Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Bagsværd Kostskole og Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
|
Lærer(e)
|
Dorte Elisabeth Rasmussen, Ivar Johannesson, Jan Rune
|
|
Hold
|
2023 MA/a (1a MA, 2a MA, 3a MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Renter og Eksponentialfunktioner
Vi skal lære følgende begreber, sætninger og metoder fra "Gyldendals Gymnasiematematik A1" med henvisning til det tilhørende afsnit i bogen. En sætning der også bliver bevist er markeret med et (B).
Begreber:
Afsnit 1.15:
Kapital
Rentefod
Termin
Afsnit 1.16:
Opsparing- og gældsannuitet
Hovedstol
Ydelse
Afsnit 1.7:
Eksponentielle funktioner
Vækstraten
Fremskrivningsfaktoren
Begyndelsesværdien
Areal under graf.
Logaritmer, A1.6
Sætninger:
https://1v4r0.github.io/imporium/Analysis/IntAnn.html:
Geometriske Rækker(B),
Annuitetsformlen(B)
Afsnit 1.7
1.3 Topunktssætningen(B)
1.4 Vækstegenskaber(B)
1.5-6 Fordoblings- og halveringskonstanter(B)
https://1v4r0.github.io/imporium/Analysis/Exp.html
Digitale Kompetencer:
- Beregning af renter og annuitet
- Løsning af ligninger med renter, annuitet og eksponentielle funktioner
- Eksponentiel Regression
- Hældningen af grafen for en eksponentiel funktion
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
31,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Sandsynlighed og Kombinatorik
Vi skal lære følgende begreber, sætninger og metoder fra "Gyldendals Gymnasiematematik A2" med henvisning til det tilhørende afsnit i bogen. En sætning der også bliver bevist er markeret med et (B).
https://1v4r0.github.io/imporium/ProbabilityTheory/ProSpa.html
Begreber:
Fra afsnit 4.2:
(Symmetrisk) Sandsynlighedsfelt, inklusiv
- Udfald
- Udfaldsrum
- Sandsynlighedsfunktion
Hændelse
Fra afsnit 4.3
(Additionsprincippet)
Multiplikationsprincippet
Fakultet
Permutationer
Kombinationer
Fra forberedelsesmaterialet:
Venn diagrammer
Betinget sandsynlighed
Bayes' sætning
Loven om total sandsynlighed
Bayes' udvidede sætning
Sætninger:
Sandsynlighederne i et symmetrisk sandsynlighedsfelt(B), A4.2
Multiplikationsprincippet, A4.3
Antal permutationer og kombinationer, A4.3
Formlerne for betingede sandsynligheder herunder Bayes' sætning(B).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
48 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Trigonometriske Funktioner
Vi skal lære følgende begreber, sætninger og metoder fra "Gyldendals Gymnasiematematik A1" med henvisning til det tilhørende afsnit i kapitel 4 bogen. En sætning der også bliver bevist er markeret med et (B).
Begreber:
- Cosinus, sinus og tangens som funktioner
- Radianer og buelængde
- Harmonisk svingning, inklusiv:
o- Amplitude
o- Periode
o- Ligevægtsværdi
- Hældning
- Areal
Sætning:
(B) Hældning, https://1v4r0.github.io/imporium/Analysis/MacDer.html
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Vektorer og Vinkler
Vi skal lære følgende begreber, sætninger og metoder fra "Gyldendals Gymnasiematematik A1" med henvisning til det tilhørende afsnit i kapitel 4 bogen. En sætning der også bliver bevist er markeret med et (B).
Begreber:
- Vektorer, 1
- Sum af vektorer, 1 og 2
- Forlængelse af vektor, 2
- Koordinater, 2
- Længde, 2
-.Stedvektorer, 5
- Vektorer mellem punkter, 3 & 5
- Skalarprodukt, 7
- Ortogonalitet, 6 & 8
- Enhedscirklen, 8
- Cosinus, 8
- Sinus, 8
- Tangens, 8
- Projektion, 8
Følgende emner fra afsnit 5.6 i A2:
- Tværvektor,
- Determinant
- Paralellitet, 6
- Formel for sammenhæng mellem determinant og vinkel.
Sætninger:
(B) Regneregler for sum of forlængelse, 4.3
(B) Regneregler for skalarprodukt og længde. 4.7
(B) Formel for projektioner, 4.8
(B) Formel for sammenhæng mellem skalarprodukt og vinkel, 4.8
(B) Formel for sammenhæng mellem determinant og vinkel, 5.6
Hjemmeside: https://1v4r0.github.io/imporium/Geometry/Vec.html
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
24,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Overgangsforløb
Vi starter året med et lille opdateringsforløb hvor vi ser på hvad vi har med fra de fire forløb I havde i 1. g
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Sandsynlighedsregning og statistik
Vi skal i dette forløb lære om sandsynlighedsfordelinger både af den diskrete hvor vi ser på binomialfordelingen og hypergeometrisk fordeling og den kontinuerte slags med normalfordelingen.
Disse værktøjer har lang og spændende matematisk historie og undervejs i introduktionen af disse værktøjer stifter vi bekendtskab med store matematiske personligheder indenfor feltet Gauss og Bernouilli.
Der vil i forløbet blive lagt særlig vægt på følgende tre faglige mål:
– anvende statistiske og sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af data fra andre fagområder, foretage simuleringer, gennemføre hypotesetest, bestemme konfidensintervaller, kunne stille spørgsmål ud fra modeller, have blik for hvilke svar, der kan forventes, samt være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog
– demonstrere viden om matematikkens udvikling i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Funktioner og modellering
Med afsæt i vores viden om normalfordelingen kigger vi på lineær regressionsanalyse. Vi snuser til t-test for små datasæt og ser på hvordan man kan teste nulhypoteser for hældningen. Vi udregner konfidensintervaller for hældningen.
Vi kigger på polynomier og udleder løsningsformlen for 2.gradsligningen og dens toppunkt. Vi kigger også på faktorisering og på hvordan man faktoriserer polynomier af højere grad. Vi tester vores evner udi division og ser om vi kan lave polynomiers division.
Vi genbesøger eksponentielle udviklinger og potensfunktioner og repeterer vækstegenskaber.
Med alle disse værktøjer i hånden kan vi angive modelleringsspørgsmål af forskellige typer både i forhold til formler i fysik og kemi eller udviklinger i f.eks. samfundet relevant både i historie, dansk og sprogfag.
Der vil igennem forløbet lægges særlig vægt på følgende faglige mål
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og
sproglig beskrivelse
– anvende funktionsudtryk ....i opstilling af matematiske modeller på baggrund af datamateriale eller viden fra andre fagområder, kunne analysere givne matematiske modeller, foretage simuleringer samt fremskrivninger og forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modeller
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Differentialregning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Carstensen, Jens (red.): MAT A2-stx (3. udg.2018), Systime 2018; sider: 50-76, 82-88, 90-94, 100-108, 112-126
-
MAT A2 2. Differentialkvotient (2aMA, 2024) 221024.pdf
-
Sekant og tangent
-
MAT A2 2. Differentialkvotient (2aMA, 2024) 241024.pdf
-
MAT A2 2. Differentialkvotient (2aMA, 2024) 291024.pdf
-
MAT A2 2. Differentialkvotient (2aMA, 2024) 311024.pdf
-
Regn TIL TIMEN Opgave 2.65* på s.39 i MAT AB2 opgaver
-
Regn TIL TIMEN opgaven på s.74 (sidste side) i den vedhæftede tavle. (Differentialkvotienten i x0 for funktionen f(x) = x^3 er f'(x0) = 3x^2).
-
MAT A2 3. Regneregler for differentialkvotient (2aMA, 2024) 071124.pdf
-
MAT A2 3. Regneregler for differentialkvotient (2aMA, 2024) 111124.pdf
-
Regn TIL TIMEN Opgave 3.20* (52) i MAT AB2 opgaver
-
MAT A2 3. Regneregler for differentialkvotient (2aMA, 2024) 181124.pdf
-
Induktionsbeviser og dominobrikker - differentiation af x^n.pdf
-
Dette bevis erstatter Sætning 6 s.88-89 i MAT A2. Læs s. 1 og 2 indtil tilfældet n<0.
-
MAT A2 3. Regneregler for differentialkvotient (2aMA, 2024) 211124.pdf
-
Regn TIL TIMEN Opgave 3.37* i MAT AB2 opgaver
-
Differentiation af sammensat funktion.pdf
-
MAT A2 3. Regneregler for differentialkvotient (2aMA, 2024) 251124.pdf
-
MAT A2 3. Regneregler for differentialkvotient (2aMA, 2024) 091224.pdf
-
MAT A2 3. Regneregler for differentialkvotient (2aMA, 2024) 121224.pdf
-
MAT A2 3. Regneregler for differentialkvotient (2aMA, 2024) 161224.pdf
-
MAT A2 4. Monotoniforhold (2aMA, 2024) 060125.pdf
-
MAT A2 4. Monotoniforhold (2aMA, 2024) 070125.pdf
-
Opgaver i Monotoniforhold.pdf
-
Regn TIL TIMEN Opgave 1 i det vedhæftede dokument "Opgaver i Monotoniforhold"
-
MAT A2 4. Monotoniforhold (2aMA, 2024) 090125.pdf
-
Optimeringsopgaver 1.pdf
-
Optimeringsopgaver 2.pdf
-
MAT A2 4. Monotoniforhold (2aMA, 2024) 130125.pdf
-
Matematik A stx forberedelsesmateriale 2022-23 Keglesnit.pdf
-
Regn opgaverne i "Optimeringsopgaver 2" færdige til i dag (hvis du ikke nåede det i torsdags)
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
46 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Keglesnit
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Vektorer og vektorfunktioner
Dette forløb bygger videre på den viden I har fået fra forløbet om vektorer og vinkler i 1. g om hvad vektorer er og hvordan vi kan finde vinkler mellem vektorer. Forløbet er ganske kort og skal blot bygge bro mellem årene. Dette forløb skal ses sammen med forløbet i keglesnit hvor vi arbejder med cirkler og andre geometriske formler også.
I år skal vi se på hvordan vektorer kan anvendes mere generelt i geometrien til at tale om hældning af rette linjer, bestemme afstande geometriske objekter og hvordan vi kan bygge funktioner vha. vektorer.
Af faglige mål vil der primært være fokus på:
– opstille geometriske modeller og løse geometriske problemer baseret på en analytisk beskrivelse af geometriske figurer og flader i koordinatsystemer samt udnytte dette til at svare på teoretiske og praktiske spørgsmål, herunder problemløsning med anvendelse af vektorfunktioner ..
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Integralregning
I dette forløb skal vi beskæftige os med en funktions stamfunktion og sammenhængen mellem stamfunktion og areal under grafen. Vi arbejder med de bestemte og ubestemte integraler, regneregler for disse integraler i forhold til sum, differens og metoder til produkter sammensatte funktioner som substition og partiel integration.
Omfang 57 sider
Undervejs i forløbet arbejder vi primært deduktivt med at bevise mange af de sætninger vi bruger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Vektorer i 3 dimensioner
Et supplerende forløb i vektorer i 3D som vil lette livet for os når vi om lidt skal tale om funktioner af flere variable. Med udvalgt viden om begrebet krydsprodukt kan vi nemlig med noget større enkelthed angribe f.eks. begrebet tangentplan for en funktion af flere variable.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Funktioner af to variable
I dette forløb kigger vi på funktioner af to variable som vi skal lære at tegne og analysere vha niveaukurver og snitkurver. Vi skal se på gradienter og tangenter og tangentplaner og vi skal lære hvordan vi kan bestemme stationære punkter og afgøre om punktet er et saddelpunkt, maksimum eller minimumspunkt for funktionen. Til sidst kigger vi på særlige begreber som indre punkt og randpunkt og steder hvor gradienten ikke er defineret.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Vektorfunktioner
I dette forløb kigger vi mere på de såkaldte vektorfunktioner. Da vi har haft intro-forløb om vektorer i 3D fører vi også vektorfunktioner op på 3-D plan. Vi har allerede kigget på hvordan man kan kigge på planer, men vi skal se på meget mere. Undervejs arbejder vi også med arkitektur og laver en lille arkitekturkonkurrence.
Omfang cirka 60 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
23,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Differentialligninger
Når matematik skal anvendes til at løse problemer i virkeligheden eller beskrive fysiske systemers dynamiske egenskaber er det tit i form af såkaldte differentialligninger. Differentialligninger udtrykker hvordan ændringer i de variable størrelser vi kigger på f.eks. af hvor meget af størrelsen du har.
Vi skal lære om de mest grundlæggende diffferentialligninger, hvordan man finder løsningen til sådanne ligninger og hvordan de kan bruges i virkeligheden. Forløbet er en naturlig forlængelse af forløbet i 2.g om differentialligninger og modellering.
Desuden inddrager vi fordybelsesmaterialet fra 2014 som omhandlede differentialligninger. Her kommer vi f.eks. til at se på 2. ordens differentialligninger som har meget høj relevans i fysik.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Koblede og anden ordens differentialligninger.
Vi supplerer vores viden om differentialligninger med koblede differentialligninger og differentialligning af 2. orden. Vi skal se på Lancester.modeller, omskrivning af koblede differentialligninger til 2. ordensligning. Vi skal se på hældningsfelter og faseplot via https://www.geogebra.org/m/gz4gczvm fra Geogebra.com hjemmesiden og vi skal løse 2. ordens lineære differentialligninger vha. det karakteristiske polynomium.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Repetition og eksamenstræning 1
Vi bruger de sidste tre gange før I skal skrive SRP på at repetere op mod terminsprøven. Dvs. at I kan få hjælp til at få teknikkerne på plads. Jeg laver et opgaveregningshæfte som I kan arbejde med.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Repetition og eksamenstræning 2
Så er vi endelig blevet færdige med alt vores hårde pensumslid og klar til at opsummere og træne alt det gode vi har lært frem mod eksamen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
21
|
Forløb 0
Eleverne har elektronisk adgang til lærebogen på ibøger hos Systime og Geogebras hjemmeside til brug for faseplotstegning.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62595714387",
"T": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62595714387",
"H": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62595714387"
}