Holdet 2022 SA/d - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 SA/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Tårnby Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Peder Mertner Vind
Hold	2022 SA/d (1d SA, 2d SA, 3d SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Politik, Ideologier og politiske systemer
Titel 2	Demokrati og menneskerettigheder
Titel 3	Politiske skillelinjer
Titel 4	FF2 Postfaktuelle samfund
Titel 5	Partier og vælgere
Titel 6	Medier, politik og magt
Titel 7	FF3: Klimaadfærd
Titel 8	Demokrati og medborgerskab
Titel 9	Politiske systemer i DK og verden
Titel 10	EU 1, historie, opbygning og institutioner
Titel 11	Velfærd, ulighed og udfordringer
Titel 12	Bæredygtighed
Titel 13	Samfundsfags cup: Sundhed
Titel 14	Ulighed og den amerikanske drøm
Titel 15	Køn og identitet
Titel 16	Kriminalitet 1
Titel 17	Udenrigspolitik og sikkerhedspolitik
Titel 18	EU 2
Titel 19	International Politik 1
Titel 20	Amerikansk Valg
Titel 21	International Politik 2
Titel 22	International Økonomi
Titel 23	Kriminalitet 2
Titel 24	Danmarks Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Politik, Ideologier og politiske systemer Definitioner af politik. Ideologier og dets forgreninger, det politiske system og den parlementariske styringskæde Faglige mål: Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser Kernestof: Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold	Kernestof: Kandidattesten - Tag DR's Valgtest til Folketingsvalget 2022 \| DR Kandidat/parti (ikke jeres eget navn) Titel Titel Titel Titel Titel Titel Alle laver øvelsesopgave 1 & 2 Socialliberalisme, socialdemokratisme, socialkonservatisme og nyliberalisme Andre ismer og deres betydning Hvad er det "nye" i nyliberalismen (neoliberalisme)?Hvad adskiller socialliberalisme og klassisk liberalisme?Hvorfor er de europæiske kristendemokratiske partier socialkonservative?Hvad er forskellen på socialliberalisme og socialdemokratisme?Hvad er 1. Politik? Hvad er politik? Politikkens felt Eastons politikdefinition Hvad er forskellen på måderne, hvorpå demokratier og andre politiske systemer træffer politiske beslutninger?Hvilke forskellige måder bruges ordet politik på i teksten?Hvad handler fagdisciplinen politologi om?Hvilken rolle kan markedet spille i poli Det politiske system Politik som konflikt eller harmoni Politiske diskurser Den parlamentariske styringskæde
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Demokrati og menneskerettigheder Demokrati, menneskerettigheder, forskelige styreformer, demokratiets oprindelse, udbredning og demokratiske udfordringer. Kernestof: Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold	Kernestof: 2. Demokrati og menneskerettigheder Demokrati – hvad og hvorfor Demokratiets oprindelse DRTV - Dagbog fra midten Hvad forstås ved demokrati?Hvad er forskellen på Hal Kochs og Alf Ross' demokratiopfattelse ?Hvad går Montesquieus tanker om magtdeling ud på?Se videoen DR Nyheder: "Ytringsfrihed: Hvad må man?", YouTube.com, 30.05.2019Formulér med udgangspunkt i vid Parlamentarisme kontra præsidentialisme Føderalisme Menneskerettighederne Demokratiets introduktion i Danmark Demokratiske fremskridt i bølger Giv eksempler på politiske menneskerettigheder, der er politiske frihedsrettigheder.Giv eksempler på sociale menneskerettigheder, der er sociale rettigheder.Hvad er forskellen på en politisk frihedsrettighed og en social rettighed?Nævn eksempler fra Øvelse 6 Forskellige niveauer af demokrati Hvorfor demokrati nogle steder, men ikke andre? Demokratiets fremtid Forskellige niveauer af demokrati Hvorfor demokrati nogle steder, men ikke andre? Demokratiets fremtid vad forstås ved konstitutionelt demokrati, polyarki, elektoralt demokrati og minimalistisk demokrati?Giv eksempler på lande, der har de forskellige former for demokrati.Hvordan skelnes der mellem dybe og nære årsager til demokratiudviklingen i Østeur Giv argumenter for og imod de nedenstående udsagn! "Der skal være lige mange mænd og kvinder i politik.""Valgretten skal sættes ned til 16 år.""Valgretten skal kun være for rigtige voksne fra det fyldte 30. år.""Folk, der ikke er danske statsborgere, Synopsis Unge og politik.docx Synopsis - Det gode eksempel (Samf).pdf Tjekliste til synopsis.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Politiske skillelinjer Politiske skillelinjer, fordelingspolitik, værdipolitik, populisme og identitetspolitik Kernestof: politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd Faglige Mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Kapitel 3: Politiske skillelinjer 3.1: Hvad er en politisk skillelinje? At lave egne beregninger Hvilke tre kriterier skal opfyldes før der kan være tale om politisk skillelinje?Hvordan definerer Lipset og Rokkan en politiske skillelinje?Hvilke to hovedtyper af traditionelle modsætninger er der, ifølge Lipset og Rokkan?Hvad kendetegner udvikling Brug din viden Opstil hypoteser.pdf Eksemplarisk opstil hypoteseropgave.pdf Kapitel 4: Fordelingspolitik og værdipolitik 4.1: Fordelingspolitik 4.2: Værdipolitik Løs Opgave 3 Hvad kan der udledes.pdf Tjekliste opgaver til 1) Hypotese & 2) Hvad kan udledes.docx Kapitel 5: Andre politiske strømninger: Populisme og identitetspolitik 5.1: Populisme Venstrepopulismen Højrepopulismen 5.2: Identitetspolitik Note
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	FF2 Postfaktuelle samfund Fællesfagligt Forløb med Engelsk Det postfaktuelle samfund og Fake news, Donald Trump og præsidentvalg, kvantitativ og kvalitativ metode Kernestof: Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier Faglige Mål: Behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Det postfaktuelle samfund 1d FF2 Findes Sandhed-Fake news & det postfaktuelle samfund.docx 1d Grupper.docx YasminMelanieFrederikOscar H Alexander Christian Emil Thor IlhamLaraThomasFelix Oskar O Casper Christine Ida Harbo Esther
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Partier og vælgere Partier og vælgere, partiadfærd og vælgeradfærd. Forskellige politologiske skoler som forklarer adfærd hos partier og vælgere Kernestof: politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd Faglige Mål: anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold	Kernestof: Kapitel 6: Partiernes adfærd 6.1: Hvad kendetegner et politisk parti? Medianvælgerteorien Strøms teori Molins model Film 1: Molins model og Kaare Strøm, samfundsfag, Aurehøj Gymnasium. NB. Vi læser dette i selve modulet Kapitel 7: Vælgernes adfærd 7.1: Faktorer, der har indflydelse på vælgernes adfærd 7.2: Teorier om vælgeradfærd Columbia-skolen Michigan-modellen Issue-voting Whose Vote Counts, Explained \| Full Episode \| Narrated by Leonardo DiCaprio \| Netflix
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Medier, politik og magt Mediers rolle ift. politik, politisk kommunikation, teorier om magt, typer af politisk magt Kernestof: politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold	Kernestof: Titel 8.1: Mediernes rolle i vores samfund 8.2: Politisk meningsdannelse og medier Politisk kommunikation 8.3: Politik og sociale medier Social media and political polarization in America \| 60 Minutes A. Kapitel 9: Magt 9.1: Hvad er magt? 9.2: Magt som ressource 9.3: Magt som relation 9.4: Strukturel magt F. G. Opfør i grupper et magtbegreb. Resten af klassen skal gætte hvilket. Kapitel 10: Teorier om den politiske magt 10.1: Pluralisme 10.2: Elitisme 10.3: Korporatisme Efter pausen:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	FF3: Klimaadfærd Fællesfagligt Forløb Klimaadfærd, sociologiske forklaringsmodeller til at forklare klimaadfærd Faglige mål politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder komparativ metode og casestudier
Indhold	Kernestof: Overordnet FF3-opgave: Du skal holde en tale til COP27, hvor du argumenterer for, at borgerne kan og skal ændre deres klimaadfærd. Talen skal tage udgangspunkt i din viden om både science og mulige politiske påvirkninger. I talen inkorporeres ligeled Titel kvalitative og kvantitative observationer Materiale Lektie: Grupper FF3 1D
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Demokrati og medborgerskab Demokrati: Forskellige definitioner Politiske kultur, medborgerskab og ligestilling Kernestof: magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold	Kernestof: Kapitel 11: Demokrati Kapitel 12: Politisk kultur og medborgerskab 12.1: Politisk kultur 12.2: Medborgerskab 12.3: Medborgerskab og ligestilling Årsager til manglende ligestilling
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Politiske systemer i DK og verden Det politiske system, parlementariske styringskæde, lovgivningsproces og valgmetoder Kernestof: politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. Faglige mål: anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold	Kernestof: Kapitel 13: Det politiske system i Danmark 13.1: Den parlamentariske styringskæde Parlamentarisk kontrol 13.2: Lovgivningsprocessen i Folketinget Kapitel 14: Andre politiske systemer 14.1: Politiske systemer 14.2: To valgmetoder
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	EU 1, historie, opbygning og institutioner EU, historie, opbygning og institutioner. EU-integrationsteorier Kernestof: politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. Faglige Mål: Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold	Kernestof: Kapitel 15: EU og Danmark 15.1: EU’s historie 15.2: EU’s institutioner 15.3: Dansk politik og EU Kapitel 15: EU og Danmark 15.1: EU’s historie 15.2: EU’s institutioner 15.3: Dansk politik og EU Kapitel 16: Forklaringer på integration i EU 16.1: Integrationsteorier 16.2: De normative integrationsteorier 16.3: De deskriptive integrationsteorier Synopsis EU.docx Synopsisstruktur Afsnit Undersøgelsesopgave Undersøg, hvorvidt regeringens syn på Danmarks EU-politik, som det kommer til udtryk i teksten nedenfor, stemmer overens med befolkningens holdninger til EU-samarbejdet, som de fremgår af tabellen og figurerne nedenfor. Du skal anvende viden om integ Undersøgelsesopgave: How to do
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Velfærd, ulighed og udfordringer Velfærdsstatstyper, fattigdom, ulighed, velfærdsstatens udfordringer, globalsisering og konkurrencestat Kernestof: Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf globaliseringen Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold	Kernestof: 8 Velfærdsstaten Den centraleuropæiske velfærdsmodel Den liberale velfærdsmodel Kritik af den danske velfærdsmodel Årsager til den voksende offentlige sektor i Danmark Hvad er karakteristisk for den skandinaviske velfærdsmodel?Hvorfor kaldes den skandinaviske model også for den universelle model?Hvad menes der med, at den skandinaviske model er præget af høj grad af social omfordeling?Hvilken rolle spiller de lovpl 8.2 Fattigdom Fattigdomsbegreber Median- og gennemsnitsindkomst Fattigdom i rige industrilande Fattigdom i Danmark 8 Øvelsesopgaver Hvad forstår man ved relativ fattigdom?Hvad forstår man ved palma-ratio?Hvordan definerer OECD begrebet fattigdom? DRTV - Barndom på bistand Jeg, Daniel Blake 8.3 Ulighed Lektier 8.4 Velfærdsstaten under pres 11 Hours of Hip Hop Instrumental Beats \| Extremely Balancing \| Powerful Office Background Rim til Velfærdsrap Hele modulet. Afsnit Herefter: Peergrade Log ind med uni login Kode
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Bæredygtighed Bæredygtighed, systemkrise, FN og Verdensmål Kernestof: makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt. politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur Faglige mål: anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Indhold	Kernestof: 1. En bæredygtig verden – fra systemkrise til verdensmål En systemkrise Hvad er bæredygtighed? Gennemgang af de tre dimensioner af bæredygtighed De 17 verdensmål – kurs mod en bæredygtig verden Opsummering: En bæredygtig verden – fra systemkrise til verdensmål 2d Bæredygtighed.docx Problemformulering , problemstillinger og empiri Opgave 2.zip Sådan skriver du i samfundsfag Parametre Gymnasieelever.docx Peergrade Login: FZQ8V7
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Samfundsfags cup: Sundhed Konkurrence med andre gymnasier. Lave et innovativt produkt ift årsager til manglende sundhed og løsninger op problemet Kernestof: identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data komparativ metode og casestudier Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Indhold	Kernestof: samfundscup.dk SUNDHED - brain boosters Afsnit Folder til elever 2024.docx Grupper til SamfCup Find en avis/se en nyhedsudsendelse etc. Lav en liste over de samfundsudfordringer, som I kan identificere, og som de kan argumentere for passer ind under overemnet SUNDHED Grupperefleksion: Lav en liste på mindst fem personer, som I personligt kender/eller relevante aktører, som kunne være relevante at kontakte, når det handler om at undersøge og løse udfordringer relateret til overemnet: SUNDHED! Sygt sund Ideskema.docx SamfundsfagsCup 2d Klassefinale.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Ulighed og den amerikanske drøm I dette forløb med fokus på det amerikanske drøm og ulighed (samarbejde med engelsk som optakt til SRO) har vi sat fokus på følgende: - Hvad er ulighed ("gamle" og "nye" ulighed, fordeling af økonomiske ressourcer og andre typer af ressourcer). - Begrebet social ulighed (de systematiske forskelle i levevilkår og livschancer), social mobilitet og social arv - herunder den teoretiske vinkel på social arv: Bourdieu (habitus, kapitaler), struktur/aktør. - Lighedsbegreber: Formel lighed chancelighed, resultatlighed. - Social ulighed og retfærdighedsprincipper (Rawls). - Velfærdsmodellerne med fokus på håndtering af ulighed (den universelle model og den residuale model). - Fokus på USA, den amerikanske drøm og ulighed. - Putnams begreb om social kapital i forhold til ulighed og sammenhængskraften i USA. Forløbet afsluttes med fælles projektopgave (SRO - engelsk og samfundsfag). Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå -anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog Kernestof: identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data komparativ metode og casestudier statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed Ibøger: Ulighedens mange ansigter: https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=1&cmd=toc Kapitel 1, afsnit 1.4 Kapitel 8, afsnit 8.2, 8.3, 8.4 Samf på B: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=1&cmd=toc Kapitel 3, afsnit 3.1 (minus afsnittet: "Ligestilling i Danmark - hvor langt er vi?). USAs udfordringer: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=1&cmd=toc Kapitel 3, afsnit 3.2 og 3.3 (her kun 3.3.1, 3.3.5). Der har i dette forløb også været fokus på metode med anvendelse af bogen: Vidensmønstre:https://vidensmoenstre.systime.dk/
Indhold	Kernestof: 1.4: Den gamle og den nye ulighed Ulighed 1.docx CFU-login Ulighed og retfærdighed? Social arv Jens-Peter Thomsen (VIVE): Den sociale mobilitet i Danmark er fortsat højere end i andre lande – men vi må ikke hvile på laurbærrene Opsamling Tag testen Den sociale arv i Danmark Lav øvelse 7 Fælles gennemgang: Velfærdsstatsmodellerne (den universelle og den residuale) og håndtering af ulighed. Afsnit National: Defining the American Dream \| The New York Times Dokumentar om den amerikanske drøm 1: Hvem er klasserne i USA? Gilbert og Kalhs socialklasseinddeling af den amerikanske befolkning. 3.2: Ulighed i USA 3.2.1: Uligheden i indkomster og formuer i USA bliver ved med at stige 3.2.2: Hvorfor er den økonomiske ulighed steget så voldsomt? Lønudviklingen og uligheden 3.4: Konsekvenser af ulighed og social ulighed i USA Hvad handler begrebet om social ulighed om? Hvilke andre faktorer – udover økonomi – er vigtige at tage med når man skal behandle social ulighed i USA? Hvad er der sket med indkomsten for amerikanerne? Inddrag figur 3.2 Hvordan har udviklingen i form Opgave. Lineær regression 2d.docx Inspiration til regression (og andre opgavetyper)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	Køn og identitet Køn og socialisering, biologisk og socialt konstruleret køn. Kønsforskelle og kønsroller, Queerteori og heteronormativitet. Hegemonisk maskulinitet og andre maskuliniteter. Køn og ligestilling. Kernestof: identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier 'samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Faglige Mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: 7. Køn 7.1 Biologiske forskelle mellem mænd og kvinder 7.2 Kønsforskelle 7.3 Socialt køn Hvad menes der med 'essentialistiske' argumenter og hvorfor kan de være problematiske?Findes der 'naturlige' forskelle mellem mænd og kvinder, hvis man spørger en sociolog?Hvad dækker betegnelsen 'sex differences approach' over?Hvad er problemerne ve Undersøg i nedenstående statistik hvordan kønsfordelingen har været over indskrevne på videregående uddannelser i Danmark de sidste 20 år. Hvis man ser på denne udvikling hvad siger det om niveauet af ligestilling i samfundet? (HFU1: Befolkningens hø 7.4 Kønsroller 7.5 "Doing gender" 7.5.1 Queer-teori – kritikken af heteronormativiteten 7.5.2 Hegemonisk maskulinitet og andre maskuliniteter Hvad er en kønsrolle?Hvilke funktioner findes der ifølge Parsons i familien og hvordan hænger de sammen med kønsrollerne?Forklar med egne ord hvad 'doing gender' betyderHvad betyder det at fremstille sig selv?Hvorfor taler nogen kønsforskere om masku Opgave. Lineær regression 2d.docx CFU-login 7.6 Kønsforskelle og ligestilling i Danmark 7.6.1 Kønsforskelle i erhvervslivet og det politiske system Skema til talepapir.docx Med udgangspunkt i Moonlights karakterer: Hvordan bliver maskulinitetsbegrebet udfordret? 2d opgave 5.docx Om diskussionsopgaver Begrebsoversigt: køn, identitet og ligestilling
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16	Kriminalitet 1 Årsager til kriminalitet, typer af kriminalitet, straf i DK og udlandet, hvorfor straf: samfundet og kriminalitet, ungdomskriminalitet, straf og budgetter, grundloven og menneskerettighedskonventionen Kernestof: identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark komparativ metode og casestudier Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: 2. Kriminalitet 2.2 Kriminologi 2.3 Hvordan måles kriminalitet? Kriminalitet 1.pptx Mørkeland 2.4 Teorier om kriminalitet 2.5 Samfundets syn på kriminalitet og straf 2.6 Hvem er de kriminelle Kriminalitet 2.pptx Afsnit A) B) C) D) Bandekrigerne Del I, fulde version 3. Straf 3.1 Straf og etik 3.2 Formålet med at straffe Straf.pptx Fængsel i Norge & USA 3.3 De forskellige typer straf 3.4 Konfiskation 3.5 Betingelser for straf – grundloven og menneskerettighedskonventionen Straf II.pptx DRTV - Retten indefra: Giver skyld straf? 3.6 Betingelser for straf – straffeloven 3.7 Strafferammer 3.8 Minimumsstraffe 3.9 Lægdommersystemet Straffe 2.pptx Ilas - ilas.io Synopsis om kriminalitet.docx Synopsisstruktur Hvordan man laver synopsis - og ikke gør!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17	Udenrigspolitik og sikkerhedspolitik Udenrigspolitik: Hvad, hvorfor og udenrigspolitiske mål og midler. Udenrigspolitisk adfærd. Udenrigs, og sikkerhedspolitiske strategier, sikkerhedspolitiske trusler Case. Konflikt i Ukraine. Interstatslig og assymetrisk krig og Danmarks udenrigspolitiske/sikkerhdspolitiske håndtering af dette. Kernestof: aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik Faglige Mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: 9.3: Hvorfor er der konflikt i Ukraine? Ukraine Konflikt.pptx Hvordan argumenteres der i artiklen ift at undgå krigen! 9.5: Diskussion: Er den interstatslige krig vendt tilbage? De følgende tre sider læser I inden modulet 5.3: Hvilke udenrigspolitiske midler kan staterne bruge? 5.5: Hvad kendetegner staters udenrigspolitiske adfærd? 5.6: Diskussion: I hvilket omfang giver det overhovedet mening at fokusere på staters udenrigspolitik? Udenrigspol og adaptionsteori.pptx DRTV - Diplomaterne: Thomas og den ubudne gæst Kapitel 6: Hvordan fører stater sikkerhedspolitik? 6.1: Hvad er sikkerhed? 6.2: Hvem er der tale om sikkerhed for? Sikkerhedspolitik.pptx Armadillo CFU-login 6.3: Hvilke trusler står staten over for? Udenrigspolitik Synopsis.docx Afsnit 18.maj 1993
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18	EU 2 EU: Værdier og magt. Normative grundlag for EU. EUs institutioner. Beslutinger fra EU: Fra ide til implementering. EU og demokratisk legitimitet, teorier om europæisk integration, casearbejde, danskere og EU. Kernestof: politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt komparativ metode og casestudier Faglige mål: undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: Kapitel 1: Politik, magt og demokrati i EU 1.1: Hvad er EU"s formål? EU’s formål om fred og fri bevægelighed EU’s formål om fri bevægelighed og fælles værdier EU’s formål om fred og fælles værdier EU 1.pptx EU-Ordbog 1.2: Hvor ligger magten i EU? A) Kommissionen B) Ministerrådet C) EU-parlamentet D) EU-Domstolen E) Det Europæiske Råd Hård kritik af EU's ny migrationspagt \| Globalnyt Afsnit EUs institutioner 1.pptx 1.3: Hvordan træffer EU beslutninger? Idé- og forberedelsesfasen Beslutningsfasen Implementeringsfasen Dit Demokrati \| Hvordan lovgiver EU? 1) Generer noget lyrik via AI om EU beslutningsprocesser (fra alle sider). Denne del har I prøvet før 2) Heref 1.4: Bestemmer EU for meget? CFU-login apitel 2: Teorier om europæisk integration Introduktion til bogens andel del EU integration og casearbejde-3d.pptx Efter case: præsentation af opgave 1 Kapitel 6: Undersøg Kapitel 8: Diskutér Sådan laver du beregninger i samfundsfag Danskernes syn på EU
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19	International Politik 1 International Politik IP Teorier: Realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme USA og Kina som case Brug af IP-skolerne til at forstå og forklare det konfliktuelle forhold mellem USA og Kina Kernestof: aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data komparativ metode og casestudier Faglige Mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold	Kernestof: I har læst de første tre links. Herefter arbejder vi case om USA vs Kina og bruger de forskellige retninger til at forklare den (ofte) antagonistiske relation mellem de to supermagter .1. Et kort rids af casens historiske forløb Kapitel 2: USA - et demokratisk forbillede eller et demokrati i krise?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20	Amerikansk Valg Amerikansk valg. Demokratiopfattelser i USA: Forbillede eller krise? Det politiske system: Føderation og præsidentielt system Partier i USA, holdninger og værdier Polarisering og valgkampagner Fra primærvalg til præsidentvalg Delstaterne: Svingstater og sikre stater Medier og vælgere til det amerikanske valg Partiadfærd Trump og stormen på kongressen Kernestof: identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd komparativ metode og casestudier Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: .1. Et kort rids af casens historiske forløb Kapitel 2: USA - et demokratisk forbillede eller et demokrati i krise? stx242_SAM_A_23082024_del2 (1) (1).zip Sådan skriver du i samfundsfag \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Sådan laver du beregninger i samfundsfag \| SÅDAN LAVER DU BEREGNINGER I SAMFUNDSFAG 2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik Politiske valg i USA Modul 3 Politiske valg i USA (4).docx I læser denne inden modulet I har set denne inden modulet 2.5.4: Organisation og penge – uden begge dele kan man ikke vinde politiske valg i USA \| USA"S UDFORDRINGER 2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? \| USA"S UDFORDRINGER 2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om? \| USA"S UDFORDRINGER 2.6.2: Hvorfor synes polariseringen blot at forstærkes i amerikansk politik? \| USA"S UDFORDRINGER Negative partisanship and negative campaigning \| USA"S UDFORDRINGER I hører denne inden modulet Fællesdel & Delopgave B. Alle spørgsmål 7.6: Hvad er globaliseringens konsekvenser for samfundsudviklingen i lande på forskellige udviklingstrin? \| IP-BOGEN Kapitel 5: Lineær regression \| SÅDAN LAVER DU BEREGNINGER I SAMFUNDSFAG Faglige 5 min.- Lineær Regression i Excel (skriftlig samfundsfag) 2.6.3: Medierne og politisk kommunikation i USA \| USA"S UDFORDRINGER 2.7.2: Partiadfærd \| USA"S UDFORDRINGER CFU-login
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21	International Politik 2 IP-systemets historiske udvikling. De vigtigste nutidige aktører. Stormagters magtressourcer. Fremtidens scenarier i det internationale politiske system: USA og unipolaritet, USA & Kina og Bipolaritet, multipolaritet. Kina som case USA som case Geopolitikkens genkomst? Kernestof: aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin. komparativ metode og casestudier Faglige mål: anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellig
Indhold	Kernestof: 1.15 Kap. 2: Det internationale politiske system under forandring Benspænd. I tildeles en side. I må kun bruge det grafiske ift at vise faglige pointer 2.6: Konklusionen med hensyn til de syv stormagters fysiske magtressourcer 2.7: Fremtidens internationale politiske system: Forbliver USA supermagten i et unipolært system? 2.8: USA og Kina som polerne i et bipolært system? 2.9: Et nyt multipolært IP I har læst 3.2 til modulet.Fokus: Kina og målsætninger ift. omverdenen, Kina og udfordringer ift nabolande/USA. Kina og den økonomiske udvikling I har læst 3.1 til moduletFokus: Begrebet exceptionalisme, udenrigspolitiske linjer, defensiv og offensiv neorealisme, hegemonisk stabilitetsteori, USA og konflikter USA Synopsis International Politik.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22	International Økonomi Udviklingen i handelen og international økonomi fra 1500tallet til i dag. USAs århundrede: Bretton Wood og neoliberalisme Finanskrise, IGO'er og styring af den internationale handel Økonomisk globalisering og verdenshandel Regulering: protektionisme, told og importkvoter Statstøtte og multinationale selskaber USA og Kina som økonomiske supermagter Trump og handelskrig Kernestof: globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin. kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: Kapitel 14: Udviklingen i international økonomi - fra de store opdagelser til den aktuelle globalisering og finanskrisen \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 14.1: Handelsimperialismen, ca. 1500-1800 \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 14.2: Råvareimperialismen \| INTERNA 14.3: Den amerikanske verdensorden \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 14.5: Finanskrisen, den økonomiske krise og gældskrisen - årsager og løsninger \| INTERNATIONAL ØKONOMI A Kapitel 15: Den moderne globalisering \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 15.1: Mønstre i verdenshandelen \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 15.2: Teorier om udenrigshandel \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 15.3: Protektionisme i den globale økonomi \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 1 Kapitel 15: Den moderne globalisering \| INTERNATIONAL ØKONOMI A Økonomisk Globalisering.pptx Kapitel 16: USA og Kina: De økonomiske supermagter \| INTERNATIONAL ØKONOMI A Hvilke to metoder til opgørelse af BNP anvender økonomer?Hvilken økonomi er størst efter de to metoder: USA’s eller Kinas?Figur 16.1: Hvad er den store forskel mellem kapitalerne i Nord- og Sydstaterne omkring 1800?Nord- og Sydstaterne:Hvilke erhverv Vi gennemgår jeres besvarelser fra i går. Og læser videre 16.3: USA"s og Kinas økonomiske ressourcer \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 16.4: USA, Kina og de samfundsøkonomiske målsætninger \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 16.5: USA"s og Kinas udenrigsøkonomi \| INTERNATIONAL ØKONOMI A 16.6: Præsident Trumps USA Vs Kina Int. Øk.pptx Afsnit Lav en PP-præsentation.Benspænd. Brug kun det grafiske (ingen bogstaver) Forberedelsesgrupper til terminsprøver af 3 personer Synopsis USA vs Kina Handelskrig.docx Eksamensregler.docx Den lille hjælper til samfundsfag \| DEN LILLE HJÆLPER TIL SAMFUNDSFAG Opgave 5 SA.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23	Kriminalitet 2 Kriminalitet. Elevstyret forløb Kriminalitet og straf Vejen ind i kriminalitet: Sociologiske forklaringsmodeller Kriminalitet og sociale medier Bandekriminalitet Straf og forebyggelse Kernestof: identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier komparativ metode og casestudier Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: SA Faglige mål og kernestof.docx Kriminalitet - og straf 3D Gruppe 4: Ida H, Anna S, Esther, Christine, Anna M, Ida N, Rose og Cecilie Gruppe 1: Marcus, Frederik, Nikolaj, Dagur og Ask Gruppe 2: Viktor, Emil, Oskar, Anton og Christian Link 1 Nicholas, Oscar, Casper, Thomas og Felix Spørgsmål til film (afleveres i elevfeedback): Opgave 5 SA.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24	Danmarks Økonomi Samfundsøkonomiske mål. Økonomiske kriser og økonomiske politikker, Partier og økonomiske prioriteringer Finans, penge og valutapolitik Økonomisk kredsløb, øknomiske systemer og forsyningsbalancen. Konjunktursvingninger og politiske indgreb Mikroøkonomi: Markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel Makroøkonmiske teorier: Mekantalisme, Adam Smith, Marx, keynsianisme og Monetarisme Kernestof: velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt. Faglige mål: kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold	Kernestof: 2 Danmarks økonomi \| International økonomi A 2.3 Danmarks økonomi – før og nu \| International økonomi A Finanskrisen 2007-2010 \| International økonomi A Afsnit 2010"erne - årene efter finanskrisen \| International økonomi A Coronakrise og krig i Ukraine \| International økonomi A Studievejledere - gode råd om eksamensforberedelse maj 2025.pdf Opgave 6 Fællesdel.docx A) B) D) E) 3.5 Økonomiske politikker \| VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES a) b) c) DK-Spillet - Startside Liberal Alliance vil sænke skatter for 47 milliarder kroner gennem reformer 29.04.2025 kl. 10.00-11.00, og det foregår i lokale CSS 2.1.12 på Center for Sundhed og Samfund (CSS). Lokalet ligger i bygning 2, 1. sal, i lokale 12. Adressen er Øster Farimagsgade 5, 1353 København K. Note Kap 3 DKØK.docx Kapitel 5: Markedsmekanismen \| ØKONOMIENS KERNESTOF 5.1: Hvad er et marked? \| ØKONOMIENS KERNESTOF 5.2: Efterspørgsel \| ØKONOMIENS KERNESTOF 5.3: Udbud \| ØKONOMIENS KERNESTOF 5.4: Markedsmekanismen \| ØKONOMIENS KERNESTOF 5.5: Forskydninger af ligevægtsprisen \| ØKONOMIENS KERNESTOF 5.6: Pristeori og markedssvigt \| ØKONOMIENS KERNESTOF Markedsmekanismen HVILKE FORDELE/ULEMPER ER DER VED MARKEDETS MEKANISMER IFØLGE AFSENDERNE? Kapitalisme er ikke ligesom OL: I markedsøkonomien er stort set alle vindere Kapitel 6: Makroøkonomiske teorier - pendulet svinger \| ØKONOMIENS KERNESTOF 6.1: Merkantilismen: Kongens stærke hånd \| ØKONOMIENS KERNESTOF 6.2: Adam Smith: Den usynlige hånd \| ØKONOMIENS KERNESTOF 6.3: Karl Marx: Den retfærdige hånd \| ØKONOMIENS KERNESTOF 6.4: J.M. Keynes: Den synlige hånd \| ØKONOMIENS KERNESTOF 6.5: Monetarismen: Den forsigtige hånd \| ØKONOMIENS KERNESTOF 6.6: Hvor står vi så i dag? \| ØKONOMIENS KERNESTOF Nationalbanken 3D SA Oversigt over forløb Grupper af 3
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb