Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Frederik Schildt Nabe-Nielsen
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 introforløb Opstart, metode & middelgrundsfort
Titel 2 Forløb 1 Danmarks tilblivelse og Vikingetid
Titel 3 Forløb 2 DHO forløb om første verdenskrig
Titel 4 Forløb 3 Renæssancens nye verdensbilleder
Titel 5 Forløb 4 Køn, seksualitet og kvindekamp
Titel 6 Forløb 5 studietur, erindringshistorie, Amsterdam
Titel 7 Forløb 6 Demokratibegrebet gennem historien.
Titel 8 Forløb 7 Kina. Kultur, kommunisme og konfucianisme
Titel 9 FF4 forløb Antikkens Athen. (Ol og HI)
Titel 10 Forløb 8 Vejen til Auschwitz
Titel 11 Forløb 9. Kronologi, periodisering og repetition.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 introforløb Opstart, metode & middelgrundsfort

Opstartsforløb med fokus på ganske kort introduktion til histories metoder og grundlæggende tilgange til materiale.
Endvidere så vi lidt på middelgrundsfortets rolle ved Danmarks besættelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 1 Danmarks tilblivelse og Vikingetid

Vi ser på hvilket billede samtidige kilder giver af vikingen, hvordan vikingen og vikingetiden opfindes og etableres som brand i 1800 tallet, samt hvordan vikingen fungerer som nationalt symbol i dag.
Vi berører i forløbet erindringshistorisk teori med særligt fokus på fysiske erindringssteder.
Danmarks tilblivelse og kristning berøres desuden i forløbet, hvor vi bl.a. læser Widukind og Adam af Bremens version af kristningen.
Endvidere læses arabiske og engelske kilder, og vi ser på hvilket billede disse kilder giver af vikingen.

Fra lærerplanen
Forløbet har hovedvægt på perioden 500-1500
Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.

Kilder læst og berørt Bl.a.:
Billeder af forskellig historiebrug af vikingen idag. Stryhns, Gøl, Roligans etc.
Desuden, stem dansk plakat 1920, Plakat DNSAP Landsstævne 1938 etc.
Widukind om Haralds overgang til kristendommen (o. 968)           
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (o. 1075)        
Kristusfigurer fra vikingetiden og middelalder, samt døbefont i Gettrup kirke.
Ibn Fadlan, Vikingerne ved Volga 900 tallet.   
At-Tartusschis, 975, En arabisk købmand i Hedeby.
uddrag af John af Wallingfords Krønike, ca. 1220
uddrag af angelsaksisk krønike 793
Billedsten Lindisfarne.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 2 DHO forløb om første verdenskrig

DHO forløb om. 1. verdenskrigs konsekvenser i et tværfagligt og mentalitetshistorisk perspektiv.
Forløbet tog udgangspunkt i en kort udredning af årsagerne til første verdenskrig samt omstændigheder og karakteristika ved skyttegravskrigen.
Forløbet fokuserede herefter på en undersøgelse af soldaternes forhold ved fronten, med perspektivering til de psykiske konsekvenser for soldaterne samt de kunstneriske og samfundsmæssige konsekvenser umiddelbart efter verdenskrigen.

Der kunne vælges imellem følgende opgaver og problemformulering:

Opgave 1
Opgaveformulering:

Hvilken påvirkning havde maskulinitetsidealet på første verdenskrig og den tilslutning, der var til den?

· Redegør kort for årsagerne til krigsudbruddet i 1914, samt hvorfor krigen endte i en statisk stillingskrig på vestfronten. Redegør endvidere kort for hvad mentalitetshistorie er, og hvordan man kan arbejde med den i en historisk undersøgelse af soldaternes liv på fronten.

· Undersøg desuden mentalitetshistorisk, hvilken rolle maskulinitetsidealet i tiden spillede for soldaternes motivation og engagement i krigen. Kom herunder ind på hvilke kildekritiske overvejelser, der følger med dette maskulinitetsideal. Analyser og fortolk kunstneriske produkter fra mellemkrigstiden, der refererer til krigen.

· Diskuter slutteligt, hvordan krigens konsekvenser kan ses i kunst og kultur i mellemkrigstiden.


Opgave 2

Opgaveformulering:

Hvilke konsekvenser fik skyttegravslivet under første verdenskrig kulturelt, litterært og socialt?

· Redegør i korte træk for karakteristika ved første verdenskrigs skyttegravskrig samt hvordan soldaterne levede i disse skyttegrave. Redegør endvidere i korte træk for Danmarks rolle i krigen.

· Undersøg hvordan soldaterne oplevede frontlivet og deres forhold til kammerater, officerer og fjenden. Der ønskes desuden en analyse og fortolkning af en soldats beretning fra skyttegravene. Det kan være brev, dagbog, roman eller novelle.

· Diskuter slutteligt i korte træk, hvilke konsekvenser første verdenskrig fik for den enkelte soldat og for de samfund, de vendte hjem til, samt for litteraturen.


Opgave 3
Problemformulering (kræver at I selv laver problemstillinger, således I får en fuldstændig opgaveformulering)

Hvordan oplevedes vestfronten af soldaterne i skyttegravene, og hvilken sammenhæng har det til tidens kunst og kultur?




Fra læreplanen
Hovedvægt efter ca 1900

Faglige mål

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer...
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale...
• formulere historiske problemstillinger
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag (Dansk)
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie...
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser...
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 3 Renæssancens nye verdensbilleder

Med udgangspunkt i flat-earth teorien der florerer på nettet idag, behandler forløbet bl.a.  middelalderens verdenssyn, repræsenteret ved Marco Polo og John Mandeville, og undersøger den geografiske såvel som den astronomiske udvikling i verdensbilledet i perioden.

Omkring det astronomiske spor, afdækker vi overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede og de forestillinger man desuden havde om solsystemet og verdensrummet. Vi kigger bl.a. på astronomer som Kopernikus, Brahe, Kepler og Gallilei.

Geografisk undersøger vi hvordan man går fra middelalderens forestilling om jordens omfang og udseende og til at have kortlagt størstedelen af kloden i slutningen af 1500 tallet. Vi arbejder bl.a. med kilder fra Columbus m.fl.

Vi perspektiverer slutteligt kort til den sorte legende og hvordan Columbus og de øvrige erobrere bliver set og erindret i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 4 Køn, seksualitet og kvindekamp

Forløb med udgangspunkt i #metoo, kønsrolledebatten og 4.generations feminisme, kigger vi på hvordan kønsrollerne og særligt synet på seksualitet har udviklet sig fra renæssancen og frem til idag.
I forløbet arbejdes med udgangspunkt i socialkonstruktivismen og synet på køn, både biologisk og socialt. Endvidere ser vi på sammenhængen mellem seksualitet, kønsroller og prævention har påvirket hinanden igennem tiden, samt hvilken rolle kristendommen har spillet.
Vi kigger desuden på arbejdet for stemmeret, konsekvenserne af den restriktive abortlov frem til 1973 samt moderne feminisme og kvindekamp.
I forløbet inddrog og arbejdede vi bl.a. med (uddrag af)følgende kilder:
- Peder Palladius og prostitutionen 1541-1544
- Danske Lov, 6. bog, 13. kapitel, 1. artikel, fra 1683
- Kilder fra retsagen om Sidsel og Jens (1780-1781)
- Diverse protestsange fra 1970'erne.
o Trille, Øjet. 1970.
o Schiøler, Bo. VI GÅR MED RØDE SOKKER, vesterbros ungdomsgård 1976
o Linnet, Anne. Balløven, Shit og Chanel, 1976.
o Trille, Hej søster, 1977.
o Lankow, Eva, Øjenbrynene 1977.
- Interpellationer brugt på vælgermøder
- KVINDELIG FREMSKRIDTSFORENINGS TIDSSKIFT "HVAD VI VIL", 1890
- Carl Ploug om kvindelig stemmeret, 1888
- Kvinders repræsentation i Folketing og kommuner, 1918-2019.'
- Elna Munch: "Kvindernes Valgretskamp", 1906
- A: Kong Christian d. 10. svarer på kvindernes "Adresse" fra den 5. juni 1915:
- Statsministerens svar på kvindernes ”Adresse” 5. juni 1915
- Undersøgelse af holdninger til stemmeret til kvinder
o Svar 1: Komtesse Henriette Knuth (1863-1949) DEL
o Svar 2: Olfert Herman Ricard (1872-1929) DEL
o Svar 3: Johannes Vibe Petersen (1866-1951) DEL
- ”Tulles” beskrivelse af saksemanden. Erindring om illegal abort i anledning af 100 året for kvinders stemmeret. Youtube.

Fra lærerplanen:
Hovedvægt i forløbet var omkring perioden efter ca. 1900.

Faglige mål

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer...
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale...
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 5 studietur, erindringshistorie, Amsterdam

Forløb som har klassens studietur til Amsterdam som primære fokus.
I forløbet dykker vi ned i Amsterdams historie, med særligt fokus på byens og landets guldalder i renæssancen. Derfor bygger dette forløb i høj grad videre på forløbet om Renæssancens nye verdensbilleder.
Herudover ser vi på forskellige erindringssteder i Amsterdam og analyserer, med inddragelse af erindringshistorisk teori om blandt andet erindringsfelter og erindringssteder, forskellige erindringssteder i Amsterdam.
Endvidere så vi på Hollands og Amsterdams syn på prostitution og hvilke årsager og konsekvenser der er ved denne politik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 6 Demokratibegrebet gennem historien.

Demokratibegrebet gennem historien, med hovedvægt omkring antikkens demokrati.
Diakront begrebshistorisk forløb med fokus på begrebet "Demokrati"

Med inddragelse af relevant begrebshistorisk teori, tager forløbet udgangspunkt og har hovedfokus i antikkens demokratibegreb og debat om styreformer. Herudover undersøges hvordan man i oplysningstiden samt i vore dage forholder os til ordsskallen "Demokrati". I forløbet fokuseres på den del af demokratiet der omfatter folkets medbestemmelsesret og valgret. Dvs. folkestyret, og i mindre grad dele af det moderne demokratibegreb som omfatter begreber som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed mv.
I forløbet inddrages engelsksproget materiale.
I forløbet inddrages desuden en diskussion af hvilke moderne udfordringer demokratiet står over for.
I forløbet arbejdede vi bl.a. med følgende kilder:
- Perikles gravtale
- Den gamle oligark
- James Madison i The Federalist nr. 10, 22. november 1787 (engelsk tekst.)
- John Locke om styreformen (1690)



Fra lærerplanen
Forløbet har hovedvægt i tiden før 500.

Faglige mål

-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale...
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
-  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer (...) i Europas (...) historie
̶ stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier...
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 7 Kina. Kultur, kommunisme og konfucianisme

Forløb hvor vi undersøger Kinas historie og kultur.
Forløbets fokus er primært på Mao Zedongs formands-tid og overgangen til Deng Xiaopings styre. (dvs. 1949-1989)
I forløbet tager vi udgangspunkt i et kort blik på den lange historie og den konfuzianske filosofis opståen og indvirkning på det kinesiske samfund i det 20. århundrede. Vi kigger kort på Webers og Huntingtons ideer om civilisation og stat. Herefter behandler vi Kinas fortolkning af kommunismen i praksis med dyk ned i 5 års planer, det store spring fremad, kulturrevolutionen, Deng Xiaopings økonomiske reformer og oprøret på den himmelske freds plads.
Vi ser kort på den moderne kinesiske stats behandling af befolkning og propaganda.
I forløbet samarbejdede vi med religion i et FF forløb omkring Maoisme som civilreligion. Dette gjorde vi ved hjælp af Ninian Smarts teorier om civilreligion.
Desuden arbejdede vi en del på ideologierne, med hovedfokus på kommunisme.

I forløbet arbejdede vi bl.a. følgende kilder
Forskellige eksempler på propagandaplakater for bla. det store spring fremad og kulturrevolutionen.
Artikel fra Folkets Dagblad april 1958 om Spurvejagt.
Uddrag af historikeren Jasper Beckers bog Hungry Ghosts (1997).
Maos direktiv vedrørende spørgsmålet om "Rød og Ekspert" fra den 31. januar 1958
Statistisk materiale omkring udvikling i bl.a. handelsbalance og ginikoefficient efter Maos død.

Fra lærerplanen
Forløbet har hovedvægt i tiden efter 1900 og tager udgangspunkt i et i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (...) verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer...
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof
- Hovedlinjer i (...) verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Forløb 8 Vejen til Auschwitz


Forløb med fokus på antisemitisme og Holocaust.
Forløb med udgangspunkt i antisemitisme og jødeforfølgelser igennem tiderne fokusere på mellemkrigstidens og nazitysklands jødeforfølgelser. NSDAPs vej til magten og anden verdenskrig belyses igennem analyser af propaganda og politikken med fokus rettet imod behandlingen af jøderne og jødernes rolle i partiets politik. Vi inddrager gerningsmandsteori og ser på hvordan man historiografisk har fremstillet og erindret holocaust i Tyskland efter krigens slutning.

I forløbet har vi bl.a. arbejdet med følgende kilder.
Uddrag fra Martin Luther: Om jøderne og deres løgne, 1543
forskellige eksempler på nazistisk propaganda.
Tekst 2.1: NSDAP’s partiprogram, 24. februar 1920 (1,0 normalside)           
Gestaporapport fra Bielefeld om ødelæggelserne fra Krystalnatten, 26. november 1938
Uddrag af Rudolf Höss’ selvbiografi
Historiker Sönke Neitzel og psykologen Harald Welzer transskribtion af generalløjtnant Heinrich Kittel og feltkommandant Hans Felbert omtale af krigens oplevelser 28. december 1944. I: Soldater – om krig, drab og død (2013)


2.1. Faglige mål fra lærerplanen der blev behandlet i forløbet:
Hovedfokus på perioden efter 1900.


eleverne skal kunne
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer...
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Kernestoffet berørt i forløbet:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser...
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
̶ politiske og sociale revolutioner  
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Holocaust
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet har hovedvægt på tiden efter 1900
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 9. Kronologi, periodisering og repetition.

Forløbet repeterer de gennemgåede forløb, men med fokus på kronologien. Undervejs kommer vi ind på forskellige periodiseringsprincipper og problematikker ved periodisering samt opsamling og uddybning af historisk teori og metode.
Desuden arbejdes meget med eksamenstræning og arbejde med problemstillinger til relevante kilder.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet har hovedfokus på perioden efter 1900.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer