|
Titel
8
|
Køns- og parforholdsdebatten (fra DMG til i dag)
Om forløbet:
Et længere forløb, som havde til hensigt at undersøge den litterære skildring af og debatten om køn og parforhold fra det moderne gennembrud til i dag. Vi undersøgte desuden overgangen fra romantikken til det moderne gennembrud, her eksemplificeret ved hhv. dannelsesromanen (Ægtestand/Den grimme ælling) og udviklingsromanen (Ørneflugt/Et dukkehjem).
Forløbets primære tekst/fokus var Ibsens "Et dukkehjem". I analysen af værket fokuserede vi især på forholdet mellem Nora og Helmer og førstnævntes udvikling gennem dramaet. Som analyseredskab anvendte vi bl.a. transaktionsanalysen.
Derudover læste vi Skrams "Det røde gardin" og Bangs "Den sidste balkjole". Sidstnævnte blev gjort til genstand for en litterær artikel, hvor fokus bl.a. var på en undersøgelse af Bangs brug af impressionismen som litterær teknik/stil.
Som afslutning på forløbet så vi den ret omdiskuterede spillefilm "En frygtelig kvinde". I analysen af filmen kombinerede vi transaktionsanalysen og et fokus på filmiske virkemidler. Eleverne skrev til sidst en debatterende artikel om filmens kvindesyn.
Primærtekster:
- Thomasine Gyllembourg: af Ægtestand (1835) (slutningen af romanen, hvor Sophie afviser Sardes og bliver (gen)forenet med Lindal) - 4,6 ns.
- Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879) - VÆRK
- H.C. Andersen: Den grimme ælling (1844) - 6,2 ns.
- Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (1893) - 4 ns.
- Amalie Skram: Det røde gardin (1899) - 2 ns.
- Herman Bang: Den sidste balkjole (1887) - 3 ns.
- Klaus Rifbjerg: Spørgsmål (1973), fra digtsamlingen Scener fra det daglige liv - 0,2 ns.
Film: Christian Tafdrup: En frygtelig kvinde (2017) (VÆRK)
Sekundær litteratur/supplerende materiale:
Uddrag af ibogen "Det moderne gennembrug #Metoo": Relevante kapitler om perioden (DMG), Georg Brandes' forelæsninger, naturalismen (både som livssyn og skrivestil), fra dannelsestanken til udvikling(sroman), impressionisme som skrivestil og Bangs "stille eksistenser", sædelighedsfejden og det naturalistiske drama.
Tekster i forbindelse med den debatterende artikel:
- Tekst 1: ”Twerk Queen revser ny parforholdsfilm: træt af klichéer fra bitre mænd”, link: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/twerk-queen-revser-ny-parforholdsfilm-traet-af-klicheer-fra-bitre-maend
- Tekst 2: Interview med Christian Tafdrup: ”Feminist eller kvindehader?” (Morsø Folkeblad, 21.12.17)
Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Kernestof:
Det litterære perspektiv:
- Tekster fra 1800-tallet, romantik og naturalisme, litteraturanalyse og -fortolkning, litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer, kreative arbejdsprocesser (bl.a. i form af elevernes omskrivning af Brandes-citat til 'nutidsdansk').
Det sproglige perspektiv:
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer
Det mediemæssige perspektiv:
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
|