Holdet 2a Fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2a Fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Fag og niveau	Fysik B
Lærer(e)	Jan Rune, Jens Frederik Colding Krog
Hold	2024 Fy/a (1a Fy, 2a Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Fysikkens metode og formål
Titel 2	Energi og tilstandsformer
Titel 3	Periodiske fænomener, lyd og lys
Titel 4	Atomfysik
Titel 5	Universet
Titel 6	Klima og strålingsbalance
Titel 7	Elektrisk ladning og elektriske kredsløb
Titel 8	Bevægelse og bevægelsesfunktioner
Titel 9	Kræfter og bevægelse
Titel 10	Selvstændigt eksperimentelt projekt
Titel 11	Tryk i gasser og væsker
Titel 12	Kernefysik
Titel 13	Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Fysikkens metode og formål Vi diskuterer hvad formålet med fysikfaget er og ser nærmere på nogle af de væsentligste metoder til at indsamle og anvende viden fra fysikfaget. Kernebegreber: Fysiske størrelser, enheder, fysiske sammenhænge, betydende cifre, datapræsentation, regression og fortolkning. Relevant litteratur: En verden af fysik C kapitel 1.
Indhold	Kernestof: Afsnit image.png Løs opgave 1.8 og 1.9 fra Fysik C-bogen og læs even afsnit 1.2.2 og 1.2.3 i En verden af fysik C peanutdata.xlsx description Læs afsnit 1.2.4 i Fysik C bogen Læs afsnit 1.2.6 i grundbogen data til linearisering 1a.xlsx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Energi og tilstandsformer Vi indfører energibegrebet og energiformerne og termodynamikkens hovedsætninger. Vi anvender matematiske sammenhænge til at lave kvantitative udsagn om omdannelse mellem forskellige energiformer. Vi arbejder eksperimentelt med at bestemme blandt andet brændværdi, specifik varmekapacitet samt specifik smelte- og fordampningsvarme for forskellige materialer. Endelig undersøger vi forskellige metoder til energiproduktion. Kernebegreber: Energiformer, termodynamikkens hovedsætninger, brændværdi, specifik varmekapacitet, specifik smeltevarme, tilstandsformer, effekt, nyttevirkning. Relevant litteratur: En verden af fysik C kapitel 2.
Indhold	Kernestof: Læs afsnit 1.2.7 i grundbogen Læs afsnit 2.1.1 og 2.1.2 i grundbogen 1apladser.png description Læs afsnit 2.1.3 i grundbogen Læs afsnit 2.2.1 i grundbogen Læs afsnit 2.2.2 i grundbogen Læs afsnit 2.2.3 i grundbogen image.png https://phet.colorado.edu/sims/html/states-of-matter-basics/latest/states-of-matter-basics_all.html Læs afsnit 2.1.4 og 2.3.1 i grundbogen Læs kapitel 2.3.3 og løs opgave 2.46 Læs afsnit 2.3.1 i grundbogen Læs afsnit 2.4.1 i grundbogen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Periodiske fænomener, lyd og lys Vi analyserer hvordan periodiske fænomener dukker op i vores hverdag og naturen og ser specifikt på hvordan bølgers fysik adskiller sig fra partiklers. Vi anvender begrebet interferens til at beskrive fænomener lyd og lys, herunder stående bølger samt brydning og bøjning af lys, som også undersøges eksperimentelt. Vi arbejder eksperimentelt med stående bølger og diffraktion. Kernebegreber: Periode, frekvens, bølgelængde, interferens, partialtoner, Snells lov, optisk gitter, diffraktion, Wiens forskydningslov. Relevant litteratur: En verden af fysik C kapitel 3.1-3.4.4 og 3.4.6
Indhold	Kernestof: Medbring et billede af et "mønster" hvilket kan fortolkes helt frit! Læs afsnit 3.1.1 og 3.1.2 i grundbogen og løs opgave 3.6 https://youtu.be/ICrCcOj4lKg Læs afsnit 3.1.2 i grundbogen img_0542b1.jpg https://phet.colorado.edu/sims/html/wave-interference/latest/wave-interference_all.html Læs afsnit 3.1.3 og 3.1.4 i grundbogen Læs afsnit 3.2.1 og 3.2.2 i grundbogen Vejledning for forsøg med stående bølger.docx description Læs afsnit 3.3.3 i grundbogen Kun gruppe 1-3 herunder møder denne time til laboratoriearbejde: Kun gruppe 4-6 herunder møder til laboratoriearbejde denne time https://phet.colorado.edu/en/simulations/wave-interference Læs afsnit 3.2.3 i grundbogen Læs afsnit 3.2.4 i grundbogen Læs afsnit 3.4.1 i grundbogen Kan du gætte hvad det er? Læs afsnit 3.4.3 og 3.4.4 i grundbogen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Atomfysik Vi undersøger elementarpartiklernes egenskaber og udforsker udviklingen af atomfysikken og kobler herunder fotonens energi til dens bølgelængde. Vi anvender Bohrs atommodel til at beskrive emissions- og absorptionsspektre for grundstoffer. Vi undersøger emissionsspektret for et grundstof eksperimentelt. Kernebegreber: Atommodel, proton, elektron, foton, absorption, emission. Relevant litteratur: En verden af fysik C kapitel 4.1 og 4.2.1-4.2.3.
Indhold	Kernestof: Grupper til det laboratoriearbejdet The Feynman Lectures on Physics Vol. I Ch. 1_ Atoms in Motion.pdf Læs afsnit 4.1.1 og delafsnittet om Bohrs skalmodel i afsnit 4.1.3 Så er der nye pladser! https://www.youtube.com/watch?v=NvzSLByrw4Q&ab_channel=physicslectures Læs afsnit 4.2.1 i grundbogen Genlæs afsnit 3.4.3 og læs afsnit 4.2.2 i grundbogen Kun gruppe 1-3 møder laver forsøg i dag Kun gruppe 4-6 møder og laver forsøg i dag Læs afsnit 4.2.3 i grundbogen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Universet Vi undersøger verdensbilledets udvikling med udgangspunkt i den videnskabelige revolution. Vi diskuterer hvordan afstande og hastigheder i universet kan måles og indfører begrebet rødforskydning. Med udgangspunkt i Hubbles målinger danner vi en moderne beskrivelse af universet og dermed også et bud på universets historie. Desuden ser vi hvordan den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling støtter teorien om the big bang. Kernebegreber: Heliocentrisk og geocentrisk verdensbillede, parallaksemålinger, Dopplereffekten, rødforskydning, Hubbles lov, den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, the big bang. Relevant litteratur: En verden af fysik C kapitel 5.1, 5.2 og 5.3.
Indhold	Kernestof: Læs vedhæftede dokument om rapportskrivning og brug timen på at arbejde på din rapport om emission Tragtmodellen for videnskabelige rapporter.docx description 1912HarCi_173____1L-LeawittCepheid.pdf description Genlæs afsnit 3.4.6 i grundbogen Universet med galakser og ceph.pdf description Diffraktionsrapportkommentar.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Klima og strålingsbalance Vi undersøger hvordan strålingsbalancen påvirker jordens klima og anvender vores viden om termisk stråling og absorption til at beskrive den globale opvarmning. Kernebegreber: Temperatur, intensitet, albedo, Wiens forskydningslov, Stefan-Boltzmanns lov, strålnigsbalance, absorbans, emissivitet, drivhuseffekten. Relevant litteratur: Kompendiet "De globale temperaturstigninger". Kapitel 3.4.6 og 3.4.7 i En Verden af Fysik C.
Indhold	Kernestof: Kompendium med beskrivelser og opgaver: Læs kapitel 2 i kompendiet og tænk over hvad graferne herunder viser Læs kapitel 3 i kompendiet Læs kapitel 4 i kompendiet og løs øvelse 10 Læs kapitel 5 i kompendiet og løs regneopgave 10 Læs kapitel 6 i kompendiet og bevis at (formel) ved at indsætte værdier for (formel) og (formel). https://gml.noaa.gov/webdata/ccgg/trends/co2/co2_mm_mlo.txt Læs kapitel 7 i kompendiet Den globale opvarmning - slides.pdf description Læs kapitel 8 i kompendiet image.png Albedo Kuldioxid Vi starter sammen og snakker om hvordan I kan inkludere kilder i jeres klimaopgave
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Elektrisk ladning og elektriske kredsløb Vi definerer begreberne strømstyrke og spændingsforskel ud fra de kendte størrelser ladning og elektrisk energi. Vi diskuterer hvordan energibevarelse og ladningsbevarelse fører til Kirchhoffs 1. og 2. lov. Vi definerer begrebet resistans og ser at denne størrelse er konstant for resistorer samt beregner erstatningsresistanser for parallel- og seriekoblede resistorer. Vi undersøger U/I-karakteristikker for forskellige elektriske komponenter eksperimentelt. I et miniprojekt arbejder vi med egenskaberne for forskellige halvledere. Kernebegreber: Elektrisk ladning, elektrisk strøm, elektrisk energi, spændingsforskel, Kirchhoffs 1. og 2. lov, kredsløb, resistans, Ohms lov, U/I-karakteristik. Eksperimenter: Karakteristik for elektriske komponenter. Materiale: En verden af Fysik B kapitel 6 samt øvelsesvejledningen "Elektriske kredsløb".
Indhold	Kernestof: Læs kapitel 6.1.2 og løs opgave 6.7 og 6.9 Læs kapitel 6.1.3 og løs opgave 6.17 og 6.18 Løs ENTEN opgave 6.42 eller 6.43 Elektriske kredsløb.pdf description Link til regneark til data
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Bevægelse og bevægelsesfunktioner Vi definerer begreberne fart, hastighed og acceleration til at beskrive bevægelse. Vi analyserer bevægelsesfunktioner for forskellige bevægelser med fokus på bevægelse med konstant acceleration og konstant hastighed. Vi laver kvantitativ analyse af eksperimentelt frembragte bevægelsesfunktioner. Kernebegreber: Hastiged, fart, acceleration, bevægelsesfunktioner. Relevant litteratur: En verden af Fysik B, kapitel 7.1
Indhold	Kernestof: Videotracking del 1.pdf description Læs kapitel 7.1.4 og løs opgave 7.30
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Kræfter og bevægelse Vi indfører kraftbegrebet og diskuterer relationen til acceleration gennem Newtons love. Vi undersøger relationen mellem kraft, masse og acceleration eksperimentelt. Vi anvender energiberegninger til at analysere bevægelser teoretisk samt eksperimentelt for en hoppende bold. Kernebegreber: Resulterende kraft, Newtons love, frit fald, mekanisk energi. Relevant litteratur: En verden af Fysik B kapitel 7.2 og 8
Indhold	Kernestof: Gruppe 1-3 skal i laboratoriet i dag. Gruppe 4-6 skal i stedet arbejde med arbejdsarket herunder. Gem jeres svar - vi diskuterer dem næste gang vi ses Læs kapitel 7.2.3 og 7.2.4 om Newtons 1. og 2. lov og løs opgave 7.55 Dem som ikke var i laboratoriet onsdag skal i laboratoriet i dag. Resten af jer skal arbejde med arbejdsarket herunder. Gem jeres svar - vi diskuterer dem næste gang vi ses Læs om gravitationsloven i kapitel 7.2.6 Husk JK på at vi skal tale om Fysik A Læs om det frie fald i kapitel 7.2.7 Læs om arbejde i kapitel 8.1.1 og løs opgave 8.8 Læs om potentiel og kinetisk energi i kapitel 8.1.2 og 8.1.3 Læs om mekanisk energibevarele i kapitel 8.1.4
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Selvstændigt eksperimentelt projekt Vi arbejder med et selvvalgt eksperimentelt projekt og afslutter forløbet med at præsentere resultater for hinanden.
Indhold	Kernestof: Idéer til projekter.pdf description Projektbank.docx description NB: Vi mødes allerede 14:00 fordi JK skal til PR-møde. Til gengæld må i gå lidt tidligere.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Tryk i gasser og væsker Vi definerer trykbegrebet ud fra kraftbegrebet fra sidste forløb og undersøger vha. simulering hvordan mikroskopiske bevægelser påvirker trykket i en gas. Vi undersøger Boyle-Mariottes lov og Gay-Lussacs lov eksperimentelt og estimerer temperaturen for det absolutte nulpunkt. Vi viser hvordan Idealgasligningen kan udledes ud fra de empiriske gaslove. Vi undersøger trykket i væsker eksperimentelt og beregner tryk i væskesøjler samt opdriftskræfter teoretisk (Archimedes lov). Kernebegreber: Definition af tryk, mikroskopisk beskrivelse af tryk, atmosfærens egenskaber, gaslovene, tryk i væskesøjle, opdrift. Materialer: En verden af Fysik B kapitel 9.1 og 9.2.
Indhold	Kernestof: https://phet.colorado.edu/en/simulations/gas-properties studie af vejrfysik.docx description Læs om atmosfæren i kapitel 9.1.2 og løs enten opgave 9.8, 9.9 eller 9.10 afhængig af hvilken gruppe, du var I i timen fredag. image.png En verden af Fysik B 9.2 Tryk i væsker.pdf description Læs i lærebogen s.186-190 En verden af Fysik B 9.2 Tryk i væsker (170226).pdf description Læs i lærebogen s.190-194 En verden af Fysik B 9.2 Tryk i væsker (230226).pdf description Kasper Grosman Michelsen: En verden af FYSIK B, Gyldendal - 1. udgave; sider: 195-197 Regn TIL TIMEN Eksempel 9.8: Et isbjerg I TAVLEN FRA SIDST PÅ s.30 (Kig IKKE i bogen!). OPGAVE Opdrift på jernklump i vand.pdf description En verden af Fysik B 9.2 Tryk i væsker (240226).pdf description Regn opgaven "Opdrift på jernklump i vand" færdig til timen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Kernefysik Vi analyserer atomkernens opbygning og angiver hvordan isotoper angives ud fra deres nukleontal og neutrontal. Vi diskuterer hvordan bevarelsessætninger påvirker forskellige kernereaktioner og indfører herunder begrebet leptontal og begrebet antipartikel. Vi indfører begrebet en radioaktiv kerne og ioniserende stråling og giver eksempler på de forskellige strålingstyper. Vi indfører henfaldsloven og efterviser aktivitetsloven eksperimentelt og anvender lovene til at lave beregninger. Desuden undersøger vi absorption af gammastråling i bly. Vi beregner massedefekter og bindingsenergi samt indfører begrebet Q-værdi for en kerneproces og giver eksempler på beregninger. Vi kommer ind på hvordan energifrigivelse ved fission udnyttes til at producere energi på et kernekraftværk. Medicinsk fysik: Absorberet dosis (fysisk dosis) og ækvivalent dosis, diagnostik og strålebehandling. Kernebegreber: Nukleontal, protontal, leptontal, alfa- beta- og gammastråling, bevarelsessætninger for kerneprocesser, bindingsenergi og Q-værdi, henfaldsloven, aktivitetsloven, halveringstid, ioniserende stråling, absorptionskoefficient. C-14 datering. Materialer: En verden af Fysik B kapitel 10.2, 10.3, 10.4 og 10.5
Indhold	Kernestof: Kernefysik (2aFy, 2026) (020326).pdf description Kasper Grosman Michelsen: En verden af FYSIK B, Gyldendal - 1. udgave; sider: 227-228, 230-231, 238-240, 243-245, 248-251, 270-272, 274-276 Regn TIL TIMEN opgave 10.21 og 10.23 på s.231 i lærebogen Kernefysik (2aFy, 2026) (040326).pdf description Kasper Grosman Michelsen: En verden af FYSIK C, Gyldendal - 1. udgave; sider: 232-237, 252-254, 257-261, 264-269 Regn TIL TIMEN opgave 10.27 s.231 i lærebogen Kernefysik (2aFy, 2026) (050326).pdf description Regn TIL TIMEN opgave 10.31 s.236 i lærebogen. Kernefysik (2aFy, 2026) (160326).pdf description Studér siderne 50-59 i den vedhæftede tavle fra sidst! Kernefysik (2aFy, 2026) (170326).pdf description Regn TIL TIMEN opgaven på s.66 i den vedhæftede tavle (=Opgave 10.78 spm. a. og b. på s.263 i lærebogen) Halveringstid for Ba-137m (skema).xls description Læs vejledningen INDEN øvelsen Regn TIL TIMEN opgaven på s. 80 i tavlen fra sidst (opgave 10.82 på s.267 i lærebogen). Kernefysik (2aFy, 2026) (130426).pdf description Lav den vurdering der bedes om i opgaven på s.96 i tavlen fra sidst (Opgave 10.99 på s.273 i lærebogen). Slå selv Danmarks befolkningstal op på nettet. Opgave vedr. øvelsen Absorption af alfa-beta-gammastråling.pdf description Absorption af alfa-, beta- og gammastråling (Resultatskema).xlsx description Absorption af alfa, beta og gammastråling (VEJLEDNING) NY VERSION.docx Kernefysik (2aFy, 2026) (140426).pdf description Regn opgaven Strålingsbelastningen ved øvelsen "Absorption af alfa-, beta- og gammastråling" færdig til timen Nukliders masse og bindingsenergi (atommassetabel fra Databog Fysik Kemi, 6.udg, 1992).pdf description Kernefysik (2aFy, 2026) (210426).pdf description Q-værdi, massedefekt og bindingsenergi ved kernereaktioner. Kernekraft (2aFy, 2026) (220424).pdf description Opgaver i beregning af Q-værdi ved kernereaktioner.pdf description Q-værdi, massedefekt og bindingsenergi ved kernereaktioner. Kernekraft (2aFy, 2026) (280426).pdf Q-værdi, massedefekt og bindingsenergi ved kernereaktioner. Kernekraft (2aFy, 2026) (010526).pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Repetition og eksamensforberedelse
Indhold	Kernestof: OSKAR fremlægger spm. 4. Stående bølger og toner på en streng
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb