Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jon Peetz Just, Jonas Bue Madsen
Hold 2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den romerske republik
Titel 2 Besættelsestiden (DHO-optakt)
Titel 3 Den sorte død
Titel 4 Heksejagt i Danmark
Titel 5 Britisk imperialisme i Indien
Titel 6 Samuraiernes Japan
Titel 7 Aztekerriget og de store opdagelser
Titel 8 Slaveriet og den amerikanske borgerkrig
Titel 9 Nazismen i Tyskland
Titel 10 Den franske revolution
Titel 11 Vietnamkrigen
Titel 12 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den romerske republik

Vi har i forløbet beskæftiget os med de lange linjer i republikkens historie med fokus på de politiske institutioner, slaveriet, de puniske krige og senrepublikken.

Grundbøger:
Jesper Carlsen: "Romerriget - fremstillinger og kilder" (Systime)
Allan Ahle: "Romerriget" i "Forløb til historie 1" (Systime)

Tekster:
Polyb om romernes statsforfatning, ca. 150 f.v.t.
Polyb om romerne og karthagerne, ca. 130 f.v.t.
Quintus Cicero: "kortfattet vejledning i valgkamp", ca. 60 f.v.t.
Varro og Columella om slaver i det romerske landbrug, ca. 80 f.v.t. og 65 e.v.t.
Augustus: "Res Gestae", ca. 13 e.v.t.

Politiken podcast: "Antikkens Roms" episode 2 og 4, 2018.

Omfang: Ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Besættelsestiden (DHO-optakt)

Forløbet afvikles som optakt til DHO om besættelsestiden. Vi har arbejdet med 1930'erne, særligt den økonomiske krises betydning og tilpasningspolitikken, og herefter kigget nærmere på forskellige temaer under besættelsen: besættelsesdagen, samarbejdspolitikken, modstanden, de danske jøder og befrielsen.

Grundbog: Peter Frederiksen: "Danmark besat og befriet", Systime 2002.

Tekster:
- Frode Jakobsen om besættelsen 9. april, 1975
- Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved mindestenen for Flemming Juncker, 2004
Brev fra Christian U. Hansen inden henrettelsen, 23. juni 1944

Film:
DRTV - Kampen om historien: Kunne vi have undgået besættelsen?, 2022
DRTV - Kampen om historien: Var Scavenius landsforræder?, 2022
DRTV - Hitlers hemmelige Danmarksbilleder: Nazifotografens sommer i Danmark, 2020

Omfang: ca. 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den sorte død

Forløbsbeskrivelse:
Formålet med forløbet er at forstå, hvorfor en epidemi som den sorte død på ganske få år kunne slå op imod halvdelen af Europas befolkning ihjel. Derudover vil vi også komme omkring datidens menneskers reaktionsformer i forbindelse med den sorte døds hærgen, herunder hvordan pandemien kunne forklares. Her inddrages både datidens og nutidens forklaringer på epidemiens fremkomst. Forløbet vil indledningsvis skildre middelalderens samfund med fokus på de politiske, økonomiske, sociale og religiøse forhold for herved bedre at forstå baggrunden for fremkomsten af den sorte død. Der vil løbende blive inddraget samtidige kilder.

Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet, er følgende:
* Hvorfor slog Den sorte Død så mange mennesker ihjel?
* Hvordan reagerede datidens mennesker på ankomsten af Den sorte Død?
* Hvad gjorde datidens myndigheder for at bekæmpe Den sorte Død?
* Hvilken sygdom var Den sorte Død?

Anvendt viden, teori og begreber:
* Den sorte død i middelalderen (fx de pestpandemier, feudalisme og Alexandre Yersien)
* Den Sorte Døds vej til Europa (fx Kaffa over Messina til Norditalien og videre til Nordeuropa)
* Pesten raser i Europa (fx Firenze, pestformer, inkubationstid og processioner)
* Den Sorte Død og dens sociale følger (fx den katolske kirke og reformation)
* Kampen mod pesten (fx åreladning, flagellanter, karantæne, pestpas og isolation)
* Pestforskning til debat (dvs. diskussion om bl.a. rotte-teorien, revisionisme, ebola, etc.)
* Hvorfor forsvandt pesten? (fx centralmagt, immunitet og erfaringer)

Kilder:
* Gabriele de Mussis om belejring af Kaffa
* Pesten i Firenze af Giovanni Boccaccio)
* Den Sorte Død gav Vesten en voldsom dynamik (Henrik Jensen)
* Pesten i Frankrig (Jean de Venette)
* Videnskaben taler
* Den Sorte Død blev nedkæmpet med lovgivning

Faglige mål:
* Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
* Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
* Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
* Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
* Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
* Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
* Nationale og internationale konflikter og samarbejdsrelationer
* Politiske og sociale revolutioner
* Historiebrug og -formidling
* Historiefaglige teorier og metoder

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Heksejagt i Danmark

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har til formål give eleverne en grundlæggende viden om heksejagten i især renæssancetidens Danmarks, herunder om der var bestemte personer, som i særlig grad var genstand for beskyldninger om at være heks. Derudover vil der være fokus på årsagerne til at det i særdeleshed var i renæssancens danske samfund, at heksebålene brændte. Til sidst vil der ske en perspektivering op til dag mht. nutidens syn på hekse.

Hovedspørgsmål, der vil blive besvaret i dette forløb, er følgende:
* Hvad var baggrunden for datidens hekseprocesser?
* Hvordan fandt myndighederne ud af, om der var tale om en egentlig heks?
* Hvorfor forsvandt hekseprocesserne så småt fra det danske (og europæiske) samfund?

Anvendt viden, teori og begreber:
* Afklaring og begreber (fx heksesabbat, "det pinlige forhør", sort og hvid magi)
* Perioden (fx renæssancen og især reformationens religiøse ensretning)
* Lovgivningen (fx Jyske Lov, Københavnske Reces og Trolddomsforordningen )
* Den danske heks i renæssancen (fx profil af en "typisk" heks)
* Danske heksesager (fx Køge Huskors, Maren Spliid, m.fl.)
* Heksen i dag (fx Wicca-bevægelsen, Dannie Druehyld og hekseforfølgelser i verden)

Kilder:
* Mere om heksenes og deres anklageres sociale baggrund (statistik)
* Sagen mod Anna Lourup (Ribe, 1613)
* Lovgivning om hekseri og trolddom (1576 og 1617)
* Bødlen Herman Høkers beretning, 1686
* Som heks er det et vilkår at blive kaldt skør (Dannie Druehyld)
* Ifølge nyt studie tror 40 procent på hekse. Har krisen næret overtroen?

Faglige mål:
* Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
* Opnå indsigt i samspillet mellem natur, kultur, individ og samfund i et historisk perspektiv
* Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
* Anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
* Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
* Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til kursisternes egen tid
* Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
* Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
* Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Britisk imperialisme i Indien

Forløbsbeskrivelse:
Dette forløb omhandler indledningsvis britisk imperialisme med særlig vægt på Indien. Formålet med forløbet er at tilegne eleven viden om baggrunden for den britiske imperialisme, herunder hvilken effekt det havde for briter, kolonister og de indfødte befolkninger. Afslutningsvis skal eleverne lave tværfagligt projekt (SRU2), som vil omhandle samme emne.

Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet, er følgende:
* Hvilke motiver lå der bag den europæiske imperialisme?
* Hvordan lykkedes det briterne (eller evt. de andre kolonimagter) at underlægge sig så store landområder i verden?
* Hvad var årsagerne til afkoloniseringsprocessen?
* Hvilke fordele og ulemper var den britiske imperialisme Indien og dens befolkning?

Anvendt viden, teori og begreber:
* Imperialismen (fx imperialismemagter, forudsætninger og motiver)
* Den transatlantiske slavehandel
* Engelsk kolonisering af Indien (fx handel, Britisk Østindisk Kompagni og Mogulriget)
* Kolonisering: Fra handel og samarbejde til aktiv erobringspolitik (fx Bengalen, global stormagtsrivalisering og "The Black Hole of Calcutta")
* På vej mod imperiet, 1815-70 (fx Napoleonskrigene, Navigation Acts, britisk industrialisering og dets konsekvenser)
* Indien 1813-1857 (fx samhandel, kompagnistyre, Civilisationsfremme, modernisering, Sepoy-oprøret og dets konsekvenser)
* Imperialismeteorier (dvs. civilisationsfremme, magtpolitik eller økonomiske interesser)
* Afrika og imperialismen som europæisk rivalisering (fx Kapløbet om Afrika, Cecil Rhodes, koloniseringsfaser, Berlin-konferencen og Monroe-doktrin)

Kilder:
* Tintin i Congo (1930)
* Cecil Rhodes om engelsk imperialisme, 1870
* John A. Hobson: Imperialismen, et studie, 1902
* Wilfred S. Blunt om Storbritanniens imperialistiske skæbne, 1921
* Thomas Babington Macaulay om engelsk sprog og uddannelse i Indien, 1835

Faglige mål:
* Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
* Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
* Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
* Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
* Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
* Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* Globalisering
* Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Samuraiernes Japan

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb vil vi komme ind omkring Japans historie i perioden 500-1900 med særlig fokus på shogun-styret og samuraierne. I den sammenhæng vil vi også komme omkring afslutningen for samuraiernes som krigerkaste i takt med Japans modernisering. Forløbet vil tage udgangspunkt i bogen ”Japans modernisering 1853-1912”, men vil derudover dvæle ved en række artikler og samtidige kilder omhandlende shintoisme, samuraiernes æreskodeks, særlige skikke og rolle i det japanske samfund.

Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet, er følgende:
* Hvordan skulle en samurai leve sit liv?
* Hvorfor var samuraierne så gode kriger?
* Hvordan mistede samuraiernes deres magtfulde position i Japan?
* Hvordan har samurai-ånden påvirket det moderne Japan?

Anvendt viden, teori og begreber:
* Indledning: Landet og folket (fx zenbuddhisme, konfucianisme, shintoisme, kejsertiden)
* Japans feudaltid. Ca. 1150-1868 (shogun, daimyo, samfundspyramide, feudalsystem)
* Samuraierne (fx bushido, seppuku, ronin, hof-samurai, katana, dannelse)
* Tokugawa-shogunatet. 1603-1868 (fx Tokugawa Ieyasu, Edo, fred og isolationspolitik)
* Japans åbning (fx Matthew C. Perry, ulige traktater, "Uddriv barbarerne")
* Shogunatets fald (fx Satsuma og Choshu)
* Opgøret med samuraierne (fx værnepligtshær, samurai-oprør, Saigo Takamori)
* Meiji-restaureringen (fx selvforsvarsevne, industrialisering, modernisering og vestliggørelse)
* Samuraierne i eftertiden (fx embedsmænd, kamikaze, WW2 og samuraiånd)

Kilder:
* Hvor kultiveret skal en samurai være (Yuzan, o. 1700)
* Mere om en samurais pligter og moral (Yuzan, o. 1700)
* Om hvidt og snavset tøj (Yuzan, o. 1700)
* 47 samuraier tog hævn over blodtørstig shogun (Historie, 25. maj 2018)
* Seppuku - det rituelle, ærefulde selvmord (Mitford 1899)
* Japans tavse dræber, Historie nr. 13, 2011
* Synet på Japan og samurai-ånden i det 20. århundrede (Storry 1978)
* Bushido-etik og krigsforbrydelser under 2. verdenskrig
* Drømmen om det gamle Japan - Mishimas seppuku i 1970

Faglige mål:
* Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
* Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
* Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* Politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Aztekerriget og de store opdagelser

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb vil vi komme ind omkring de store opdagelser med fokus på spaniernes erobring af Aztekerriget. Andre områder, der også kommes omkring, er portugisernes søvej til Asien, Columbus opdagelse af Amerika, Magellans første jordomsejling og Pizzaros erobring af Inkariget. Det er ønsket med forløbet at klæde eleverne godt på til at forklare motiverne (og forudsætningen) for europæernes ekspansion, herunder hvordan det lykkedes så forholdsvis let at underlægge sig store dele af den opdagede verden med særlig fokus på aztekerriget.

Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet, er følgende:
* Hvilke forskellige motiver havde europæerne for at drage ud i den store verden?
* Hvordan lykkedes det spanierne så hurtigt at erobre Aztekerriget?
* Hvordan var spaniernes behandling af de indfødte indianere?

Anvendt viden, teori og begreber:
* Den europæiske ekspansion (fx motiver og forudsætninger)
* Europæisk viden om verden før opdagelserne (fx myter og Ptolemæus verdenskort)
* Det portugisiske handels imperium (fx delingstraktater, Diaz, Vasco da Gama og Goa)
* Spanierne opdager Den nye Verden (fx Columbus, Cortez, Pizarro og de caribiske øer)
* Aztekerne
* Samfundets opbygning (fx de forskellige klasser, økonomisk og politisk system)
* Verdensopfattelse og religion (fx universet, tidsaldre, guderne, menneskeofringer)
* Tenochtitlán (fx oprindelse, bystruktur, indbyggere, chinampa)
* Den spanske erobring (fx vejen til Tenochtitlán,
* Årsagerne til aztekerrigets fald (fx religion, militær, alliancer og sygdomme)
* Konsekvenserne af mødet (fx massedød, encomienda, diskussion om behandlingen af indianerne)

Kilder:
* Columbus finder Cuba, 1492
* Christoffer Columbus til kong Ferdinand d. 13. februar 1493
* Menneskeofringer (Francisco de Aguilar, 1529)
* Menneskeofring blandt aztekerne (Acosta ca. 1520)
* Dominikanermunkenes dom over de amerikanske indianere, 1524/25
* Las Casas om behandlingen af indianerne, 1542

Faglige mål:
* Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
* Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
* Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
* Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
* Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
* Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* Globalisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Slaveriet og den amerikanske borgerkrig

Forløbsbeskrivelse:
Dette forløb omhandler slaveriet og den amerikanske borgerkrig med fokus på årsagerne bag krigsudbruddet. Slaveriet – herunder den økonomiske og politiske udvikling – vil blive gennemgået med inddragelse af samtidige kilder for at få en forståelse af de forskellige syn på slaveriet. Ud over baggrunden for krigen, vil forløbet også kortvarigt komme omkring selve krigsforløbet og hvilke konsekvenser afskaffelsen af slaveriet fik for den sorte del af befolkningen i Sydstaterne. Afslutningsvis skal eleverne lave projektarbejde, hvor hver gruppe skal lave en synopsis (talepapir) om forskellige emner inden for forløbet. Det vil ske på baggrund af bilagsmaterialer med samtidige kilder. Enkelte elever udtrækkes til en mundtlig prøve, hvor de skal forsvare deres synopsis.

Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet, er følgende:
* Hvordan var slavernes forhold i Sydstaterne før den amerikanske borgerkrig?
* Hvad var hovedårsagen til udbruddet af den amerikanske borgerkrig?
* Hvorfor vandt Nordstaterne den amerikanske borgerkrig?

Anvendt viden, teori og begreber:
* Struktur og udvikling 1776-1850 (fx engelsk kolonisering, uafhængighedskrig, US forfatning)
* Ekspansionen mod vest (fx Nordvestforordningen, Louisiana-territoriet og erhvervsstruktur)
* Stigende konflikter (fx toldstriden, South Carolina og Missouri-kompromiset)
* Slavesystemet (fx abolitionisterne, ”Den underjordiske jernbane”, slaveformer, bomuldsmaskine)
* Skærpede modsætninger (fx Dred Scott, ”Bleeding Kansas”, Kompromiset af 1850, Kansas-Nebraska-loven)
* Fra valgkamp til væbnet konflikt (fx præsidentvalget, Republikanerne, Amerikas Konfødererede Stater og krigsårsager)
* Borgerkrigen (fx Anaconda-plan, Emancipationserklæringen, krigens karakter og omkostninger)
* Krigens lange skygger (fx Rekonstruktionsperioden, de sortes forhold, Black codes, Ku Klux Klan, ”Lige men adskilt”, Borgerretsbevægelsen)

Kilder:
* Husslaven og markslaven, 1857
* The Mudsill Theory, 1858
* Højesterets afgørelse i Dred Scott-sagen, 1857
* I historiefortolkningen er der stadig borgerkrig (Information, 2010)

Faglige mål:
* Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
* Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
* Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
* Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
* Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
* Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* Politiske og sociale revolutioner
* Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nazismen i Tyskland

Forløbsbeskrivelse:
Dette forløb omhandler i hovedsagen den politiske, økonomiske og sociale udvikling i Tyskland i perioden mellem de to verdenskrige med særlig fokus på baggrunden for Hitlers magtovertagelse. Andre fokuspunkter er den nazistiske ideologi, Hitlers udenrigspolitik, livet i Det tredje Rige og forløbet af de to verdenskrige.

Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet i dette forløb, er følgende:
* Hvordan lykkedes det Hitler at erobre magten i Tyskland?
* Hvad var indholdet af den nazistiske ideologi?
* Hvorfor oplevede Hitler og nazipartiet stor folkelig opbakning op igennem 1930erne?
* Hvorfor og hvordan blev jøderne behandlet i det nazistiske Tyskland?

Anvendt teori og begreber:
* Det tyske kejserrige (fx Europa-politikken og stormagtsrivalisering)
* Første verdenskrig og dets konsekvenser (dvs. Versaillestraktatens bestemmelser)
* Den økonomiske krise (fx Krakket på Wall Street, massearbejdsløshed, hyperinflation)
* Den politiske krise (fx politisk polarisering, intern strid mellem de røde partier)
* NSDAP og den nazistiske ideologi (fx lebensraum, socialdarwinisme og antisemitisme)
* Nazistiske problemer (fx Dawes-planen og Strasser-fløjen)
* Nazistisk magtovertagelse (propaganda, rigsdagsbranden, etc.)
* Livet i det tredje rige (fx lav arbejdsløshed, stolthed, sociale goder og ensretning)
* Jødeforfølgelser (fx Nürnberglovene, Krystalnatten og propaganda)
* Den nazistiske udenrigspolitik (fx "Heim ins Reich", Anschluss og genmilitarisering)
* Anden verdenskrig og holocaust

Kilder:
* Franz Suchomel om jødeudryddelsen

Faglige mål:
* Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
* Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
* Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
* Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* Politiske og sociale revolutioner
* Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den franske revolution

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet undersøger konkret den franske revolution, dets årsager og konsekvenser.

Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet, er følgende:
* Hvilke dybereliggende årsager bidrog til udbruddet af den franske revolution?
* Hvordan lykkedes det tredjestanden at tilrane sig magten i Frankrig?
* Hvilke konsekvenser har den franske revolution for eftertiden?

Anvendt viden, teori og begreber:
* Enevælden i Frankrig (fx krigene mod GB, Solkongen, Versailles-slottet,
* Oplysningstiden (fx Rousseau, Locke og Voltaire)
* Stændersamfundet (dvs. de tre stænder)
* Indkaldelse til Stænderforsamling i Versailles
* Enevældens vanskeligheder (fx økonomisk krise, Marie-Antoinette og statsbankerot?)
* Den franske revolution (fx stormen på Bastillen og kongeslottet, kongelig flugtforsøg)
* Rædselsherredømmet (fx Robespierre, Jakobinere og sansculotter)
* Borgerkrig og militærdiktatur, 1793-1814 (fx kejserdømme, Napoleonskrigene, etc.)
* Konsekvenser af den franske revolution (fx menneskerettigheder, nationalstaten og Code Napoleon)

Kilder:
* Saint-Simon om Ludvig d. 14.
* Bøndernes klager
* Beretning fra kvindeoptoget
* Stormen på kongeslottet
* Dekret om almindelig mobilisering, 23. august 1793
* Napoleon taler til soldaterne

Faglige mål:
* Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
* Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
* Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
* Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
* Styreformer, herunder demokrati og demokratiseringsprocesser
* Politiske og sociale revolutioner
* Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Vietnamkrigen

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har til formål give eleverne en grundlæggende viden om Vietnamkrigen, herunder sætte krigen ind i et koldkrigsperspektiv. Her kommer vi også kortfattet omkring optakten og afslutningen af Den kolde krig og konsekvenserne heraf. Men særlig fokus er dog at tilegne eleven en forståelse af, hvorfor USA valgte at involvere sig i krigen, samt hvorfor verdens stærkeste supermagt på daværende tidspunkt alligevel ikke kunne vinde krigen. Herunder arbejdes der med en række samtidige kilder for at få et indblik i, hvordan det var at være amerikansk soldat i Vietnamkrigen, herunder diskutere hvorfor menige soldater kunne deltage i massakrer mod civile vietnamesere.

Hovedspørgsmål, der vil blive behandlet, er følgende:
* Hvorfor valgte USA at involvere sig militært i Vietnam?
* Hvilke konsekvenser havde den amerikanske krigsførelse på selve Vietnamkrigen og landets befolkning?
* Hvorfor vandt USA ikke Vietnamkrigen?

Anvendt viden, teori og begreber:
* Kampen for selvstændighed (fx Indokinakrigen og )
* Genève-aftalerne (fx opdeling af Indokina, neutralitet, vietnamesisk genforeningsvalg)
* Udviklingen i hhv. Nord- og Sydvietnam (fx Diem-styret, strategiske landsbyer, mv.)
* Amerikansk vietnampolitik (fx Domino-teori, indenrigspolitik, Operationsplan 34A, mv.)
* Ideologisk global kamp mellem USA og USSR (herunder Kina)
* Tonkinbugt-episoden
* Amerikansk krigsførelse i Vietnam (fx luftkrig, landkrig, guerillakrig, search n' destroy)
* Vietnamkrigen i USA (fx antikrigsbevægelsen, behandlingen af vietnamveteranerne)
* Fredsforhandlinger og fortsatte kampe 1968-1973 (fx Tet-offensiven)
* Borgerkrig og genforening 1973-1986 (fx invasion af Kampuchea, bådflygtninge, etc.)

Kilder:
* Tekst 10, 11 og 12: Genève-aftalerne1954)
* Tekst 33: Sandhedens øjeblik
* Tekst 34, 35 og 36: Amerikanske soldater i krig
* Tekst 40, 41 og 42: My Lai-massakren 1968
* Tekst 46: Vietnam-veteranerne efter krigen

Faglige mål:
* Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
* Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
* Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
* Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
* Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
* Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Eksamensforberedelse

Forløbsbeskrivelse:
Formålet med forløbet er at lave de allersidste armbøjninger, så eleverne er kampklar til den mundtlige eksamen i historie. Det foregår således, at eleverne repeterer dele af pensum, som så specifikt bruges til at træne konkrete mundtlige udtryksfærdigheder. I forlængelse heraf arbejder eleverne med eksempler på eksamensbilagsmaterialer, som de skal udfærdige problemstillinger til og efterfølgende besvare i form af talepapir. Til sidst vil enkelte elever skulle forsvare deres opgavebesvarelse i form af en mundtlig prøve foran resten af klassen.

Fokuspunkter:
* Eksamensrepetition
* Eksamenstræning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer