Holdet 2023 Ke/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Jørgen Henneberg, Nine Ahlin Wartacz
Hold 2023 Ke/a (1a Ke, 2a Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Blødt vand og hårdt vand
Titel 2 Syrer og baser
Titel 3 SRU1
Titel 4 Grønne krystaller og redoxkemi
Titel 5 Repetition af pensum
Titel 6 Organisk kemi del 1 - Brand og Krudt!
Titel 7 Brand og Krudt del 2
Titel 8 Redoxkemi - Metallernes kemi
Titel 9 Kemiske reaktioners hastighed
Titel 10 Kemisk Ligevægt
Titel 11 Cola (C) forløb
Titel 12 Organisk kemi del 2
Titel 13 EXTRACTORS
Titel 14 Lægemiddelkemi
Titel 15 Mad i kemi
Titel 16 Uorganisk kemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Blødt vand og hårdt vand

Forløbet omhandler elevernes evne til at betragte vand i kemisk perspektiv, som noget ikke-trivielt. Det tager udgangspunkt i et problem vedrørende tilsætningen af salt til en opvaskemaskine baseret på vandets hårdhed.

kernestof:
kemisk fagsprog
grundstoffernes periodesystem
mængdeberegninger
kemiske bindingstyper
syre-basereaktioner
eksperimentelle metoder

Eleverne gennemfører et titreringsforsøg til kvalitativ bestemmelse af indholdet af calcium-ioner i drikkevand fra to forskellige kilder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 SRU1

Kernestof:
kemisk fagsprog
grundstoffernes periodesystem
mængdeberegninger
reaktionshastighed
eksperimentelle metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Grønne krystaller og redoxkemi

Kernestof jf. ministeriets læreplan:
kemisk fagsprog
grundstoffernes periodesystem
uorganisk kemi
stofidentifikation
redoxreaktioner
eksperimentelle metoder


Eleverne syntetiserer egne krystaller af jern(III)oxalat, som omkrystalliseres og testes for renhed ved redoxtitrering med kaliumpermanganat i mikroskala.

Eleverne gennemfører desuden en laboratorieøvelse om reduktion af permanganat. Øvelse 5.4 fra Isis Kemi C, hvor der dog skaleres efter en i forvejen fastsat koncentration af kaliumpermanganat i opløsning.

Forløbet afsluttes med en rapport.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grønne krystaller 18-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Repetition af pensum

Kernepensum:
Vi skal til en start have styr på nogle fagtermer og begreberne skal lige på plads, før vi kan rykke til næste emne. Derfor laver vi en række forsøg, som I skal skrive journaler over.

de forsøg vi skal lave er:
- opløselighedsforsøg (KNO3)
- polaritetsforsøg (Heptan/Vand)
- fældningsreaktioner
- vejeanalyse (bagepulver)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Organisk kemi del 1 - Brand og Krudt!

Brand og Krudt del 1:

I dette forløb starter vi op på organisk kemi. I skal lære om alkanerne og hvordan de navngives. Det er grundlaget for rigtig meget kemi, og er vigtigt at forstå i dybden.

Derudover skal I også lære lidt om gasser og hvordan de opfører sig, for at kunne forstå forsøget, som omhandler alkaner.


Forsøg:
- Ligthergas (undersøgelse af idealgasligningen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Brand og Krudt del 2

Brand og Krudt del 2:
I forløbet skal vi forsøge at få en bedre forståelse af anvendelse af de organiske forbindelser, vi har omkring os, i vores hverdag.

Vi skal fortsætte med at lære om den organiske kemi, og skal genopfriske navngivningen af alkaner, før vi fortsætter over i alkener, alkyner og alle de cykliske alkaner/alkener/alkyner og deres egenskaber.

I slutningen af forløbet genopfrisker vi redoxreaktioner, men med fokus på forbrændingsreaktioner. Forbrændinger er vigtige at se på, i den organiske kemi, da vi forbrænder store mængder af olie og danner meget kuldioxid.

Forsøg:
- substitution i Heptan
- Additionsreaktion med cyclohexen (demoforsøg)

Aflevering:
- forsøget omhandlende "Substitution i heptan"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Redoxkemi - Metallernes kemi

Redoxreaktioner:
I dette forløb vil I få genopfrisket / lært om redoxreaktioner. I skal lave en række mindre forsøg, for at teorien kan sættes over på hvad der sker i praksis. Mange af overvejelserne vedrørende metaller anvendes, når man bygger broer - da broer oftest stor i vand. Hvordan behandler man så det metal, der er placeret i vandet, så det ikke korroderer? Disse overvejelser bunder i kemien bag, og det er vigtigt at have en forståelse for dette. Det dykker vi lidt ned i i dette forløb.

kernestof: Basis Kemi C
- oxidation og reduktion
- spændingsrækken
- oxidationstal
- afstemning af redoxreaktioner
- redoxtitrering

Forsøg:
- Metallernes Hierarki: spændingsrækken
- Rustdannelse
- Stålets renhed (redoxtitrering)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Redox-forsøg 20-09-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kemiske reaktioners hastighed

I dette forløb undersøger vi, hvad der kan bevirke at reaktioner kan forløbe hurtigere eller langsommere. Man kan teste dette ved at ændre på overfladearealet af et stof, eller på koncentrationen af stoffet, eller ved at tilsætte katalysatorer eller inhibitorer, eller ved at ændre på temperaturen!

Kernestof:
- reaktioners hastighed
- faktorer der kan påvirkes
- katalysatorer / inhibitors
- Elementarreaktion - uni- og bimolekylær.

Forsøg:
- bromat/bromid (demonstrationsforsøg)
- magnesium i syre (demo)
- Landolts forsøg (iodklokken)
- Reaktionshastighed i reaktionen: thiosulfat og syre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kemisk Ligevægt

Kernestof:
s.29-70 i Basiskemi B

I vil i dette forløb blive undervist i, hvad en ligevægt er, og hvordan den kan forskydes. Vi fokuserer på homogene ligevægte, og laver forsøg på kvalitativ forskydning af en ligevægt, hvor vi undersøger Le Charteliers Princip. Derudover skal I lære at regne på ligevægte, hermed et kvantitativt niveau, og regne på forskydning af en ligevægt. Supplerende medtager vi også at regne på gasser ved ligevægt, da det er meget relevant for kemi A niveau.

Forsøg:
- Le charteliers princip - forskydning af en ligevægt.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ligevægts Journal 30-11-2024
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Cola (C) forløb

Hvorfor er cola skadeligt for tænderne? er juice mere surt end saftevand? hvad er pH-værdien egentligt udtryk for, og hvordan kan vi anvende ligevægte i syrebase reaktioner?  Alt det arbejder vi med i  forløbet, omhandlende Cola. I titrerer på cola, og får flotte titrerkurver for en trihydron syre, og I laver en smagstest på drikkevarer som også testes for deres pH værdi.

Dernæst skal vi se bredere på syre/base kemien og se på syrers egenskaber i fødevaren Cola.

Kernepensum:
Cola:  Basiskemi C, kapitel 7 og basis kemi B kap 3


Forsøg:
- smag på fødevaren (fang)
- titrering af phosphorsyre i cola (forsk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Organisk kemi del 2

I dette forløb er I blevet introduceret til endnu mere organisk kemi, og I har fået viden om de forskellige funktionelle grupper, som er vigtige for at stoffer har en given egenskab.

Ydermere har I undersøgt isomere former af alkoholer, og forsøgt at oxidere disse i en test, der kunne påvise om det var en primær, sekundær eller tertiær alkohol. I dette forsøg kunne I repetere redox kemien, da der også er oxidationer og reduktioner for organiske forbindelser.

Desuden lavede I et forsøg, hvor Tollens, Fehlings og 2,4-DNPH kunne bruges til at undersøge stoffer for om de var aldehyder eller ketoner, og om de indeholdt en carbonylgruppe.

Kernepensum
- alkaner, -ener, yner.
- cycloer igen
- elementar analyser
- reaktionstyperne: substitution, addition, elimination igen.
- alkoholer,
- aldehyder,
- ketoner,
- estere
- aminer

Forsøg:
- Beilsteins test og flammefarve
- primær, sekundære og tertiære alkoholers oxiation.
- Kvalitative tests: tollens test, Fehlings test, 2,4 DNPH test
- ester-dannelse i mikroskala
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 EXTRACTORS

I extractors blev I kastet ud i et forløb hvor I skulle ekstrahere farvestof fra cochenillelus, og undersøge hvilke betingelser der skulle til, for at ekstraheringen forløb bedst muligt.

Det kunne være ved at se på om stoffet var polært eller upolært, og om temperatur eller pH havde en effekt på ekstraheringen eller farven af stoffet i opløsningen.

Dertil skulle der så laves en standardkurve, og denne skulle anvendes til at vise at Lambert-Beers lov var opfyldt for farvestoffet karminsyre, og der skulle kunne bestemmes en koncentration i jeres ekstrakter, vha. standardkurven.

forsøg:
- ekstrahering af farve fra cochinille lus
- standardkurve og Lambert Beers (LB) lov
- bestemmelse af koncentration af ukendt opløsning af lus vha LB-lov.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Lægemiddelkemi

I dette forløb skal vi kombinere mange af de emner vi allerede har været igennem, og forsøge at samle kemien i et tema - nemlig lægemiddelkemi. For hvordan kan vi bruge vores viden om ligevægte, når det kommer til produktion af smertestillende medicin? Hvorfor har reaktionshastighed en betydning og hvad kan lambert beers lov bruges til, når vi skal analysere aspirin? Og så skal vi lære om isomeri, og finde ud af hvad det har af betydning, når du producere nye lægemidler.

Den organiske kemi er desuden omdrejningspunktet for hele dette forløb, så vi får brug for al den viden vi har indsamlet i de tidligere organiske forløb

Forløbet er koblet op på SRO projektet og vil derfor munde ud i en større skriftlig opgave, som I også skal op og forsvare.

Kernestof:
- isomeri, estere, carboxylsyrere, organiske stoffers farver
- ligevægte, reaktionshastighed
- spektrofotometri, og Lambert Beers lov

forsøg:
- syntese af Acetylsalicylsyre
- renhedsbestemmelse af fremstillede acetylsalicyl syre: ved titrering og smeltepunktsbestemmelse
- produktion af standardkurve og bestemmelse af ASA indholdet i en aspirin.
- spektrofotometrisk undersøgelse af acetylsalicylsyre i mavesækken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Mad i kemi

kernestof:
- sakkaridernes kemi og proteiners opbygning og intermolekylære bindinger

Forløbet har været flipped classroom hvor eleverne har set videoer fra gymnasiekemi.com om sakkariderne og proteiner. Under forløbet har vi også haft om TLC og også her har de set gymnasiekemis video i FC.

Eleverne har været i laboratoriet og lavet fehlingstest og tollens på sakkarider, og de har testet for protein tilstedeværelse i fødevarer ved brug af kobbersulfats reaktion med argininerne i proteiner, under basiske forhold. Eleverne har lavet TLC af udtræk fra spinat, rødbede og gulerod, og sammenlignet med de rene farvestoffer når disse har været at fremskaffe i undervisningen.

Forsøg:
- test af sakkarider
- test af proteiner
- TLC
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Uorganisk kemi

I dette forløb er vi gået tilbage og har fået en masse kendt viden genopfrisket, vedr. den uorganiske kemi. Eleverne har fremlagt i undervisningen, og har hver haft et afsnit i Kend Kemien 2, kap 2, som omhandler uorganisk kemi.

Forløbet blev ganske kort, og der blev ikke lavet forsøg i forløbet, men forsøg der kan linkes op på forløbet er:

- Halogenen I: Landolts forsøg (Reaktionshastighed)
- Halogenen Br: Substitution i heptan : (Organisk kemi)
- Metallet Jern: rust-dannelses forsøg (Redox)
- Metallet Jern: Syntesen af ASA (komplekset af Fe(III)-SA) (Lægemiddelkemi)
- ikke-metallet Svovl: Syntesen af ASA (anvendes som katalysator og vandsuger i ligevægten ) (Lægemiddelkemi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer