Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Bagsværd Kostskole og Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
Martin Werge Willumsen
|
|
Hold
|
2024 Fy/b (1b Fy, 2b Fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Energiforsyningen
I dette forløb skal vi lære hvordan udvalgte dele af den danske energiforsyning fungerer. Vi skal undersøge hvornår efterspørgslen på elektrisk energi er maksimal, og fra hvilke energikilder energien udbydes. Vi skal også angribe nogle af de mest grundlæggende problemstillinger ved den grønne omstilling nemlig lagring af grøn energi. Undervejs får vi brug for at lære en masse grundlæggende fysik at kende - for det viser sig at fremtidens grønne samfund kun er mulig hvis vi forstår fysikken bag energi til fulde!
I dette forløb skal du lære om følgende:
- Fysiske størrelser, enheder, og fysisk notation
- Energi og effekt
- Efterspørgselskurver
- Energityper og -kvalitet
- Termodynamikkens to hovedsætninger
- Beregninger af varme, elektrisk og kemisk energi
Stoffet gennemgås i al væsentlighed i kapitlerne 2.1 og 2.2 i En verden af fysik C.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Tilstandsformer
I dette forløb skal vi lære arbejde med og regne på omdannelsen mellem tilstandsformerne. Vi skal også se på hvordan mennesket slipper af med "overskudsenergi" - især fordampning af vand.
Det faglige indhold består af:
- Forskellen på varme og temperatur
- Tilstandsformerne
- Overgangsvarmer og eksperimentelle målinger heraf
Det faglige stof er præsenteret i En verden af fysik C i kapitlet 2.3.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Bølger, lyd og jordskælv
I dette forløb introducerer vi fænomenet bølger og forsøger at sætte nogle fysiske størrelser på dem. Vi skal blandt andet arbejde med
- Amplitude, frekvens, periode, bølgelængde og hastighed
- Bølgeligningen
- Interferens
- Stående bølger
Og til sidst i forløbet vil vi arbejde med temaet jordskælvsbølger. Vi skal blandt andet arbejde med
- S, P, Love og Raleigh-bølgerne.
- Afstandsbedømmelse til epicenter
- Jordskælvssikring af huse
Pensum består af første halvdel af kapitel 3.1 og 3.2 i "En verden af fysik B".
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Lys
I dette forløb skal vi arbejde med lys. Vi skal bland andet anvende den matematik og fysik vi har lært fra forløbet om bølger, lyd og jordskælv til at beskrive lys.
Undervejs skal vi blandt andet fokusere på:
- hvad er bølgelængden og frekvensen af synligt lys?
- lysets hastighed
- Wiens forskydningslov
- Sortlegeme-spektre
- Gitterligningen
Pensum dækkes af kapitel 3.3 i "En verden af fysik B".
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Solsystemet og Universet
I dette forløb skal vi arbejde med det helt store - nemlig først Solsystemet og herefter Universet. For at sætte pris på hvor stor vores verden er, skal vi forsøge at følge i fodsporene på de fysikere der har hjulpet os frem til den forståelse af verden vi har i dag.
Vi skal i forløbet blandt andet arbejde med:
- Det antikke verdensbillede, herunder epicyklerne
- Årstider, Månens cyklus og dag-nat
- Tycho Brahe
- Keplers love
- "Det linseformede Univers"
- Hubbles lov
- Rødforskydning
- Big Bang
- Mikrobølgebaggrundsstrålingen
- Det kosmologiske princip.
Pensum dækkes af kapitel 5 i "En verden af Fysik B".
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Klimamodeller
I dette forløb skal I opnå at få et grundigt indblik i Jordens klima og gennem dette være i stand til at foretage beregninger på Jordens gennemsnitstemperatur. Derudover bliver I i stand til at fremskrive temperaturstigninger i Jorden klima på baggrund af forskellige udledningsscenarier.
Det faglige indhold består af
- Ligevægte
- Albedoeffekten
- Intensitet, herunder Solarkonstanten
- Sortlegemestråling, herunder Wiens forskydningslov og Stefan-Boltzmanns lov
- Emmisivitet som mål for "sorthedsgraden" af et legeme
- Strålingsbalancen, både som fysik model for klimaet og som "formel".
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Mekanik
I dette forløb introducerer vi de to dele af mekanikken: kinematikken og dynamikken.
Vi vil i den første del af forløbet have særligt fokus på
- De tre kinematiske størrelser, sted, hastighed og acceleration
- Gå fra målinger af ovenstående til funktioner og diskutere deres indbyrdes sammenhæng
- Diskutere specielle typer af bevægelse: bevægelse med konstant hastighed og acceleration.
- Trafiksikkerhed i forbindelse med ovenstående
I den anden halvdel vil vi særligt have fokus på
- Kraftbegrebet
- Newtons love og anvendelser heraf.
- Newtons gravitationslov
- Det frie fald
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
32 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Atomfysik
I dette forløb får I indblik i den "moderne" atomteori der baserer sig på Niels Bohrs arbejde i midten af 1910'erne. Specielt hans "løsning" af brint er central for forståelsen af hans to postulater. Herudover bliver I i stand til at foretage teoretsike beregninger hen mod bestemmelse af emmissions- og absorptionsspektre pga. af energiniveuaerne i et givent grundstof, herunder specielt hydrogen. I vil også arbejde med historiske nedslag i udviklingen af den moderne atomteori.
Det faglige indhold består af
- Tidligere atommodeller, "rosinbollen" og "planetsystemet"
- Geiger og Marsdens eksperiment (også kendt som Rutherfords guldfolieeksperiment)
- Fortolkning af atomers emissionsspektre ift. deres energiniveauer
- Bohrs to postulater
- Bohrs løsning af hydrogenatomet
- Spektroskopi
- Målinger af atomare emissionsspektra
I forløbet har vi læst
Kapitel 4 i fysik C bogen samt
Afsnit 10.1.1 i fysik B bogen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Elektriske kredsløb og grøn energi
I dette forløb skal vi arbejde med noget der er mange gange mindre end vi har gjort i mekanik: elektricitet. Vi skal ikke bare lære at beskrive elektriske kredsløb fysisk - vi skal også bygge en masse af dem!
Vi skal lære at karakterisere elektriske komponenter ved at undersøge hvor stor en strøm der løber gennem komponenten ved en given spænding, en såkaldt karakteristik eller (U,I)-kurve.
Forløbets væsentligste indhold består i
- Introduktion af de fysiske størrelser: spænding, strømstyrke, ladning, resistans (modstand), elektrisk energi og effekt herunder Joules lov.
- Ohms lov
- Kirchoffs love om elektriske kredsløb
- Elektriske komponenter med speciel fokus på resistorer og glødepærer.
- Karakteristikker
- Halvledere, herunder LED'er
- Batteriets og solcellens karakteristik
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Atomkernens fysik
I dette forløb har vi særligt fokus på
- Atomkernens opbygning samt de kræfter, der virker på den
- Bevarelsessætningerne
- De spontane henfald α, β, og γ.
- Massedefekten, bindingsenergi og Q-værdi
- Aktivitet, henfaldskonstanten og henfaldsloven
- Afstandskvadratloven og absorptionsloven
Centrale eksperimenter i dette forløb er
- Måling af halveringstiden og - tykkelsen for gammastråling i bly.
Pensum gennemgås i kapitel 11 En verden af fysik B.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Gasser og væskers fysik
I dette forløb skal vi vende blikket tilbage mod mekanikken og arbejde med fænomenet tryk. I forløbet skal vi undersøge hvad tryk er, hvad det kommer af og hvordan fx luftens tryk afhænger af den tilstand luften er i.
Vi skal også i særlig grad beskæftige os med væskers tryk og fænomenet opdrift.
Forløbets indhold består i:
- tryk
- tryks påvirkning af andre fysiske størrelser
- Charles og Boyles love
- væskesøjlers tryk
- opdrift
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Studietur til Rom
Vi arbejder med noget af den fysik, der er relevant for vores studietur.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66008356887",
"T": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66008356887",
"H": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66008356887"
}