
Indhold	Kernestof: Medbring skriveredskab How to omregning.pdf Medbring skriveredskab, fysikhæfte, bog og en computer. Medbring fysikhæfte og skriveredskab
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Energi og tilstandsformer Vi indfører energibegrebet og energiformerne og termodynamikkens hovedsætninger. Vi anvender matematiske sammenhænge til at lave kvantitative udsagn om omdannelse mellem forskellige energiformer. Vi arbejder eksperimentelt med at bestemme blandt andet brændværdi, specifik varmekapacitet og specifik smeltevarme og fordampningsvarme for forskellige materialer. Endelig undersøger vi forskellige metoder til energiproduktion. Kernebegreber: Energiformer, termodynamikkens hovedsætninger, brændværdi, specifik varmekapacitet, smeltevarme, effekt, nyttevirkning. Relevant litteratur: En verden af fysik C kapitel 2.
Indhold	Kernestof: How to omregning.pdf Løs opgave 1.15, 1.16 og 1.17 fra fysik C bogen Løs opgave 1.22 og 1.23 i bogen (læs evt. kapitel 1.2.7 først) Løs opgave 2.6, 2.7, og 2.8 i bogen I skal arbejde selvstændigt med arbejdsarket herunder, mens JK kommer til hægterne igen :)Selvstændigt arbejde omkring energikvalitet.pdf Læs afsnit 2.2.2 og løs opgave 2.24 Genlæs afsnit 2.2.3 Løs punkt 1-4 i arbejdsarket herunder inden timen varmekapacitetsrapport og imrd.docx Del jeres data i jeres eksperimentelle grupper Artikler med eksempler på IMRAD-struktur: Undersøg hvad meningen med fysik er image.png https://phet.colorado.edu/en/simulations/states-of-matter-basics https://www.feynmanlectures.caltech.edu/I_01.html#Ch1-S1 Mindre justering af pladser: Beregn hvor meget energi, der er blev afsat i forsøget hvor dyppekogeren var sat til i 59,8 s med P=290 W. Databehandling latent energi.pdf Løs så meget du kan nå af arbejdsarket inden timen Journal om latent energi.docx Video til timen: Husk Jens på at han har lavet et spørgeskema til jer! Ekstra video til timen: https://www.youtube.com/watch?v=2Z6UJbwxBZI Link til NBI: databehandling til eksperimenter med latent energi.pdf Energiproduktion.pdf Læs Per Hedegård svar på spørgsmål om det absolutte nulpunkt her: https://nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/absolutnul/
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Periodiske fænomener, lyd og lys Vi analyserer hvordan periodiske fænomener dukker op i vores hverdag og naturen og ser specifikt på hvordan bølgers fysik adskiller sig fra partiklers. Vi anvender begrebet interferens til at beskrive fænomener lyd og lys, herunder stående bølger samt brydning og bøjning af lys, som også undersøges eksperimentelt. Vi analyserer desuden spektre for både termiske lyskilder og moderne lyskilder. Kernebegreber: Periode, frekvens, bølgelængde, interferens, partialtoner, Snells lov, optisk gitter, diffraktion, Wiens forskydningslov. Relevant litteratur: En verden af fysik C kapitel 3.1-3.4.4 og 3.4.6
Indhold	Kernestof: Medbring et billede at noget som du synes har et "mønster" Træning i ligningsmiljø i word.docx https://youtu.be/ICrCcOj4lKg Link til simulering: image.png Hastighed for stående bølger.docx Udledning af gitterligningen:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Atomfysik Vi undersøger elementarpartiklernes egenskaber og udforsker udviklingen af atomfysikken og kobler herunder fotonens energi til dens bølgelængde. Vi anvender Bohrs atommodel til at beskrive emissions- og absorptionsspektre for grundstoffer. Kernebegreber: Atommodel, proton, elektron, foton, absorption, emission. Relevant litteratur: En verden af fysik C kapitel 4.1 og 4.2.1-4.2.3.
Indhold	Kernestof: Grupper til LAB Opgavemateriale til dem, som arbejder teoretisk: Læs kapitel 3.4.4 og løs opgave 3.52 Grupper til Teori Opgavemateriale til teoretisk arbejde Afsnit Læs afsnit 3.4.6 om termiske lyskilder
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Universet Vi undersøger verdensbilledets udvikling med udgangspunkt i den videnskabelige revolution. Vi diskuterer hvordan afstande og hastigheder i universet kan måles. Med udgangspunkt i Hubbles danner vi en moderne beskrivelse af universet og dermed også et bud på universets historie. Desuden ser vi hvordan den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling støtter teorien om the big bang. Kernebegreber: Heliocentrisk og geocentrisk verdensbillede, parallaksemålinger, Dopplereffekten, rødforskydning, Hubbles lov, den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, the big bang. Relevant litteratur: En verden af fysik C kapitel 5.1, 5.2 og 5.3.
Indhold	Kernestof: Gem din skitse fra opgave 4.19 og læs afsnit 4.2.1 og 4.2.2 i Fysik C-bogen Husk jeres data/strategi til absorptionøvelsen, som I forberedte i fredags image.png
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Repetition og forberedelse til årsprøve Vi repeterer de vigtigste pointer fra hvert forløb og ser frem mod årsprøven.
Indhold	Kernestof: https://lco.global/spacebook/distance/cepheid-variable-stars-supernovae-and-distance-measurement/ https://www.youtube.com/watch?v=AYFDN2DSVgc Teoretiske spørgsmål 1a Fy.pdf Link til litteratur Klargør fremlæggelse af dit spørgsmål fra i fredags https://xkcd.com/2933/
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Klima og strålingsbalance Vi undersøger hvordan strålingsbalancen påvirker jordens klima og anvender vores viden om termisk stråling og absorption til at beskrive den globale opvarmning. Kernebegreber: Temperatur, intensitet, albedo, Wiens forskydningslov, Stefan-Boltzmanns lov, strålnigsbalance, absorbans, emissivitet, drivhuseffekten. Relevant litteratur: Kompendiet "De globale temperaturstigninger". Kapitel 3.4.6 og 3.4.7 i En Verden af Fysik C.
Indhold	Kernestof: Global opvarmning - kompendium.pdf Læs kapitel 2 i kompendiet om gennemsnitstemperaturmåling Læs kapitel 3 i kompendiet om energiligevægte Læs kapitel i 4 i kompendiet og løs nøgleopgave 4 Læs kapitel 5 i kompendiet og løs regneopgave 10 Slides fra forløbet Læs kapitel 6 og 7 i kompendiet og skriv to linjer om hvad begrebet "emissivitet" betyder. Vi introducerer klimaopgaven, som I skal aflevere og I får tid til at arbejde på den i timen. I timen skal I arbejde selv: image.png
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Elektrisk ladning og elektriske kredsløb Vi definerer begreberne strømstyrke og spændingsforskel ud fra de kendte størrelser ladning og elektrisk energi. Vi diskuterer hvordan energibevarelse og ladningsbevarelse fører til Kirchhoffs 1. og 2. lov. Vi definerer begrebet resistans og ser at denne størrelse er konstant for resistorer samt beregner erstatningsresistanser for parallel- og seriekoblede resistorer. Vi undersøger U/I-karakteristikker for forskellige elektriske komponenter eksperimentelt. I et miniprojekt arbejder vi med egenskaberne for forskellige halvledere. Kernebegreber: Elektrisk ladning, elektrisk strøm, elektrisk energi, spændingsforskel, Kirchhoffs 1. og 2. lov, kredsløb, resistans, Ohms lov, U/I-karakteristik. Eksperimenter: Karakteristik for elektriske komponenter. Materiale: En verden af Fysik B kapitel 6 samt øvelsesvejledningen "Elektriske kredsløb".
Indhold	Kernestof: Læs afsnit 6.1.1 og 6.1.2 i Fysik B-bogen og løs opgave 6.5, 6.9 og 6.10 Læs afsnit 6.1.3 i Fysik B bogen Læs afsnit 6.1.4 i Fysik B-bogen Læs afsnit 6.2.1 om resistans NB: Kun de følgende elever skal have fysiktimer denne dag: NB: Kun følgende elever skal have fysiktimer denne dag: Læs afsnit 5.2.4 om temperaturafhængig modstand Kompendie med udvalg af øvelser til Arduino Læs afsnit 6.2.2 om erstatningsresistans og løs opgave 6.43 Hent programmet ArduinoIDE som findes i linket herunder
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Bevægelse og bevægelsesfunktioner Vi definerer begreberne fart, hastighed og acceleration til at beskrive bevægelse. Vi analyserer bevægelsesfunktioner for forskellige bevægelser med fokus på bevægelse med konstant acceleration og konstant hastighed. Vi laver kvantitativ analyse af eksperimentelt frembragte bevægelsesfunktioner. Kernebegreber: Hastiged, fart, acceleration, bevægelsesfunktioner. Relevant litteratur: En verden af Fysik B, kapitel 7.1
Indhold	Kernestof: Løs opgave 7.7 og 7.4 og læs afsnit 7.1.1 i B-bogen Læs afsnit 7.1.2 om bevægelsesfunktioner. Arbejdsark til simple bevægelsesfunktioner.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kræfter og bevægelse Vi indfører kraftbegrebet og diskuterer relationen til acceleration gennem Newtons love. Vi undersøger relationen mellem kraft, masse og acceleration eksperimentelt. Vi anvender energiberegninger til at analysere bevægelser teoretisk samt eksperimentelt for en hoppende bold. Kernebegreber: Resulterende kraft, Newtons love, frit fald, mekanisk energi. Relevant litteratur: En verden af Fysik B kapitel 7.2 og 8
Indhold	Kernestof: Læs afsnit 7.2.1 og løs opgave 7.46 Læs afsnit 7.2.2 Kun gruppe 1-4 skal møde til fysik i dag. Resten kan arbejde med teoriopgaven (se kapitel 7.2.1-7.2.6 for hjælp til mekanikdel) Kun gruppe 5-8 skal møde til fysik i dag. Resten kan arbejde med teoriopgaven (se kapitel 7.2.1-7.2.6 for hjælp til mekanikdel) eller deres fysikrapport Læs afsnit 7.2.3 og 7.2.4 om Newtons 1. og 2. lov Læs afsnit 7.2.6 i En verden af fysik B https://videoanalysis.app/?key=vay5JUsk7J Gem en video af et faldende objekt på din pc og lav en videotracking af bevægelsen og find accelerationen. Læs evt. også afsnit 7.2.7 i B-bogen Læs kapitel 8.1.1 og 8.1.2 og løs opgave 8.16
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Tryk i gasser og væsker Vi definerer trykbegrebet ud fra kraftbegrebet fra sidste forløb og undersøger vha. simulering hvordan mikroskopiske bevægelser påvirker trykket i en gas. Vi undersøger Boyle-Mariottes lov og Gay-Lussacs lov eksperimentelt og estimerer temperaturen for det absolutte nulpunkt. Vi undersøger trykket i væsker eksperimentelt og beregner tryk i væskesøjler samt opdriftskræfter teoretisk. Kernebegreber: Definition af tryk, mikroskopisk beskrivelse af tryk, atmosfærens egenskaber, gaslovene, tryk i væskesøjle, opdrift. Materialer: En verden af Fysik B kapitel 9.1 og 9.2.
Indhold	Kernestof: https://phet.colorado.edu/sims/html/gas-properties/latest/gas-properties_en.html https://www.youtube.com/watch?v=EkDhlzA-lwI Vi går i laboratoriet med gruppe 1-4! Vi går i laboratoriet med gruppe 5-8! Udledning af idealgasligningen m figur.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Kernefysik Vi analyserer atomkernensopbygning og angiver hvordan isotoper angives ud fra deres nukleontal og neutrontal. Vi diskuterer hvordan bevarelsessætninger påvirker forskellige kernereaktioner og indfører herunder begrebet leptontal og begrebet antipartikel. Vi beregner massedefekter for forskellige kerner og diskuterer hvordan bindingsenergien afhænger af nukleontallet samt beregner Q-værdier. Vi efterviser henfaldsloven eksperimentelt og anvender den til at lave beregninger. Desuden undersøger vi absorption af gammastråling i bly. Kernebegreber: Nukleontal, protontal, leptontal, alfa- beta- og gammastråling, bevarelsessætninger for kerneprocesser, bindingsenergi og Q-værdi, henfaldsloven, halveringstid, ioniserende stråling, absorptionskoefficient. Materialer: En verden af Fysik B kapitel 10.
Indhold	Kernestof: Læs afsnit 10.1.2 Læs kapitel 10.2.3 om betahenfald Læs kapitel 10.2.4 om gammahenfald og elektronindfangning Læs kapitel 10.3.1 om massedefekt og bindingsenergi Vi starter timen med at gennemgå opgave 10.45 og 10.46, så se på dem inden. Forsinkelser på ITER Gruppe 1-4 møder denne dag til eksperimenter Gruppe 5-8 møder denne dag til eksperimenter hospitalsfysikkap2.pdf manhattenprojektetkap2.pdf manhattenprojektetkap3.pdf Spørgsmål til Manhattan Projektet kap 3.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Astrofysik Vi undersøger hvordan afstande bestemmes i solsystemet, galaksen og universet, ser på stjerners spektralklasser og stjerners skabelse og udvikling. Kernebegreber: Parallakse, spektralklasser, størrelsesklasser, cepheider, kernefusion, supernova, hvid dværg, sort hul. Relevant litteratur: En verden af Fysik B kapitel 11.
Indhold	Kernestof: manhattenprojektetkap3.pdf Spørgsmål til Manhattan Projektet kap 3.docx Løs opgave 6 inkl. simulering i kapitel 2 i "Manhattenprojektet" manhattenprojektetkap4.pdf manhattanprojektetkap5.pdf manhattanprojektetkap7.pdf Miniprojekt manhattanprojektet.pdf Pakkeliste til Rom.docx Program for studieturen 2025.pdf Seværdigheder i Rom.docx 1912HarCi_173____1L-LeawittCepheid.pdf Reproducér figur 2 i artiklen fra Leawitt, som angiver sammenhængen mellem en cepheids lysstyrke og periode. Læg mærke til at aksen skal vendes om før det ligner :) Link til nyhed om exoplanet: Projektbank.docx Idéer til projekter.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Selvstændigt eksperimentelt projekt Vi arbejder med et selvvalgt eksperimentelt projekt og afslutter forløbet med at præsentere resultater for hinanden.
Indhold	Kernestof: Projektbank.docx Idéer til projekter.pdf Hermed et udkast til eksamensspørgmål i fysik
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb