Holdet 3b ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Lars Ove Lassen
Hold 2025 ol/b (3b ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antik historieskrivning og introduktion til Old
Titel 2 Homer og episk digtning
Titel 3 Filosofi - stoicisme og logik
Titel 4 Kunst
Titel 5 Græsk teater

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antik historieskrivning og introduktion til Old

Dette forløb er en introduktion til faget oldtidskundskab og til den antikke verden. Forløbet tager udgangspunkt i 3 store konflikter, der (selvfølgelig blandt mange andre) udgør væsentlige ”turning points” i den vestlige verdens historie, navnlig: Perserkrigene, Den peloponnesiske krig, og Roms Borgerkrigen mellem Cæsar og Pompeius. Målet med forløbet er at gøre sig bekendt med perioder i den antikke verden, lære fagets metode at kende og skabe sig overblik over/ide om forbindelsen mellem den græsk-hellenistiske verden, den romerske verden og de efterfølgende perioder (inklusiv vores tid). De antikke tekster læses i dette indledende forløb med fokus på deres indhold (redegørende)  og vi vender os til de antikke teksters stil, vi læser:
Polybs historie bog 1.2 – 1 side
Herodot bog 1 (1.1-1.14, 1.26-33, 1.53-1.54, 1.80-1.87, program, Gyges, konflikt med perserne) - 15 sider
Thukydid bog 1 (1.1, 1.22, indledning, Koryra-affæren og optakt til peloponnesiske krig) – 7 sider
Cæsar – Borgerkrigen bog 1 (1.1-1.2, 1.14, 1.16, 1.17-1.18, 1.19, 1.24-1.25, optakt til borgerkrig, cæsar forfølger Pompeius til Brundisium – 4 sider
Antik perspektiv/parallel:
Sofokles Ødipus 359-363 + 408-432 + 707-725
29 siders antik tekst (22 sider fra klassisk periode, 4 sider romersk)
Moderne perspektiv
Michael Ondaatje, The English Patient (6 sider)
Receptionsteori:
Vernon Provencal, Sleeping with Herodotus in The English Patient (uddrag 2,5 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Homer og episk digtning

Vi læser fra Homers Odysse. I forløbet er der fokus på at eleverne bliver fortrolige med handlingsforløbet i Odysseen, forhistorien og overordnede fortællertekniske træk (Episk digtnings genretræk, metrum, formelvers, epiteter, smykkende adjektiver, teofani), derudover fokuseres på særlige tematiske træk, navnlig gæstebuddet (Xenia), forklædninger og spejlmotiver i Odysseen, Odysseus som helt (positivt syn hos Homer, men måske en mindre entydig karakter, når vi møder ham andetsteds). I forløbet taler vi desuden om mulige paralleller på tværs af kulturer.
Kernetekster:
hele sange:
Odysseens 7. sang – besøg hos fajakerne 7sider
Odysseens 9. sang – besøg hos kyklopen 11 sider
Uddrag fra:
Odysseens 1. sang vers 1-95 2 sider
Odysseens 4. sang vers 1-299 Telemachos’ besøg hos Menelaos og Helene 6 sider
Odysseens 6. sang  vers 1-40 1 side

Perspektiverende antikke tekster:
Fra Ovids metamorfoser:
13. sang – Ajax anklager Odysseus 7 sider
8. sang – Philemon og Baucis 7 sider

Samlet antik tekstmængde: 41 sider

Moderne perspektiv og reception
Fra Yngre Edda – Tor og Loke som gæster i Midgård (Edda Snorra Sturlusonar oversat og gendigtet af Jesper Lauridsen (Gylfaginning, kap. 44-47)) 1 side
Moderne Perspektivtekst
Disney: Odyssands eventyr, fra Jumbobog nr. 166: Anders i Hollywood, Serieforlaget 1995
Nick Cave: More news from nowhere
Coen Brødrene: O Brother, Where Art Thou? (uddrag) 5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Filosofi - stoicisme og logik



I dette forløb stifter vi bekendtskab med (primært) fem antikke filosoffer. Cicero, Chrysippos, Epikur,  Seneca og Platon (her skrevet i den rækkefølge som vi møder dem i). Den centrale tekst er Ciceros ”De fato” om skæbnen, men selvom teksten er skrevet af Cicero, så indeholder den - som vi hurtigt finder ud af – i lige så høj grad andre filosoffers tanker, navnlig Chrysippos og Epikurs tanker – filosoffer, hvis egne værker i vid udstrækning er gået tabt. ”De fato” er dermed et eksempel på, hvordan Cicero og Rom har været med til at bevare den græsktalende verdens filosofi – det taler vi selvfølgelig også om. I ”De fato” præsenterer Cicero os for nogle centrale stoiske ideer om verdens sammenhæng (kosmologi) og etik. Cicero er ikke selv stoiker, men i forløbet følger vi den stoiske tanke og taler i forløbets første halvdel om stoisk logik (et væsentligt element i De fato), om determinisme og om hvilken betydning eventuel determinisme måtte have for frihed og for etik. I forløbets anden halvdel læser vi to breve af Seneca, der på baggrund af Ciceros redegørelse eksemplificerer den stoiske filosofi yderligere, og derefter gennemgår vi et uddrag fra Platons dialog ”Euthyphron”, der eksemplificerer det vanskelige i at definere abstrakte koncepter – hvilket giver et perspektiv på klassiske og stoiske etisk-filosofiske udfordringer. Vi taler kort (uden teksteksempler) om Platons forestilling om viden og ideer og om stoicismens semi-religiøse side (det cykliske univers, ekpyrosis og gentagelsen). Platon gennemgås overfladisk i sammenligning med den stoiske filosofi (der nok er eksemplificeret med tekster fra Romerriget, men oprindeligt opstået i et græsktalende miljø).
I løbet af forløbet bruges Cormac McCarthys roman ”Ikke et land for gamle mænd” som perspektivtekst, der sætter forskellige syn på determinisme og etik i spil. Desuden læses et kort uddrag fra Sartres ”Eksistentialisme er en humanisme” og en artikel af Uffe Steen, som perspektiv.
Forløbet er lektiefrit og der bruges en del tid på tekstlæsning i timerne, en central arbejdsform i forløbet er dialogcirklen, der bruges i ca. en tredjedel af timerne. Derudover arbejdes der med tekstlæsning på forskellige taksonomiske niveauer (redegørelse er væsentligt, når man har at gøre med svære, filosofiske tekster).


