Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Tårnby Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Morten Petersen
|
|
Hold
|
2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Vikingetid
VIKINGETIDEN
Historien om Danmark afs. 3 Vikingetiden, DR-Dokumentar 2017. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000106018&s=43526194&n=9&o=hits
Jensen (m.fl.) Grundbog til Danmarkshistorien (2022) (e-bog)
https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=37 – Vikingetiden, 800-1050
https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=75 – Landsbyer og byer
https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=76 – Kongemagt
https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=77 – Harald Blåtand
https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=86 – Vikingernes vide verden – en rejsende med jødisk baggrund fortæller om Hedeby
https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=87 – Vikingerne ved Volga
https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=78 – Trosskifte
https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=238 – Historisk metode og materialekritik
Kritisk øvelse om brug af Wikipedia:
https://da.wikipedia.org/wiki/Knud_den_Store
https://da.wikipedia.org/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Normandiet
Klip fra serierne
Norsemen (anslag, første afsnit, Netflix)
Vikings (angrebet på Lindisfarne, Netflix)
Boriz (m.fl.) Vikingen bliver til, Vinkler på vikingetiden (Nationalmuseet 2013)
Hassing & Vollmond, Fra fortid til historie (2017) s. 17-27
National vikingestrategi (valgpjece Dansk Folkeparti 2019)
NSDAP vikingeplakat 1944.
Fokuspunkter:
VI har undersøgt vikingesamfundets samfundstruktur med stormænd, bønder og trælle og beskedne byudvikling og vi har set på kongemagtens rammer. Vi har undersøgt togterne, vikingernes rejsemønstre og det billede, som de udenlandske kilder tegner af dem. Vi har set nærmere på Harald Blåtand som konge og hans kristning af Danmark, og endelig har vi set på 1800-tallets historiebrug og opfindelse af vikingetiden, og også den moderne historiebrug af vikinger.
VIkingentidens samfund, togterne, synet på vikinger, historiebrug.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
DHO-forløb "Steder"
DHO-forløb med samarbejde ml. historie og dansk.
Emne 'Steder' m. fokus på stederne: landet, provinsen, forstaden og provinsen i Danmark fra 1700-tallet til samtiden.
Hougård Jørgensen: Dansk og historie. Provins og storby og derimellem (2018) (e-bog)
https://danskoghistorie.systime.dk/?id=148 – Historiens steder
https://danskoghistorie.systime.dk/?id=165 – Sted og identitet
https://danskoghistorie.systime.dk/?id=172 – Provinsens historie
https://danskoghistorie.systime.dk/?id=173 – Provinsen på sporet
https://danskoghistorie.systime.dk/?id=251 – Historiefaglig kildekritik
https://danskoghistorie.systime.dk/?id=131 – Storbyen
https://danskoghistorie.systime.dk/?id=206 – Storbyens historie
https://danskoghistorie.systime.dk/?id=207 – Storbyen vokser
https://danskoghistorie.systime.dk/?id=193 – Christian Christiansen ”Erindringer” (1961).
https://danskoghistorie.systime.dk/?id=133 – Forstaden og ghettoen
https://danskoghistorie.systime.dk/?id=230 – Forstaden og ghettoens historie
https://danskoghistorie.systime.dk/?id=231 – Fra forstadsland til ghetto life
Frederiksen, P.: Vores Danmarkshistorie (2025) (e-bog)
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155 - Landboreformerne
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=180#c504 – samfundsforandring og historiesyn
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=180#c769
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161 – Industrialiseringen
https://www.youtube.com/watch?v=qUcGdlH6p5A&t=28s – Samfundets udvikling – traditionelt til det senmoderne samfund
https://www.youtube.com/watch?v=mW7vbo49Ncc – urbanisering og byudvikling i Danmark
Hej Matematik – Party i Provinsen
Historie:
Arbejde med begrebsparrene 'diakron-synkron' og 'ideografisk-nomotetisk'
Idealistisk overfor materialistisk historiesyn.
Fokus i forløbet:
Identitet og steder, det traditionelle/moderne og senmoderne samfund, landbosamfundet i 1700-tallet, industrialiseringen, storbyens historie, den historiske udvikling i forstaden og ghettoen, videnskabsteori.
Opgavetekniske elementer: Indledning, fodnoter, redegørelse, analyse, kildekritik og diskussion.
Kilder:
Fæstebrev fra 1776.
Elfride Fibiger: 'Fra Provinsen' (udg. 1939)
Christian Christensen: 'Erindringer' (1961)
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land 1819.
Dokumentar 'Alt forladt (2) Sindssygehospitalet'
Youtubevideo 'Urbanisering og byudvikling i Danmark.
Minitest om begreber ift. steder.
Tværfagligt forløb med dansk som optakt til DHO med fokus på national identitet og nationalliberalisme.
Undervejs i forløbet trænes de forskellige delelementer i DHO med forskellige skriveøvelser (redegørelse og diskussion).
Kort introduktion til periodiseringsprincipper.
Videnskabsteoretiske begrebspar: diakron-synkron, ideografisk-nomotetisk
Dele af dokumentarfilmen 'Historien om Danmark 8' vises.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Romerriget
ROMERRIGET
Carlsen, Jesper: Romerrigets historie – fremstillinger og kilder (e-bog)
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=130 – De politiske rammer
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=131 – Embedsmænd og senatet
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=138 - Quintus Cicero, Kortfattet vejledning i valgkamp
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=165 – Brød og skuespil
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=154#c351 – kilderne ”Cicero, Om gladiatorer ” og ”Seneca: en gladiatorforestilling”.
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=154#c343 – Varro, Om landbrugsslaver og hyrder.
Ahle, Allan: Romerriget, Historieportalen (2021)
https://historieportalen.systime.dk/?id=171 – Slaver
https://historieportalen.systime.dk/?id=172 – Slaveoprør
Elevoplæg om
- Romanisering af provinserne
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=153#c383 – Italien og provinserne
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=154#c361 – Tacitus om udviklingen i Britannien
- Indførsel af kejserriget
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=137 – To nye borgerkrige
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=123 - Kejsere og Barbarer
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=139 – Det julisk-claudiske dynasti: Augustus
Frederiksen, P.: Vores Verdenshistorie (e-bog, 2019)
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148 – Romerrigets fald
Gladiator (2000, Ridley Scott)
Brunbech, P.Y: Fortid, film og historie – historie på skærmen 1 RADAR - Historiedidaktisk Tidsskrift 2015, årg. 2 (1) (let redigeret af MP)
Dio Cassius, Romersk historie (uddrag om Kejser Commodus, oversat og redigeret af MP, engelsk oversættelse kan læses her) https://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/Cassius_Dio/home.html
Fokus:
Vi har i forløbet dækket romerriget styreform fra republik til rejserige og diskuteret om republikken havde demokratiske træk. VI har især haft fokus på brød & skuespil, på gladiatorsporten og dens dybere funktioner i det romerske samfund - og i den forbindelse også på hvordan slavesystemet fungerede. VI har været inde på forskelle på faghistorie og populærhistorie, idet vi har målt spillefilmen "Gladiator" op mod virkelighedens Kejser Commodus og diskuteret typiske træk ved historie på film - og endelig har vi har undersøgt årsager til det vestromerske riges fald.
Det politiske system, romersk imperialisme, overgangen fra republik til kejserrige, slavesamfundet, brød & skuespil, spillefilmen Gladiator og historie på film.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Enevældens København
ENEVÆLDENS KØBENHAVN
Pape, Carsten: Enevældens København (e-bog)
https://kbh.systime.dk/index.php?id=122 – København i 1761 (hele kapitlet på nær 1.7)
https://kbh.systime.dk/?id=123 – Enevældens by (hele kapitlet).
https://kbh.systime.dk/index.php?id=125 – Flådens by (hele kapitlet)
Jensen (m.fl.) Grundbog til Danmarkshistorien (2022) (e-bog)
https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=140 – oplyst Enevælde
https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=141 – De store landboreformer
Bryld, C.: Danmark – tider og typer (2013) (e-bog)
https://danmark.systime.dk/?id=423 – Enevældens overklasse
https://danmark.systime.dk/?id=424 – Fæstebonde, selvejer bonde, husmand
https://danmark.systime.dk/?id=426 – Håndværksmestre og svende
https://danmark.systime.dk/?id=427 – I offentligt embede
https://danmark.systime.dk/?id=477 – Om rangsystemet ved hoffet omkring 1770
Byvandring med projektfremlæggelser læst i de enkelte grupper – ikke fælleslæsning.
https://kbh.systime.dk/?id=292#c916 – Nyboder
https://kbh.systime.dk/?id=138 – Holmen
https://kbh.systime.dk/?id=134 – Vor Frelser Kirke
https://kbh.systime.dk/index.php?id=393 - Kastellet
https://kbh.systime.dk/?id=157 – Kgs. Nytorv
En kongelig affære (spillefilm, 2012)
Master & Commander (trailer, 2003) - https://www.youtube.com/watch?v=tHTHCNYiiHk
Vasa-museet, Stockholm, præsentationsvideo - https://www.youtube.com/watch?v=N9NQUULR-UE
Klip fra spillefilmen Marie Antoinette (Coppola, 2006)
Fokuspunkter:
Vi har undersøgt hvorfor og hvordan enevælden blev indført i 1660 og hvordan det nye regeringssystem adskilte sig fra adelsvælden, og vi har kort berørt enevældens generelle reformer. Derefter har vi vendt blikket mod København som residensstad og set på kongernes selviscenesættelse med magt & pragt i arkitektur, byrum og kunst. Vi har undersøgt byens sociale og erhvervsmæssige mønstre og betingelserne for dagliglivet i byens brogede og ildelugtende kaos. VI har set på hvordan de militære krav til København har præget byen: fæstning og flådebase og til sidst har vi bredt perspektivet ud til resten af landet med en gennemgang af landboreformerne og den oplyste enevældes idealer.
Københavns udvikling 1660-1850, enevældens indførsel og reformer, Geddes kort (1761), boliger og sociale vilkår, enevældens selviscenesættelse i byrummet, Flåden, kvarters-analyser, landboreformerne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Europæiske hekseprocesser
EUROPÆISKE HEKSEPROCESSER
Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv (2008) s. 132-139
Andersen (mlfl.) Hekseprocesser i Europa s. 10-25,
Henningsen, G.: Fra heksejagt til heksekult 1484-1984 (1984) s. 19-23, 44-51, 62-63
Projektarbejde om enkeltskæbner, særskilte lektier fra Andersen s. 50-63
Bryld, C.: Danmark – tider og typer (2012) (e-bog)
https://danmark.systime.dk/index.php?id=407- Karsten Sejr Jensen: Hvorfor kvinderne? Kvinden i det patriarkalske samfund i 1500-tallet
Klip fra
Jagten (2012, spillefilm)
The Witch (2015, spillefilm)
Dokumentarer:
Historien om Danmark, afsnit 6 Reformation og renæssance (DR-dokumentar 2017) - https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000108011&s=43530123&n=5&o=hits
Heksehysteri (ZDF, 2015) - https://mitcfu.dk/Search?s=titel%3A%20Heksehysteri&mode=-1
FOKUSPUNKTER
Her begyndte vi med den lutherske reformationen og oprøret med katolsk kristendom. Derefter lærte vi om renæssancens forestillingsverdener, om trolddomsbegrebet og heksetroen og dens sociale fuktioner - hvorfor gav det mening at tro på trolddom? VI har set på de grupper i samfundet, der ofte var sårbare overfor trolddomsanklager og perspektiveret det til standssamfundets normer. Vi har undersøgt de forskellige procesformer i det protestantiske og det katolske Europa. Endelig har vi prøvet at forklare hvorfor processerne tager af mod slutningen af 1600-tallet.
Reformationen, heksetroen og dens sociale funktioner, typiske anklagede, procesformerne i det protestantiske og katolske Europa, standssamfundet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Imperialisme og afkolonisering
Adriansen (m.fl.) Fra imperialisme til oplysningstid s. 170-176, dertil Kilden Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme.
Frederiksen: Grundbog til historie - verdenshistorien 1750-1945 s. 81-85, 101-104
Kipling: Den hvide mands byrde (digt)
Skovgaard Nielsen: Imperialisme 1870-1914, kilden "Et større England, Charles Dike".
Salomonsens konversationsleksikon: Opslag om "Neger"
Uddrag af tegneserien "Tintin i Congo" s. 20, 27
Sangbogen "De små synger" : I Niggerland bananen gror.
Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv s. 183-201
Kultur, fremmedbilleder og kulturmøder s. 20-21 – om forskellige fremmedbilleder.
En række tegninger fra perioden.
https://www.youtube.com/watch?v=P1D-vZaUuIA – klip fra Far til fire og ulveungerne (1958)
Remedieringsøvelse om økonomisk udbytning på baggrund af den spanske grinebider: https://www.youtube.com/watch?v=wgzdb0txR_c
Iversen & Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2020) (e-bog)
https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138&loopRedirect=1 – følgende afsnit: ”Fortidsbearbejdning”, ”Den reparerende ret”, ”Tysk angerpolitik” og ”Dansk angerpolitik”
STATSMINISTEREN UNDSKYLDER FOR GODHAVN
https://www.dr.dk/nyheder/politik/roert-mette-frederiksen-til-godhavnsdrengene-paa-vegne-af-danmark-undskyld
Klip fra statsminister Lars Løkkes nytårstale 2017 om Dansk Vestindien og undskyldninger:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/efter-loekkes-nytaarstale-sig-undskyld-danmarks-slavefortid
Fokuspunkter
VI har undersøgt hvorfor og hvordan den europæiske kolonidannelse kom i gang fra 1870'erne, og vi har set op de store kolonilandes kolonipolitik og interesseområder, især England og Frankring. Vi har undersøgt den imperialistiske selvforståelse med "the white mans burden" og tidens racistiske fremmedbilleder. Derefter tog vi fat på afkoloniseringsperioden efter 2. verdenskrig og de problemer, der knyttede sig til den, og vi rundede af med undskyldningsproblemet: Bør de europæiske magter sige undskyld til efterkommerne i deres gamle kolonier?
England i Indien, fransk, engelsk og tysk kolonihistorie, den imperialistiske selvforståelse, fremmedbilleder, racestereotyper, årsager til afkoloniseringen, undskyldningsproblemet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Oversigt: Den franske revolution
Bryld, Verden før 1914, s.192-199, 211-221.
Et par satiretegninger.
Fokus: Oprøret med standssamfundet, oplysningstidens idealer, revolutionens faser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Industrialisering og arbejderklasse
Bryld, C.J.: Verden før 1914 – i dansk perspektiv (2020)(e-bog)
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=68 – Industrialismen og arbejderbevægelsen
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=435 – Den industrielle revolution i England 1760-1850
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=443 – Befolkningsvækst og landbrugsrevolution
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=458 – Tekstilproduktion: fra håndværk til industri
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=459 – Kul, jern og damp
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=449 – USA – Borgerkrigen 1861-1865
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=450 – USA’s økonomiske mirakel
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=439 – Industrialiseringens anden fase1850-1900
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=439 – Storbyerne og arbejderklassen
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=452 – Arbejdernes vilkår
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=453 – Karl Marx og socialismen
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=721 – Den socialdemokratiske reformkurs
Jensen (m.fl.)Grundbog til Danmarkshistorien (2022) (e-bog)
https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=161 – Industrialisering og arbejderbevægelse
Engberg, J.: Louis Pio og slaget på fælleden (hæfte, 1970’erne) kilderne Indkaldelsen til fælledmødet, Maalet er fuldt!, Politidirektørens anmodning om retslig undersøgelse, forbuddet mods fælledmødet, Rapport om mødet, Rapport om Pios anholdelse.
Fokus II s. 161-163, casen ”Fabrikkerne kommer til Horsens”.
Fokus
VI så her på industrialiseringens moderland England, hvordan og hvorfor den nye erhvervsform først slog igennem her. Vi så på urbaniseringen i Europa og USA, hvordan storbyerne voksede og på de udfordringer, som det førte med sig af livsbetingelser for den fremvoksende arbejderklasse. VI lærte om tidens nye politiske ideologier, liberalismen og socialismen, der delte sig i den socialdemokratiske og den kommunistiske retning. Vi så på arbejderbevægelsens fremkomst i Danmark med Louis Pio og Slaget på Fælleden og myndighedernes fængsling af Pio, og vi så på klassekampene på arbejdsmarkedet med strejker og lockouts og finalen med det store septemberforlig i 1899 mellem fagbevægelsen og arbedsgiverne.
Industrialiseringen af England, levevilkår for arbejderklassen, arbejderbevægelsen og socialismen, Louis Pio og Slaget på fælleden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Nazisme og mellemkrigstid
Frederiksen, P: Det tredje rige s. 15-27, 30-33, 37-43, 75, 79, 109-111
Det nazistiske partiprogram, kapitlet om Riefenstahl.
Diverse propagandaplakater
Gruppearbejde med fremlæggelser af følgende kapitler
- Nazisterne tager magten s. 45-53
- Livet i det tredje rige s. 55-63
- Nazistisk kunst og propaganda s. 65-75
Gruppearbejde om nazistisk ideologi ud fra selvvalgte valgplakater fra Waimar-tiden:
https://www.wahlplakate-archiv.de/parteien/nsdap/
Gruppearbejde med fremlæggelser om gerningsmænd under holocaust.
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/afskyens-natur-naar-folkedrab-goer - afskyens natur: når folkedrab gør gerningsmanden syg
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/hvordan-kunne-goere-moral-intention-hos - Hvordan kunne de gøre det? Moral og intention hos gerningsmænd under holocaust
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/gruppepres-lydighed-ideologi-hvordan - Gruppepres, lydighed og ideologi – hvordan almindelige mænd bliver gerningsmænd
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/mennesker-eller-monstre - Mennesker eller monstre?
Gruppearbejde med fremlæggelser om arven efter nazismen i Tyskland på baggrund af
Meier & Østergård: Tyskerne og nazismen (2025)
Retsopgøret i Nürnberg
https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174
tekst 5.1 om hvorfor retssag: https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=168#c500
https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=206
Begyndende opgør med rehabiliteringspolitikken
https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=204
Trailer til filmen ”Tavshedens labyrint” https://www.youtube.com/watch?v=pB5ccJ35FN4
Erindringskulturen efter 1990: https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171
Inddrag kilde 5.4 ”Mere end fortid”
https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=168#c503
Mindesmærke: https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170 – Et mindesmærke midt i en hovedstad
Inddrag tekst 5.5 af Henryk M. Broder. https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=168#c500
Film
Hipler: Der Ewige Jude, dokumentar, uddrag (1940)
Rieffenstahl, L.: Viljens triumf, dokumentar, uddrag (1935)
https://vimeo.com/193166489
Lanzmann, Shoah, dokumentar, uddrag (1985)
https://www.youtube.com/watch?v=c2I9Ccb520A&t=2s
Klip fra dokumentaren "KZ-lejrenes befrielse - Hitchcocks glemte film".
Fokuspunkter
Vi undersøgte nazismens forudsætninger i frustrationerne over Tysklands nederlag i 1. verdenskrig og 1920'ernes kriser. Derefter undersøgte vi nazismen som politisk ideologi og hvordan Hitler efter 1933 opløser Weimar-demokratiet og bygger det nazistiske samfund op. Vi så på jødeforfølgelser og holocaust, især med fokus på folkemordets gerningsmænd: hvordan kan deres gerninger forklares? Derefter sluttede vi af med arven efter nazismen, hvordan har Tyskland i efterkrigtiden tacklet skyld og ansvar?
Versailles-traktaten, Waimar-tidens kriser, nazistisk ideologi, jødeforfølgelser, gerningsmænd under holocaust, arven efter 2. verdenskrig.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Den kolde krig
Historien bag den kolde krig afs. 1 (tysk dokumentar 2019) https://mitcfu.dk/Search?s=historien%20bag%20den%20kolde%20krig&mode=-1
klip fra Netflix-dokumentaren Vendepunktet. Bomben og den kolde krig (afs. 3, 0.4-.0.22).
Nikolajsen & Ohnesorge Den kolde krigs verden (2022) (e-bog)
https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=144&L=0 – Kampen om hjerter og sind
https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=166 – Propaganda i den kolde krigs indledende fase
https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=167 – 1950’ernes kommunistforskrækkelse
Propagandafilm:
1947 - year of division https://www.youtube.com/watch?v=Qf2m4e4bhw0
American imperialist - the millionaire (1963) https://www.youtube.com/watch?v=jETJt_zbnKk
Søndberg & Olsen: Grundbog til historie (2009) s. 15-27, 36-37, 42-45, 74-80, 85-89, 161-71
Roslyng-Jensen, P.: Fra kold krig til ny verdensorden (2003) s. ??
Churchills Jerntæppe-tale (1947) - https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=244
Satiretegning om samme (amerikansk 1947, ukendt proviniens)
Diverse for- og imod propagandategninger om Marshall-planen
Klip fra filmen Thirteen days (2000)
Fokus:
Vi har set på de storpolitiske modsætninger mellem USA og Sovjetunionen, især i forhold til det overvundne Tyskland efter 2. verdenskrig. VI har set på supermagternes ideologiske modsætninger hvor vestligt demokrati og markedsøkonomi stod overfor Sovjetunionens kommunisme og planøkonomi, og vi har set på parternes måde at føre propaganda på. Vi har set på de udenrigspolitiske doktriner, på atomvåbenets rolle, og vi har set nærmere på et par af konfliktens brændpunkter: Berlin-blokaden i slutningen af 1940'erne og Cuba-krisen i 1962. Endelig har vi undersøgt afslutningen på den kolde krig og forklaringer på Sovjetunionens nederlag.
supermagternes ideologiske modsætninger, Cuba-krisen, sikkerhedspolitiske doktriner, propaganda.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Kronologi-oversigt
Repetition af forløbene fra 1.g og 2.g, udarbejdelse af tidslinjer.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55177216233",
"T": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55177216233",
"H": "/lectio/30/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55177216233"
}