Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Bagsværd Kostskole og Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
Dorte Larsen
|
|
Hold
|
2025 re/a (3a re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introforløb. Religionernes udbredelse i verden.
Elevernes faglige overblik bliver styrket ved denne korte oversigt over verdensreligionerne, der sætter de enkelte religioner ind i en verdenshistorisk og geografisk sammenhæng.
Til opnåelse af dette formål gennemgås afsnittet om "Religionernes udbredelse" fra Lene Madsen mfl. "Grundbog til Religion C", og Samuel P. Huntingtons teori om "Civilisationernes sammenstød".
Introforløbet har også haft fokus på religion i det senmoderne samfund, hvor begreber som sekularisering, affortryllelse, genfortryllelse, synkretisme, maksimalisme, minimalisme er gennemgået. Desuden har klassen diskuteret, hvilken rolle religion spiller i det senmoderne danske samfund.
Det er desuden blevet diskuteret, hvad religion er for ét fænomen, og hvordan vi kan definere religion. I denne diskussion er de religionskritiske teorier af Marx, Freud, Nietzsche og Durkheim inddraget og desuden religionshistoriker Mikael Rothsteins opfattelse af religion samt Willerslev med en artikel om naturvidenskab kontra religion.
I forlængelse heraf er fagets religions metodiske benyttelse af udefra og indefra synsvinkel gennemgået.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Religionsfænomenologien.
Redegørelse for de forskellige religionsfænomenologiske begreber: myter, ritualer, overgangsriter, kult, shamanisme, mana, tabu, kosmos og kaos. Begreberne eksemplificeres i udvalgte kildetekster fra naturfolks religioner og nutidige kilder i form af artikler om shamanisme i Sydkorea i dag.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kristendommen.
Udgangspunktet er taget i Det Gamle Testamente for at illustrere kristendommens baggrund og udspring fra jødedommen. Der er læst de grundlæggende centrale tekster; skabelsesberetningen, syndefaldsmyten, de 2 pagter med Abraham og Moses og desuden er fokus lagt på messias-forventningen, hvor Esajas og Daniels Bog er inddraget.
For at eleverne har kunnet opnå forståelsen af den historiske kontekst, som disse tekster er blevet til i, er læst litteratur om det israelitiske jødiske folks historie og religion.
Ved beskæftigelsen med kristendommens formative periode har eleverne opnået viden om Det Nye Testamente som religiøs tekstsamling, evangeliernes overlevering om Jesus og Jesus af Nazaret som person. Der er desuden læst baggrundslitteratur om den antikke jødedom med dens adskillige religiøse bevægelser og som kristendommen er en del af. Fra Det Nye Testamente er læst udvalgte tekststeder fra Matthæus-evangeliet, således at alle aspekter af Jesus liv og virke er belyst.
Eleverne har kort arbejdet med den første kristne missionær Paulus og hans virke for at opnå en forståelse af konsolideringen af de første kristne menigheder og følgende udbredelse af den kristne tro.
I kristendommens videre historie er Det økumeniske møde i Nikæa i år 325 og reformationen og dermed Luthers brud med katolicismen belyst.
Eleverne har været på besøg i den jødiske synagoge i København og høre et oplæg om den jødiske tro.
Eleverne har været på ekskursion til Bagsværd Kirke, hvor de udforskede temaet ”Det folkekirkelige landskab” med udgangspunkt i et værk udviklet af kunstneren Els Cools. Eleverne undersøgte folkekirkens forskellige teologiske ståsteder, ritualer, forholdet mellem kirke og stat m.m.
I slutningen af kristendomsforløbet har eleverne beskæftiget sig med forskellige minoritetsbevægelser i kristendommen i Danmark. Eleverne har i grupper undersøgt bevægelserne med fokus på rekruttering, hvilken slags fællesskab, gruppen repræsenterer, konversion til bevægelsen, karismatisk lederskikkelser samt minimalister og maksimalister. James Beckfords model er benyttet i undersøgelserne.
Flg. bevægelser er indgået i arbejdet:
Indre Mission, Jehovas Vidner, Pinsekirken, Frikirken Hillsong og I Mesterens Lys.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Christensen, Villy m.f.: De bibelske skrifter, NNF 1994; sider: 41-46, 50-51, 61-63, 70-77, 84-90
-
Bibelske skrifter 1.pdf
-
Bibelske skrrifter2.pdf
-
Det Gamle Testamente: 1. Mosebog kap. 1-3
-
Det Gamle Testamente: 1. Mosebog kap. 17
-
Det Gamle Testamente: 2. Mosebog kap. 19-20
-
Profetskrifterne i Det Gamle Testamente.doc
-
Det Gamle Testamente Esajas kap. 11
-
Det Gamle Testamente Esajas Kap. 53
-
De bibelske skrifter s.70-77.docx
-
Det Nye Testamente: Matthæus Evangeliet kap. 1-3.; sider: 105-111
-
De bibelske skrifter s. 84-90.docx
-
Bibelske skrifter 3.pdf
-
Bibelske skrifter 4.pdf
-
BJERGPRÆDIKENEN.doc
-
Det Nye Testamente: Matthæus Evangeliet kap. 4-6.
-
JESUS FORKYNDELSE.docx
-
Matthæus-evangeliet kap. 10,1-23
-
Matthæus-evangeliet kap. 10,34-38
-
Matthæus-evangeliet kap. 11,1-6
-
Matthæus-evangeliet kap. 11,25-27
-
Matthæus-evangeliet kap. 13,53-58
-
Matthæus-evangeliet kap. 13,1-23
-
Matthæus-evangeliet kap. 18, 21 og 22.docx
-
Matthæus-evangeliet 13-15.doc
-
Matthæus-evangeliet kap. 14,13-36
-
Matthæus-evangeliet kap. 15,1-20
-
Matthæus-evangeliet kap. 21,1-17
-
Matthæus-evangeliet kap. 22,34-46
-
Matthæus-evangeliet 23-28.docx
-
Matthæus-evangeliet kap. 23,1-12
-
Matthæus-evangeliet kap. 24,1-14
-
Det Nye Testamente: Matthæus Evangeliet kap. 26-28.
-
Paulus.pdf
-
Paulus 1. kr. missionær.docx
-
T. Bulow Hansen: Det økumeniske møde i Nikæa"
-
Økumenisk møde i Nikæa.pdf
-
Helge Bechmann: Kirkehistoriske Konfrontationer". 1975.; sider: 63-68
-
Luther tekst.pdf
-
PROTESTANTISMEN - Luther.doc
-
Kristne bevægelser - Projektarbejde 3.a 2025.docx
-
Kristne bevægelser - Projektarbejde 3.a 2025 v.1.docx
-
Islam rel.håndbogen arb.sp..doc
-
Islam Religionshåndbogen.pdf
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
40 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Islam.
Islam-forløbets formål er at give en generel indføring i religionen islam, således at eleverne opnår en forståelse af, hvad religionen indeholder af myter og ritualer. Således vil de være bedre rustet til at kunne forstå islam ud fra en nutidig kontekst. I forløbet er der lagt vægt på den formative periode. I denne sammenhæng er læst baggrundslitteratur om Muhammeds historiske periode samt islams udbredelse i verden er belyst. Desuden er der lagt vægt på Koran-tekster, hvor eleverne opnår en forståelse af hvilken form for tekst Koranen er og hvordan muslimer opfatter og bruger Koranen. I forløbet er også lagt vægt på islams rituelle side, hvor de 5 søjler og djihad er gennembearbejdet.
Djihad-begrebet og martyriet som fænomen er grundigt analyseret og diskuteret ud fra relevante artikler. Således har eleverne stiftet bekendtskab med de mange forskellige tolkninger, der foreligger af det begreb, som er meget populært benyttet i medierne.
Konvertering som religionssociologisk fænomen er gennemgået og herefter er fokus lagt på cases med konvertitter til islam, hvor der er lagt vægt på hvilke årsager og begivenheder, der fører til at en person vælger at konvertere og ikke mindst hvilke konsekvenser en konvertering har for det enkelte individ.
Klassen har besøgt Davids Samling og hørt et oplæg om islam som religion ud fra islamiske kunstværker.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Buddhismen.
Buddhisme-forløbet tager udgangspunkt i Buddha-legenden, hvor myten analyseres og perspektiveres til kristendommens myte om Jesus tilblivelse. De 3 buddhistiske retninger: hinayana, mahayana og vajrayana gennemgås med et historisk blik og forskelle og ligheder påpeges. De klassiske buddhistiske tekster gennemgås, således at eleverne opnår bekendtskab med de grundlæggende begreber: karma, samsara, nirvana, livshjulet, de 4 ædle sandheder, årssagskæden og bodhisattva-skikkelsen. Herunder er munkeordenen også behandlet. Ved den rituelle side af buddhismen er lagt vægt på munkeindvielse og meditation.
Eleverne har desuden kort stiftet bekendtskab til hinduismen, som forudsætning for og forståelse af buddhismens tankesæt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Religiøse sekter
I forløbet om sekter har fokus været på Ninian Smarts 7 dimensioner, Bruce Lincolns teori om minimalisme og maksimalisme, Jan Hjärpes model over religionens indhold og funktion i samfundet og de religiøse gruppers forhold til det omgivende samfund, og desuden Roy Wallis' teori om religiøse bevægelsers forhold til det omgivende samfund. Derudover er forholdet mellem minoritets- og majoritetsreligioner og Lewis Rambos model om konversion og omvendelsesprocessen gennemgået. Sekters ofte karismatisk ledelse er ligeledes behandlet.
Derudover er teorierne om religiøse fællesskaber og udøvere indenfor religiøse sekter behandlet.
Eleverne har som afslutning på forløbet udvalgt forskellige religiøse sekter, hvor den gennemgået teori er blevet benyttet til religionssociologisk at karakterisere og analysere disse sekter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71292993829",
"T": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71292993829",
"H": "/lectio/3/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71292993829"
}