Antikke tekster:
Cicero: De fato – Om skæbnen. Oversat af Thure Hastrup, 18 sider
Seneca: breve til Lucilius, brev 16 og brev 54. Oversat af Hans Gregersen og Kell Commerau Madsen, 3 sider
Platon: Euthyphron (uddrag). Oversat af Ole Balslev, 10 sider

Perspektiverende tekster:
Cormac McCarthy: Ikke et land for gamle mænd, Roman (uddrag) 20 sider
Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme er en humanisme 1 side
Uffe Steen: Intet er sandt, intet er umagen værd 4 sider  

Baggrundstekster:
Om Cicero, om Seneca og om Platon
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kunst

I dette forløb gennemgår vi kort den græske skulpturs historie. Der er særlig fokus på stiltræk fra arkaisk, klassisk og hellenistisk periode og på hvordan romersk skulptur – særligt fra kejsertiden – afviger fra og receptere den græske skulptur. Vi har primært fælles set på skulpturer fra klassisk periode med eksempler, der belyser forskelle fra denne periode, fra andre perioder. Disse er i vid udstrækning gennemgået i elevgrupper og derfor ikke opgivet på den fælles liste over skulpturer, vi alle har set på. I forløbet taler vi særligt om reception – både den romerske, men i særdeleshed den moderne. Forløbet indeholder et ”miniforløb” om idealer og udviklingen i Afrodite-afbildning fra antikken frem til nutiden.
Grundbog:
Kluge og Holm: Kunsten at se på skulptur – systime 2023

Værker gennemgået (i forskellig detaljegrad):

Antikke:
Kritios og Nesiotes’ Tyrandræbere 470 f.v.t.
Polyklets Doryphoros 440 f.v.t.
Myrons Diskoskaster 445 f.v.t.
Den sandalbindende Nike slut 5 årh.
Praxiteles’ Afrodite fra Knidos, ca. 350 f.v.t.
Afrodite Kalipygos , ca. 300 f.v.t.
Afrodite fra Kyrene , ca. 200 f.v.t.
Afrodite fra Melos , ca. 100 f.v.t.
Venus Medici, ca. 100 f.v.t.
Afrodite fra Rhodos ca. 150 f.v.t.
Afrodite og Pan 2.årh. f.v.t.
Augustus Prima Porta 1. årh.

Efterantikke (mange brugt som eksempler og ikke detaljeret gennemgået):
Povl Søndergaard: Birgit (1965)
Bertel Thorvaldsen: Venus med æblet (1816 (1801))
Einar Utzon-Frank: Aphrodite (1915)
Kai Nielsen: Venus med æblet (1920)
Salvador Dali: Venus med skuffer (1936)
Michelangelo Pistoletto: Venere degli stracci (1967)
Kiki Smith Standing 1998
Meekyoung Shin Crouching Aphrodite 2002
Bjørn Nørgård: Det forjættede land (2005)
Sabin Howard: Afrodite (2012)
Damien Hirst Hermaphrodite 2017
Rihanna skulptur-event på The Met (2022)
Mukhina: Рабочий и колхозница (1936)
Josef Thorak: Kameradschaft (1936)
Leni Riefenstahl: Olympia (filmuddrag 1937)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Græsk teater

Vi læser Euripides’ Medea (hele stykket). Værket behandles tematisk og som produkt af samtidens Athen. Tematisk taler vi om hævnmotivet, ”den fremmede/indvandreren”, løftet til guderne/hybris, Medea som psykologisk karakter. Samfundsmæssigt taler vi om kvindernes position, de fremmede (Metøker) og tragediens mulige rolle som samfundskritisk tekst. Desuden taler vi om reception, og det mytologiske substrat. Medea behandles med fagterminolog hentet fra Aristoteles Poetik (særlig fokus på termerne Peripeteia, Mimesis, Anagnorisis, Katharsis, Hamartia, Ananke og tragediens ”uundgåelighed”). Vi taler desuden overfladisk om det antikke teaters funktion og beskafenhed.

Tekster:
Euripides: Medea dansk ved Marcel Lysgaard Lech(40 sider)

Perspektiv-/receptions-tekster:
Sylvia Plath – Edge (engelsk tekst – 0,4 sider)
Madeline Miller – Kirke (uddrag fra kapitel 13, 5 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer