Holdet 2.g fi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Morten Rishede Philipsen
Hold 2025 fi/2.g fi (2.g fi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Hvad er filosofi?
Titel 2 2 Eksistentialisme
Titel 3 3 Ondskab
Titel 4 4 Politisk filosofi
Titel 5 5 Natursyn
Titel 6 6 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Hvad er filosofi?

Forløbet introducerer filosofi som en undersøgende praksis, der udspringer af jeres undren, tvivl og åbenhed, og som kommer til udtryk i jeres evne til at stille grundlæggende spørgsmål til det, vi ellers tager for givet.

Vi beskæftiger os med den antikke græske filosofi, især sofisterne, Sokrates og Platon i 400- og 300-tallet f.Kr.

Vi læser først om sofisterne (ca. 400-tallet f.Kr.), som repræsenterer et relativistisk syn på erkendelse, hvor viden afhænger af det enkelte menneske. I modsætning til sofisterne, søger Sokrates (ca. 470-399 f.Kr.) at opnå sikker viden. Gennem sin dialogiske metode udfordrer han vores ubegrundede meninger og afdækker, hvad vi virkelig ved, at vi ved.

Dernæst læser vi med Platons (428-348 f.Kr) Hulelignelsen som et ontologisk billede på Platons skel mellem fænomenernes verden og ideernes verden og som et erkendelsesteoretisk billede på opstigningen fra uklare forestillinger (meninger/doxa) til sikker viden (indsigt/episteme).

Parallelt arbejder vi med de filosofiske discipliner og fagets metoder, herunder begrebsanalyse, SENAT-metoden og elementær argumentationsteori og logik, som redskaber for analyse og vurdering filosofiske tekster.

Samlet set handler forløbet primært om erkendelsesteoretiske og ontologiske spørgsmål, men fokuserer også på politisk filosofi og filosofisk antropologi.

Primærtekster A, 7 s.

1. Tekstuddrag: Platon, Theitetos (ca. 414-369 f.Kr.), 1 s.
     A. Holm, Den første filosofi (2008), s. 26.

2. Tekstuddrag: Platon, ”Hule-lignelsen”, af Staten (ca. 375 f.Kr.), 6 s.
     A. Holm, Den første filosofi (2008), s. 38-40.

Sekundærtekster B, 17 s.

1. Hvad er filosofi?, 3 s.
     A. Holm, Den første filosofi (2008), s. 7-9.

2. Sofisterne, 2 s.
     A. Holm, Den første filosofi (2008), s. 25-27.

3. Platon, 8 s.
     A. Holm, Den første filosofi (2008), s. 36-37, 44-48, 51.

4. Logik, 4 s.
     H. Fink m.fl., Menneske, Samfund, Natur - indføring i filosofi (1993), s. 18–21.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 Eksistentialisme

I forløbet om eksistentialisme arbejder vi med, hvordan mennesket skaber mening i tilværelsen, og hvordan frihed altid er forbundet med valg, ansvar, angst og fortvivlelse.

Forløbet spænder historisk fra 1800-tallets eksistentialisme hos Kierkegaard og Nietzsche til 1900-tallet hos Sartre og Beauvoir efter 2. verdenskrig.

Hos Søren Kierkegaard (1813-1855) har fokus været på menneskets eksistens som en opgave og på hans stadielære, hvor spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og den religiøse viser forskellige måder at forholde sig til livet på, fra ureflekteret normfølge over nydelse og ansvar til troens spring.

Hos Friederich Nietzsche (1844-1900) har vi undersøgt kritikken af kristendommens livsfornægtende værdier, begreberne vilje til magt, nihilisme, slavemoral og overmenneske samt spørgsmålet om, hvordan mennesket selv må skabe sine værdier i en verden uden givne sandheder.

Med Jean-Paul Sartre (1905-1980) er dette blevet videreført i tanken om, at eksistensen går forud for essensen, så mennesket ikke har en fast natur, men bliver til gennem sine valg.

Simone de Beauvoir (1908-1990) forbinder eksistentialismen med feminisme: mennesket skaber sig selv gennem sine valg, men kvinden er historisk gjort til den Anden, så frihed og autenticitet kræver et opgør med de sociale strukturer, der tingsliggør hende og hindrer gensidig anerkendelse.

Samlet set beskæftiger forløbet sig især med metafysik og ontologi i spørgsmål om menneskets væren, frihed og mening, med etik i drøftelser af ansvar, valg og det gode liv, med religionsfilosofi hos Kierkegaard og Nietzsche samt med erkendelsesteori i spørgsmål om sandhed, tro og viden


Primærtekster A, 17 s.

1. Tekstuddrag om spidsborgeren: Søren Kierkegaard, af Enten-Eller (1843), 0,5 s.
     A. Holm, Fire menneskesyn (2009). Systime, s. 70.

2. Tekstuddrag af æstetikeren: Søren Kierkegaard, "Et ekstatisk foredrag", af Enten-Eller (1843), 2 ns.
     A. Holm, Fire menneskesyn (2009). Systime, s. 71-72.

3. Tekstuddrag af etikeren: Søren Kierkegaard, "Ligevægten mellem det æstetiske og etiske i personlighedens udarbejdelse", af Enten-Eller (1843), 2,5 ns.
     A. Holm, Fire menneskesyn (2009). Systime, s. 73-74.

4. Tekstuddrag: Friederich Nietzsche, Antikrist (1888), 2,5 ns.
     A. Holm, Fire menneskesyn (2009). Systime, s. 36-37.

5. Tekstuddrag: Friederich Nietzsche, "Skylden som selvpinsel", af Bidrag til moralens tilblivelseshistorie (1887), 2 ns.
     A. Holm, Fire menneskesyn (2009). Systime, s. 42-43.

6. Tekstuddrag: Friederich Nietzsche, "Om de tre forvandlinger", af Således talte Zarathustra (1885). 2 ns.
     A. Holm, Fire menneskesyn (2009). Systime, s. 49-50.

7. Tekstuddrag: Jean-Paul Sartre, Eksistentialisme er en humanisme (1946). 1,5 s.
     K. Larsen & C.B. Skov, Grundbog til filosofi - Mennesket i verden (2013). Systime, s. 100-101.

8. Tekstuddrag: Simone de Beauvoir, Det andet køn (1977). 4 s.
     M. Rangvid, Kærlighedens filosofi (2010). Systime, s. 99-102.


Sekundærtekster B, 29 s.

1. Eksistentialisme, 26 s.
     J.Z. Hagen, Eksistens og ansvar - Praktisk filosofi (1999). Gyldendal Uddanelse, s. 103-128.

2. Simone de Beauvoir, 3 s.
     M. Rangvid, Kærlighedens filosofi (2010). Systime, s. 97-99.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 Ondskab

I forløbet om ondskab og etik undersøger vi, hvad ondskab er, og hvordan almindelige mennesker kan komme til at udføre umenneskelige handlinger, med sagen mod Adolf Eichmann som gennemgående case.

Forløbet er historisk forankret i 1700-tallets oplysning hos Kant og i det 1900-tallets erfaringer med nazisme, Holocaust og Eichmann-processen, som Arendt analyserer efter 2. verdenskrig.

Med Hannah Arendt (1906-1975) er fokus på hendes analyse af ondskabens banalitet, hvor Eichmann ikke fremstilles som et dæmonisk monster, men som et tankeløst menneske, der ophæver sin samvittighed ved ikke selv at tænke over sine handlingers moralske betydning. Her arbejder vi med forholdet mellem tænkning, samvittighed, ansvar og totalitarisme samt spørgsmålet om, hvorvidt manglende refleksion kan være en forudsætning for grænseløs ondskab.

Med Immanuel Kant (1724-1804) undersøger vi pligtetikken, det kategoriske imperativ og tanken om, at mennesket skal handle efter principper, der kan gøres til almengyldig lov, herunder altid behandle andre som mål i sig selv og aldrig blot som midler. På den baggrund arbejder vi med Kants begreb om radikal ondskab, hvor det onde opstår, når mennesket bevidst sætter egenvilje og egne interesser over moralloven.

Forløbet beskæftiger sig især med etik i drøftelser af pligt, ansvar og ondskab, men også med politisk filosofi gennem analyser af totalitarisme.


Primærtekster A, 6 s.

1. Tekstuddrag: Hannah Arendt, Eichmann i Jerusalem - en rapport om ondskabens banalitet (1963), 3,5 ns.
     M. Gehrt-Bendixen & U.A. Hansen, Tanker om ondskab – en temabog til filosofi (2018). Systime. Link: https://tankeromondskab.systime.dk/?id=145

2. Tekstuddrag: Immanuel Kant, Kritik af den praktiske fornuft (1788), 2,5 ns.
     M. Gehrt-Bendixen & U.A. Hansen, Tanker om ondskab – en temabog til filosofi (2018). Systime. Link: https://tankeromondskab.systime.dk/?id=168


Sekundærtekster B, 7,5 s.

1. Hannah Arendt, 4 ns.
     M. Gehrt-Bendixen & U.A. Hansen, Tanker om ondskab – en temabog til filosofi (2018). Systime. Link: https://tankeromondskab.systime.dk/?id=138

2. Immanuel Kant, 3,5 ns.
     M. Gehrt-Bendixen & U.A. Hansen, Tanker om ondskab – en temabog til filosofi (2018). Systime. Link: https://tankeromondskab.systime.dk/?id=133


Andet materiale med filosofisk indhold D, 12 s.

1. Topnazistens tilståelse (1) - Jagten (2023). DR2, 56 min.
     Link: https://nytdesign.mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000131159
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4 Politisk filosofi

I forløbet om politisk filosofi undersøger vi, hvordan samfund, magt og ulighed kan begrundes og kritiseres gennem fire forskellige perspektiver på staten, friheden og de materielle livsvilkår.

Forløbet spænder historisk fra 1600- og 1700-tallets kontraktteorier over 1800-tallets industrialisering og kapitalismekritik til nutidige feministiske analyser af kapitalismens oprindelse og udvikling.

Hos Thomas Hobbes (1588-1679) er fokus på naturtilstanden som en alles krig mod alle og på samfundskontrakten som den løsning, hvor mennesker afgiver frihed til en suveræn for at opnå sikkerhed, fred og orden.

Hos Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) arbejder vi med en anden kontrakttænkning, hvor problemet ikke kun er sikkerhed, men også frihed og lighed, og hvor samfundspagten skal gøre mennesket borgerligt frit ved at underordne sig almenviljen frem for en enevældig hersker.

Med Karl Marx (1818-1883) undersøger vi kapitalismen som et historisk og materielt system, hvor produktionsformer og ejendomsforhold skaber udbytning, fremmedgørelse og klassekamp, og hvor samfundets politiske og ideologiske overbygning må forstås ud fra dets økonomiske basis.

Med Silvia Federici (1942- ) bliver dette perspektiv udvidet med et feministisk blik på kapitalismens oprindelse, hvor kvinders reproduktive arbejde, den nye kønnede arbejdsdeling, indhegningerne og heksejagterne forstås som centrale betingelser for den primitive akkumulation og for opbygningen af det moderne kapitalistiske samfund.

Forløbet har samlet set fokus på centrale problemstillinger som forholdet mellem frihed og tvang, individ og fællesskab, statens legitimitet, ejendom og ulighed, klassedannelse, køn og arbejde samt spørgsmålet om, hvorvidt politiske ordener først og fremmest skal sikre fred, realisere almenviljen eller forandres gennem kritik af de materielle og sociale magtforhold, de bygger på.


Primærtekster A, 14,5 s.

1. Tekstuddrag: Thomas Hobbes, Leviathan (1651), 1,5 ns.
     K. Larsen & C.B. Skov, Grundbog til filosofi - Mennesket i verden (2013). Systime. Link: https://filosofigrund.systime.dk/?id=163

2. Tekstuddrag: Jean-Jacques Rousseau, Samfundspagten (1762), 3,5 s.
     J.-J. Rousseau, Samfundspagten (1987). Rhodos. s. 83-85, 89-90.

3. Tekstuddrag: Karl Marx, "Om arbejderen og maskinen", af Det kommunistiske manifest (1848), 1 s.
     M.G. Sparsø, Teknologi og filosofi (2021). Systime. s. 67.

4. Tekstuddrag: Karl Marx, "Om samfundet og produktionsformerne", af Bidrag til kritik af den politiske økonomi (1859), 1,5 s.
     M.G. Sparsø, Teknologi og filosofi (2021). Systime. s. 68-69.

5. Tekstuddrag: Silvia Federici, Caliban og heksen. Kvinder, kroppen og primitiv akkumulation (2004), 7 s.
     S. Frederici, Caliban og heksen. Kvinder, kroppen og primitiv akkumulation (2023). Informations forlag. s. 21-26, 28-29.


Sekundærtekster B, 12 s.

1.Thomas Hobbes - al magt til suverænen, 4 ns.
     K. Larsen & C.B. Skov, Grundbog til filosofi - Mennesket i verden (2013). Systime. Link: https://filosofigrund.systime.dk/?id=163

2. Rousseaus samfundspagt, 4 s.
     J.Z. Hagen, Eksistens og ansvar - Praktisk filosofi (1999). Gyldendal Uddannelse, s. 76-80.

3. Karl Marx (1818-1883), 4 s.
     M.G. Sparsø, Teknologi og filosofi (2021). Systime. s. 66, 68, 69-71.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 Natursyn

I forløbet om menneske, natur og teknologi arbejder vi med, hvordan mennesket historisk er blevet forstået som et særligt væsen adskilt fra naturen, og hvordan denne forestilling præger vores syn på både natur, bevidsthed og teknologi.

Forløbet spænder historisk fra 1600-tallets rationalistiske filosofi hos Descartes over det 20. århundredes teknologi- og sprogfilosofi hos Turing og Searle til samtidstænkning hos Butler og Rosa.

Med René Descartes (1596-1650) undersøger vi dualismen mellem den tænkende sjæl og det udstrakt legeme, rationalismen og idéen om mennesket som et autonomt, fornuftigt subjekt, der kan erkende, kontrollere og nyttiggøre verden.

Med Judith Butler (1956- ) arbejder vi med poststrukturalismens kritik af faste essenser og viser, hvordan krop, køn, natur og identitet formes gennem sprog, normer og magt, så det naturlige ikke fremstår som neutralt, men som socialt og diskursivt produceret.

Med Hartmut Rosa (1965- ) undersøger vi modernitetens kontrolparadigme og hans begreb om resonans, hvor spørgsmålet er, om mennesket mister en meningsfuld verdensrelation, når naturen reduceres til ressource, data og aggressionspunkt.

I forløbets teknologidel diskuterer vi med Alan M. Turing (1912-1954) og John Searle (1932-2025), om kunstig intelligens kan tænke og forstå som et menneske, eller om maskiner kun kan simulere intelligens uden egentlig bevidsthed, intentionalitet og semantisk forståelse.

Samlet har forløbet haft fokus på centrale problemstillinger som menneskets særstatus, forholdet mellem natur og kultur, subjekt og objekt, sprog og virkelighed, kontrol og forbundethed samt forskellen mellem menneskelig bevidsthed og kunstig intelligens.


Primærtekster A, 18 s.

1. Tekstuddrag: René Descartes, Afhandling om metoden - filosofiens principper (1637), 4 s.
     L. Hasle, Natursyn - Fra særstatus til sameksistens (2025). Praxis, s. 20-24.

2. Tekstuddrag: Judith Butler, Kønsballade (1990), 5 s.
     L. Hasle, Natursyn - Fra særstatus til sameksistens (2025). Praxis, s. 39-43.

3. Tekstuddrag: Hartmut Rosa, Det ukontrollerbare (2018), 6 s.
     L. Hasle, Natursyn - Fra særstatus til sameksistens (2025). Praxis, s. 62-67.

4. Tekstuddrag: John Searle, Bevidsthed, hjerner og programmer (1980), 3 s.
     M.G. Sparsø, Teknologi og filosofi 2 (2013). Systime. s. 117-119.


Sekundærtekster B, 36 s.

1. Adskiller mennesket sig fra resten af naturen? Descartes 7 s.
     L. Hasle, Natursyn - Fra særstatus til sameksistens (2025). Praxis, s. 12-19.

2. Er naturen en social konstruktion? Butler, 10 s.
     L. Hasle, Natursyn - Fra særstatus til sameksistens (2025). Praxis, s. 28-38.

3. Er det vigtigt at føle sig forbundet med naturen? Rosa, 9 s.
     L. Hasle, Natursyn - Fra særstatus til sameksistens (2025). Praxis, s. 52-61.

4. Bevidsthed og kunstig intelligens, 10 s.
     M.G. Sparsø, Teknologi og filosofi 2 (2013). Systime. s. 102-103, 111-116, 120-121.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer