Holdet 3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Alexander Wiklund, Chresten Hegner
Hold 2023 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Københavns befæstning og Besættelsen
Titel 2 2. Folkedrabet i Rwanda
Titel 3 3. Københavns befæstning og besættelsen 2 (DHO)
Titel 4 4. Kvindernes historie fra oplysningstid til MeToo
Titel 5 5. USAs historie og præsidentvalget 2024
Titel 6 6. Den kolde krig og Danmark i et 2025-perspektiv
Titel 7 7. Europæisk middelalder - det katolske årtusinde
Titel 8 Slaveri i Romerriget og moderne slaveri
Titel 9 Romerriget og slaveri
Titel 10 Vikinger og Historiebrug
Titel 11 Lange Linjer og Genopfrisker

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Københavns befæstning og Besættelsen

Forløb omkring Besættelsen, Samarbejdspolitikken og modstandskampen. Forløbet tager afsæt i elevernes introtur til Middelgrundsfortet, hvor begivenhederne omkring 9. april blev undersøgt i autentiske rammer. Efterfølgende er der blevet introduceret til historisk metode, arbejdet med forskellige former for modstandsarbejde,  modstandsbevægelsens sammensætning og dens effekt, ligesom der er blevet arbejdet besættelsesmagtens forholdsregler i forhold til modstanden.

Forløbet er 1. del af 2, da forløbet fortsætter kortvarigt med DHO-forløbet, hvor der er et erindringshistorisk fokus med analyse politiske taler og ekskursioner til Frihedsmuseet og Mindelunden Ryvangen.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Anslået omfang: 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Folkedrabet i Rwanda

Forløb om folkedrabet i Rwanda i lyset af den daværende diskussion om folkedrab i forbindelse med konflikten i Gaza efter Hamas' terrorangreb i oktober 2023.
Forløbet har fokuseret på kolonihistorien, afkoloniseringen og Rwandas nyere historie, herunder landets forskellige etniske grupperinger. Der er arbejdet indgående med folkedrabets årsager og drivkræfter samt med verdenssamfundets rolle.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Anslået omfang: 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Københavns befæstning og besættelsen 2 (DHO)

2. del a forløb omkring Besættelsen, Samarbejdspolitikken og modstandskampen. Forløbet tager afsæt i elevernes introtur til Middelgrundsfortet, hvor begivenhederne omkring 9. april blev undersøgt i autentiske rammer. Efterfølgende er der blevet introduceret til historisk metode, arbejdet med forskellige former for modstandsarbejde,  modstandsbevægelsens sammensætning og dens effekt, ligesom der er blevet arbejdet besættelsesmagtens forholdsregler i forhold til modstanden.

I denne anden del af forløbet bygges der op til DHO med et erindringshistorisk fokus med analyse politiske taler og ekskursioner til Frihedsmuseet og Mindelunden Ryvangen.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Anslået omfang: 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Kvindernes historie fra oplysningstid til MeToo

Forløb om kvindernes historie og udviklingen af deres roller, funktioner og rettigheder i samfundet fra oplysningstiden til i dag. Forløbet er aktualiseret af den aktuelle metoo-debat. Forløbet har primært fokus på kvinderollens udvikling i Danmarks historie, men inddrager også internationale vinkler på temaet.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Anslået omfang: 55 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. USAs historie og præsidentvalget 2024

Forløb om USA's historie i lyset af præsidentvalget 2024. Forløbet er gennemført som en flerfagligt forløb i tæt samarbejde med engelsk og i mindre grad med samfundsfag.

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Anslået omfang: 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Den kolde krig og Danmark i et 2025-perspektiv

Forløb om Danmark historie under den kolde krig set i lyset af Ukraine-Rusland konflikten, den nye amerikanske regering og dennes interesse for Grønland. Forløbet har både fokus på de store, internationale linjer i kold krigskonflikten og de indre linjer i dansk historie. Der er desuden arbejdet tematisk med spionvirksomhed under den kolde krig og med sammenligninger af den kolde krig og verdenssituationen 2025.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Europæisk middelalder - det katolske årtusinde

Traditionelt forløb om europæisk middelalder med fokus på bærende samfundsstrukturer og -organer, herunder særligt på magtkampen mellem kirke - og kongemagt. Der er arbejdet med renæssance og reformation i afslutningen af forløbet.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Anslået omfang: 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Slaveri i Romerriget og moderne slaveri

Fælles emne: Slaveri i Romerriget og moderne slaveri i historie og oldtidskundskab

Forløbene i historie og oldtidskundskab er både selvstændige forløb i fagene og indgår i pensum til eksamen i HI A og Ol C og forløbene bygger op til et fælles forløb, der er rettet mod SRP = FF4.

INDHOLD:

Baggrundsviden om slaveri i Romerriget og bystaten Athen, slavens status og rolle, samt betydning for økonomi, samfund og kultur.

Baggrundsviden om stoicismen i Romerriget og filosofiens syn på skæbne, døden og dyder.


Kernestof læst i oversættelse, som I kan trække til eksamen i oldtidskundskab:  

Aristoteles (384-322 f.v.t.): "Statslære" 1. bog stk. 12-15 Om frie mennesker og slaver i den græske kultur

Cato (234-149 f.v.t.): Om godsejerens opgaver, herunder forvaltningen af slaver i det romerske landbrug.

Varro (116-27 f.v.t.): Om landbrug og slaver som redskaber i det romerske landbrug.

Columella (ca. 65 e.v.t.): Om landbrug og slaver som redskaber i det romerske landbrug.

Seneca (4 f.v.t.-65 e.v.t.): "Brev 47" om slavers menneskeret til at betegnes som et menneske, der er underlagt skæbnen som fatum og derfor født som slave eller er blevet slave-gjort af skæbnen som fortuna (tilfælde).  

Seneca (4 f.v.t. - 65 e.v.t.): Uddrag af Om Sjælefred, om livet som menneske underlagt skæbnen (la. fatum og la. fortuna)  


Perspektivering til moderne slaveri:  

”Moderne slaveri” er en paraplybetegnelse for forskellige former for tvang og ufrihed, herunder tvangsarbejde, tvangsægteskaber og såkaldt menneskehandel. Herunder har vi haft fokus på tvangsarbejde og arbejde under ufrie forhold som rumæner i DK 2026.



_______________________________________________

FF4 INFORMATIONER:  

Evaluering af FF4 vil både være skriftlig i form af en opgave og en mundtlig fremlæggelse af dele heraf.

Opgaven er en træning og forberedelse til SRP senere i år. Derfor vil formalia-krav og formuleringen af spørgsmålene minde om spørgsmål, der kan blive stillet til SRP.   

Vigtige datoer:

DEN 18/9: Præsentation af opgaven og formål, og igangsættelse af opgaven. Begge lærere er til stede

DEN 23/9: Afleveringsfrist for opgaven = en besvarelse af opgaveformuleringen nedenfor.

DEN 29/9: Mundtlig fremlæggelse af din besvarelse af problemstilling 2 og med en refleksion over videnskabsteoretiske begrebspar med begge lærere til stede den 29.09.25
Omfang: 10 minutter i grupper, hvoraf I fremlægger i maks. 7 min. og der kommer et par spørgsmål fra os.


OPGAVEFORMULERING:   

Hvordan blev slaveri legitimeret i antikken og ser vi spor af slaveri i vores samtid?   

1. Der ønskes en redegørelse af slavens stilling og status i antikkens Romerrige

2. Der ønskes en tværfaglig analyse af Senecas, samt Terentius og Columella syn på slaver og en forklaring af forskelle med inddragelse af videnskabsteoretiske begrebspar.

3. Der ønskes en perspektivering og sammenligning af slaveriet i antikkens Romerrige til eksempler på ”moderne slaveri”.  

Formalia:

Opgaven skal fylde mellem 3 – 5 normalsider (af 2400 tegn med mellemrum). Husk at medtage fodnote-henvisninger, sidetal, resume, indholdsfortegnelse. indledning, konklusion og litteraturliste.

Husk lektier om begrebspar fra VIDENSMØNSTRE


GRUPPER:

Gruppe 1: Alisa, Natalie, Ella.  
Gruppe 2: Leopold, Valdemar, Laurits, Oskar.
Gruppe 3: Ib, Emma, Ida, Sophia.
Gruppe 4: Sofie, Sama, Melanie.
Gruppe 5: Agnes, Clara, Cilia, Bjørg
Gruppe 6: Carl, Tobias, Oscar, Elias, Sigfred. .
Gruppe 7: Dogukan, Magnus, Simon, Mikkel.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romerriget og slaveri

Forløbet har fokus på det politiske system og samfundet i Romerriget. Derudover vil der være perspektiveringer til moderne slaveri, samt politisk vejledning dengang og i dag. Der vil kort gennemgås de vigtigste punkter i tidslinjen fra Roms grundlæggelse -> Romerriget -> Republikkens fald -> Romerrigets fald.
Forløbet er derudover en del af et fælles fagligt forløb med Oldtidskundskab omkring Slaveriet i antikken og i dag. Som en del af dette forløb vil eleverne få kendskab og træning i videnskabsteoretiske begrebspar.


Temaer i forløbet:
- Roms politiske system
- Der romerske samfund
- Fra Rom til Romerriget
- Republikkens fald
- Romerrigets undergang

Kernestof fra læreplan:
-  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vikinger og Historiebrug

Faglige og kernestof mål:
- Centrale udviklingslinjer i Danmarks historie
- Samspillet mellem fortid og nutid
- metodekritisk analyse af kilder
- Historiebrug
- Stats og nationsdannelse

Viden om:
- Begrænsningerne for vores viden om Vikingerne
- Hvilke kilder vi har viden om Vikinger fra
- Oprindelsen af navne som Danmark og Viking
- Hvordan vikingerne levede
- Deres levevilkår
- Hvor de rejste hen
- Hovedpointerne i deres religion
- Overgang fra Nordisk mytologi til Kristendommen
- Brugen af Vikinger fra 1800-tallet, og hvorfor
- Nationalismen

Arbejde med følgende kilder:
- Poppos Jernbyrd
- Ibn Fadlands beretning
- DRs serie om Vikingetiden
- Første afsnit af "Vikings" serien
- "Anders And og Den Gyldne Hjelm"
- Uddrag af Th. Knudsen "Vikingemennesket, En beretning om Viljens stordåd"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Lange Linjer og Genopfrisker

Da eleverne fik ny lærer i 3g, har fokus i dette forløb været på at klassen i helhed skulle samarbejde om at få samlet materialer, noter og kilder fra de forrige forløb i 1g og 2g.
Formålet har her både været at eleverne samarbejder om at få klargjort sig til læseferien, men også at viderebringe en struktureret oversigt over temaer indenfor de forskellige forløb, således at den nye lærer var bedre stillet til at lave eksamenssæt.

Klassen har derudover også øvet sig i, og fået viden om hvad der forventes af dem til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer