Holdet 2022 HI/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Morten Bendix Andersen
Hold 2022 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Danmarks tilblivelse ca. 700-1300
Titel 2 Forløb#2 DHO forløb. Danmark i 1800-tallet
Titel 3 Forløb#3 Reformation og hekseforfølgelser
Titel 4 Forløb#4 Slaveri og racisme i USAs' erindring
Titel 5 Forløb#5 Østrig-Ungarn - kursen mod afgrunden
Titel 6 Forløb#6 Nazismen I. Vejen til magten og NS-staten
Titel 7 Forløb#7 Nazismen II. Forbrydelse og folkemord
Titel 8 Forløb#9 Sport, sex og magt i antikkens Grækenland
Titel 9 Forløb#10 1968 - kold krig, velfærd, ungdomsoprør

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Danmarks tilblivelse ca. 700-1300

Forløbet sætter fokus på Danmarks tilblivelse og i særdeleshed, hvornår vi kan tale om Danmark som et selvstændigt kongerige. Den grundlæggende tese, som vi forfølger i forløbet er, at Danmark først bliver til Danmark, da vi bliver europæere og overtager det kristne europæiske verdensanskuelse, kultur og struktur.
Faglige mål:  
1. Du kan svare på, hvornår hhv. vikingetiden og middelalderen sådan cirka starter og slutter
2. Du kan tidsmæssigt placere centrale begivenheder i perioden bl.a.:
- Angrebet på Lindesfarne
- Jellingestenens tilblivelse
- Etableringen af Danelagen
- Knud den Stores erobring af England
- Borgerkrigen mellem Knud, Svend og Valdemar
- Erobringen af Arkona
- Jyske Lov
3. Du kan identificere centrale historiske personligheder i perioden - bl.a.:
- Harald Blåtand
- Svend Tveskæg
- Knud den Store
- Valdemar den Store
- Absalon
- Valdemar Sejr
4. Du kan anvende elementære kildekritiske begreber – som fx ophavssituation, 1. og 2. håndskilde, tendens på forskellige kildetyper
5. Du kan vise, hvor og hvordan vi – ud fra historiske kilder – kan opnå viden om vikingetidens og middelalderens samfund, sociale forhold og mentalitet
6. Du kan reflektere over, hvordan historien om vikingetiden og middelalderen bruges i nutiden og til hvad
7. Forklare sammenhængen mellem den katolsk kristne kulturs udbredelse og etableringen af et uafhængigt dansk kongerige
8. Diskutere samfundsmæssige forandringer fra 700-1300 i Danmark og Europa
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4 Slaveri og racisme i USAs' erindring

Med udgangspunkt i mordet på George Floyd, Stormen på kongressen i USA og diskussionen om statuer i Sydstaterne i USA og i Danmark, handler dette forløb om de sorte amerikanernes historie, om slaveriet som institution og dets menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Og ikke mindst handler forløbet om, hvordan slaveriet har levet videre i USA både i form af diskrimination af og vold mod sorte amerikanere efter borgerkrigens afslutning, om Jim Crow-perioden, om borgerrettighedsbevægelsen og endelig Black Lifes Matters og den nuværende diskussion af statuer og mindesmærker for borgerkrigen.  

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklinger i slaveriet i USA og sorte amerikaneres historie ca. 1800-2020
- Analysere slaveriets konsekvenser for USA og for sorte amerikaneres selvopfattelse
- Analysere kilder til erindringen om slaveriet i USA
Anvende forskelligartet kildemateriale og forholde sig metodisk kritisk til dem

Kernefaglighed:
- Historiske metoder og fagets identitet
- Historiebrug og erindringshistorie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#10 1968 - kold krig, velfærd, ungdomsoprør

Sex, drugs and rock'n'roll: 1968: kold krig, velfærdsstat og ungdomsoprør.
”1968 - The year that rocked the world”. Sådan lyder titlen på den britiske journalist Mark Kulansky’s internationale bestseller fra 2007. Også i Danmark er 1968 et årstal, der vækker massevis af associationer og følelser, og hvortil knytter sig et utal af betydninger – både positive og negative. Men hvordan og hvorfor er 1968 blevet et centralt og omstridt årstal – ikke blot i DK, men i det meste af verden? Hvordan bruges ”1968” i den danske offentlighed, til hvad og af hvem? Hvad skete der egentlig i 1968? Hvad er ungdoms- og studenteroprøret? Hvem var ungdoms- og studenteroprørerne aktivister, hippier, drop-outs, koksere, krigere, provoer, befamlere, tumultanter ect. Det undersøger vi i dette forløb.

Hvad skal jeg kunne, når forløbet er slut:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i ungdoms/ og studenteroprøret
- Analysere sammenhængen mellem ungdoms- og studenteroprøret og den stærkt stigende materiale levestandard i DK og ændringer i Den Kolde Krig
- Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af ”1968” og etableringen af 1968 som et nationalt erindringssted.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. I skal kunne redegøre hovedtræk i nyere kulturhistoriske og diskursanalytiske begreber og analysestrategier i historiefaget samt anvende dem i praksis

Kernefaglighed:
- Sammenhængen mellem nationale og globale strømninger
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- sociale og politisk revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Kilder:
- Niels Skousen: '68'
- Bertel Haarder: "De intellektuelles svigt efter 1968 er flovt"
- Mads Kastrup: "Løgnen om 68"
- Niels Krause Kjær: "Græshoppe-generationen"
- Ole Vind: Oprørets myte, Superlove 1968
- Uddrag fra en række artikler kilde 2-8 om ungdomsoprør og beatmusikken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer