Holdet 2023 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) René Klint Jacobsen
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro og Vikingetiden - dengang og i eftertiden
Titel 2 DHO - besættelsen
Titel 3 USA - racemæssig ulighed
Titel 4 Oplysningstiden og De Franske Revolutioner
Titel 5 Vietnam-krigen
Titel 6 1. Verdenskrig
Titel 7 antikken
Titel 8 Zionisme og antisemitisme
Titel 9 Kina - kejser, kommunisme og kapitalisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro og Vikingetiden - dengang og i eftertiden

I dette forløb arbejdede vi primært med magtstrukturen i vikingtiden; kongemagten, kirken og samfundsstrukturen. Dette blev sammenlignet med den samme magt- og samfundsstruktur i Middelalderen/feudalisme.
Dertil inddrages eftertidens syn på vikingtiden (fra 1800-tallet og frem til i dag). Der blev lagt vægt på bestemmelsen af kildeteksternes værdi, og hvordan man skulle forholde sig kildekritisk. Dertil inddrages erindringshistorie til at belyse eftertidens syn på vikingetiden.


Fra lærerplanen:
hovedvægt - mellem ca. 500 og ca. 1500
udgangspunkt i Danmarks historie

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kildetekster:
- Angrebet pa Lindisfarne
- Årbøgerne fra St. Bertin (Frankerriget)
- Adam af Bremen: Nordatlanten
- Ibn Fadlan: Vikingerne ved Volga (o. 921)
- Widukind om Haralds overgang til kristendommen (o. 968)
- Hal Koch, Palle Lauring og Aksel E. Christensen om samfundet og kongemagten
- Den grusomme og troløse kong Svend Tveskæg
- Den kristne ridder kong Svend Tveskæg
- Jyske Lovs fortale 1241
- Brev fra Pave Innocens 3. til ærkebiskop Anders Sunesen, 1203
- Om synd og bod, 1000-tallet
- Stærke Uffe
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO - besættelsen

I dette forløb arbejdede vi med forholdet mellem Danmark og dens tyske nabo fra Treårskrigen og frem til besættelsen med fokus på konflikt. Forløbets primære fokus var forholdene i Danmark kort før og under besættelsen, herunder de forskellige partier/ideologier samt modstandsbevægelsen.


Fra lærerplanen:
hovedvægt – efter 1900
udgangspunkt i Danmarks historie

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
-- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kildetekster:
- ORLA LEHMANNS TALE "DANMARK TIL EJDEREN"
- Et Kongeligt Budskab
- En såret tysk soldat: Hans Lorentzens dagbog
- FØRSTE VERDENSKRIG - de sønderjyske krigsdeltagere
- Socialdemokratrisk møde i Folkets Hus 20. september 1932
- Den konservative vej?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 USA - racemæssig ulighed

I dette forløb ser vi de sortes forhold fra slavetiden frem til Black Life Matters. Med hovedfokus på borgerrettighedsbevægelsen.


Fra lærerplanen:
hovedvægt - mellem ca. 1500 og 1900 og efter ca. 1900
udgangspunkt i USAs historie


Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kildetekster:
- Montesquieus holdning til slavehandel
- Adam Smiths holdning
- Den bortløbne slaves farvel
- Lincolns Ghettysburg-tale
- Tekst 6.3: Lincoln om forholdet mellem racerne, 14. august 1862
- Tekst 6.4: Emancipationserklæringen, 22. september 1862
- En sydstatssenator om negerenes uddrivelse af politik, 1900
- ”Den nye neger” i 1920’erne
- A. Philip Randolph om en march mod Washington, 1941
- Martin Luther King: Da Gud tog bussen - 382 dage der ændrede verden: Seks punkter om ikke-vold
- Busstrejken i Montgomery, Alabama
- Black power, 1967
- Malcolm X’s budskab, 1965
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Oplysningstiden og De Franske Revolutioner

I dette forløb arbejdede vi primært med magtstrukturen i oplysningstiden: enevælden, stændersamfundet og de mange franske revolutioner.
Derudover inddrages flere oplysningsfilosofer og deres forhold til stat og frihed. Hertil ses der på, hvordan disse idéer og den franske revolution smitter af på resten af Europa, herunder Danmark.

Fra lærerplanen:
hovedvægt – mellem ca. 1500 og 1900
udgangspunkt i Europas historie

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
  ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
  ̶ politiske og sociale revolutioner  

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kildetekster:
- Ludvig d. 14. om sit styre, 1671
- Bossuet: Den gudskabte enevælde
- Hobbes: Tøjlet tøjlesløshed
- John Locke - Om styreformen, 1690
- Montesquieu 'Om Lovenes Ånd', 1748
- Napoleon i samtale med sin sekretær, 1805
- CHRISTOPH FRIEDRICH COTTAS OPRÅB 1792
- Johann Gotlieb Fichte ”Til den Tyske Nation ”, 1806
- Edmund Burke, fra 'Tanker om den fran- ske revolution', 1790
- Den ledende østrigske statsmand Klemens von Metternich (1773-1859), der var toneangivende på Wienerkongressen, skrev i 1820
- Politisk satire fra 1789 (Musée Carnavalet/Photo Bulloz)
- Tre udsagn om de revolutionære masser under den franske revolution 1789
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vietnam-krigen

Fokusset i dette forløb har været modsætningsforholdet mellem liberalisme og kommunisme i en Kold Krigs-kontekst.

Imperialismen og den franske indflydelse har også fyldt en del i forløbet. Herunder med fokus på afkoloniseringen og det ændrede verdenssyn der herskede under Den Kolde Krig.
- Dominoeffekten
- Monroe  Truman doktrinen

Dertil har vi set på ungdomsoprøret og krigsmodstanden hjemme i USA.


Fra lærerplanen:
hovedvægt -  efter ca. 1900
udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

kildetekster:
- Adam Smith om Europas fordele, 1776
- Den amerikanske uafhængighedserklæring
- Marx og Engells - Det kommunistiske manifest 1848
- Fransk Kolonipolitik, 1885
- Den kapitalistiske samfundspyramide, 1911
- R. Kipling, Hvid Mands Byrde, 1899
- Roosevelt og Stalin syn på Indokina
- Frankrigs syn på Indokina
- Verdenserklæringen om menneskerettighederne (1948)
- Johnsons tv-tale 4. august 1964
- Vietnamkrigen begyndte med en løgn
- Tilbageblik på krigen i Vietnam
- Ungdommen som revolutionær kraft, 1967
- Studenter mod krigen i Vietnam
- Vietnam-veteranerne efter krigen
- Redstocking-Manifesto
- Le Duc Thos fortolkning af fredsaftalen
- Præsident Nixons syn på fredsaftalen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 1. Verdenskrig

1. I dette forløb har vi fokuseret på baggrunden optil 1. Verdenskrig, på forskellen mellem forventningen om hvordan krigen ville gå, og hvordan krigen gik.
Vi har beskæftiget os med forholdene i skyttegravene og hvordan dette påvirkede soldaterne efter krigen. Dertil har vi kort set på Danmarks rolle under krigen.

Fra lærerplanen:
hovedvægt -  efter ca. 1900
udgangspunkt i Europas historie

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål:
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Kildetekster:
- Den tyske kejser Wilhelm i tale til Rigsdagen d. 4. august 1914          
- Proklamation fra svømmeklubben i Chemnitz, Tyskland, august 1914          
- Den tyske generalstabschef Helmuth von Moltke i februar 1913 til sin østrigske kollega om nødvendigheden af en præventivkrig          
- Tyske krigsmål, formuleret af rigskansler Bethmann-Hollweg 9. september 1914            
- Den danske statsministers instruks til ambassadøren i Tyskland, marts 1909          
- Wilsons 14 punkter            
- Georges Clemenceau d. 7. maj 1919           
- Præsident Wilson d. 8. januar 1918          
- Stand to Your Glasses! (Hurrah for the Next Man to Die)
- Bing Crosby - Just a Gigolo
- Tysk skolepige i Østpreussen om krigens udbrud
- Tysk indsamlingsplakat, 1917
- 20. JUNI 1917. VED FRONTEN I GALIZIEN
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 antikken

Dette forløb har fokus på styreformerne i det antikke Grækenland og Romerriget.

Fokus ligger både på de sociale strukturer (klassernes, kønnenes og familiens rolle) og de politiske strukturer. Vi har set på forskellen mellem Athen og Sparta - mellem monarki, aristokrati og demokrati. Vi har set på forskellen mellem republikken og kejserdømmets Romerrige.

Fra lærerplanen:
hovedvægt - før ca. 500
udgangspunkt i Europas historie.

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv


Faglige mål:
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kildetekster:
- Perikles om Athens forfatning
- Den gamle oligark
- Familielove og børneavl i Sparta           
- Augustus, Res gestae
- Tacitus, Vurdering af Augustus’ styre
- Cicero, Om pligterne
- Plinius, Om min hustru
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Zionisme og antisemitisme

I dette forløb arbejdede vi primært med, hvordan den europæiske antisemitisme har været med til at forme zionismen. Vi beskæftigede os med de forskellige pogromer og kulminationen i Holocaust.
Derudover inddrages den rolle, den zionistiske bevægelse havde i mandattiden og efter Israels selvstændighed. Herunder kommer vi ind på, hvilke problemer især Seksdageskrigen har skabt for fremtiden.

Fra lærerplanen:
hovedvægt - mellem ca. 1500 og 1900 og efter ca. 1900
udgangspunkt i Europas historie, samt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Kildetekster:
- Thomas Thaarups forord til 'Moses og Jesus', 1813
- Uddrag fra Theodor Herzls Den Jødiske stat, 1896
- Zions Vises Protokoller
- Balfour-erklæringen, 2. november 1917
- Illustration til den nazistiske børnebogen "Der Giftpilz" af Ernst Hiemer 1938 udgivet af Julius Streicher
- De danske biskoppers hyrdebrev af 29. september 1943: “Den danske kirkes stilling til jødespørgsmålet”
- Læserbrev i Der Stürmer – januar 1935
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina - kejser, kommunisme og kapitalisme

Vi har i dette forløb arbejdet ud fra Maos regeringstid, samt eftertidens syn på dette. Vi har taget udgangspunkt i Kinas historie i antikken med fokus på hvordan den ældre historie bliver anskuet idag, samt primært på Konfucius. Ligeledes diskuterede vi Konfucius betydning og indflydelse på Kinas samfund og kultur i det 20. og 21. århundrede.

Herudover kiggede vi primært på perioden fra 1949 - 1976 og hvilke konsekvenser Maos fortolkning af kommunismen havde for Kinas samfund. Herunder behandlede vi bl.a. det store spring fremad, kulturrevolutionen samt dyrkningen af Mao-kulten.

Fra lærerplanen:
hovedvægt -  efter ca. 1900
udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kildetekster:
- Maos "Lille Røde"
- Maos direktiv, 1958                 
- Mao: Fredelig sameksistens mellem kommunister og troende, 1927
- Scatter the old world, build a new world, 1967
- Brave the wind and the waves, everything has remarkable abilities. 1958
- Comunist party of China propaganda video
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer