Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Frederik Schildt Nabe-Nielsen
Hold 2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 Billeder af vikingen
Titel 2 Forløb 2 Nationalisme og industrialisering
Titel 3 Forløb 3 Første verdenskrig. Mentalitetshistorie
Titel 4 Forløb 4 Køn, seksualitet og kvindekamp
Titel 5 Forløb 5 studietursforløb, Berlin
Titel 6 Forløb 6 kolonisering og Imperialismen
Titel 7 Forløb 7 Kina. Kultur, kommunisme og konfucianisme
Titel 8 FF4 Kina og civilreligion omkring Mao Zedong
Titel 9 Forløb 8 Demokratibegrebet gennem historien.
Titel 10 Forløb 9 Vejen til Holocaust
Titel 11 Forløb 10. Kronologi og repetition.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 Billeder af vikingen

Forløb med kort opstart og metodeforløb, efterfulgt af forløb med fokus på billeder af vikingen.
Vi ser på hvilket billede samtidige kilder giver af vikingerne og vikingetiden, afhængigt af afsenderforhold. Vi arbejder desuden med, hvordan vikingen og vikingetiden opfindes og etableres som brand i 1800 tallet, samt hvordan vikingen fungerer som nationalt symbol i dag.
Vi berører i forløbet erindringshistorisk teori med særligt fokus på fysiske erindringssteder.
Danmarks tilblivelse og kristning berøres desuden i forløbet, hvor vi bl.a. læser Widukind og Adam af Bremens version af kristningen.
Endvidere læses uddrag af arabiske (Ibn Fadlans og At-Tartusschis beskrivelse af møder med "vikinger") og engelske kilder (den angelsaksiske krønike samt billedsten fra Lindisfarne), og vi ser på hvilket billede disse kilder giver af vikingen.
I forløbet så og diskuterede vi de første to afsnit af Michael Hirsts serie "Vikings", og diskuterede hvorfor og hvordan de havde benyttet meget af det kildemateriale som var blevet gennemgået i timerne.

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.

forløbet har hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500 og tager udgangspunkt i Danmarks Historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2 Nationalisme og industrialisering

DHO forløb
Forløb i samarbejde med Dansk, som oplæg til Dansk og Historieopgaven.
Forløbet tager i Historie udgangspunkt i nationalromantikkens tanker og demokratiseringen i midten af 1800 tallet. Vi kigger på nations og nationalismeteori med inddragelse af bl.a. Michael Billig, men ser desuden på hvordan nationen og demokratiet udviklede sig i begyndelsen af 1800 tallet.
Hovedvægten i forløbet ligger dog på industrialiseringen og udviklingen i arbejderforhold, og kønsforhold i tiden.  Vi arbejdede bl.a. med pris- og løn-forhold opstillede budgetter for en fiktiv arbejderfamilie i tiden, ligesom vi behandlede sædelighedsfejden og den seksuelle dobbeltmoral. Slutteligt perspektiverede vi kort til moderne køns og seksualitetsdebatter.
Vi har bl.a. inddraget kilderne:

- Peter Fabers Dengang jeg drog afsted 1848. "Den tapre Landsoldat" med illustration.
- *"Fædrelandskærlighed - en Gave for Børn", 1849 ukendt forfatter.        
- pris og lønforhold i slutningen af 1800 tallet.
- Kort uddrag af: Glen Beck. "jeg anerkender ikke længere jeres autoritet.
- selvvalgt kildemateriale til DHO.

Til opgaven i Dansk og Historie kunne eleverne selv vælge mellem følgende opgaveformuleringer, og til opgaven var det centralt at eleverne inddrog selvvalgte kilder til besvarelsen.

Nummer  1 er om det moderne gennembrud og sædelighedsfejden
Nummer 2 handler om de sociale forhold i datidens samfund med fokus på underklassens vilkår.
Nummer 3 er BONUS-opgaven. Den er til dem der synes emnet lyder interessant og vil grave lidt mere på egen hånd. Den handler om sygdommes udbredelse og indflydelse på kunst og kultur i perioden omkring det 19. århundrede. Denne opgave har lidt højere sværhedsgrad.
  
1. Hvilken betydning har køn for det enkelte menneskes vilkår og leveforhold i
industrialiseringen/det moderne gennembrud i slutningen af 1800-tallet, og hvordan kommer det til udtryk i litteratur og kunst?

a) Redegør kort for sædelighedsfejden i det danske samfund i slutningen af 1800-tallet med fokus på forskelle i levevilkår og seksualmoral for hhv. mænd og kvinder i borgerskabet. Redegør endvidere kort for de litterære og kunstneriske strømninger i det moderne gennembrud.

b) Undersøg på baggrund af selvvalgte historiske kilder leveforhold for borgerskabets kvinder i perioden og udarbejd en analyse (vælg selv noget materiale) med fokus på køn og kvinders vilkår.

c) Diskuter slutteligt hvilke rolle litteraturen spiller i forhold til forbedring af kvinders vilkår. Eller: Perspektiver slutteligt debatten og argumenterne i sædelighedsfejden til vore dages køns og seksualitetsdebat samt #metoo
  
2. Hvordan afspejles samfundsforholdene i underklassen i slutningen af 1800-tallet i kunsten og litteraturen?
a) Redegør kort for klasseforhold i det danske samfund i slutningen af 1800-tallet med fokus på underklassen. Redegør endvidere for de litterære og kunstneriske strømninger i perioden.

b) Lav en historisk undersøgelse af leveforholdene på bunden af samfundet i perioden på baggrund af samtidige kilder. Udarbejd desuden en analyse af [vælg selv noget materiale] med fokus på klasse og leveforhold.

c) Diskutér slutteligt hvilken rolle litteraturen spiller ift. forbedringen af forholdene i underklassen.
  
3.
Kunstnere blev i slutningen af 1800 tallet og starten af 1900 tallet ret fascinerede af motivet med den dødeligt syge (ofte tuberkulose) pige i sengen.
Se https://www.ny-carlsbergfondet.dk/da/den-syge-pige-i-kunsten for lidt mere info.

Se nedenstående problemformulering.

Hvordan er synet på køn og sygdom i perioden omkring år 1900, og hvordan kommer det til udtryk i kunsten i perioden.

Forsøg at udarbejde 3 problemstillinger der passer til denne opgaveformulering i samarbejde med dine undervisere.


Fra lærerplanen:
Forløbet har hovedvægt på perioden 1500-1900
Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie


Faglige mål

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks (og) Europas ... historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale (og) europæiske udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks (og) Europas (...) historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale (og) regionale (...) konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3 Første verdenskrig. Mentalitetshistorie

Forløb om første verdenskrig.
Med udgangspunkt i filmen 1917 samt et besøg på mosede fort undersøges primært soldaternes forhold under 1. verdenskrig. Det primære fokus er på en mentalitetshistorisk og mikrohistorisk undersøgelse af forhold og omstændigheder ved skyttegravskrigen. Efter en kort præsentation af forskellige årsager til konflikten og soldaternes baggrund undersøger forløbet hvordan soldaterne oplevede krigen og skyttegravene. Slutteligt diskuteres hvilke konsekvenser krigen fik for efterkrigstidens kunst og litteratur i Europa.
Fokus er primært på vestfronten og på engelske, tyske og danske forhold før, under og efter krigen.

I forløbet arbejdede vi bl.a. med følgende kilder:
Uddrag af Claus Eskildsen, Thomas Dinesens og Harry Patchs erindringer
Kansler Bethmann-Hollwegs program 9. september 1914
Selvvalgt kildemateriale fra https://denstorekrig1914-1918.dk/
Satiretegning af Bruce Bairnsfather og hvervemateriale fra England.
Malerier af bl.a. Otto Dix
Robert Broby Johansen, Stridsmænd for det vi elsker.

Faglige mål i forløbet
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer...
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof

- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser...
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

hovedvægt er på tiden efter ca. 1900.
Der indgår materiale på engelsk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4 Køn, seksualitet og kvindekamp

Forløb med udgangspunkt i #metoo og kønsrolledebatten idag med 4.generations feminisme osv, kigger vi på hvordan kønsrollerne og særligt synet på seksualitet har udviklet sig fra renæssancen og frem til idag.
Vi laver små synkrone nedslag i hhv. renæssance, oplysningstid, industrialisering og i det 20. århundrede.
I forløbet introduceres for socialkonstruktivismen og synet på biologisk og socialt køn. Endvidere ser vi på sammenhængen mellem seksualitet, kønsroller og prævention har påvirket hinanden igennem tiden, samt hvilken rolle kristendommen har spillet.


I forløbet har vi bl.a. arbejdet med følgende kilder
Peder Palladius om prostitutionen (1541-1544)
Retssagen om Sidsel og Jens, hvor Sidsel atter havde født udenfor ægteskab. (1780)
Danske Lov, 6. bog, 13. kapitel, 1. artikel, fra 1683
William Achton om kvinders seksualitet.
Carl Plough og kvindelig fremskridtsforening.
Mundtlige beretninger fra "Tulle" og Lone Hertz om at få illegale aborter i midten af det 20. århundrede.
Forskellige tekster fra 1970'ernes ungdomsoprør. Heriblandt tekster af Trille, Vesterbros ungdomsgård, Søsterrock samt Shit og Chanel.

Fra lærerplanen:
Faglige mål

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer...
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale...
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• historiefaglige teorier og metoder.

Hovedvægt i forløbet var omkring perioden efter ca. 1900.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 5 studietursforløb, Berlin

Med klassens studietur til Berlin som omdrejningspunkt gennemførte vi et forløb med fokus på storbyens Historie og erindringskultur. Vi lavede korte nedslag i Berlins historie med fokus på perioden og begivenhederne omkring Berlinmurens opbygning samt på perioden omkring murens fald. Her kiggede vi bl.a. på ideologierne og verdensordenen under den kolde krig. Endvidere fokuserede vi i forløbet på erindringshistorie og på forskellige erindringssteder i Berlin.

Her var fokus på Berlins forhold til deres egen fortid heriblandt forholdet til nazitiden og Holocaust.
I forløbet har vi bl.a. arbejdet med følgende kilder:
- George Kennans syn på Sovjetunionen (1946)     
- Nikolai Novikovs syn på USA (1946)       
- Diverse propagandamateriale
- selvvalgte erindringssteder i Berlin.
- Rammsteins Deutschland

Fra lærerplanen:

2.1. Faglige mål
Eleverne har i forløbet arbejdet med at:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (...) Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

Kernestoffet der er behandlet i forløbet:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Der har indgået materiale på tysk.
Forløbet har hovedvægt på tiden efter ca. 1900.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 6 kolonisering og Imperialismen

Med udgangspunkt i en behandling af forskelligt musik relateret til slaveriet og den afroamerikanske kultur i USA, undersøgte vi forskellige årsager til og konsekvenser af koloniseringen af hhv. Caribien og de amerkanske stater samt koloniseringen af den vestafrikanske kyst. Forløbets fokus var på det menneskesyn som var udbredt i både kolonitid og imperialismens tidsalder. Her kom vi bl.a. ind på emner som Mudsill-teorien, socialdarwinisme og "Hvid mands byrde". Slutteligt endte vi ud med at kigge på Hobsons og Lenins imperialisme-kritik og kort på afkoloniseringsprocessen.

I forløbet arbejdede vi bl.a. med følgende kilder:
William Harpers erindringer 1837
James Henry Hammond, Mudsill teorien, 1858
Jenkins, Ella. Wade in the water
Beyonce "Freedom"
Kipling, Rudyard: Hvid mands byrde.
Hobson og Lenins Imperialismekritik i 1902 og 1916.
Cecil Rhodes 1877
Harold MacMillan, 1957.

Fra lærerplanen:

I forløbet har vi eleverne arbejdet med de følgende faglige mål ved at:

-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

I forløbet er der afbejdet med følgende kernestof

̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Der indgår materiale på engelsk. (sangtekster)
Forløbet har hovedvægt på tiden
mellem ca. 1500 og 1900.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 7 Kina. Kultur, kommunisme og konfucianisme

Forløb hvor vi undersøger Kinas historie og kultur.
Forløbets fokus er primært på Mao Zedongs formands-tid og overgangen til Deng Xiaopings styre. (dvs. 1949-1989)
I forløbet tager vi udgangspunkt i et kort blik på den lange historie og den konfuzianske filosofis opståen og indvirkning på det kinesiske samfund i det 20. århundrede. Vi kigger kort på Webers og Huntingtons ideer om civilisation og stat. Herefter behandler vi Kinas fortolkning af kommunismen i praksis med dyk ned i 5 års planer, det store spring fremad, kulturrevolutionen, Deng Xiaopings økonomiske reformer og oprøret på den himmelske freds plads.
Vi ser kort på den moderne kinesiske stats behandling af befolkning og propaganda.
I forløbet samarbejdede vi med religion i et FF forløb omkring Maoisme som civilreligion. Dette gjorde vi ved hjælp af Ninian Smarts teorier om civilreligion.
Desuden arbejdede vi en del på ideologierne, med hovedfokus på kommunisme.

I forløbet arbejdede vi bl.a. følgende kilder
Forskellige eksempler på propagandaplakater for bla. det store spring fremad og kulturrevolutionen.
Artikel fra Folkets Dagblad april 1958 om Spurvejagt.
Uddrag af historikeren Jasper Beckers bog Hungry Ghosts (1997).
Maos direktiv vedrørende spørgsmålet om "Rød og Ekspert" fra den 31. januar 1958
Statistisk materiale omkring udvikling i bl.a. handelsbalance og ginikoefficient efter Maos død.

Fra lærerplanen
Forløbet har hovedvægt i tiden efter 1900 og tager udgangspunkt i et i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (...) verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer...
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof
- Hovedlinjer i (...) verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 FF4 Kina og civilreligion omkring Mao Zedong

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb 8 Demokratibegrebet gennem historien.

Demokratibegrebet gennem historien, med hovedvægt omkring antikkens demokrati.
Diakront begrebshistorisk forløb med fokus på begrebet "Demokrati"

Med inddragelse af relevant begrebshistorisk teori, tager forløbet udgangspunkt og har hovedfokus i antikkens demokratibegreb og debat om styreformer. Herudover undersøges hvordan man i oplysningstiden samt i vore dage forholder os til ordsskallen "Demokrati". I forløbet fokuseres på den del af demokratiet der omfatter folkets medbestemmelsesret og valgret. Dvs. folkestyret, og i mindre grad dele af det moderne demokratibegreb som omfatter begreber som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed mv.
I forløbet inddrages engelsksproget materiale.
I forløbet inddrages desuden en diskussion af hvilke moderne udfordringer demokratiet står over for.
I forløbet arbejdede vi bl.a. med følgende kilder:
- Perikles gravtale
- Den gamle oligark
- James Madison i The Federalist nr. 10, 22. november 1787 (engelsk tekst.)
- John Locke om styreformen (1690)



Fra lærerplanen
Forløbet har hovedvægt i tiden før 500.

Faglige mål

-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale...
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
-  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer (...) i Europas (...) historie
̶ stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier...
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 10-12-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb 9 Vejen til Holocaust

Forløb med fokus på antisemitisme og Holocaust.
Kort Forløb med udgangspunkt i antisemitisme og jødeforfølgelser igennem tiderne fokusere på mellemkrigstidens og nazitysklands jødeforfølgelser. NSDAPs vej til magten og anden verdenskrig belyses igennem analyser af propaganda og politikken med fokus rettet imod behandlingen af jøderne og jødernes rolle i partiets politik. Vi inddrager gerningsmandsteori og ser på hvordan man historiografisk har fremstillet og erindret holocaust i Tyskland efter krigens slutning.

I forløbet arbejdede vi bl.a. uddrag af følgende kilder.

forskellige eksempler på nazistisk propaganda.
uddrag af NSDAP’s partiprogram, 24. februar 1920
Uddrag af Mein Kampf    
udvalgt Propagandamateriale
Gestaporapport fra Bielefeld om ødelæggelserne fra Krystalnatten, 26. november 1938
Karl Christian Lammers historiografiske gennemgang af tyskernes forhold til Holocaust



2.1. Faglige mål fra lærerplanen der blev behandlet i forløbet:
Hovedfokus på perioden efter 1900.


eleverne skal kunne
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer...
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Kernestoffet berørt i forløbet:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser...
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
̶ politiske og sociale revolutioner  
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet har hovedvægt på tiden efter 1900
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb 10. Kronologi og repetition.

Forløbet repeterer de gennemgåede forløb, men med fokus på kronologien. Undervejs kommer vi ind på forskellige periodiseringsprincipper og problematikker ved periodisering samt opsamling og uddybning af historisk teori og metode.
Desuden arbejdes meget med eksamenstræning og arbejde med problemstillinger til relevante kilder.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet har hovedfokus på perioden efter 1900.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer