Holdet 3.g Ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Dorte Larsen
Hold 2025 Ps/3.g Ps (3.g Ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Psykologi B
Titel 2 Psykologiens videnskabelige metoder
Titel 3 Ondskab
Titel 4 Stress
Titel 5 Feltundersøgelser - Projektarbejde
Titel 6 Radikalisering og ekstremisme
Titel 7 Højhastighedssamfundet og diagnose kultur
Titel 8 I retspsykologiens verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Psykologi B

Antal normalsider læst i forløbet: 15 ns

Introduktion til psykologifaget på B-niveau.
Læreplanen gennemgås og herudfra gennemgås:
- Psykologifagets identitet, formål og indhold
- Hvordan arbejdes med psykologifaglig viden i forhold til aktuelt stof
- Hvilken kompetencer ønskes opnået
- Psykologiske problemstillinger
- Synopsis
- Emner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Psykologiens videnskabelige metoder

Antal normalsider læst i forløbet: 24 ns

Forløbet startes med en indkredsning af forskellen på begreb, model, teori og metode.
Dernæst gennemgås hvilke videnskabelige metoder, som benyttes i psykologisk forskning, hvordan de adskiller sig fra hinanden, og hvilke styrker og svagheder de hver især har. Herefter hvordan man kan foretage en kritisk vurdering af en psykologisk undersøgelse.
De psykologiske metoder gennemgået på C-niveau genopfriskes i psykologifaget:
Flg. metoder er behandlet:  eksperimenter, observationer (herunder uafhængige og afhængige variabel), spørgeskemaer, korrelationsundersøgelser, tvær- og længdesnitundersøgelser, tvillingeundersøgelser, interviews og casestudier. Desuden er kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser, deltagerudvælgelse, korrelation, reliabilitet og validitet samt forstyrrende faktorer gennemgået. Sidst er det etiske aspekt inddraget.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ondskab

Antal normalsider læst i forløbet: 68 ns

Forløbet "Ondskabens psykologi" undersøger de psykologiske problemstillinger og spørgsmålene om, hvad ondskab er. Er det mennesket i sig selv, der er ondt, eller er det menneskets handlinger, og kan de to ting, adskilles fra hinanden? Er mennesket født ondt? Eller skabes ondskab hos mennesker? Er ondskaben iboende i det enkelte individs DNA, udvikles det i grupper eller ligger den i samfundsstrukturerne? Findes årsagen til ondskab i arv eller miljø? Hvad med de mennesker, som er involveret i gennemførslen af grusomme handlinger eller har ondskabsfuld adfærd. Er de psykopater eller menneskelige uhyrer? De psykologiske problemstillinger er behandlet ud fra et personlighed- og identitetsperspektiv, men også i et social-,  kognitions- og udviklingspsykologisk perspektiv og kernestof.

I undersøgelsen af menneskets ondskab er Lars Svendsens 4 ondskabstyper, eksperimenterne Milgrams "Lydighedens dilemma" og Philip Zimbardos "The Stanford Prison Experiment", Ted-talken "Hvordan bliver normale mennesker monstre eller helte" og Brinkmanns Briks "Det onde menneske" inddraget. Derudover er psykologiprofessor Ingo Zettlers forskning og undersøgelserne om ”De ni mørke personlighedstræk” inddraget. Hanah Arendts  begreb ”ondskabens banalitet” og Albert Banduras teori om moralsk afkobling er inddraget i analyse og fortolkning af filmen ”The Zone of Interest”, 2024.

Faglige mål opfyldt:
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ondskab eksemplificeret 02-09-2025
Hvad er ondskab? 25-09-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Stress

Antal normalsider læst i forløbet: 67 ns heraf 12 på engelsk

Forløbet om stress har udgangspunkt i kernestoffet personlighed og identitet, kognition og udviklingspsykologi. Desuden som supplerende stofområde neuro- og sundhedspsykologi.
Forløbet former sig om de tre overordnede tilgange til fænomenet stress; stress som et biologisk, psykologisk og socialt fænomen. Indledningsvis er søgt at definere stress som ud fra stressforskeren Richard S. Lazarus’, speciallæge Bo Netterstrøms, Statens Institut for Folkesundhed, professor Bobby Zachariae’s definition af stress.
Problemstillingen om, hvorfor mennesket oplever stress er undersøgt gennem Krav-kontrol-modellen, Aaron Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng (OAS), Anstrengelse-belønning-ubalance-modellen, Rapporten ”Danskernes Sundhed 2023” og stress-sårbarhedsteorien. Både faktorer, der skaber kronisk stress og symptomer på stress, er herunder behandlet. Ligeledes de individuelle forskelle i modtagelighed for stress og årsagerne til, at unge i særdeleshed er stressede i det senmoderne samfund.
Den amerikansk neurobiolog og primatolog fra Stanford University Robert Sapolskys perspektiv på stress ud fra en nerobiologisk vinkel er inddraget ved en forelæsning på engelsk. I forlængelse heraf har fokus været på, hvad stress gør ved hjernen og på den biologiske komponent i stress forstået som kropsligt-biologisk.
Problemstillingen om, hvordan individet kan håndtere stress, er behandlet med grundlag i forskellige coping-metoder. Her er Robert Sapolskys også inddraget ud fra læst kilde på engelsk.

Faglige mål opfyldt:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
-vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stress og coping 10-11-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Feltundersøgelser - Projektarbejde

Kernestoffet er psykologisk metode.

Antal normalsider læst i forløbet: 17 ns

Eleverne har individuelt eller i grupper foretaget et feltarbejde, hvor de har fordybet sig i en faglig problemstilling og designet, gennemført og bearbejdet en feltundersøgelse med brug af fagets metoder. Desuden har eleverne formidlet feltundersøgelsens resultater både mundtligt og skriftligt samt forholdt sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat.
Eleverne har beskæftiget sig indgående med fagets metoder ved at overveje og udvælge teori, empiriske undersøgelser, metoder, målgrupper, undersøgelsesdesign, data og respondenter.

Faglige mål opfyldt:
- demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i
psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Feltundersøgelse 19-11-2025
Dataindsamling 24-11-2025
Rapport om feltundersøgelser 15-12-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Radikalisering og ekstremisme

Antal normalsider læst i forløbet: 81 ns heraf 14 på engelsk

Radikalisering og ekstremisme-forløbet har som kernestofområde socialpsykologi og personlighed og identitet. Derudover har forløbet som supplerende stof politisk psykologi.
Forløbet starter med en klarlægning og definering af de to begreber radikalisering og ekstremisme, som både er omdiskuterede og komplekse begreber. Herunder er McCauley og Moskalenkos’ teori om radikaliseringens tre myter, sondringen mellem voldelig og ikke-voldelig radikalisering og forskellige former for ekstremisme gennemgået.
Forløbet har anskuet radikalisering og ekstremisme ud fra et analytisk niveau med henholdsvis samfundsforklaringer, gruppeforklaringer og individforklaringer. Det første af disse analyseniveauer er makroniveauet, der dækker over faktorer og mekanismer på samfundsniveau, fordomme og stereotyper om befolkningsgrupper samt ekstremistiske verdenssyn, der kan påvirke voldelig radikalisering. Flg. problemstillinger er søgt besvaret: Hvilken betydning har tilstedeværelsen af stereotyper og fordomme for radikalisering, og hvordan man kan forsøge at reducere dem? (stereotyper, fordomme og kontakthypotesen). Hvorvidt og hvordan kan det at vokse op i et miljø med ekstremistiske verdenssyn potentielt virke radikaliserende i sig selv? (ideologier, socialisering og fjendebilleder).
Et andet analyseniveau er mesoniveauet, også kendt som gruppeniveauet. På dette niveau er fokus på, hvordan radikalisering og ekstremisme kan påvirkes af gruppedynamikker, dvs. den særlige måde hvorpå mennesker er sammen i grupper. Der har i forløbet været fokus på nogle af de mest velunderbyggede gruppefaktorer i voldelig radikalisering, nemlig social identitetsteori, Tajfels minimalgruppeeksperiment, usikker identitetsteori, identitetsfusion, gruppedynamikker samt gruppepolarisering.
Endelig har eleverne beskæftiget sig med mikroniveauet, der sætter fokus på, hvordan individer kan være forskellige, og hvordan nogle individuelle forhold kan øge risikoen for voldelig radikalisering relativt til andre. Der er set nærmere på hvorvidt, og i så fald hvordan, faktorer som personlighedstræk, autoritære personlighedstyper og psykisk sygdom kan føre til voldelig radikalisering.
Eleverne har i forbindelse med forløbet været på Institut for Psykologi på Københavns Universitet til forelæsning afholdt af professor Milan Obaidi ved lanceringen af bogen ”The Cambridge Handbook of The Psychology of Vilolent Extremism”, 2025. Der er desuden læst uddrag af denne bog med fokus på mikroniveauet og de individuelle forhold.

Faglige mål opnået:
demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne
forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Radikalisering og ekstremisme 23-02-2026
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Højhastighedssamfundet og diagnose kultur

Antal normalsider læst i forløbet: 46 ns

Forløbet har taget sit udgangspunkt i det senmoderne samfund, som er karakteriseret som et højhastighedssamfund, hvor alting går hurtigere og hurtigere. Hartmut Rosas teori om netop højhastighedssamfundets kendetegn med øget acceleration, præstationssamfundet, det senmodernes individets fremmedgørelse og Rosas ”resonans”-begreb er analyseret og diskuteret i forhold til, hvordan disse påvirker de senmoderne individers liv og identitet. Desuden er Anthony Giddens’ teori om det senmoderne samfund inddraget.
I dette perspektiv er diagnosekulturen i det senmoderne samfund analyseret, og dernæst er den psykologiske problemstilling om, hvilken betydning det har på individplan at leve med en diagnose analyseret, vurderet og diskuteret. I dette arbejde er de to grundlæggende perspektiver patologiseringsforklaringen og epidemiforklaringen gemmegået. Desuden er Nikolas Roses teori om de 7 centrale funktioner ved diagnoser inddraget.
Jerome Bruners narrativitetsbegreb er inddraget som et perspektiv på identitetsdannelsen hos diagnosticerede og desuden Erving Goffmans teori om stigma og identitet. Endelig har der til sidst i forløbet været fokus på de udfordringer, der viser sig for børn og unge i det accelererende samfund, hvor det diagnostiske blik vinder frem. Her er der lagt vægt på både det deterministiske og resiliensbetonet syn, hvorunder sidstnævnte er inddraget beskyttelsesfaktorer, risiko og sårbarhed samt Michael Ungars teori om de syv resiliensressourcer.
Forløbet er i udgangspunktet et klinisk psykologi-forløb med inddragelse af det social-, udviklings- og personlighedspsykologiske perspektiv.

Faglige mål opnået i forløbet:
demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne
forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 I retspsykologiens verden

Antal normalsider læst i forløbet: 54
Forløbet tager udgangspunkt i en kortlægning af, hvad der er karakteristisk ved retspsykologien som område indenfor den anvendte psykologi, som er kendetegnet ved at beskæftige sig med forholdet mellem individ, ret og samfund.
Retspsykologi-forløbet har berørt flere områder af den almene psykologi. For det første indgår social- og personlighedspsykologi, der forsøger at forklare, hvorfor nogle individer bliver kriminelle og udvikler personlighedsforstyrrelser, f.eks. psykopati. For det andet indgår udviklingspsykologi, der kan belyse, hvilke faktorer i opvæksten der har betydning for, om individer udviser kriminel adfærd. Her undersøges det også, hvorvidt arvelige forhold spiller en rolle, når man udvikler f.eks. psykopati. Og til sidst indgår klinisk psykologi, der giver nogle mulige svar på, hvilke psykiske lidelser der nogle gange kan føre til personfarlig kriminalitet, og som bidrager til retssystemets endelige beslutning om, hvordan psykisk syge kriminelle bør behandles og/eller straffes.
Eleverne har med udgangspunkt i teori, forskning, undersøgelser og relevante cases beskæftiget sig med flg. problemstillinger i forløbet:
Hvilke psykiske lidelser, der ofte optræder i forbindelse med kriminalitet. Hvad der kendetegner den dyssociale personlighedsforstyrrelse (psykopati) herunder er Robert Hares psykopatitjekliste gennemgået, hvordan den opstår, og hvilke konsekvenser den har. Der har været fokus på kompleksiteten mellem genernes og miljøets betydning for udvikling af den dyssociale personlighedsforstyrrelse (psykopati).
Hvordan tænker psykopater og kan man behandle psykopati?
Hvad ligger der i at være ’sindssyg i gerningsøjeblikket’.
Hvad der får ’normale’ mennesker til at begå voldsomme forbrydelser som mord. Hvilken rolle socialiseringen og kønsforskelle spiller for kriminalitet.
Hvordan man laver profiler af gerningsmænd.
Hvordan man forsker i sindslidelser og deres sammenhæng med kriminalitet.
Filmen "We need to talk about Kevin", 2011 og podcasten "Verdens navle. Om psykopati" er ligeledes inddraget.

Faglige mål opfyldt i forløbet:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne
forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Psykologifagets betydning for dig 01-05-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer