Holdet 3b DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Nanna Lykke Sattrup
Hold 2023 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb om fællesskab + dokumentarværk
Titel 2 Dokumentargenrer
Titel 3 Mundtlighed, retorik og argumentation
Titel 4 Værklæsning "Barbar"
Titel 5 Dansk-historie-forløb
Titel 6 Værklæsning "Den lille prins"
Titel 7 Normer, køn, diversitet og diskurs
Titel 8 Analyserende artikel
Titel 9 Magt, medier og virkelighed 1
Titel 10 Debatterende artikel
Titel 11 Værk: "Hvis der skulle komme et menneske forbi"
Titel 12 Romantikken og vores tid
Titel 13 Studietur og podcast/dokumentar
Titel 14 Den personlige stemme og Karen Blixen
Titel 15 Er dannelse for alle?
Titel 16 Det moderne gennembrud + Et dukkehjem (VÆRK)
Titel 17 Køn og maskulinitetsbegreber i dag
Titel 18 Repetition: retorik, taler og argumentation
Titel 19 Realisme og modernisme i dansk litteratur + kanon
Titel 20 Værklæsning "Vild Ungdom" og sociolingvistik
Titel 21 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb om fællesskab + dokumentarværk

Vores første danskforløb i klassen afvikles som et fælles forløb med klassens studieretningsfag, samfundsfag. Vi beskæftiger os med den aktuelle dokumentarserie "Balladen om kolonihaven" (TV2, 2023).
Seriens fire afsnit ses i henholdsvis dansk og samfundsfagstimerne.
Danskfaglig beskæftiger vi os med dokumentargenren samt udvalgte filmiske virkemidler, primært billedbeskæring og lyd. Desuden fokuserer vi på personkarakteristik og persongalleri, og vi anvender aktantmodellen til at skabe forståelse for seriens forskellige karakterer og deres motiver, interne relationer og konfliktakser.
Vi undersøger seriens potentiale som Danmarksportræt og sætter fokus på, hvad serien fortæller os om fællesskaber. Her sættes serien i spil i forhold til velfærdssamfundet som makro-niveau og et klassefællesskab på TG som mikroniveau.

Pensum:
Tekst om aktantmodellen: https://hbdansk.systime.dk/?id=241#c955
Tekst om filmiske virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=222#c732
Dokumentarserien: "Balladen om kolonihaven" (DRTV), alle episoder (VÆRK)
Tekst om tale i film: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/tale
Artikel om serien: https://nyheder.tv2.dk/2023-07-06-kolonihaveforening-fra-tv-laa-i-ruiner-nu-er-der-nyt

Anslået omfang:
25 ns


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dokumentargenrer

I forlængelse af vores forløb om "Balladen om kolonihaven" ser vi på udvalgte dokumentarformater og taler om de forskellige typer samt autenticitetsmarkører og filmiske virkemidler.

Eleverne laver små film med titlen "Et frikvarter på TG" for at skabe fokus på filmiske virkemidler og autenticitetsmarkører.

Pensum:
Tekst om dokumentarformer og autenticitetsmarkører og fiktionsvirkemidler:
https://hbdansk.systime.dk/?id=224&L=0#c745
"Munken" dokumentarfilm af Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen
Uddrag af "Grænser" af Jonas Risvig.
"Hjemvendt" Marianna Hougen-Moraga.

Anslået omfang:
50 sider

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mundtlighed, retorik og argumentation

I forløbet arbejder vi med retorik og argumentation - mundtligt og skriftligt.
Centrale faglige begreber i forløbet er:
Talegenrer (informativ, politisk og lejlighedstale)
Kommunikations-situationen (Ciceros pentagram)
Appelformer (ethos, logos, pathos)
Argumentation (Toulmins to argumentmodeller: påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse og styrkemarkør)
Sproglige og retoriske figurer; gentagelses- og modsætningsfigurer, retoriske spørgsmål etc.

I forløbet vil indgå et samarbejde med engelsk (FF2), hvor eleverne skal skrive debatindlæg. Her arbejdes dels med en række retoriske benspænd samt med struktur og sammenhæng i et skriftligt produkt (indledning, afrunding og overgange)

Vi har bl.a. lyttet til H.M.Dronning Margrethes nytårstale 23/24 samt analyseret debatindlæg om unge. Desuden har eleverne arbejdet med brevgenren eller talegenren som skriftligt produkt.

Vægtet sidetal: 25 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Værklæsning "Barbar"

Vi læser Amina Elmis digtsamling "Barbar - tavshedens objekt" og analyserer gruppevis udvalgte digte som fremlægges for klassen.

Vi arbejder i fællesskab med værkets komposition, titlen og får kendskab til forfatteren.

Faglige begreber som skulle bruges i analyserne:
- sociolingvistik og sproglige variationer (standarddansk, dialekt, sociolekt, etnolekt, multietnolekt, kronolekt)
- tekstens tone og stemme/klang
- det lyriske jeg
- tema

Vi fik efterfølgende besøg af Amina Elmi på skolen til en fællestime, hvor hun fortalte om sit forfatterskab og eleverne fik mulighed for at stille spørgsmål.

Vægtet sidetal: 100 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk-historie-forløb

I DHO-forløbet arbejder vi med temaet Danmark i krig med særligt fokus på 2. verdenskrig.
Vi taler indledningsvist om, hvad det betyder for et land at være i krig - hvilket kobles op på de 17 verdensmål, og hvordan disse påvirkes af krigstilstande.
Efterfølgende laver vi korte nedslag i national-tromantik, 1.verdenskrigs-litteratur og mellemkrigstiden med fokus på krigsfremstilling, før vi kommer frem til litteratur/film der er skrevet under eller skildrer perioden omkring 2. verdenskrig.
Som sidste led i forløbet skriver elevernes DHO parvist, hvor de kan vælge mellem 3 opgaver.

Læste tekster/film:
Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" (1819)
Martin Andersen Nexø: "Brodermorderen" (1930)
Morten Nielsen: udvalgte digte fra "Krigere uden våben" (1943)
Poul Henningsen: "Man binder os på mund og hånd" (1940)
Ole Christian Madsen "Flammen og Citronen" (2008)

Vægtet sidetal: 30 ns

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Værklæsning "Den lille prins"

Beskrivelse:
Vi læser Antoine de Saint-Exéperys bog "Den lille prins" (oversat verdenslitteratur) og analyserer bogen med fokus på fremstillingen af børn og voksne samt den sproglige 'dunkelhed' og dobbelttydighed. Vi arbejder med bogens temaer og kontekst. Vi ser filmen "Den lille prins" (2015) og kigger på forskelle og ligheder samt på begrebet remediering.

Eleverne introduceres til genren analyserende artikel og udarbejder deres første artikel på baggrund af værklæsningen.

Oversigt:
1.modul: intro til værket, forfatteren, højtlæsning samt skriveøvelser om barndomserindringer.
2.modul: videre læsning samt gruppearbejde med fortæller og synsvinkelforhold i bogen
3.modul: videre læsning og fokus på tid, miljø og persongalleri
4.modul: videre læsning samt fokus på konteksten (efterkrigstiden) og bogens temaer
5.modul: videre læsning, fortsat arbejde med bogens temaer, skriveøvelse (brev) + introduktion til skriftlig opgave (analyserende artikel)
6.modul: vi ser filmen "Den lille prins" (2015)
7.modul: sammenligning af bog og film, hvad er remediering (fastholdelse, udeladelse, tilføjelse og ændring)
8. modul: filmens kontekst, perspektivering til Hartmut Rosa (acceleration/deceleration), videre arbejde med skriftlig opgave og fortolkningshypoteser.

Faglige mål i fokus:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestof i fokus:
Litterære perspektiver:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme (verdenslitteratur i oversættelse.)
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Sproglige perspektiver:
produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag

Supplerende stof:
PP (modul 6) om remediering fra roman til bog (fastholdelse, udeladelse, tilføjelse og ændring).

Materiale:

"Den lille prins" (bog) Antoine de Saint-Exupéry (1943)
"Den lille prins" (film) Mark Osborne (instruktør)

Links til Håndbog til dansk:
https://hbdansk.systime.dk/?id=159 (fortæller og synsvinkel)
https://hbdansk.systime.dk/?id=149#c478 (tid og miljø)
https://hbdansk.systime.dk/?id=149#c478 (personkarakteristik)
https://hbdansk.systime.dk/?id=170 (tema og perspektivering)

Links til Eksamensgenrerne i dansk
https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=134 (analyserne artikel)


Vægtet sidetal: 180 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Normer, køn, diversitet og diskurs

Fælles forløb med samfundsfag om normer, køn, diversitet og diskurs.
Forløbet er bygget op således, at der i de første 3-4 moduler (i hvert fag) opbygges en 'værktøjskasse' med faglige begreber der skal tages i anvendelse i et projektarbejde hvor eleverne arbejder mere selvstændigt i grupper på 2-4 personer.
Forløbet blev afsluttet med bazar-fremlæggelser hvor hele klassen og begge lærere deltog.

Oversigt:
1.modul: introduktion til opfattelsen af sprog = magt og diskursanalysen med fokus på nodalpunkt, ækvivalenskæder og konnotationer
2.modul: videre arbejde med faglig begreber til doskursanalysen: hegemoni/antagonisme, flydende betegnere, differenskæder.  Eleverne udarbejder begrebsark og der arbejdes med eksempler. Vi læser en kronik om kødspisning.
3.modul: Faircloghs model for tekst, diskursiv og social praksis introduceres + Judith Butlers teori om kønsperformance introduceres.
4.modul: begge fag og lærere: projektopgaven + emnekatalog introduceres og eleverne starter deres emnevalg og informationssøgning
5.modul: research om det valgte emne
6. modul: analyse af emnet med faglige begreber fra begge fag
7.modul: projektarbejde + grafisk facilitering
8.modul: bazarfremlæggelser (begge fag og lærere)

Opgaveformulering +eksempel på problemstillinger:
I skal vælge et emne som kan belyses ved hjælp af de teorier og begreber I har fået i jeres ‘værktøjskasse’ gennem de sidste par uger.
Når I har valgt jeres emne, skal I definere en problemformulering – dvs. noget som I vil undersøge og finde svar på. Under jeres problemformulering skal I lave 3-4 problemstillinger som skal hjælpe jer med at svare på den overordnede problemformulering
HUSK: vi forventer stor selvstændighed af jer, fordi vi tror på at I godt kan – selvom det er en stor mundfuld i første omgang

Eksempel:
Hvilke særlige udfordringer og begrænsninger er forbundet med at leve som LGBT+-person?
Hvilke diskurser om LGBT+ findes i Danmark - og hvilke er henholdsvis hegemoniske og antagonistiske? Hvordan er sammenhængen mellem tekster, diskursiv praksis og social praksis i forhold til dette?
Er der særlige udfordringer for LGBT+-personer i forhold til anerkendelse og magt?
Er der særlige udfordringer for LGBT+-personer i forhold til fællesskaber og kan dette påvirke menneskers trivsel - hvordan?


Faglige mål i fokus:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof i fokus:
Sproglige perspektiver:
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse og fortolkning
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Mediemæssige perspektiver:
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse

Supplerende stof i fokus:
- arbejde med diskursanalyse på teoretisk og praktisk niveau, både mundtlig og skriftligt

Materiale:
https://diskurs.systime.dk/?id=137 (Faircloughs model)
https://hbdansk.systime.dk/?id=202 (diskursanalyse generelt)
https://hbdansk.systime.dk/?id=202 (Judith Butler)
https://hbdansk.systime.dk/?id=205 (Toulmins argumentmodel)
https://hbdansk.systime.dk/?id=204 (Ciceros pentagram)
Karen Hækkerup: "Selvfølgelig skal vi spise kød - det er sundt og bæredygtigt" (17/7 2018), Information.

Vægtet sidetal
50 ns

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Analyserende artikel

Vi arbejder med den skriftlige genre: analyserende artikel med fokus på den aktuelle opgave:

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger, hvordan der tales om kødspisning.
Din artikel skal indeholde en analyse af Tekst 1 og Tekst 2. Fokusér først på den ene og derefter den anden.
I din analyse skal du anvende værktøjer og begreber fra diskursanalysen, heriblandt nodalpunkt, ækvivalenskæder, konnotationer, flydende betegner(e) og antagonistiske diskurser. Desuden skal du inddrage Norman Faircloughs tre dimensioner (den tekstlige, den diskursive og den sociale dimension).
Afslut din besvarelse med en vurdering af, hvilke(n) diskurs(er) der dominerer debatten om kød og kødspisning.
Forventet omfang: 3-4 sider
NB: Du er også meget velkommen til at inddrage begreber fra andre danskfaglige metoder såsom argumentationsanalyse og retorisk analyse, herunder Ciceros pentagram.

Materiale:
Karen Hækkerup: "Selvfølgelig skal vi spise kød - det er sundt og bæredygtigt" (17/7 2018), Information
Rasmus Willig: "Spiser du lige så meget kød som gennemsnittet, vil du ikke dine børn det godt" (14/8 2018), Information

Vægtet sidetal: 10 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Magt, medier og virkelighed 1

Vi arbejder med nyheder, journalistik og medier - både de traditionelle og de nyere nyhedsmedier og former.  Eleverne udfylder løbende et begrebsark med de vigtigste begreber.

Oversigt:
1.modul: introduktion til forløbet og fokus på falsk indhold med materiale fra TV2
2.modul: fra web 1.0 - web 2.0, nyheder og digitale medier med fokus på gatekeepers og forskellen på traditionelle mediehuse og sociale medier/bloggers etc. hvad er Pressenævnet
3.modul: politisk tendens i mediebilledet, ekkokamre og filterbobler, avisens genrer og de klassiske nyhedskriterier
4.modul: vinkling, tilstræbt objektivitet, det journalistiske kompas + analyse af dagsaktuel artikel med begreber fra forløbet: "”Kulturminister i skarp kritik af FIFA-beslutning om Saudi-Arabien”, Politiken (11.12.2024)

Faglige mål i fokus:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til
digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof i fokus:
Mediemæssige perspektiver:
Her undersøges primært nyhedsformidling, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materiale:
https://danskitiden.systime.dk/?id=268 (den klassiske nyhedsartikel, nyhedskriterier og avisens genrer)
https://danskitiden.systime.dk/?id=269 (vinkling, tilstræbt objektivitet, nyhedskompasset)
https://digogdigitaldannelseidansk.systime.dk/?id=131 (web 1.0-2.0)
https://digogdigitaldannelseidansk.systime.dk/?id=133 (filterbobler og ansigtsløs kommunikation)
https://danskitiden.systime.dk/?id=269 (vinkling, tilstræbt objektivitet, det journalistiske kompas)
Handout fra TV2 om de 5 kategorier: falske nyheder, konspirationsteorier, AI-genereret indhold, deep fakes og propaganda.
"”Kulturminister i skarp kritik af FIFA-beslutning om Saudi-Arabien”, Politiken (11.12.2024)

Anslået omfang:
20 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Debatterende artikel

Vi arbejder med den skriftlige genre: debatterende artikel med særligt fokus på den aktuelle aflevering:

Skriv en debatterende artikel, hvor du undersøger og diskuterer unge danskeres nyhedsvaner og deres betydning for demokratiet og forsøger at overbevise læseren om dine synspunkter.
I din artikel skal du inddrage artiklen ”Halvdelen af adspurgte unge er ikke kildekritiske over for deres nyheder” af Tania Maria Møller Knudsen og mindst én af de to tekster ”Mainstream-medier må finde kreative formater, der appellerer til unge nyhedsbrugere” og ”Unge er bedst til at spotte falske nyheder”.
I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:
• At diskutere om der er et demokratisk problem forbundet med, at unge danskere primært får deres nyheder præsenteret gennem sociale medier, her skal du inddrage hovedsynspunkter og argumenter fra Halvdelen af adspurgte unge er ikke kildekritiske over for deres nyheder” af Tania Maria Møller Knudsen
• At underbygge din egen argumentation med konkrete eksempler og med- og modsynspunkter; du skal inddrage mindst én af de to tekster ”Mainstream-medier må finde kreative formater, der appellerer til unge nyhedsbrugere” og ”Unge er bedst til at spotte falske nyheder”.
• At præsentere emnet gennem en fokuseret indledning og diskussion og forsøge at overbevise din læser gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation med en afslutning, der markerer dit synspunkt.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Materiale:
https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=135 (den debatterende artikel)
”Halvdelen af adspurgte unge er ikke kildekritiske over for deres nyheder” af Tania Maria Møller Knudsen
”Mainstream-medier må finde kreative formater, der appellerer til unge nyhedsbrugere” ”Unge er bedst til at spotte falske nyheder”.

Anslået omfang:
10 ns

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Værk: "Hvis der skulle komme et menneske forbi"

Værklæsning af Thomas Korsgaards "Hvis der skulle komme et menneske forbi" som skal bruges i klassens SRO-forløb. I værklæsningen fokuseres først på genren autofiktion, herunder parateksten. Herefter på analyse af tid, miljø, personer, komposition og fortæller. Til sidst introduceres kommunikations/samtale-analyse, hvor vi arbejder med begreberne: turtagning, høflighedsprincipper, dialogskik, kontekst, roller, relationer og styrkeforhold, som bruges til at analysere Tues forhold til sine forældre og det sociale miljø.

Klassens overordnede emne til SRO var: social arv og social ulighed. Her kunne de vælge at arbejde med debatindlæg eller med "Hvis der skulle komme et menneske forbi".

Oversigt:

1.modul: introduktion og forventninger til boden, herunder autofiktion og paratekst.
2.modul: gruppearbejde med tud, miljø, personer, fortæller og komposition.
3.+ 4. modul; introduktion til begreber fra kommunikations/samtaleanalyse (turtagning, høflighedsprincipper, dialogskik, kontekst, roller, relationer og styrkeforhold,) udarbejdelse af begrebsark og analyse af udvalgte dialoger fra bogen i grupper.

Faglige mål i fokus:

– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i  Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof i fokus:

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder

Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster.
I dette forløb arbejdes der metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Supplerende stof:
Fokus på kommunikations- og samtaleanalyse, herunder turtagning, høflighedsprincipper, dialogskik, kontekst, roller, relationer og styrkeforhold.

Materiale:
"Hvis der skulle komme et menneske forbi" af Thomas Korsgaard, Gyldendal (2017)

Interview: »Lige om lidt kommer katastrofen. Lige om lidt eksploderer min far« Politiken (28.1.2017) https://politiken.dk/kultur/art5804842/%C2%BBLige-om-lidt-kommer-katastrofen.-Lige-om-lidt-eksploderer-min-far%C2%AB"
Hvor skal grænsen trækkes  mellem fiktion og virkelighed", Politiken (9.2. 2017)
https://politiken.dk/kultur/boger/art5825862/Hvor-skal-gr%C3%A6nsen-tr%C3%A6kkes-mellem-fiktion-og-virkelighed Politiken
Lillebror om debutantforfatter: »Det er usandt og for groft« Politiken (9.2.2017) https://politiken.dk/kultur/boger/art5818588/%C2%BBDet-er-usandt-og-for-groft%C2%AB


Anslået omfang:
250 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Romantikken og vores tid

Vi arbejder med den litteraturhistoriske periode romantikken med særligt fokus på de forskellige retninger i romantikken. I arbejdet med nationalromantikken perspektiveres til vores tid gennem et Melodi Grand Prix med nyere sange om Danmark. Vi berører desuden Danmarks fortid som kolonimagt og debatterer hvorvidt der skal siges undskyld for denne tid. Forløbet afrundes med en debatterende artikel om Danmark som kolonimagt og en prøve i centrale begreber om romantikken.

Oversigt:
1.modul: introduktion til forløbet og universalromantikken. Fælles læsning af "Klokken"
2.modul: analyse og fortolkning af "Klokken" med særligt fokus på begreberne universalromantik, organismetanken og panteisme
3.modul: arbejde med nyplatonisme og dualisme. Introduktion til Platons ide/fænomen-verden og hulelignelsen. Vi læser "Indvielsen".
4.modul: videre arbejde med "Indvielsen" og eleverne laver individuelle skriveøvelser om naturoplevelser.
5.-6. modul: introduktion til nationalromantik. Vi læser uddrag af 4 nationalsange ("Kong Christian stod ved højen mast", "Der er et yndigt land", "I Danmark er jeg født" og "Danmarks trøst" med fokus på, hvordan de på forskellig vis hylder Danmark.
7.-8.modul: forberedelse og afvikling af Melodi Grand Prix med nyere sange om danskheden/Danmark. Eleverne analyserer og præsenterer gruppevis deres bud på en nutidig sang der fortæller noget relevant om Danmark/danskhed i dag. Der kåres en vinder.
9. modul: vi ser et afsnit af "Slave af Danmark" (episode 1, DRTV) og debatterer om Danmark skal sige undskyld for kolonitiden.
10.modul: introduktion til romantismen - vi læser "Sig nærmer tiden"/"Trækfuglene"
11.modul: prøve i begreber fra romantikken.

Faglige mål i fokus:
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én tekst af hver af forfatterne:  Adam
Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Supplerende stof:
Arbejde med Danmark som kolonimagt.

Materiale:
Læste tekster:
"Klokken" (H.C. Andersen)
"Indvielsen" (Schack von Staffeldt)
"Kong Christian stod ved højen mast" (Johannes Ewald) - uddrag
"Der er et yndigt land" (Adam Oehlenschläger) - uddrag
"I Danmark er jeg født" (H.C. Andersen)
"Danmarks trøst" (Grundtvig)
"Rejsen til Amerika" (Christian Winther)
"Sig nærmer tiden" ( St.St Blicher)

TV-program + debattekst:
"Slave af Danmark" (episode1) DRTV
"Holland undskylder til slaver, men Danmark har ikke gjort det: 'Skal vi så også undskylde for vikingetiden?'" Thomas Prakash, DR, 4/7 2023

Links til "Litteraturen på langs og på tværs" (Systime):
https://litthist.systime.dk/?id=124 (introduktion til perioden)
https://litthist.systime.dk/?id=158 (nyplatonismen)
https://litthist.systime.dk/?id=159 (universalromantikken)
https://litthist.systime.dk/?id=162 (nationalromantikken"
https://litthist.systime.dk/?id=164 (Biedermeier)
https://litthist.systime.dk/?id=165 (romantisme)

Omfang:
40 ns
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel 1 fuld opgave 23-02-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Studietur og podcast/dokumentar

I forbindelse med klassens studietur til Amsterdam har de udarbejdet socilogisk byrumsanalyser med optagelse på stedet. På baggrund af disse fik eleverne følgende opgave:

Når vi kommer hjem efter påske, skal I efterbehandle jeres data fra byrumsanalysen og lave et produkt. Her kan I vælge enten en lille dokumentarfilm eller en lille podcast på 3-4 minutter.
Krav til jeres dokumentarfilm/podcast – I bestemmer selv rækkefølgen:
Beslut hvilken genre i primært arbejder med: detektivfortælling, en personfortælling, en miljøfortælling, en tematisk fortælling eller en poetisk fortælling  og om I vil lave en lineær eller en cirkulær komposition
Lav en kort præsentation af gruppens medlemmer (fx at I er gymnasieelever fra TG der er på studietur i Amsterdam)
Beskriv ’Stedets ånd’ – giv et signalement af jeres byrum/bydel med speak (planlagt tale) – inddrag evt. viden om områdets historie og hvad det koster af bo der – hvilket segment benytter området og til hvad?
Inddrag jeres møde med en lokal, hvor I taler om/spørger ind til bydelen – nu og historisk (fri tale)
Inddrag (dele af) jeres taste-test – jer der smager på en lokal specialitet (synkron lyd/reallyd) – (fri tale)
I løbet af jeres dokumentarfilm/podcast skal I inddrage forskellig slags lyd - lydene kan bruges som autenticitetsmarkører, understøttende, psykologiske, forankrende eller dramatiserende
Asynkron (stemningsunderstøttende) lyd (fx musik eller andet)
Synkron lyd (reallyd) det kan være fra gadebilledet, sporvognslyde, lyde fra butikker, en park, et marked eller bare fra gaden
Husk at lave en reel afrunding, så jeres podcast/dokumentar ikke bare stopper tilfældigt (løber ud i sandet…..)

Oversigt - forløbet efter studieturen:
1.modul: introduktion til podcastgenrer og -virkemidler. Vi lytter til "Splittet til atomer: Guldimund" og analyserer podcasten med fokus på genretræk, lydeffekter og andre virkemidler.
2.modul: arbejd selv med egen podcast.
3.modul: færdiggørelse af podcasts og fælles lytning + feedback

Faglige mål i fokus:
–udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling,
dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering

Materiale:
https://hbdansk.systime.dk/?id=290 (om podcastgenrer og virkemidler)
"Splittet til atomer: Guldimund" (DR lyd 2025)

Omfang:
10 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Den personlige stemme og Karen Blixen

Vi arbejder med værdien af den personlige stemme i en AI-tidsalder gennem et fokus på personlige breve skrevet på papir og brevets taktile kvalitet. Eleverne skriver breve til hinanden og sig selv om reflekterende, personlige emner og med et ønske om at udvikle en personlig skriftstemme.
I forlængelse heraf introduces Karen Blixen som forfatter og kulturpersonlighed. Vi arbejder med begreberne "Amor Fati' og "This too shall pass" som var centrale i Blixens forfatterskab og læser anekdoten "Om at se storken". På baggrund heraf skal eleverne skrive breve til Karen Blixen.

Oversigt:
1.modul: introduktion til det personlige brev, skriveøvelse med et fbrev til en klassekammerat.
2.modul: fokus på Karen Blixen som forfatter, læsning af "Om at se storken" og skriveøvelse med et brev til Karen Blixen
3.modul: opsamling på kendskabet til Karen Blixen og skriveøvelse: skriv et brev til eller fra dit fremtidig jeg (afleveres på papir til lærer)

Faglige mål i fokus:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Karen Blixen
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Materiale:
"Om at se storken" Karen Blixen

Omfang:
5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Er dannelse for alle?

Er dannelse for alle?
Et forløb i samspil med samfundsfag, som tager fat i dannelsesbegrebet i historisk forstand. Vi beskæftiger os med fælgende dannelsesbegreber:
Nyhumanistisk dannelsesbegreb
Folkeligt dannelsesbegreb (Grundtvig)
Demokratisk dannelses (Hal Koch)
'Moderne dannelsesbegreb: selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet (Klafki)
Begreberne sættes i spil i relation til aktuelle debatter om  dannelse, folkelighed populisme og forholdet mellem bred folkelighed og elite. Vi vil bl.a. diskutere spørgsmål som:
Hvad er højskolebevægelsens historie og intention (Grundtvig og Hal Koch)?
Hvad repræsenterer højskolerne i dag (debatindlæg)?
Hvilke politikere iscenesætter sig som folkelige - og hvorfor (SoMe-analyser)?
Hvem bestemmer hvilken litteratur og kunst der promoveres og udgives (debatindlæg)?

Undervejs kommer vi omkring begreber, modeller og temaer som fx:
poor core, Minerva-modellen, højre/venstre-populisme, privilegieblindhed, ekko-kammer. Vi arbejder med retorisk og argumentationsanalyse af udvalgte debatindlæg.


Vi har læst følgende tekster:
- Uddrag af "Skolen for livet" (1838), Grundtvig
https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2668&L=10
- "Danmarks Trøst/Langt Højere bjerge" (1820), Grundtvig
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/j-l/langt-hoejere-bjerge
"Højskolen er blevet en kult for den øvre middelklasses børn" af Ayman Mouhammad, debatindlæg i Politiken d. 26.04.2025
"Vi oplever i stigende grad unge blive ubehageligt til mode, når de bliver modsagt" af Anja Rykind, debatindlæg i Politiken d. 07.05.2025
"Lad os nu udpege elefanten i rummet og sige: Hej med dig, nepotisme" af Glenn Bech, debatindlæg i Politiken d. 03.23.2023

Gruppevis har eleverne arbejdet med analyser af tekster af følgende forfattere med fokus på Bech-testen samt hvilket perspektiv på livet i Danmark de valgte tekster giver:

Glenn Bech:  uddrag af "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2022)
Morten Pape: uddrag af "Planen" (2015)
Amina Elmi: uddrag af "Barbar" (2023)
Haider Ansari: uddrag af "Institutionaliseret" (2022)
Deniz Kyi: uddrag af "Blå øje" (2021)
Yahya Hassan: uddrag af "YAHYA HASSAN" (2013)
Elias Sadaq: "Djinn" (2024)

Forløbet afsluttes med en blokdag, hvor vi tager på besøg på Krogerup Højskole, Louisiana og Årstiderne Avlsgård i Krogerup. Ekskursionen foregår sammen med samfundsfag.

Anslået omfang: 40 ns

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Det moderne gennembrud + Et dukkehjem (VÆRK)

Vi arbejder med perioden Det moderne Gennembrud. med fokus på den realistiske litteratur (og Pontoppidans politiske indignation), sædelighedsfejden samt det naturalistiske drama. Vi læser Ibsens "Et dukkehjem" som værk med fokus på bl.a. samtaleanalyse, køn og roller samt transaktionsanalyse.

I forløbet arbejdes også med de skriftlige genrer - primært den reflekterende artikel.

Vægtet sidetal: 160 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Køn og maskulinitetsbegreber i dag

Et forløb med fokus på forskellige maskulinitetsformer - tidligere og i vores tid. Vi lægger ud med at se forestillingen "Lose Yourself" på Aveny-T-teatret, som vi indledningsvist sammenligner med "Et dukkehjem" i forhold til de to hovedkarakterers udfordringer og projekter i forhold til køn og identitet - vi udpeger både forskelle og ligheder.
Forløbets fokus er primært på moderne kønsopfattelser, hvor vi kommer omkring begreber som essentialisme/social konstruktionisme, manosfære og toxic masculinity, men vi runder også en Holberg tekst (uddrag af "Niels Klim").
Vi læser debattekster samt sang- og medietekster som omhandler moderne kønsopfattelser og maskuliniteter.
Forløbet har således både litterære, sproglige og det mediemæssige perspektiv respræsenteret.

Undervejs i forløbet er der indlagt skrifltighedstræning med fokus på den reflekterende og den analyserende artikel.

Vægtet sidetal: 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Repetition: retorik, taler og argumentation

Vi repeterer vores viden om retorik, argumentation og taler gennem analyse af tre af årets nytårstaler:

H.K.H. Kong Frederiks nytårstale 31.12.2025
Statsminitsre Mette Frederiksens nytårstale 1.1. 2026
Apachas nytårstale i Deadline 2025/2026

https://hbdansk.systime.dk/?id=204
https://hbdansk.systime.dk/?id=212

https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2026/
https://www.kongehuset.dk/nyheder/laes-h-m-kongens-nytaarstale-2025
https://www.dr.dk/nyheder/indland/aphacas-nytaarstale-find-dit-eget-band-hvad-end-din-virkelighed-er-saa-vaelg-hinanden



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Realisme og modernisme i dansk litteratur + kanon

I dette forløb arbejder vi med litteraturen i det 20. århundrede med inddragelse af flere kanonforfatter, herunder: Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Martin A Hansen, Peter Seeberg. og Klaus Rifbjerg. Desuden læses Jeppe Åkjær, Tove Ditlevsen,  Rudolf Broby-Johansen og Helle Helle.
Vi fokuserer på tidlig modernisme, folkelig realisme, ekspressionisme, social realisme, eksistentialisme, konfrontationsmodernisme og minimalisme.

Vi bruger "Litteraturhistorien på langs og på tværs" som litteraturhistoriske grundbog.

Undervejs i forløbet er der indlagt skrifltighedstræning med fokus på den debatterende og den analyserende artikel.



Vægtet sidetal: 100 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Værklæsning "Vild Ungdom" og sociolingvistik

Vi arbejder med Apachas album "Vild ungdom" som læses som et lyrisk værk. Som optakt arbejdre vi med begreber indenfor sociolingvistik; kronolekt, dialekt, sociolekt, kønslekt, etnolekt og multietnolekt. Efterfølgende lytter vi til det samlede album hvorefter eleverne gruppevis analyserer sangteksterner og fremlægger dem for klassen.

Undervejs i forløbet er der indlagt skrifltighedstræning med fokus på at skrive et debatindlæg om danskhed.

Vægtet sidetal: 20 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Repetition og eksamenstræning

Repetition og eksamenstræning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer