Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Morten Bendix Andersen
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Danmarks tilblivelse
Titel 2 Forløb#2 DHO. Krig, demokrati og industrialisering
Titel 3 Forløb#3 Reformation og hekseforfølgelser
Titel 4 Forløb#4 Slaveri og racisme i USAs' erindring
Titel 5 Forløb#5 Første verdenskrig - med soldatens øjne
Titel 6 Forløb#6 Nazismen I: Fascination og forbrydelse
Titel 7 Forløb#7 Nazisme II. Erindringen om Holocaust
Titel 8 Forløb#9 Israel-palæstina - kampen uden ende?
Titel 9 Forløb#8 Sport, sex og magt i Oldtidens Grækenland
Titel 10 Forløb#10 1968 - kold krig, velfærd, ungdomsoprør

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Danmarks tilblivelse

Forløbet sætter fokus på Danmarks tilblivelse og i særdeleshed, hvornår vi kan tale om Danmark som et selvstændigt kongerige. Den grundlæggende tese, som vi forfølger i forløbet er, at Danmark først bliver til Danmark, da vi bliver europæere og overtager det kristne europæiske verdensanskuelse, kultur og struktur.
Faglige mål:  
1. Du kan svare på, hvornår hhv. vikingetiden og middelalderen sådan cirka starter og slutter
2. Du kan tidsmæssigt placere centrale begivenheder i perioden bl.a.:
- Angrebet på Lindesfarne
- Jellingestenens tilblivelse
- Etableringen af Danelagen
- Knud den Stores erobring af England
- Borgerkrigen mellem Knud, Svend og Valdemar
- Erobringen af Arkona
- Jyske Lov
3. Du kan identificere centrale historiske personligheder i perioden - bl.a.:
- Harald Blåtand
- Svend Tveskæg
- Knud den Store
- Valdemar den Store
- Absalon
- Valdemar Sejr
4. Du kan anvende elementære kildekritiske begreber – som fx ophavssituation, 1. og 2. håndskilde, tendens på forskellige kildetyper
5. Du kan vise, hvor og hvordan vi – ud fra historiske kilder – kan opnå viden om vikingetidens og middelalderens samfund, sociale forhold og mentalitet
6. Du kan reflektere over, hvordan historien om vikingetiden og middelalderen bruges i nutiden og til hvad
7. Forklare sammenhængen mellem den katolsk kristne kulturs udbredelse og etableringen af et uafhængigt dansk kongerige
8. Diskutere samfundsmæssige forandringer fra 700-1300 i Danmark og Europa

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks og Europas historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie̶
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Materiale:
Kurt Villads Jensen: "Danmarks tilblivelse", i Kim Beck Danielsen (m.fl.): Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion (ibog) (Gyldendal: København 2016)

https://danmarkshistorien.lex.dk/Vikingerne_i_England,_793-1066

Tv-dokumentar: "Gåden om Danmarks første konge. På sporet af Thyra", https://www.dr.dk/drtv/se/gaaden-om-danmarks-foerste-konge_-paa-sporet-af-thyra_280405
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2 DHO. Krig, demokrati og industrialisering

Eleverne skal i dette forløb arbejde med historie – og danskfagets identitet, metoder og potentiale for at indgå i samspil med hinanden. De vil i den forbindelse blive præsenteret for henholdsvis diakron og synkron metode – og løbende tage stilling til hvilken af disse metoder, de benytter sig af i modulerne. Derudover vil de taksonomiske niveauer bliver gennemgået og benyttet i praksis i undervisningen.
Udover det metodiske fokus vil forløbet særligt omhandle Danmark i perioden 1850-1900 og de former for ulighed, som gjorde sig gældende her – både med afsæt i køn og klasse.
Udgangspunktet for forløbet er dog krigen i 1864 og dens politiske og økonomiske konsekvenser - ikke mindst i danskernes selvforståelse. Derudover skal vi se nærmere på industrialiseringen og urbaniseringen og undersøge, hvordan datidens omfattende samfundsudvikling prægede livet for den almene borger - i både byen og på landet.  Endelig vil forløbet sætte fokus på kønsnormer – særligt hos borgerskabet i slutningen af 1800-tallet. Der vil løbende blive draget paralleller til danskfaget og den måde hvorpå, forfattere under det moderne gennembrud forsøgte at gøre op med datidens kønsnormer og økonomisk og social ulighed. Afslutningsvis skal eleverne selv i deres DHO undersøge denne forbindelse i mellem den litterære og samfundsmæssige udvikling i anden halvdel af 1800-tallet.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  historiebrug og - formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kilder:
- Casinomødet, 1848
- To malerier af tilbagetoget fra Dybbøl

- Boligforhold i København. Lægen Emil Hornemanns beskrivelse af de fattiges boligforhold i København i 1858
- Distriktlægens beretning om antallet af syge og døde i Peder Madsens gang
- "Målet er fuldt" Socialisternes krav 1872. Socialistiske Blade 1872.
- Politiets bekendtgørelse 1872
- Politispion om Pios tale til arbejderne 1872

Samspil med andre fag:
- elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- historiefagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3 Reformation og hekseforfølgelser

I dette forløb forsøger vi, at dykke ned i radikaliteten af de forandringer i mentaliteten, som slog igennem i begyndelsen af 1500-tallet med Luthers tanker og den protestantiske reformation. Vi vil i forløbet zoome ind på det vanvittige udskejelser af forskellig art, som fulgte i kølvandet på reformationen - her eksemplificeret ved "gendøberne fra Münster" og den gruppe af religiøse fanatikere, som i 1533 forsøgte at etablere en  religiøs stat, "det nye Jerusalem" i den tyske by, Münster og hvorfor sådanne utopiske strømninger vandt frem i kølvandet på reformationen. Derudover kigger vi på hekseforfølgelserne i Danmark og Europa i 1600-tallet og diskuterer, hvorfor de opstod, og på hvilke måder, de kan opfattes som en konsekvens af reformationen.     

Faglige mål:
-  Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for årsagerne til reformationen og dens udbredelse
- Redegøre for centrale elementer i Luthers tro
- Forstå og forklare radikaliteten i Luthers tanker og de politiske, sociale og kulturelle konsekvenser
- Forstå og udforske sammenhængen mellem reformationen, statsmagten og hekseforfølgelser i 1600-tallet
- Undersøge forandringer i forestillinger om trolddom og hekserier i 1500- og 1600-tallet
- Undersøge sammenhængen mellem krisen i den katolske krise og protestantismens fremkomst
- Analysere samspillet mellem klimaforandringer i 15-1600-tallet, den protestantiske kultur og frygten for hekse
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  sociale og kulturelle revolutioner

Kilder:
- Heksene fra Agernæs. Om to hekseprocesser fra hhv. Nordfyn (agernæs) og Østjylland
- Sagen om Doriette Nipers & Charinne Las Muncks
- Sagen om Birthe Olufsdatter
- Sagen om Bodil Harchisdatter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4 Slaveri og racisme i USAs' erindring

Med udgangspunkt i mordet på George Floyd, Stormen på kongressen i USA og diskussionen om statuer i Sydstaterne i USA og i Danmark, handler dette forløb om de sorte amerikanernes historie, om slaveriet som institution og dets menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Og ikke mindst handler forløbet om, hvordan slaveriet har levet videre i USA både i form af diskrimination af og vold mod sorte amerikanere efter borgerkrigens afslutning, om Jim Crow-perioden, om borgerrettighedsbevægelsen og endelig Black Lifes Matters og den nuværende diskussion af statuer og mindesmærker for borgerkrigen.  

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklinger i slaveriet i USA og sorte amerikaneres historie ca. 1800-2020
- Analysere slaveriets konsekvenser for USA og for sorte amerikaneres selvopfattelse
- Analysere kilder til erindringen om slaveriet i USA
Anvende forskelligartet kildemateriale og forholde sig metodisk kritisk til dem

Kernefaglighed:
- Historiske metoder og fagets identitet
- Historiebrug og erindringshistorie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5 Første verdenskrig - med soldatens øjne

Første verdenskrig varede fra år 1914 -1918. Krigen var den mest blodige og omkostningsfulde, den vestlige verden endnu havde set. Den kostede 10 millioner soldater og ca. 5 millioner civile livet. Krigen var frygtelig, men krigen var også med til at bane vejen for krav og drømme om en ny og bedre verden. Men hvorfor endte verden i krig efter en lang periode med fred? Hvordan var krigen for de millioner af soldaterne, som måtte udholde og overleve under de frygtligste forhold? Og hvilke konsekvenser fik krigen for de krigsførende lande og soldaterne, og hvordan er erindringen om krigen - og i særdeleshed krigens blodigste slag, Verdun, blevet forvaltet i Frankrig og Tyskland siden afslutningen af krigen? Det er nogle af de spørgsmål, vi arbejder med i dette forløb.

Faglige mål:
- Kunne redegøre for forløbet af første verdenskrig
- Analysere og diskutere årsagerne til udbruddet af første verdenskrig
- Analysere og diskutere årsager og konsekvenser af Versailles traktaten efter 1. verdenskrig
- Arbejde med eksempler på historiebrug og erindringspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#6 Nazismen I: Fascination og forbrydelse

Nazismen, fascination, forbrydelse og folkemord
Begrebet folkemord er mere aktuel end nogensinde. Israel anklages i dag for folkemord mod palæstinenserne i Gaza og ofte sammenlignes Netanyahu med Hitler, men er det ikke historie(mis)brug. Vi starter dog et helt andet sted. Nazismen i Tyskland regnes sammen med kommunismen i Sovjetunionen for to af de værste eksempler på totalitære ideologier og regimer med tilsammen mere end 100 mio. menneskeliv på samvittigheden i det som Eric Hobsbawn har betegnet ”det korte århundrede” eller ”ekstremernes tidsalder” fra 1917-1989. Men hvad er egentlig nazisme og hvordan adskiller den sig fra andre totalitære ideologier som kommunisme og fascisme? Hvad er et folkemord, hvordan opstår de og hvorfor? Her er det tyske eksempel særligt interessant. For hvordan kunne det lade sig gøre at et befolkningen i et af Europas mest industrialiserede, veluddannede og kultiverede lande, kunne lade sig forføre af nazismen og udøve nogle af historiens værste forbrydelser. Hvorfor skal vi fortsat beskæftige os med nazismen og Holocaust, som det nazistiske folkemord omtales, mod mere end 6 mio. jøder, sigøjner mm. mere end 50 år efter det skete? Kan det ske igen? Og hvordan forholder man sig til det i dag, og hvordan har man bearbejdet arven fra Nazismens i de to Tysklande efter 2. verdenskrig til i dag? Det er nogle af de spørgsmål, vi skal arbejde i de 2 kommende forløb om nazismen og dens efterliv.


Varighed: 10 moduler

Læringsmål:

- At kvalificere elevernes historiebevidsthed med udgangspunkt i nutiden primært ved hjælp af visuelle undervisningsmaterialer: film, tv-udsendelser og billeder
- At anvende øvelser og strukturer fra bl.a. CL, der formår at engagere en større del af eleverne i undervisningen herunder anvendelse af tegninger og tegneserier
- Mindske misbrug af mobiltelefoner og computere gennem klare retningslinjer for brugen af disse. Udgangspunkt. Mobiler afleveres, mens computeren er lukket med undtagelse af, når vi laver øvelser    

Kompetencer:
Eleverne skal trænes i følgende:
- At forholde sig metodisk-kritisk/reflekterende til andre former for kildemateriale – herunder film, tv-udsendelser og billeder  
- At kende og kunne anvende andre historiske metoder/analysestrategier bl.a. diskursanalyse samt erindringshistoriske og kønshistoriske analysestrategier
- At kunne dokumentere viden om nazismens fremkomst og udvikling i Tyskland 1918-45 (herunder udviklingen i den nazistiske race- og jødepolitik
- At kunne analysere og diskutere centrale begreber og teorier først og fremmest racelæren samt de forskellige tolkninger af det nazistiske regime og Holocaust
- At forklare sammenhængen mellem den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling i Tyskland efter 1918 og nazismens succes herunder også sammenhængen mellem opbygningen af den nazistiske stat og radikaliseringen af den nazistiske jødepolitik fra slutningen af 1930erne.
- At reflektere over sig selv som historieskabt og historieskabende samt konsekvenserne af totalitære ideologier og staters for det enkelte individ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#7 Nazisme II. Erindringen om Holocaust

Nazismen. Erindringen om nazismen og Holocaust i Tyskland(e) efter 1945  
Begrebet folkemord er mere aktuel end nogensinde. Israel anklages i dag for folkemord mod palæstinenserne i Gaza og ofte sammenlignes Netanyahu med Hitler, men er det ikke historie(mis)brug. Vi starter dog et helt andet sted. Nazismen i Tyskland regnes sammen med kommunismen i Sovjetunionen for to af de værste eksempler på totalitære ideologier og regimer med tilsammen mere end 100 mio. menneskeliv på samvittigheden i det som Eric Hobsbawn har betegnet ”det korte århundrede” eller ”ekstremernes tidsalder” fra 1917-1989. Men hvad er egentlig nazisme og hvordan adskiller den sig fra andre totalitære ideologier som kommunisme og fascisme? Hvad er et folkemord, hvordan opstår de og hvorfor? Her er det tyske eksempel særligt interessant. For hvordan kunne det lade sig gøre at et befolkningen i et af Europas mest industrialiserede, veluddannede og kultiverede lande, kunne lade sig forføre af nazismen og udøve nogle af historiens værste forbrydelser. Hvorfor skal vi fortsat beskæftige os med nazismen og Holocaust, som det nazistiske folkemord omtales, mod mere end 6 mio. jøder, sigøjner mm. mere end 50 år efter det skete? Kan det ske igen? Og hvordan forholder man sig til det i dag, og hvordan har man bearbejdet arven fra Nazismens i de to Tysklande efter 2. verdenskrig til i dag? Det er nogle af de spørgsmål, vi skal arbejde i de 2 kommende forløb om nazismens og dens efterliv.

Varighed: 10 moduler

Læringsmål:
-At kvalificere elevernes historiebevidsthed med udgangspunkt i nutiden primært ved hjælp af visuelle undervisningsmaterialer: film, tv-udsendelser og billeder
-At anvende dialogøvelser, der forhåbentligt er i stand til at skabe refleksion og engagement hos en større del af eleverne i undervisningen herunder anvendelse af tegninger og tegneserier

Kompetencer:
Eleverne skal trænes i følgende:
- At forholde sig metodisk-kritisk/reflekterende til andre former for kildemateriale – herunder film, tv-udsendelser og billeder  
- At kende og kunne anvende andre historiske metoder/analysestrategier bl.a. diskursanalyse samt erindringshistoriske og kønshistoriske analysestrategier
- At kunne dokumentere viden om nazismens fremkomst og udvikling i Tyskland 1918-45 (herunder udviklingen i den nazistiske race- og jødepolitik
- At kunne analysere og diskutere centrale begreber og teorier først og fremmest racelæren samt de forskellige tolkninger af det nazistiske regime og Holocaust
- At forklare sammenhængen mellem den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling i Tyskland efter 1918 og nazismens succes herunder også sammenhængen mellem opbygningen af den nazistiske stat og radikaliseringen af den nazistiske jødepolitik fra slutningen af 1930erne.
- At reflektere over sig selv som historieskabt og historieskabende samt konsekvenserne af totalitære ideologier og staters for det enkelte individ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#9 Israel-palæstina - kampen uden ende?

Med den seneste krig i Gaza, som brød ud efter Hamas' afstumpede terrorangreb den 8. oktober 2023, har konflikten mellem palæstinensere og israelere nået en hidtil uset brutalitet. Mere end 50000 palæstinensere heraf hovedparten kvinder og børn er døde i det som mere og mere ligner et israelsk forsøg på etnisk udrenselse af alle palæstinensere fra Gaza. I dette forløb vil vi undersøge årsagerne til konflikten i mellemøsten mellem palæstinensere og israelere og konsekvenserne fra uafhængighedskrigen i 1948 til Oslo-processen i 1990erne. Derudover vil vi også undersøge, hvordan konflikten har været fremstillet i danske medier og i særdeleshed den ændringen i synet på konflikten, som kommer til udtryk i danske mediers dækning af konflikten fra den seksdageskrigen i 1967 til den første intifada i 1986.
I forbindelse med forløbet er også afholdt et fællesfagligt forløb om zionisme i samarbejde med religion.

Faglige mål:
- Kunne anvende avisartikler som kilde til danskernes opfattelse af og holdning til konflikten
- Kunne redegøre for hovedlinjer i konflikten mellem palæstinensere
- Kunne analysere eksempler på historiebrug og erindringspolitik
- Demonstrere viden om fagets metoder og teorier

Kernestof:
- Hovedlinjer i konflikten mellem palæstinensere og israelere
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale konflikt, regionale, og globale udvikling under den kolde krig
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag i dette tilfælde religion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#8 Sport, sex og magt i Oldtidens Grækenland

Antikkens Grækenland fremhæves ofte som demokratiets fødested, og det er også korrekt, men faktisk er den form for demokrati, som vi har i dag, slet ikke inspireret af grækerne, men af romerne. Sikkert er det imidlertid, at antikkens Grækenland har en stor indvirkning på vestlig civilisation og tankegang frem til i dag.
Men antikkens Grækenland var langt fra en samlet stat, som vi kender det i dag. Det bjergrige og på mange ufremkommelige Grækenland eller Hellas, som grækerne selv kaldte området, bestod af hundredvis af små selvstyrende og stærkt rivaliserende bystater. Og langt fra alle af disse var demokratiske. Faktisk kender vi kun ganske få eksempler på demokratiske bystater.
Den ubetinget største, mest betydningsfulde og bedst dokumenterede var Athen. I mere end 150 år fra 508/7 f. kr. til 322 f.kr. blev Athen ikke regeret af en konge eller aristokratiet, men af athenerne selv. Det athenske demokrati adskilte sig dog på mange måder radikalt fra den form for demokrati, vi kender i dag.
Formålet med dette forløb er, at udfordre jeres vante forestillinger om demokrati og meget gerne få jer til at reflektere over, hvad vi forstår ved et demokratisk samfund og os selv som borgere i demokrati. Vi skal i den sammenhæng kigge nærmere på, hvordan sport, sex, politik og rigdom var integreret del af den demokratiske livsform i Athen.
Vi starter dog uden for bystaten i helligdommen i Olympia, hvor grækerne mødtes hver 4. år for at feste og konkurrere i sport til ære for Zeus.   
Målsætninger

Niveau 1
- Redegøre for opdelingerne i arkaisk og klassisk tid
- Redegøre for de lange linjer og centrale begivenheder  i Athens historie fra ca. 700-322 f. Kr.- herunder også sammenhængen mellem den lokale, regionale og globale historie
- Redegøre for De Olympiske Leges opståen og de centrale discipliner
- Redegøre for hvad en bystat er, og hvordan den græske bystats kultur opstod
- Redegøre for udviklingen i styreformer i Athen i arkaisk tid og demokratiets opståen med Kleistenes' reformer
- Redegøre for årsager, forløbet og konsekvenser af de persiske krige samt den Peloponnesiske krig   
- Redegøre for det sociale hierarki i bystaten Athen
- Redegøre for hvad der forstås ved erastes og eromenos

Niveau 2
- Analysere eksempler på sportens politiske og sociale betydning i den græske bystatskultur.
- Analysere eksempler på pædofile relationers politiske og sociale betydninger bystaten
- Analysere eksempler på rigdoms politiske betydning
- Behandle og forholde sig metodisk kritisk til forskelligartet kildemateriale

Niveau 3
- Undersøge og diskutere årsagerne til demokratiets fremkomst og udvikling i Athen i det 5. og 4. årh. f. Kr. - og ikke mindst dets stabilitet
- Skelne mellem forskellige typer forklaringer på demokratiets stabilitet
- Diskutere sammenhængen mellem forandringer i krigsførelse, sport, styreformer og kultur i Oldtidens Grækenland
- Reflektere over demokrati som styreform og os selv som demokratiske borgere

Kernestof:
- Antikkens samfund lange linjer
- Styreformer og ændringer i disse
- Samspil mellem ændringer i krigsteknologi, styreform og kultur  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#10 1968 - kold krig, velfærd, ungdomsoprør

Sex, drugs and rock'n'roll: 1968: kold krig, velfærdsstat og ungdomsoprør.
”1968 - The year that rocked the world”. Sådan lyder titlen på den britiske journalist Mark Kulansky’s internationale bestseller fra 2007. Også i Danmark er 1968 et årstal, der vækker massevis af associationer og følelser, og hvortil knytter sig et utal af betydninger – både positive og negative. Men hvordan og hvorfor er 1968 blevet et centralt og omstridt årstal – ikke blot i DK, men i det meste af verden? Hvordan bruges ”1968” i den danske offentlighed, til hvad og af hvem? Hvad skete der egentlig i 1968? Hvad er ungdoms- og studenteroprøret? Hvem var ungdoms- og studenteroprørerne aktivister, hippier, drop-outs, koksere, krigere, provoer, befamlere, tumultanter ect. Det undersøger vi i dette forløb.

Hvad skal jeg kunne, når forløbet er slut:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i ungdoms/ og studenteroprøret
- Analysere sammenhængen mellem ungdoms- og studenteroprøret og den stærkt stigende materiale levestandard i DK og ændringer i Den Kolde Krig
- Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af ”1968” og etableringen af 1968 som et nationalt erindringssted.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. I skal kunne redegøre hovedtræk i nyere kulturhistoriske og diskursanalytiske begreber og analysestrategier i historiefaget samt anvende dem i praksis

Kernefaglighed:
- Sammenhængen mellem nationale og globale strømninger
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- sociale og politisk revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Kilder:
- Niels Skousen: '68'
- Bertel Haarder: "De intellektuelles svigt efter 1968 er flovt"
- Mads Kastrup: "Løgnen om 68"
- Niels Krause Kjær: "Græshoppe-generationen"
- Ole Vind: Oprørets myte, Superlove 1968
- Uddrag fra en række artikler kilde 2-8 om ungdomsoprør og beatmusikken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer