Holdet 2022 HI/w - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Tårnby Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Gülay Sahin, Peder Mertner Vind, Tania Weber El-Azem
Hold	2022 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Danmarks tilblivelse - Vikingetid
Titel 2	Velfærdsstaten
Titel 3	Danmark under besættelsen
Titel 4	Antikkens Rom
Titel 5	Renæssancen og Reformation
Titel 6	Fra Korstog til karikaturkrise
Titel 7	Afrika og afkolonisering
Titel 8	Nazisme og Holocaust
Titel 9	USA
Titel 10	Kold Krig
Titel 11	Kina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Danmarks tilblivelse - Vikingetid VIKINGERNE I dette forløb arbejder vi med den første statsdannelse i Danmark. Vi skal arbejde med, hvad der kendetegner vikingetiden: hvordan vikingernes samfund var organiseret og hvilke sociale grupper den bestod af hvordan og hvorfor vikingerne sejlede til fjerne egne hvordan og hvorfor vikingerne gik fra asatro til kristendom hvad slags skibe de havde og hvilken teknologi de havde udviklet hvordan og på hvilke måder vikingetiden bruges i dag I forløbet arbejder vi med forskellige formidlingsformer herunder rollespil, spillefilm, museumsudstillinger, skriftlige og mundtlige fremlæggelser. Vikingetid I dette forløb går vi i dybden med tidlig Danmarks historie ved at arbejde i dybden med vikingetiden. Vi starter forløb med at få et overblik og indblik i perioden og dets kendetegn - derefter går vi i dybden med emnet og set på samfundsstrukturen og livsformerne i perioden. I dette forløb skal vi arbejde med den første statsdannelse i Danmark. Vi skal arbejde med, hvad der kendetegner vikingetiden: hvordan vikingernes samfund var organiseret og hvilke sociale grupper den bestod af hvordan og hvorfor vikingerne sejlede til fjerne egne hvordan og hvorfor vikingerne gik fra asatro til kristendom hvad slags skibe de havde og hvilken teknologi de havde udviklet hvordan og på hvilke måder vikingetiden bruges i dag I forløbet arbejder vi med forskellige formidlingsformer herunder rollespil, spillefilm, museumsudstillinger, skriftlige og mundtlige kilder. Vi ser nærmere på hvordan vikingetiden har været brugt og bliver brugt i dag( historiebrug), på museum. Vi arbejder med historisk empati gennem rollespil. I forløbet arbejder vi med følgende faglige mål: -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Der er arbejdet med følgende kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder MATERIALE Else, Roesdahl: Vikingernes Verden, 1994. S 64-71 = 8 normalsider Noes, Ivar: Pantheoens Danmarks- og verdenshistorie, 2002 s. 43 –44 = 3 normalsider Jappe, Louise mfl. : Historien om Danmark – vikingetiden , Danmarks radio 2017 59 minutter = 30 normalsider Kaul, Flemming: Vikingetiden, vikingerne og deres verden, Nationalmuseet 2009 https://www.youtube.com/watch?v=0jva6gFYeUc 3 minutter = 3 normalsider Ahmed ,Ibn fadlan : AR RUS skikke, Danmarkshistorien. Dk = 7 Normalsider https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/ Hall, Richard: I vikingernes verden, 2007 Gyldendal. S. 50 – 55 = 6 sider Styhns leverpostej reklame: https://stryhnsfoodservice.dk/sortiment/leverpostej = 1 normalside Hirst, Michael : The vikings . 2013 episode 1 = 3 normalsider Vikingernes dragter og levestil. https://www.viking.natmus.dk/vikingernes-toej Kilder - Ibn Fadlan om vikingerne - Svend Tveskægs erobring af England -
Indhold	Kernestof: Vi hilser på hinanden i dag, og lektien er at tænke over, hvilke forløb klassen har haft og hvad vi har lært indtil nu. Hilsen Gülay( Den nye historielærer) I timen skal vi arbejde med vikingernes samfund. Du skal til denne time læse i denne fil vik.samfundet (1).pdf fra start til side 66 afsnit "frie" . Lektie: Læs fra side 66 i denne tekst fra afsnit "Frie" og resten af teksten: vik.samfundet (1) (1).pdf Dette er et virtuelt og asynkront modul. I skal se I dag skal vi gennemgå videoen historien om danmark vikingerne og fremlægge vores rollespil fra i onsdags og som er lagt på elevfeedback ved tavlen Vi arbejder videre med de 11 spørgsmål: Inden du kommer på museet skal du læse fra s. 6-15 i denne pjece.når du kommer ind på hjemmesiden kan du se at midt på siden er der skrevet med rødt : vinkler på vikingetiden, klik på det og læs fra side 6-15. Link til hjemmesiden; Undervisningsmateriale til Danmarks Oldtid Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus") skikke, ca. 922 Afsnit I denne time skal vi se Historien om Danmark. Afsnittet er stenalderen. -Dho makkerpar ønsker i lectio I dho mappen skal vi huske at sætte historien om dk i dho mappen Ravnkel eller Rigsvandring, hvilke tekster etc. har vi læst , hvad mangler vi....overvejelser Lektie: læs teksten om fremstillinger og analyseredskab færdig, den skal anvendesfremstillingoganalyseafhistorie (1).pdf I denne time samler vi op på den del af DHO forløbet, der handler om optakt til opgave og skriveprocessen. Derefter skal vi i timen arbejde med forskellige forklaringstyper. 6. Kausal, intentionel og funktionel Du skal forklare hvad følgende er og lægge din besvarelse op på elevfeedback: Du skal denne video om tidlig middelalder i Danmark og lave arbejdsspørgsmål til den . dine arbejdsspørgsmål sammen med svaret på dem skal du lægge op på elevfeedback. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-sen-middelalder_145569 I skal lave arbejdsspørgsmål der indeholder
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Velfærdsstaten Indhold Velfærdsstatens historiske rødder, mellemkrigstiden pg socialreform Efterkrigstidens velfærdsstat Velfærdsstatens krise Reformer og nyorientering Konkurrencestat Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede Faglige mål redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid behandle problemstillinger i samspil med andre fag Materialer Historieportalen.systime.dk Forløb: Fra fattighjælp til velfærdsstat https://historieportalen.systime.dk/?id=1732#c5862 (se de specifikke sider i indhold eller i skemaet) Kilder: Christian Christensen om fattigdom i 1887 Louis Pio: "Maalet er fuldt!" 1872. Nu er det ARNES tur Forbruget af udvalgte varer og tjenesteydelser 1945-2000 Mogens Glistrup i Focus (1971)
Indhold	Kernestof: Kapitel 1 Velfærdsstatens rødder, mellemkrigstiden og Socialreformen 1933 DRTV - Ludere, lommetyve og lirekassemænd: Der skal ydes før der kan nydes, 1849-1880 Rabarberdrenge mod panserbasser Kapitel 2 Efterkrigstidens sociale velfærdsstat Med udgangspunkt i tabellen Forbruget af udvalgte varer og tjenesteydelser 1945-2000 , diskuter: Hvordan har det danske samfund udviklet sig i perioden? Miniforedrag - Velfærdsstaten Kilder – Fra fattighjælp til velfærdsstat Kapitel 3 Velfærdsstatens krise Mogens Glistrup i Focus (1971) Kapitel 4 Nyorientering og reformer af velfærdsstaten Kapitel 5 Konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat Nu er det ARNES tur Supplerende stof: Anders Fogh Rasmussen 2005.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Danmark under besættelsen Indhold: Krigsudbruddet 1939 Operation Weserubung Samarbejdspolitikken og økonomisk samarbejde Erik Scavenius Samarbejdspolitikkens ophør Jødeaktionerne Retsopgøret Kernestof: forskellige styreformer og samfundsorganiseringer politiske og sociale revolutioner politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede Faglige mål: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg Materialer Historieportalen.systime.dk Forløbet Danmark Besat! https://historieportalen.systime.dk/?id=1567#c5768 (se de specifikke sider i 'Indhold' eller i skemaet)
Indhold	Kernestof: Krigsudbruddet september 1939 Den 9. april 1940: Operation Weserübung Besættelsen bekendtgøres over for befolkningen Chok og forvirring Det storpolitiske spil den 9. april 1940 3. Samarbejdspolitikken Danmark og det besatte Europa Samarbejdspolitikken tager form Det økonomiske samarbejde Erik Scavenius TelegramkrisenDet endelige brud i 1943DepartementschefstyretArbejdsspørgsmål og faglige mål Jødeaktionen efteråret 1943Frihedsrådet dannesModstanden militariseresStikkerlikvideringer NormbryderneDen personlige sympatiDet økonomiske motivOpportunistenNazistenFordømmelse Politiets interneringDen tyske modterrorDen lille borgerkrigKriminalitet og begyndende opløsningPolitikerne, officererne og Frihedsrådet Maj 1945RetsopgøretEftersk Supplerende stof: Flammen & Citronen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Antikkens Rom Indhold: Antikkens Rom: Myten om grundlæggelsen Myte og historie Tidligt kongedømme Republikken og magtspil mellem magtinstanserne Dagligdag i Rom: Familier og slaver Republikken fald & borgerkrig Kejserrige Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper Materialer: Romerriget Forløb: https://historieportalen.systime.dk/?id=129#c544 (se de specifikke sider i 'Indhold' eller i skemaet) Kilder Quintus Tullius Cicero: Vejledning i valgkamp § 16, 42, 52 og 53. Varro og Columella: Om slaven i det romerske landbrug
Indhold	Kernestof: Myten om Roms grundlæggelse Res PublicaEmbedsmandssystemetDe politiske embederSenatet og folkeforsamlingenKampen om magtenNobilitetenKlient-systemet : Quintus Tullius Cicero: Vejledning i valgkamp § 16, 42, 52 og 53. 100 års borgerkrig Hvad gik Gracchernes reformforslag ud på, og hvorfor mødte de så voldsom modstand? De første kejsere – den julisk-claudiske slægt Du er politisk rådgiver for Augutus' efterfølger Tiberius. Skriv en kort rapport til Tiberius med forklaringer på, hvorfor Tiberius havde sværere ved at opnå den samme autoritet og popularitet, som Augustus havde.Hvorfor var både senatet og Tiberius Supplerende stof: Gladiator (2000) ⭐ 8.5 \| Action, Adventure, Drama
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Renæssancen og Reformation Indhold Renæssance og Reformation Italiens renæssance Humanisme og renæssancekunst Naturvidenskabelig revolution Leonardo da Vinvi Nikolaus Kopernikus Machiavelli og magt Analyse af renæssanceværker ifm studietur til Firenze Pavekirkens svækkelse Luther, bruddet med den katolske kirke og den evangeliske-lutherske kirke Reformationen i Danmark Modreformation Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne F̶orskellige styreformer og samfundsorganiseringer nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer politiske og sociale revolutioner Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Materialer: Verden før 1914 - i dansk perspektiv Renæssance og reformation https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=159 (se de specifikke sider i 'Indhold' eller i skemaet) Kilder: Uddrag af Poul Helgesens Skibbykrønike: om stormen på Vor Frue Kirke i København i 1530 Brev fra Alessandra Strozzi til sønnen Filippo ”En stor politiker tænker både taktisk og strategisk!” - Vid&Sans Renæssancens idealby " (1465) og " Peters hyrdebrev " (1481-82).
Indhold	Kernestof: 5. Renæssance og reformation Renæssancen – Italien i centrum Humanismen Renæssancens kunst Den naturvidenskabelige revolution Pavekirkens svækkelse Luther spalter kirken Den naturvidenskabelige revolution Pavekirkens svækkelse Luther spalter kirken Den evangelisk-lutherske kirke Reformationen i Danmark Den calvinske reformation Den katolske modreformation Stormen på vor frue kirke! Den naturvidenskabelige renæssance Den humanistiske renæssance Leonardo da Vinci Nikolaus Kopernikus Brev fra Alessandra Strozzi til sønnen Filippo Lav en rap om den naturvidenskabelige eller humanistiske renæssance 4. Niccolò Machiavelli: ”Fyrsten”, 1513 POLITICAL THEORY - Niccolò Machiavelli Machiavelli ”En stor politiker tænker både taktisk og strategisk!” - Vid&Sans Hvordan vil Machiavelli vurdere dansk politik anno 2022? Foretag en analyse og fortolkning af "Renæssancens idealby" (1465) og "Peters hyrdebrev" (1481-82). Foretag en analyse og fortolkning af "Skolen i Athen" (1510-11) og argumentér for, at kunstværket er et hovedværk inden for renæssancekunsten. Afsnit 3. Billedanalyse Samling af renæssanceværker Supplerende stof: Arbejde med kilder renæssance.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Fra Korstog til karikaturkrise Indhold: Middelalderen og europæiske kristnes rejse til Mellemøsten. Samfundsorganisering Delingen i øst, og vest-romerriget Talen i Clermont: Urban II Korstog som militære, religiøse og handelsorienterede aktioner., særligt mellem 1095 og 1230. Korsfarernes natur, motiver og de efterfølgende tolkninger? Karikaturkrisen og den historiske argumentation ift til karrikaturkrisen Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie historiebrug og -formidling Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid Materialer: Historieportalen Fra korstog til karikaturkrise https://historieportalen.systime.dk/?id=132#c1171 (se de specifikke sider i 'Indhold' eller i skemaet) Kilder Et råb om hjælp" https://www.youtube.com/watch?v=X_fhKCG2inQ Podcast om angrebet på Alkona Brevveksling mellem 11 ambassadører (12. oktober 2005)
Indhold	Kernestof: Den feudale samfundsordningKirkens stilling i tiden op det første korstogOptakten til det første korstog – hændelserne i det Byzantinske rigeBrandtalen i Clermont Brandtalen i Clermont Fulcher af Chartres, Pave Urban 2.'s Korstogstale i 1095.docx Kronologisk overblik: Det første og andet korstog (1097-1189)Kronologisk overblik: Det tredje korstog, 1189-1192Kronologisk overblik: Det fjerde korstog, 1202-1204KorsfarerstaterReligiøse eller grådige motiver? The Crusades - Pilgrimage or Holy War?: Crash Course World History #15 Du må ikke slå ihjel – eller må du?Hvad er retfærdig krig?Den væbnede pilgrimsfærdDen danske korstogsbevægelseEn retfærdig eller belejlig krig? Europa og den islamiske verden i tiden efter korstogeneSelvstændige muslimske stater og religiøs vækkelseFundamentalisme, Islamisme og JihadKorstogene i perspektiv De tolv tegninger Brev mellem ambassadører og AFR .docx Supplerende stof: Kildekritik Podcast. 46min.58 https://www.youtube.com/watch?v=fIhTBEUr_80&rco=1
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Afrika og afkolonisering Indhold: Afrika og afkolonisering Europæisk ekspansion De imperialistiske mål The 'Scramble for Africa´ Afkolonisering Postkoloniale stater og interne udfordringer Modernisering og afhængighed Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer Faglige mål: redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid Materialer: Forløbet Afrika i Studieportalen https://historieportalen.systime.dk/?id=1488#c5699 (se de specifikke sider i 'Indhold' eller i skemaet) Kilder: Joseph Chamberlain om imperialismens betydning for arbejderne Karikatur af Cecil Rhodes Robert Mugabes tale på Zimbabwes uafhængighedsdag, 17.4. 1980 Uafhængighedsdagen i Ghana i 1957 f Francis Omondi: Stammemodsætninger i Kenya Andreas Kamm spørger sig selv: Har vi overhovedet forstået, hvad der sker?
Indhold	Kernestof: Europæisk ekspansion Med udgangspunkt i kilden a) ”Joseph Chamberlain om imperialismens betydning for arbejderne” og b) karikaturen af Cecil Rhodes og diskuter europæernes motiv for at overtage Afrika i slutningen af 1800-tallet. Powerpoint om et af de lande, der deltog aktivt i ”The scramble for Africa”. Nye staterAfrikas svære vej til selvstændighedNationer og national identitetFra underudvikling til en ny økonomisk verdensordenAsiatiske tigre og BRICS-landeneModernisering eller afhængighed? Kilde Mugabe .docx Efter kolonitidenPostkoloniale stater i AfrikaBefrielse, uafhængighed og etablering af den postkoloniale stat Kilder Uafhængighedsdagen i Ghana i 1957 f Kilder postkolonialisme.docx Udfordringer for de nye postkoloniale stater Den postkoloniale stats mange varianter Arbejde med postkoloniale udfordringer.docx En ny begyndelse Slutspil for den postkoloniale stat – afvikling af en statsform Andreas Kamm.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Nazisme og Holocaust Nazisme og holocaust Europa i krise efter 1.WW Versaillesfred og børskrak Adolf Hitler og nazistpartiet Hitlers magtovertagelse Nazisme, racisme og antisemitisme Socialdarwinisme Holocaust Jødelovene: Nürnberg og krystalnatten Masseudryddelse og KZ-lejrene Det industrialiserede massedrab Wahnsee konferencen Krigslykken vender for tyskerne Gerningsmændene og det retslige efterspil Ofrene: de hjemvendte jøder En ny antisemitisme Kernestof: Holocaust og andre folkedrab politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede Faglige mål: Holocaust og andre folkedrab politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede Materialer: Historieportalen.systime.dk Nazisme og Holocaust https://historieportalen.systime.dk/?id=1516#c5723 (se de specifikke sider i 'Indhold' eller i skemaet) Kilder: En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935.docx Befolkningens reaktioner på Nürnberg Kurt Gersteins rapport om besøg i udryddelseslejren Belzec” (holocaust-uddannelse.dk) Overlevende fra Auschwitz'
Indhold	Kernestof: 1. Optakten: Europa i krise 2. Nazisme, racisme og antisemitisme 3. Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandringDe første indgreb mod jøderneNürnberg-lovene 1935Krystalnatten 1938 Hvordan gik det med de jødeaktioner, som SA og SS satte i gang kort efter nazisternes magtovertagelse i 1933?Har Danmark også været m 3. Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring 5. I ly af krigen: Masseudryddelse De afsindige drabstal og den mekaniske metode, der prægede drabene, rejser mange spørgsmål. Hvem var gerningsmændene, og hvad drev dem til at begå massedrab? Var udryddelsen af jøderne kulminationen på en særlig tysk antisemitisme og dermed et særlig Gerningsmændene odstand og trods – amidah Efter Holocaust Supplerende stof: Eksempel til eksamen Holocaust stx (1).docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	USA Ideen om USA: Utopi, myter og virkelighed Den amerikanske drøm og guds eget land: Skabelsen af den amerikanske identitet Pionerånden og ekspansionen mod vest De indianske kulturers forfald Vietnamkrigen og cowboymytens forfald Make america great again: Trumpismen og Harris Stormen på kongressen Kernestof: historiebrug og -formidling ̶historiefaglige teorier og metoder Faglige mål: reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Materialer: USA. Historie og identitet. Systime https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=134 (se de specifikke sider i 'Indhold' eller i skemaet)
Indhold	Kernestof: 1. Utopi og virkelighed \| USA. Historie og identitet Forstå Trump Overblik: Donald Trump vs. Kamala Harris: Hvad mener de? \| DR Den amerikanske drøm \| USA. Historie og identitet Pionerånden \| USA. Historie og identitet Myter og historie \| USA. Historie og identitet Make America Great Again \| USA. Historie og identitet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kold Krig Den kolde krig Elevstyret forløb Nedslag ift den kolde krig opstart, forløb og afslutning Nato Warszawa pagten Danmark under den kolde krig Cuba krisen Vietnamkrigen Kernestof: politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder Faglige mål: anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg Materialer: (se de specifikke sider i 'Indhold' eller i skemaet) https://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/kildetekst-10/ https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=890 https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=893 https://forsvarshistorien.dk/fra-neutralitet-til-kold-krig/ https://koldkrig-online.dk/forsvaret/ Cubakrisen. På afgrundens rand. https://koldkrig.systime.dk/?id=194 www.docsteach.org/documents/document/tonkin-gulf-resolution
Indhold	Kernestof: Kold krig MODUL 1 Nato's oprettelse + opgaver.docx Undervisning om Warszawa pagten FF5.docx Warszawa pagten Vilja, Anna B, Frederikke P MODUL 5 William, Aksel, Nikolaj B, Nikolaj F, Viggo & Kasper - Cubakrisen Vietnamkrigen - Safran, Molly, Mai, Frederikke A, Anna C
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Kina Indhold: Kejsertiden og Kinas position før 1500 tallet Ydmygelserne i 1800tallet Fra kejserdømme til republikansk demokrati Folkerepublikken Økonomiske eksperimenter - det store spring fremad Kulturrevolutionen Opgøret med maoismen markedsøkonomi i et kommunistisk land Demokratibevægelsen og dets fald økonomisk vækst, nationalisme og systemkritikere Kina og håndteringen af coronavirus Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer politiske og sociale revolutioner politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder Faglige mål: skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie Materialer: Kina hthttps://historieportalen.systime.dk/?id=1807#c5896 (se de specifikke sider i 'Indhold' eller i skemaet) Kilder: Sun Yat-sens revolutionære proklamation 1907”. The Great Leap Forward (1958-62) ”Erindringer fra Kulturrevolutionen”, ”Længe leve proletariatets revolutionære oprørs ånd, manifest fra rødgardister 1966” ”Maos lille røde, udvalgte citater fra Formand Mao”. Gennemsnitlig årsindtægt pr. indbygger (CNY) 1980-2010 Erklæring om normalisering af bilaterale forhold mellem Den Kinesiske Folkerepublik og Kongeriget Norge 2016 Kina hader udtrykket Den kinesiske virus
Indhold	Kernestof: The Cold War Explained In 15 Minutes \| Best Cold War Documentary 'Riget i midten' – Kejsertiden i Kina (før 1911) Hvordan var Kina politisk opbygget i kejsertiden?Hvad betyder begreberne tianxia og tianming? Og hvad siger de om kejserens selvforståelse?Hvilken økonomisk udvikling gennemgik Kina i kejsertiden?Hvordan var Kinas position i Asien før 1500-tallet, og Fra kejserdømme til republikansk demokrati Kildearbejde: Sun Yat-sens revolutionære proklamation 1907”. Fra demokrati til kommunistisk etpartisystem \| Historieportalen Kommunisternes økonomiske eksperimenter \| Historieportalen Kilder – Kinas moderne historie \| Historieportalen The Great Leap Forward (1958-62) Kulturrevolutionens politiske konsekvenser Kildearbejde i modulet Fra marxisme til nationalisme – den politiske udvikling 1990-2019 Erklæring om normalisering af bilaterale forhold mellem Den Kinesiske Folkerepublik og Kongeriget Norge 2016 7. Efterskrift – Kina under corona \| Historieportalen Opgave - Kina og Corona.docx Efterskrift - Kina under Corona + artiklen:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb