Holdet 2022 SA/w - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 SA/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Tårnby Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Peder Mertner Vind
Hold	2022 SA/w (1w SA, 2w SA, 3w SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Ideologier & politiske systemer
Titel 2	Politiske skillelinjer
Titel 3	Partier, vælgere og adfærd
Titel 4	Medier, politik og magt
Titel 5	FF3
Titel 6	Demokrati og medborgerskab
Titel 7	Politiske systemer i DK og verden
Titel 8	EU 1
Titel 9	Velfærdsstat og udfordringer
Titel 10	Klima og bæredygtighed
Titel 11	MediaCamp 2024
Titel 12	Køn og identitet
Titel 13	Viden, magt og subjektivitet: Foucault og Bourdieu
Titel 14	Udenrigspolitik og Sikkerhedspolitik
Titel 15	EU 2
Titel 16	International Politik
Titel 17	Amerikansk Valg
Titel 18	International Økonomi
Titel 19	Kriminalitet
Titel 20	Danmarks Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Ideologier & politiske systemer Definitioner af politik. Ideologier og dets forgreninger, det politiske system og den parlementariske styringskæde Faglige mål: Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser Kernestof: Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold	Kernestof: 6. Ideologierne før og nu Ideologier er sejlivede Liberalisme Konservatisme Socialisme Socialliberalisme, socialdemokratisme, socialkonservatisme og nyliberalisme Andre ismer og deres betydning 1. Politik? Hvad er politik? Politikkens felt Eastons politikdefinition Hvad er forskellen på måderne, hvorpå demokratier og andre politiske systemer træffer politiske beslutninger?Hvilke forskellige måder bruges ordet politik på i teksten?Hvad handler fagdisciplinen politologi om?Hvilken rolle kan markedet spille i poli 1. Politik? Hvad er politik? Politikkens felt Eastons politikdefinition Det politiske system Politik som konflikt eller harmoni Politiske diskurser Den parlamentariske styringskæde Hvad er forskellen på politik i et konflikt- og i et harmoniperspektiv?Hvad menes der med, at "politiske problemer er ikke blot nogle, der er der. De skal konstrueres som et politisk problem, hvad de eksempelvis kan blive i medierne"?Hvad beskriver d Harmoni- og konfliktsyn på politik Synopsis Unge og politik.docx Synopsis - Det gode eksempel (Samf).pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Politiske skillelinjer Politiske skillelinjer, fordelingspolitik, værdipolitik, populisme og identitetspolitik Kernestof: politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd Faglige Mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Kapitel 3: Politiske skillelinjer 3.1: Hvad er en politisk skillelinje? At lave egne beregninger Hvilke tre kriterier skal opfyldes før der kan være tale om politisk skillelinje?Hvordan definerer Lipset og Rokkan en politiske skillelinje?Hvilke to hovedtyper af traditionelle modsætninger er der, ifølge Lipset og Rokkan?Hvad kendetegner udvikling Brug din viden Opstil hypoteser.pdf Eksemplarisk opstil hypoteseropgave.pdf Kapitel 4: Fordelingspolitik og værdipolitik 4.1: Fordelingspolitik 4.2: Værdipolitik Opgave 3 Hvad kan der udledes.pdf Beregninger i samfundsfag vha. Excel Tjekliste opgaver til 1) Hypotese & 2) Hvad kan udledes.docx Kapitel 5: Andre politiske strømninger: Populisme og identitetspolitik 5.1: Populisme Venstrepopulismen Højrepopulismen Hvilke fire kendetegn har populismen?Hvad kendetegner venstepopulisme?Hvilke partier har venstepopulistiske kendetegner i Danmark?Hvad kendetegner højrepopulismen?Hvilke partier har højrepopulistiske kendetegner i Danmark?Hvad er de populistiske part Populisme og identitetspolitik There are two kinds of identity politics. One is good. The other, very bad. \| Jonathan Haidt Francis Fukuyama on the rise of identity politics - BBC Newsnight DRTV - Trumps amerikanske blodbad 2. halvdel holder oplæg
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Partier, vælgere og adfærd Partier og vælgere, partiadfærd og vælgeradfærd. Forskellige politologiske skoler som forklarer adfærd hos partier og vælgere Kernestof: politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd Faglige Mål: anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold	Kernestof: Kapitel 6: Partiernes adfærd 6.1: Hvad kendetegner et politisk parti? Medianvælgerteorien Strøms teori Molins model Film 1: Molins model og Kaare Strøm, samfundsfag, Aurehøj Gymnasium. Kapitel 7: Vælgernes adfærd 7.1: Faktorer, der har indflydelse på vælgernes adfærd 7.2: Teorier om vælgeradfærd Columbia-skolen Michigan-modellen Issue-voting Kapitel 8: Medier og politik 8.1: Mediernes rolle i vores samfund 8.2: Politisk meningsdannelse og medier Politisk kommunikation 8.3: Politik og sociale medier
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Medier, politik og magt Mediers rolle ift. politik, politisk kommunikation, teorier om magt, typer af politisk magt Kernestof: politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold	Kernestof: Kapitel 8: Medier og politik 8.1: Mediernes rolle i vores samfund 8.2: Politisk meningsdannelse og medier Politisk kommunikation 8.3: Politik og sociale medier Link til film som vi ser i anden halvdel CFU-login A. Kapitel 9: Magt 9.1: Hvad er magt? A Kapitel 10: Teorier om den politiske magt 10.1: Pluralisme 10.2: Elitisme 10.3: Korporatisme Efter pausen: Sammenlign de syn på magt, der kommer til udtryk i teksterne nedenfor. I din besvarelse skal du inddrage de forskellige magtopfattelser plurali
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	FF3 Fællesfagligt Forløb Klimaadfærd, sociologiske forklaringsmodeller til at forklare klimaadfærd Faglige mål politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder komparativ metode og casestudier
Indhold	Kernestof: Overordnet FF3-opgave: Du skal holde en tale til COP27, hvor du argumenterer for, at borgerne kan og skal ændre deres klimaadfærd. Talen skal tage udgangspunkt i din viden om både science og mulige politiske påvirkninger. I talen inkorporeres ligeled kvalitative og kvantitative observationer Opgave 3 1gSA.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Demokrati og medborgerskab Demokrati: Forskellige definitioner Politiske kultur, medborgerskab og ligestilling Kernestof: magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold	Kernestof: Kapitel 11: Demokrati 11.1: Demokrati – et begreb med mange betydninger 11.2: En definition på demokrati 11.3: Demokrati – for alle eller de få? Diskuter og udfyld Diskuter kort med din sidemakke, om Danmark lever op til Dahls 8 kriterier? Udfyld skemaet, som du kan hente her. Begrund hvert svar. Opgave 3 1gSA.docx Kapitel 12: Politisk kultur og medborgerskab 12.1: Politisk kultur 12.2: Medborgerskab 12.3: Medborgerskab og ligestilling Årsager til manglende ligestilling
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Politiske systemer i DK og verden Det politiske system, parlementariske styringskæde, lovgivningsproces og valgmetoder Kernestof: politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. Faglige mål: anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold	Kernestof: Kapitel 13: Det politiske system i Danmark 13.1: Den parlamentariske styringskæde Parlamentarisk kontrol 13.2: Lovgivningsprocessen i Folketinget Kapitel 14: Andre politiske systemer 14.1: Politiske systemer 14.2: To valgmetoder
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	EU 1 EU, historie, opbygning og institutioner. EU-integrationsteorier Kernestof: politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. Faglige Mål: Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold	Kernestof: Kapitel 15: EU og Danmark 15.1: EU’s historie 15.2: EU’s institutioner 15.3: Dansk politik og EU Note Synopsis EU.docx Synopsisstruktur NB. I lave kun en side i denne synopsis
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Velfærdsstat og udfordringer Velfærdsstatstyper, fattigdom, ulighed, velfærdsstatens udfordringer, globalsisering og konkurrencestat Kernestof: Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf globaliseringen Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold	Kernestof: 8 Velfærdsstaten Velfærdsstatens udfordringer - interne og eksterne Afsnit Hvad forstår man ved relativ fattigdom?Hvad forstår man ved palma-ratio?Hvordan definerer OECD begrebet fattigdom? 8.2 Fattigdom Fattigdomsbegreber Median- og gennemsnitsindkomst Fattigdom i rige industrilande Fattigdom i Danmark 8 Øvelsesopgaver DRTV - Barndom på bistand 8.3 Ulighed Gini-koefficienten - og dens svagheder Piketty og de rigeste 1 procent Palma-ratioen Udviklingen i uligheden Konsekvenser af for stor ulighed Vi laver opgave 8.3 i modulet Vi ser foreløsningen i modulet Jeg, Daniel Blake 8.4 Velfærdsstaten under pres Globaliseringen, EU og velfærdsstaten Den ændrede aldersfordeling og velfærdsstaten Konkurrencestaten Konkurrencestat kontra velfærdsstat 8 Undersøgelsesopgaver Lektier Synopsis Velfærdsstat.docx Rim til Velfærdsrap 11 Hours of Hip Hop Instrumental Beats \| Extremely Balancing \| Powerful Office Background Lav en rap med udgangspunkt i backbeatet. Brug ord fra Bog/synopsis. Jeg har lavet en ordliste med rim som I måske kan bruge Kronik: Velfærdsstaten smuldrer og det rammer os alle
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Klima og bæredygtighed Bæredygtighed, systemkrise, FN og Verdensmål Kernestof: makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt. politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur Faglige mål: anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Indhold	Kernestof: Klima - Bæredygtighed 1 Frederikke, Frederikke, Suheeb, Viggo og Safran I bliver delt op i 4 grupper. Hver gruppe skal påtage sig et partis synspunkter. Læs om partiets klimapolitik. Forbered argumenter for, hvorfor ‘jeres’ klimapolitik er bedst. Forbered evt. Modargumenter til de andre partiers klimapolitik. Til sidst l Hvad vil partierne med klimaet? Her er overblikket Opgave 2.zip Sådan skriver du i samfundsfag 3 4 Molly, Kamla, Casper, Sara, Lærke og Victoria Fællesdel 1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem partivalg, bopæl og holdning til statens hensyn til udkantsdanmark, der kommer til udtryk i tabel 2. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	MediaCamp 2024
Indhold	Kernestof: Mediacamp1: Start Redaktioner MediaCamp Dansksiderne: Journalistiske genrer Nyhed Reportage Portræt Guides: Mediacamp: Start Dit Demokrati \| Politik og medier Kapitel 8: Medier og politik Redaktionerne arbejder:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Køn og identitet Køn og socialisering, biologisk og socialt konstruleret køn. Kønsforskelle og kønsroller, Queerteori og heteronormativitet. Hegemonisk maskulinitet og andre maskuliniteter. Køn og ligestilling. Kernestof: identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier 'samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Faglige Mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: 7. Køn De fire øverste links: sociologinu.systime.dk Afsnit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Viden, magt og subjektivitet: Foucault og Bourdieu Magt, viden og subjektivitet Sandhedsregimer og magtrelationer Diskurser Disciplinering og selvdisciplinering Governmentality og modmagt Kapitaler, felter og habitus Klasseskel, uddannelsessystemet og symbolsk vold Kernestof: identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur Faglige mål: analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: Note Hvad er en af hovedpointerne i Foucaults forfatterskab?Er viden ifølge Foucault objektiv?Hvad mener Foucault med, at mennesker har et værdihierarki for viden?Hvad karakteriserer vores viden om mennesket?Hvordan forstår Foucault kroppen?Hvordan hænger Afsnit 6.2 Hvad er diskurser, og hvor kommer de ifølge Foucault fra? Magten til at definere sandheden om et eller andet fænomen Hvornår accepteres diskurser? Hvordan definerer Foucault begrebet viden?Hvad betyder begrebet diskurs?Hvad vil det sige, at diskurser har praktiske konsekvenser?Kom med dit eget eksempel på, hvordan forskellige diskurser former deres objekter forskelligt.Hvordan analyserede Fouca 6.3 Hvilke mekanismer sikrer ifølge Foucault disciplinering og subjektivering af individet? Disciplinering og selvdisciplinering Biomagt og governmentality Frihed som forudsætning for selvledelse Modmagt og kritik Foucault inspireret analyse: Foucault Viden og magt.pptx Spørgsmål til artikel: Hvilke kritikpunkter giver N. Rose ift de mange diagnoser der gives i det (sen)moderne samfund? 6.4 Hvilke forhold forklarer ifølge Bourdieus praksisteori, at mennesker handler, som de gør? Kapitaler Omveksling af kapital Det sociale rum Felter Habitus Anvend (nogle af) Bourdieus begreber til at forklare hvordan den social arv viser sig i børns karakterer Bourdieu I.pptx 6.5 Hvad skaber ifølge Bourdieu klasseskel i samfundet? Uddannelsessystemets symbolske vold Hvad kan Bourdieu bruges til? Opsummering Med udgangspunkt i ENTEN Foucault ELLER BOURDIEU. Lav en podcast på fem-10 minutter.Podcasten skal være en dialog mellem to eller flere af jer. Podcasten skal handle om hvordan man kan bruge tænkerne til at foretage en samfundsfag analyse. Undgå at l Eksempel på en samtalepodcast: moerkeland.dk Bourdieu og podcast.pptx 2 w Telefonliste til pårørende:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Udenrigspolitik og Sikkerhedspolitik Udenrigspolitik: Hvad, hvorfor og udenrigspolitiske mål og midler. Udenrigspolitisk adfærd. Udenrigs, og sikkerhedspolitiske strategier, sikkerhedspolitiske trusler Case. Konflikt i Ukraine. Interstatslig og assymetrisk krig og Danmarks udenrigspolitiske/sikkerhdspolitiske håndtering af dette. Kernestof: aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik Faglige Mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: 9.3: Hvorfor er der konflikt i Ukraine? Ukraine Konflikt.pptx 9.5: Diskussion: Er den interstatslige krig vendt tilbage? •Hvordan fører Rusland assymetrisk krig imod vesten. Hvilke muligheder har vesten for at ‘svare igen’ Interstatslig krig.pptx RUSLANDS ANGREB PÅ UKRAINE.docx De følgende tre sider læser I inden modulet 5.1: Hvad er udenrigspolitik? 5.2: Hvad er de udenrigspolitiske mål? Disse to læser vi i modulet. Hvordan kendetegner nedenstående forskellige måder at føre udenrigspolitik på? Vurder hvornår der er tale om sikkerhedspolitik (med den viden vi har om sikkerhedspolitik)? Dansk støtte til Ukraine Udenrigspolitik.pptx DKS udenrigs og sikkerhedspolitiske strategi.docx 5.3: Hvilke udenrigspolitiske midler kan staterne bruge? 5.4: Hvordan kan vi forklare staters udenrigspolitik? Udenrigspolitik II.pptx Lykketoft og de lejlighedsvist Forenede Nationer Afsnit 5.5: Hvad kendetegner staters udenrigspolitiske adfærd? 5.6: Diskussion: I hvilket omfang giver det overhovedet mening at fokusere på staters udenrigspolitik? Udenrigspol og adaptionsteori.pptx DRTV - Diplomaterne: Thomas og den ubudne gæst Om sammenligningsopgaver Kapitel 6: Hvordan fører stater sikkerhedspolitik? 6.1: Hvad er sikkerhed? 6.2: Hvem er der tale om sikkerhed for? Sikkerhedspolitik.pptx Armadillo 6.3: Hvilke trusler står staten over for? 6.4: Hvordan kan stater skabe sikkerhed? 6.5: Diskussion: Retfærdiggør kampen mod global terrorisme begrænsninger af borgernes rettigheder? Trusler og sikkerhed.pptx Udenrigspolitik Synopsis.docx Opsummering
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	EU 2 EU: Værdier og magt. Normative grundlag for EU. EUs institutioner. Beslutinger fra EU: Fra ide til implementering. EU og demokratisk legitimitet, teorier om europæisk integration, casearbejde, danskere og EU. Kernestof: politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt komparativ metode og casestudier Faglige mål: undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: Kapitel 1: Politik, magt og demokrati i EU 1.1: Hvad er EU"s formål? EU’s formål om fred og fri bevægelighed EU’s formål om fri bevægelighed og fælles værdier EU’s formål om fred og fælles værdier EU 1.pptx EU ordbog 1.2: Hvor ligger magten i EU? A) B) C) D) E) Hård kritik af EU's ny migrationspagt \| Globalnyt Afsnit 1.3: Hvordan træffer EU beslutninger? Idé- og forberedelsesfasen Beslutningsfasen Implementeringsfasen Dit Demokrati \| Hvordan lovgiver EU? 1.4: Bestemmer EU for meget? Hvad skal EU-samarbejdet have fokus på? 1.5: Hvor demokratisk skal EU være? 1.4: Bestemmer EU for meget? Note EU og legitimitet.pptx 18. maj 1993 Kapitel 2: Teorier om europæisk integration 2.1: Føderalismen 2.2: Neofunktionalismen 2.3: Liberal intergovernmentalisme 2.4: Multi-level-governance 2.5: Differentieret integration 2.6: Scenarier for EU"s integrationsproces EU Ibtegrationsteorier Case arbejde EU integration og casearbejde.pptx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16	International Politik International Politik IP Teorier: Realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme USA og Kina som case Brug af IP-skolerne til at forstå og forklare det konfliktuelle forhold mellem USA og Kina IP-systemets historiske udvikling. De vigtigste nutidige aktører. Stormagters magtressourcer. Fremtidens scenarier i det internationale politiske system: USA og unipolaritet, USA & Kina og Bipolaritet, multipolaritet. Kina som case USA som case Geopolitikkens genkomst? Kernestof: aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data komparativ metode og casestudier Faglige Mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold	Kernestof: Kap. 1: Hovedteorier i International Politik (IP) 1.1: Den klassiske realisme 1.2: Neorealismen 1.3: Liberalismen 1.4: Konstruktivismen 1.5.1. Et kort rids af casens historiske forløb 1.5.2. En realistisk analyse 1.5.3. En neorealistisk analyse 1.5.4. En liberalistisk analyse 1.5.5. En konstruktivistisk analyse 1.6: Teoriudviklingen inden for IP En kort analyse af konflikten. Vi læser i modulet Kap. 2: Det internationale politiske system under forandring 2.1: IP-systemets udvikling i de seneste århundreder 2.2: De vigtigste aktører i det aktuelle IP-system 2.3: De syv stormagters geografiske magtressourcer 2.4: De syv stormagters økonomiske magtressourcer 2.5: De syv stormagters militære magtressourcer Int pol system under forandring.pptx 2.6: Konklusionen med hensyn til de syv stormagters fysiske magtressourcer 2.7: Fremtidens internationale politiske system: Forbliver USA supermagten i et unipolært system? 2.8: USA og Kina som polerne i et bipolært system? 2.9: Et nyt multipolært IP-system? Fremtidens internationale politiske system.pptx Opgave 1 3w 2.zip Kapitel 7: Sammenlign Kapitel 8: Diskutér Afsnit 3.2: Kina: Dragen flyver igen 54 Days (den ser vi i modulet) Kinas udvikling.pptx 3.1: USA: Stadig supermagt USA.pptx Geopolitikkens genkomst 1.Forklar begrebet ”exceptionalisme”, og redegør for forskellen mellem eksempeldoktrinen og missionsdoktrinen. 2.Forklar figur 3.2. Og opstil – set i lyset af Afghanistan- og Irakkrigene – argumenter for, hvem der var mest påvirket af henholdsvis int Synopsis International Politik.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17	Amerikansk Valg Amerikansk valg. Demokratiopfattelser i USA: Forbillede eller krise? Det politiske system: Føderation og præsidentielt system Partier i USA, holdninger og værdier Polarisering og valgkampagner Fra primærvalg til præsidentvalg Delstaterne: Svingstater og sikre stater Medier og vælgere til det amerikanske valg Partiadfærd Trump og stormen på kongressen Kernestof: identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd komparativ metode og casestudier Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: Kapitel 2: USA - et demokratisk forbillede eller et demokrati i krise? Modul 1 Amerikansk valg.pptx 2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik Afsnit Modul 3 Politiske valg i USA.docx Opsamling: Sådan skriver du i samfundsfag \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Sådan laver du beregninger i samfundsfag \| SÅDAN LAVER DU BEREGNINGER I SAMFUNDSFAG I læser denne inden modulet Vi arbejder med denne i modulet USA valg modul 4 rev.pptx at besvarelsen fokuserer på det, du er blevet bedt om at besvare i opgaveformuleringen.at besvarelsen er struktureret ud fra parametre, således at bilagene gennemgås ud fra parametre og ikke ét ad gangenat der ikke redegøres for bilageneat besvarelse I har set denne inden modulet Vi arbejder med disse i modulet 2.5.4: Organisation og penge – uden begge dele kan man ikke vinde politiske valg i USA \| USA"S UDFORDRINGER I hører denne inden modulet Vi læser denne i modulet Modul 7 USA SA rev.pptx 2.6.3: Medierne og politisk kommunikation i USA \| USA"S UDFORDRINGER 2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk? \| USA"S UDFORDRINGER https://www.pewresearch.org/politics/2024/08/14/harris-energizes-democrats-in-transformed-presidential-race/ USA Medier og vælgere.pptx 2.7.2: Partiadfærd \| USA"S UDFORDRINGER 2.7.3: Vælgeradfærd \| USA"S UDFORDRINGER USA Parti og vælgere.pptx Kampagnesporet \| Jyllands-Posten Only in America Opgave 3.zip 7.6: Hvad er globaliseringens konsekvenser for samfundsudviklingen i lande på forskellige udviklingstrin? \| IP-BOGEN Kapitel 5: Lineær regression \| SÅDAN LAVER DU BEREGNINGER I SAMFUNDSFAG
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18	International Økonomi Udviklingen i handelen og international økonomi fra 1500tallet til i dag. USAs århundrede: Bretton Wood og neoliberalisme Finanskrise, IGO'er og styring af den internationale handel Økonomisk globalisering og verdenshandel Regulering: protektionisme, told og importkvoter Statstøtte og multinationale selskaber USA og Kina som økonomiske supermagter Trump og handelskrig Kernestof: globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin. kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: Kapitel 14: Udviklingen i international økonomi - fra de store opdagelser til den aktuelle globalisering og finanskrisen \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 14.1: Handelsimperialismen, ca. 1500-1800 \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 14.2: Råvareimperialismen \| INTERNATIONAL ØKONOMI A Int Øk 1.pptx CFU-login 54 minutter Lektier Kapitel 14: Udviklingen i international økonomi - fra de store opdagelser til den aktuelle globalisering og finanskrisen \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 14.1: Handelsimperialismen, ca. 1500-1800 \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 14.2: Råvareimperialismen \| International Økonomi 14.3: Den amerikanske verdensorden \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 14.3.1: Bretton Wood-systemet - stabilitet og retfærdighed \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 14.4: Den neoliberale verdensøkonomi fra ca. 1980 \| INTERNATIONAL ØKONOMI A IntøkUSA.pptx Bretton Woods system 14.5: Finanskrisen, den økonomiske krise og gældskrisen - årsager og løsninger \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 14.6: Økonomiske IGO"er i den amerikanske verdensorden \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 14.6.1: Styring af den internationale handel: GATT og WTO \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 14.6.2: Uformelle koordinerede organisationer \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 14.5: Finanskrisen, den økonomiske krise og gældskrisen - årsager og løsninger \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 14.6: Økonomiske IGO"er i den amerikanske verdensorden \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 14.6.1: Styring af den internationale handel: GATT og WTO \| INTE Finanskrisen, den økonomiske krise og gældskrisen - årsager og løsninger Lineær regression i Excel til samfundsfag A Kapitel 5: Lineær regression \| SÅDAN LAVER DU BEREGNINGER I SAMFUNDSFAG Kapitel 7: Sammenlign \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Kapitel 8: Diskutér \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Afsnit Kapitel 15: Den moderne globalisering \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 15.1: Mønstre i verdenshandelen \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 15.2: Teorier om udenrigshandel \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 15.3: Protektionisme i den globale økonomi \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 15.3.1: Told \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 15.3.2: Importkvoter \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 15.3.3: Tekniske handelshindringer \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 15.3.4: Statsstøtte \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 15.4: Multinationale selskaber \| INTERNATIONAL ØKONOMI A Økonomisk Globalisering.pptx Kapitel 16: USA og Kina: De økonomiske supermagter \| INTERNATIONAL ØKONOMI A Hvilke to metoder til opgørelse af BNP anvender økonomer?Hvilken økonomi er størst efter de to metoder: USA’s eller Kinas?Figur 16.1: Hvad er den store forskel mellem kapitalerne i Nord- og Sydstaterne omkring 1800?Nord- og Sydstaterne:Hvilke erhverv I laver en komposition ud fra begreberne 16.3: USA"s og Kinas økonomiske ressourcer \| INTERNATIONAL ØKONOMI A Lav en PP-præsentation. Hver gruppe én side. .Benspænd: Brug kun den grafiske empiri (ingen bogstaver) Terminsprøve: Forberedelsesgrupper af tre personer Synopsis USA vs Kina Handelskrig.docx Eksamensregler.docx Den lille hjælper til samfundsfag \| DEN LILLE HJÆLPER TIL SAMFUNDSFAG Opgave 5 SA.docx Synopsis og karaktersamtaler fortsat
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19	Kriminalitet Kriminalitet. Elevstyret forløb Sociologiske forklaringsmodeller ift årsager kriminalitet Bandekriminalitet Besøg i Byretten Kernestof: identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier komparativ metode og casestudier Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: SA Faglige mål og kernestof.docx Kriminalitet Gruppe 1 - Cille, Clara, Lærke, Victoria & Sara Gruppe 4 - Oskar, Laurits, Casper, Julian, Suheeb og Mathias Underemne: Hvorfor bliver man kriminel? Opgave 5 SA.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20	Danmarks Økonomi Samfundsøkonomiske mål. Økonomiske kriser og økonomiske politikker, Partier og økonomiske prioriteringer Finans, penge og valutapolitik Økonomisk kredsløb, øknomiske systemer og forsyningsbalancen. Konjunktursvingninger og politiske indgreb Mikroøkonomi: Markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel Makroøkonmiske teorier: Mekantalisme, Adam Smith, Marx, keynsianisme og Monetarisme Kernestof: velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt. Faglige mål: kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold	Kernestof: 2 Danmarks økonomi \| International økonomi A 2.1 De samfundsøkonomiske mål \| International økonomi A Partierne og de økonomiske mål \| International økonomi A 2.2 Raworths doughnut-model \| International økonomi A Adresse: Københavns Byret Opgave 6 Fællesdel.docx A) D) 2.3 Danmarks økonomi – før og nu \| International økonomi A Note E) 3.5 Økonomiske politikker \| VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES Note Liberal Alliance vil sænke skatter for 47 milliarder kroner gennem reformer Note Kapitel 4: Konjunktursvingninger \| ØKONOMIENS KERNESTOF 4.1: Økonomien svinger op og ned \| ØKONOMIENS KERNESTOF Forkert medicin \| ØKONOMIENS KERNESTOF Stød til økonomien \| ØKONOMIENS KERNESTOF Indbyggede mekanismer \| ØKONOMIENS KERNESTOF 4.3: Hvordan kan politikerne dæmpe konjunkturudsvingene? \| ØKONOMIENS KERNESTOF Konjunktursvingninger.docx suno.com Markedsmekanismen 3w Opsamling: Kapitel 6: Makroøkonomiske teorier - pendulet svinger \| ØKONOMIENS KERNESTOF Hvordan vil jeres økonomiske skole forklare: 1)årsag & 2)løsning? (hvis en løsning!) 3W Forløb SA
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb