Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) René Klint Jacobsen
Hold 2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden - dengang og i dag
Titel 2 DHO-forløb - 1960’erne og ungdomsoprør
Titel 3 USA - racemæssig ulighed
Titel 4 Renæssancen/Reformationen
Titel 5 1. Verdenskrig
Titel 6 Vietnam-krigen
Titel 7 Nazisme
Titel 8 Antikken
Titel 9 Kina - kejser, kommunisme og kapitalisme
Titel 10 kronologi forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden - dengang og i dag

I dette forløb arbejdede vi primært med magtstrukturen i vikingtiden; kongemagten, kirken og samfundsstrukturen. Dette blev sammenlignet med den samme magt- og samfundsstruktur i Middelalderen/feudalisme.
Dertil inddrages eftertidens syn på vikingtiden (fra 1800-tallet og frem til i dag). Der blev lagt vægt på bestemmelsen af kildeteksternes værdi, og hvordan man skulle forholde sig kildekritisk. Dertil inddrages erindringshistorie til at belyse eftertidens syn på vikingetiden.


Fra lærerplanen:
hovedvægt - mellem ca. 500 og ca. 1500
udgangspunkt i Danmarks historie

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kildetekster:
- Angrebet pa Lindisfarne
- Årbøgerne fra St. Bertin (Frankerriget)
- Adam af Bremen: Nordatlanten
- Ibn Fadlan: Vikingerne ved Volga (o. 921)
- Widukind om Haralds overgang til kristendommen (o. 968)
- Hal Koch, Palle Lauring og Aksel E. Christensen om samfundet og kongemagten
- Den grusomme og troløse kong Svend Tveskæg
- Den kristne ridder kong Svend Tveskæg
- Jyske Lovs fortale 1241
- Christoffer 2's Håndfæstning 1320
- Brev fra Pave Innocens 3. til ærkebiskop Anders Sunesen, 1203
- Om synd og bod, 1000-tallet
- Stærke Uffe
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO-forløb - 1960’erne og ungdomsoprør

Vi arbejder med perioden 1960'erne med fokus på Ungdomsoprøret og dets betydning for samfund, kønsroller og familieforhold. Gennem læsning af såvel historiske som danskfaglige tekster etableres en tværfaglig forståelse for perioden og de to fags forskelle og ligheder, herunder metodiske særtræk.
Forløbet fungerer som afsæt for arbejdet med DHO'en.

Fra lærerplanen:
hovedvægt - tiden efter ca. 1900.
udgangspunkt i Danmarks historie

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder


kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 USA - racemæssig ulighed

I dette forløb ser vi de sortes forhold fra slavetiden frem til Black Life Matters. Med hovedfokus på borgerrettighedsbevægelsen.


Fra lærerplanen:
hovedvægt - mellem ca. 1500 og 1900 og efter ca. 1900
udgangspunkt i USAs historie


Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kildetekster:
- Montesquieus holdning til slavehandel
- Adam Smiths holdning
- Den bortløbne slaves farvel
- Lincolns Ghettysburg-tale
- Tekst 6.3: Lincoln om forholdet mellem racerne, 14. august 1862
- Tekst 6.4: Emancipationserklæringen, 22. september 1862
- En sydstatssenator om negerenes uddrivelse af politik, 1900
- ”Den nye neger” i 1920’erne
- A. Philip Randolph om en march mod Washington, 1941
- Martin Luther King: Da Gud tog bussen - 382 dage der ændrede verden: Seks punkter om ikke-vold
- Busstrejken i Montgomery, Alabama
- Black power, 1967
- Malcolm X’s budskab, 1965
- Afslutningen på Obamas sejrstale i Chicago natten mellem 4. og 5. november 2008
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Renæssancen/Reformationen

I dette forløb har fokus været på både renæssance og reformationen, og hvilke ændringer disse havde på den sociale og samfundsstrukturen i samtiden. Dertil har eleverne arbejdet med historiebrug og hvilken betydning man i eftertiden og i dag har tillagt perioden.

Fra lærerplanen:
hovedvægt - mellem ca. 1500 og 1900
udgangspunkt i Europa og Danmarks historie


Fokus:
- Mennesket i centrum
- Videnskab vs. kirken
- Kirkens magt og verdslighed Luthers tanker herom
- Reformationen i Danmark hvordan og hvorfor?
- Reformationen set med nutidige øjne.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kildetekster:
- Giovanni Pico della Mirandola: ”Om menneskets værdighed”, 1486
- Om naturvidenskaben og den Hellige Skrift, 1615
- Rigsrådet udskyder kongevalg, 1533
- Reformationen i Danmark (1536)
- Luther om bondekrigen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 1. Verdenskrig

I dette forløb har vi fokuseret på baggrunden optil 1. Verdenskrig, på forskellen mellem forventningen om hvordan krigen ville gå, og hvordan krigen gik.
Vi har beskæftiget os med forholdene i skyttegravene og hvordan dette påvirkede soldaterne efter krigen. Dertil har vi kort set på Danmarks rolle under krigen.

Fra lærerplanen:
hovedvægt -  efter ca. 1900
udgangspunkt i Europas historie

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål:
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Kildetekster:
- Et Kongeligt Budskab, 1914
- Den tyske kejser Wilhelm i tale til Rigsdagen d. 4. august 1914          
- Proklamation fra svømmeklubben i Chemnitz, Tyskland, august 1914          
- Den tyske generalstabschef Helmuth von Moltke i februar 1913 til sin østrigske kollega om nødvendigheden af en præventivkrig          
- Tyske krigsmål, formuleret af rigskansler Bethmann-Hollweg 9. september 1914            
- Den danske statsministers instruks til ambassadøren i Tyskland, marts 1909          
- Wilsons 14 punkter            
- Georges Clemenceau d. 7. maj 1919           
- Præsident Wilson d. 8. januar 1918          
- En såret tysk soldat: Hans Lorentzens dagbog
- FØRSTE VERDENSKRIG - de sønderjyske krigsdeltagere - Friedrich Nissen, Otto Iversen og Paul Paulsen
- Stand to Your Glasses! (Hurrah for the Next Man to Die)
- Bing Crosby - Just a Gigolo
- Tysk skolepige i Østpreussen om krigens udbrud
- Tysk indsamlingsplakat, 1917
- 20. JUNI 1917. VED FRONTEN I GALIZIEN
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Vietnam-krigen

Fokusset i dette forløb har været modsætningsforholdet mellem liberalisme og kommunisme i en Kold Krigs-kontekst.

Imperialismen og den franske indflydelse har også fyldt en del i forløbet. Herunder med fokus på afkoloniseringen og det ændrede verdenssyn der herskede under Den Kolde Krig.
- Dominoeffekten
- Monroe  Truman doktrinen

Dertil har vi set på ungdomsoprøret og krigsmodstanden hjemme i USA, samt Vietnamkrigen betydning for USA fremtidig udenrigspolitik.


Fra lærerplanen:
hovedvægt -  efter ca. 1900
udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Nazisme

Vi har fokuseret på fascisme og nazismens ideologi og tankegang. Primært fokuserede vi på ideologien, samt hvilken rolle antisemitismen spillede i nazisternes idé.

Dertil ses der på i hvilken samfundsmæssig, politisk og økonomisk sammenhæng nazistpartiet kommer til magten i Tyskland. Vi får behandlet både den økonomiske situation i verden, hvor vi bruger tid på også at se den store depression i USA. Vi kigger på hvilken betydning retorikken, 1. Verdenskrig/ Versailles-traktaten, antisemitismen, den store depression og antikommunismen havde for Hitlers vej til magten.

Fra lærerplanen:
hovedvægt -  efter ca. 1900
udgangspunkt i Europas historie.


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Kildetekster:
- Franklin D. Roosevelts tiltrædelsestale, 4. marts 1933
- ‘Gold Diggers of 1933’ – Warner Brothers, 1933.
- Oswald the Lucky Rabbit in ‘Confidence’ – Universel, 1933
- "Listen To Some Words of Wisdom" – Hearst Metrotone News, Fox Film, 1930
- 'Brother can you spare a dime' med Rudy Vallee, 1931.
- Hitler om det “Nationale” og “Sociale”
- Førerens autoritet
- Illustration til den nazistiske børnebogen 'Der Giftpilz' af Ernst Hiemer 1938 udgivet af Julius Streicher
- Propaganda slide which contrasts a person of mixed race (at the left) with a healthy "Aryan" youth (at the right).
- Skift i den nationale følelse
- Den tyske økonomi, 1937
- Omlægning af økonomien, 1936
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Antikken

Dette forløb har fokus på styreformerne i det antikke Grækenland og Romerriget.

Fokus ligger både på de sociale strukturer (klassernes, kønnenes og familiens rolle) og de politiske strukturer. Vi har set på forskellen mellem Athen og Sparta - mellem monarki, aristokrati og demokrati. Vi har set på forskellen mellem republikken og kejserdømmets Romerrige.

Fra lærerplanen:
hovedvægt - før ca. 500
udgangspunkt i Europas historie.

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv


Faglige mål:
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kildetekster:
- Perikles om Athens forfatning
- Den gamle oligark
- Familielove og børneavl i Sparta           
- Augustus, Res gestae
- Tacitus, Vurdering af Augustus’ styre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kina - kejser, kommunisme og kapitalisme

Vi har i dette forløb arbejdet ud fra Maos regeringstid, samt eftertidens syn på dette. Vi har taget udgangspunkt i Kinas historie i antikken med fokus på hvordan den ældre historie bliver anskuet idag, samt primært på Konfucius. Ligeledes diskuterede vi Konfucius betydning og indflydelse på Kinas samfund og kultur i det 20. og 21. århundrede.

Herudover kiggede vi primært på perioden fra 1949 - 1976 og hvilke konsekvenser Maos fortolkning af kommunismen havde for Kinas samfund. Herunder behandlede vi bl.a. det store spring fremad, kulturrevolutionen samt dyrkningen af Mao-kulten.

Fra lærerplanen:
hovedvægt -  efter ca. 1900
udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kildetekster:
- Maos "Lille Røde"
- Maos direktiv, 1958                 
- Mao: Fredelig sameksistens mellem kommunister og troende, 1927
- Scatter the old world, build a new world, 1967
- Formand Mao på vej til Anyuan, 1968
- Ninian Smart: Kan maoisme opfattes som religion? 1974
- Brave the wind and the waves, everything has remarkable abilities. 1958
- Comunist party of China propaganda video
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer