Holdet 3.g fi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Anders Vestergaard Mortensen
Hold 2025 fi/3.g fi (3.g fi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den antikke tanke
Titel 2 Etik og moral - det gode liv
Titel 3 Jagten på bevidstheden
Titel 4 Fremtidens menneske

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den antikke tanke

Forløbet handler om oldtidens filosofi (i grove træk) med fokus på metafysikken. Vi læser om filosofiens "fødsel" i Lilleasien og om grundene til, at den opstod som et alternativ til mytisk-religiøse forklaringsmodeller. Vi læser sekundærlitteratur om Thales, Parmenides, Heraklit og Demokrit med fokus på spørgsmålet om, hvad virkeligheden er, samt på forholdet mellem "væren" og "forandring". Herefter læser vi om logik og argumentationsteori med særlig vægt på den klassiske logik iflg. Aristoteles, bl.a. om modsigelsesprincippet. Vi læser primærtekster af Aristoteles (to uddrag fra "Metafysikken") og Platon (et uddrag fra "Staten") med fokus på Aristoteles' årsagslære og Platons idélære (der begge læses som kommentarer til væren/forandring-diskussionen).
Til allersidst læser og taler vi om filosofiens virkningshistorie efter oldtiden, særligt ift. middelalderens skolastiske filosofi, men også ift. senere vigtige grundbegreber som ontologi og epistemologi, samt oplysningstidens skarpere skelnen mellem rationalisme og empirisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Etik og moral - det gode liv

Forløbet introducerer de tre hovedstrømninger indenfor etik og moralfilosofi, nemlig nytteetikken/utilitarismen, pligtetikken/deontologien og dydsetikken. Nytteetikken eksemplificeres v. Jeremy Bentham, og vi læser et uddrag fra hans "Indføring i principperne for moral og lovgivning", hvorefter vi nuancerer teorien med inddragelse af John Stuart Mills regelutilitarisme. Pligtetikken (og handlingsetikken mere bredt) eksemplificeres af Immanuel Kant og et uddrag fra værket "Grundlæggelse af sædernes metafysik". Med dydsetikken spoler vi først helt tilbage til Aristoteles, og hopper så (næsten) tilbage til nutiden, hvor vi læser og diskuterer et uddrag fra Rosalind Hursthouses "Om dydsetik". Centralt i emnet står forskellen på situationsetik og universel etik, samt forskellen på normativ og deskriptiv etik, og de nævnte teorier diskuteres især ud fra disse dikotomier.

Pensum (32,5 s.)

I bogen 'Teknologi og filosofi 2 - Teknologien og det moderne menneske':
s. 10-20 (om Kant og Bentham, dvs. pligtetikken og nytteetikken)
s. 32-42 (om Jonas og Kemp, dvs. den moderne teknologietik)

Regelutilitarismen (Word-dokument med uddrag fra hhv. 'Politikens filosofileksikon' og bogen 'Eksistens og ansvar', 1 s.)

Uddrag fra bogen 'Mennesket i verden - grundbog til filosofi' (.pdf'en 'Dydsetik', i alt 8 s.)


Ekstra primærtekster:
Kant og Singer om dyr (.pdf, 3,5 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Jagten på bevidstheden

Vi starter med at introducere begrebet "filosofisk antropologi" - den filosofiske debat om, hvad mennesket er for en størrelse - og læser et uddrag fra Platons dialog "Faidon", hvor Sokrates taler om sjælens udødelighed. Det bliver startskuddet til vores fokus på "sjæl" og "legeme" og forholdet mellem de to. De centrale begreber er f.eks. (cartesisk) dualisme, monisme (især materialisme, repræsenteret ved d'Holbach, men idealismen nævnes også), behaviorisme, dobbeltaspektteori og biologisk naturalisme. Desuden introduceres skepticismen som begreb vha. et uddrag fra Thomas Nagels bog "Hvad er meningen med det hele?" og et uddrag fra Descartes' "Metafysiske meditationer".  Vi spoler herefter (næsten) frem til nutiden og kommer ind på kendte tankeeksperimenter som Turing-testen, John Searles "kinesiske værelse" (illustreret v. primærtekst) og Frank Jacksons "Mary's room". Desuden læses uddrag fra Nagels essay "Hvordan er det at være en flagermus?" (som giver anledning til at diskutere fænomenologien som begreb og metode) og Daniel Dennetts "Bevidstheden forklaret". Centralt i hele debatten står problemet ved at tale i objektive termer om noget, der i sin natur kun kan opleves subjektivt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fremtidens menneske

Forløbet handler om mennesket, men fra en etisk vinkel: debatten handler ikke blot om, hvad et menneske er, men hvad vi BØR være - og om i hvilket omfang vi skal gøre brug af teknologi for at "forbedre" menneskeracen. Desuden bygger forløbet videre på elevernes viden (fra forrige forløb) om etisk teori.
Vi fokuserer på debatten om "transhumanismen". Vi starter med Hans Jonas og teknologietikken (som vi også kender fra forrige forløb), og derefter læser og diskuterer vi forskellige synspunkter fra nulevende tænkere, bl.a. Nick Bostrom, Francis Fukuyama, Kasper Lippert-Rasmussen og Morten Dige. I forbindelse med sidstnævnte introduceres eleverne også kort til eksistentialismen og et eksistentialistisk perspektiv på transhumanisme og teknologietik.

Pensum (25,5 s. + filmklip):

I bogen 'Teknologi og filosofi 2 - Teknologien og det moderne menneske':
s. 80-99 (Lippert-Rasmussen, Fukuyama og Bostrom samt Morten Diges forslag til en eksistentialistisk kritik af transhumanismen)

I bogen 'Eksistens og ansvar - Praktisk filosofi'):
s. 103 + s. 122-128 (intro til eksistentialismen + om Sartre)

Klip fra spillefilmen 'Gattaca' (instr. Andrew Niccol, 1997)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer