Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Tårnby Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Maja Aagaard Thordsen, Morten Petersen
Hold 2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 DHO (modstandsbevægelsen)
Titel 3 Enevældens København
Titel 4 Hekseprocesserne i 1500-1600-tallet
Titel 5 Romerriget
Titel 6 Dansk kolonihistorie
Titel 7 Oplysning og revolution
Titel 8 Det moderne Kina
Titel 9 Demokrati og begrebshistorie (FF4)
Titel 10 Holocaust
Titel 11 Kronologiforløb og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Dette forløb omhandler vikingetiden og ser nærmere på datidens samfundshierarki, tro (herunder overgangen fra asatro til kristendom) og togter. Undervejs undersøger vi, hvordan vikingerne skildres i samtidige kilder og hvorfor - og vi arbejder med den betydning vikingetiden tillægges i dag. Forløbet er desuden en introduktion til historiefaget og en række af dets kernebegreber og metoder – kildekritik, levn og beretning, historiebrug, historiesyn, historiebevidsthed, erindringshistoriske begreber samt forskellen på faghistorie og populærhistorie.
Hvert modul er begyndt med et mundtligt oplæg fra to elever, der har præsenteret klassen for et eksempel på historiens relevans i nutiden. Begreber som historiebrug og erindringshistorie er herigennem blevet repeteret løbende.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv  
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Baggrundstekster/fremstillingstekster:
- Danmark bliver til [Ca. 800 – 1050]: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131&L=10
- Indledning: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141&L=10
- Vikingesamfundet: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144&L=10
- Vikingernes gamle tro: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/den-gamle-tro/
- Vikingernes guder i den gamle tro - nordisk mytologi: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/vikingernes-guder/
- Ofrede vikingerne mennesker?: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/menneskeofringer/
- Vikingernes blót: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/vikingernes-blot/
- Vikingernes vølver: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/vikingernes-voelver/
- En vølve fra Fyrkat?: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/en-voelve-fra-fyrkat/
- Vølvernes magiske stave?: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/voelvernes-magiske-stave/
- Hvor stort var Danmark i vikingetiden?: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/hvor-stort-var-danmark-i-vikingetiden/
- Trelleborgene - vikingernes ringborge: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/trelleborg/
- Vikingerne brugte også Dannevirke som forsvarsværk: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/dannevirke/
- Vikingernes tøj og smykker: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/smykker-og-toej/
- Hvordan så vikinger ud?: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/udseende-og-hygiejne/
- Den danske ekspansion: https://danmark.systime.dk/?id=196&L=10
- Norske og svenske vikingetog: https://danmark.systime.dk/?id=230&L=10
- Vikingetogter (PowerPoint)
- Harald Blåtand: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=77
- Trosskifte: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=78
- Jellingestenen som erindringssted (PDF)

Metoder, begreber og videnskabsteori:
- Historiefag og historiebrug (PowerPoint)
- Historiesyn: https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141
- Historiebrug + historiebevidsthed (PowerPoint)
- Kollektiv erindring: https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142
- Erindringspolitik - hvad skal vi huske, og hvad skal vi glemme?: https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143
- Kildekritik (PDF)
- Kildekritik (PowerPoint)
- Forskellige fremstillingstyper: https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155&L=10
Populærhistoriske fremstillinger: https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=158&L=10
- Faghistorie, lærebøger og populærhistorie (PowerPoint)
- Erindringshistorie: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=232
- Erindringshistorie (PowerPoint)

Kilder:
- En arabisk købmand i Hedeby: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144#c325
- Brev til klosteret på Lindisfarne: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143#c307
- Widukind om Haralds overgang til kristendommen (o. 968): https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=83
- Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (o. 1075): https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=84
- Christian Monggaard: Vikingerne kommer!, Information, 2013: https://www.information.dk/kultur/2013/03/vikingerne-kommer

Medietekster:
- Gåden om Odin (afsnit 1): https://www.dr.dk/drtv/se/gaaden-om-odin_-manden-paa-stenen_370331
- Vikings (uddrag): https://www.youtube.com/watch?v=d-rGk1_WwjA
- Historien om Danmark. Sæson 1 - Vikingetiden (via MitCFU)
- Europa i vikingetiden: https://productionlib.systime.dk/Europa-vikingetid/Europa-vikingetid.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO (modstandsbevægelsen)

Et DHO-forløb med fokus på den danske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig. Vi arbejder med samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsens sammensætning, aktionsformer og motivation. Derudover ser vi nærmere på, hvordan man har anskuet og fremstillet modstandsbevægelsen - både i samtiden og i dag. Erindringshistorie er dermed et kernebegreb i dette forløb, og til sidst har eleverne besøgt Frihedsmuseet og arbejdet med filmen 'Flammen og citronen'.
Undervejs præsenteres eleverne for historiefagets karakteristika og metoder. Vi ser nærmere på, hvordan faget kan fungere i et tværfagligt samarbejde med dansk, så de er klar til at skrive DHO om modstandsbevægelsen.
Hvert modul er begyndt med et mundtligt oplæg fra to elever, der har præsenteret klassen for et eksempel på historiens relevans i nutiden. Begreber som historiebrug og erindringshistorie er herigennem blevet repeteret løbende.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Baggrundstekster/fremstillingstekster:
- Besættelsen og samarbejdspolitikken (PDF)
- Hvem blev modstandsfolk?: https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=169
- Modstanden - det svære valg: https://historieportalen.systime.dk/?id=1599
- Modstandsbevægelsens sammensætning og udvikling (PowerPoint)
- Vilhelm Buhl og Christmas Møller (PowerPoint)
- Likvideringer: https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=195
- Hvorfor skulle de skydes?: https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=196
- Ofrene: https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=198
- Bruddet med tyskerne: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=177
- Samarbejdspolitikkens sammenbrud (PowerPoint)
- Frem i lyset: https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=219
- Retsopgør: https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=223
- Modstandskampens betydning: https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=225
- Modstandskampen som historie: https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=228
- Besættelsen som debatemne: https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=229

Metoder, begreber og videnskabsteori:
- Diakron og synkron: https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=128
- Om begrebernes betydning: https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=158
- Historiefagets metoder (PowerPoint)

Kilder:
- Statsminister Vilhelm Buhls radiotale d. 2. september 1942: https://danmark.systime.dk/?id=642
- Christmas Møllers tale fra London, 6. september 1942: https://danmark.systime.dk/?id=643
- Hans Edvard Teglers: Kæmp for alt, hvad du har kært, 1945 (uddrag): https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=186
- Frihedsrådets nytårshilsen til det kæmpende danske folk, januar 1944: https://historieportalen.systime.dk/?id=1632#c4736
- Anders Fogh tale på Søværnets Officerskole, 29. august, 2003: https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=232#c461
- Modsvar til Anders Fogh Rasmussen: Kronik: Hverken samarbejde eller modstand sikrede demokratiet: https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=232#c462
- Hartvig Frischs kritik af stikkerlikvideringerne: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=188
- Statistik over Holger Danskes likvideringer: https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=196

Medietekster:
- Kampen om historien - Var Scavenius landsforræder? (00.00 - 13.00 + 22.08 - 23:08): https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-historien_-var-scavenius-landsforraeder_160318
- Besættelsesmagten indfører undtagelsestilstand: https://www.danmarkpaafilm.dk/klip/besaettelsesmagten-indfoerer-undtagelsestilstand?fbclid=IwAR2--YAuVcamb8Vb0_zZPwiWONKKikLgOT8AQz9zyJXUEX3X_Un4OlT1qkw
- Ole Christian Madsen: Flammen og citronen (via Filmstriben)
- Podcast: Modstandsfolkenes indflydelse: https://videotool.dk/uni-c/sc5475/sc5475/v46689?shtpid=videokanal31149
- Podcast: Hjemme igen (jøderne vender hjem til DK): https://videotool.dk/uni-c/sc5475/sc5475/v47137?shtpid=videokanal31149
- Podcast: De tyske flygtninge: https://videotool.dk/uni-c/sc5475/sc5475/v47379?shtpid=videokanal31149
- Podcast: Befrielsens første dage: https://videotool.dk/uni-c/sc5475/sc5475/v47953?shtpid=videokanal31149
- Podcast: Retsopgøret: https://videotool.dk/uni-c/sc5475/sc5475/v47955?shtpid=videokanal31149
- Podcast: Den politiske udvikling: https://videotool.dk/uni-c/sc5475/sc5475/v48077?shtpid=videokanal31149
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer




Titel 6 Dansk kolonihistorie

Dette forløb har hovedfokus på Danmarks 250 år lange kolonisering af de tre vestindiske øer: St. Croix, St. Thomas og St. Jan.
Indledningsvis skal eleverne arbejde med den europæiske ekspansions begyndelse - i forbindelse med de store opdagelsesrejser i 1400-1500-tallet. Bagefter rykker vi op i tid og eleverne ser nærmere på både imperialismen og afkoloniseringen.
Efter at have dannet sig dette overblik over den globale udvikling, sættes der fokus på Dansk Vestindien frem til salget i 1917. Vi kigger på den danske trekantshandel, merkantilisme og den florissante periode i Danmark i slutningen af 1700-tallet. Eleverne skal fremlægge om forskellige samfundsgrupper i Dansk Vestindien og arbejde med, hvordan slaveriet blev anskuet og legitimeret i samtiden. Både slavehandelens - og senere slaveriets - afvikling vil blive belyst, og vi ser nærmere på aktør - og strukturforklaringer. Vilkårene for tidligere slavegjorte kommer også i fokus, og eleverne skal blandt arbejde med erindringshistorie, og den måde vi i dag mindes The Fireburn Queens, som stod bag oprøret Fireburn i 1878. Derudover skal de sætte sig ind i, hvordan Danmarks kolonihistorie diskuteres i dag – skal Danmark komme med en officiel undskyldning for sin fortid som kolonimagt?   

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Baggrundstekster/fremstillingstekster:
- Kolonialisme, imperialisme og afkolonisering: https://historieportalen.systime.dk/?id=1202
- Kolonialisme, imperialisme og afkolonisering (PowerPoint)
- Spanien og Portugal: https://historieportalen.systime.dk/?id=1204
- Nederlandene, England og Frankrig: https://historieportalen.systime.dk/?id=1205
-Europæernes motiver: https://imperialisme.systime.dk/?id=157
- Den hvide mands byrde: https://historieportalen.systime.dk/?id=1219#c3552
- Kolonisering, sukker og slaver: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=130&loopRedirect=1
- Den florissante periode: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=149
- Trekantshandel (PowerPoint)
- Hierarkiet i den slavegjorte befolkning: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=160
- Livet på en sukkerplantage: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=161#c354
- Slaveri: https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/danmarks-kolonier/dansk-vestindien/slaveri/
- Livet for de rigeste hvide: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=158
- Danske soldater på øerne: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=159
- Frikulørte: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=163
- Maroons: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=164
- Petit marronage: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=165
- Grand marronage: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=166
- Tro og traditioner på øerne: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=137
- Herrnhuterne: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=169
- Trospraksis med afrikanske rødder ‘under dække’: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=170
- Obeah: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=171
- Modstand og oprør: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=136
- Slaveoprøret på St. Jan, 1733: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=167
- Lov og ret: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=168
- Raceteorier retfærdiggør slaveri: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=155
- Slavehandlens afskaffelse (PowerPoint)
- Peter von Scholten: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=177
- Oprøret i juli 1848: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=178
- General Buddhoe: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=179
- Livet i Dansk Vestindien efter emancipationen: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=181
- The Fireburn 1878: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=182
- The Fireburn Queens: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=183
- Salget af øerne i 1917: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=142
- Folkeafstemningen: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=186
- Salget af øerne (PowerPoint)
- Undskyldning?: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=144
- Øerne i dag (PowerPoint)

Metoder, begreber og videnskabsteori:
- Aktør og struktur (PowerPoint)
- Historiefag og historiebrug (PDF)
- Historiebevidsthed: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=167&loopRedirect=1

Kilder:
- Sæbereklame: Hvid mands byrde: https://historieportalen.systime.dk/?id=1219#c3552  
- Cecil Rhodes: ’Engelsk overherredømme i Afrika’: https://europasfald.systime.dk/?id=145#c273
- Oloudah Equianos erindringer: https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=199#c301
-   Slavegjorte befolkning - kildesamling (PDF)
- Hvide og friculørte - kildesamling (PDF)
- Maroons - kildesamling (PDF)
- Tro og traditioner - kildesamling (PDF)
- Oprør og modstand - kildesamling (PDF)
- Raceteorier og oplysningstid - kildesamling (PDF)
- Oprørsdronning fra Vestindien får syv meter høj statue lavet af flamingo: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/oproersdronning-fra-vestindien-faar-syv-meter-hoej-statue-lavet-af-flamingo
- I Ghana håber de på en undskyldning fra Mette Frederiksen, men det kommer ikke til at ske: https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-11-24-i-ghana-haaber-de-paa-en-undskyldning-fra-mette-frederiksen-men-det-kommer-ikke  
- Hvornår er det rimeligt at give en undskyldning?: https://www.etik.dk/etik.dk/hvornaar-er-det-rimeligt-give-en-officiel-undskyldning
- Radikale ønsker undskyldning til Dansk Vestindien: https://www.dr.dk/nyheder/politik/radikale-oensker-undskyldning-til-dansk-vestindien

Medietekster (film m.m.):
- Europa koloniserer verden: https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk  
- Slavenation Danmark, afsnit 1 (hele afsnittet): https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_196964
- Slavenation Danmark, afsnit 2 (21:24 – 28:20): https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_198469
- Slavenation Danmark, afsnit 3 (18:08 – 28:54): https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_199779
- Frederikke Aspöck: Viften (via mitCFU)
- Danmarks sorte samvittighed, afsnit 2 (02.06 - 4.26 + 6.24 - 8.44)(via mitCFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oplysning og revolution

Dette forløb omhandler den franske revolution og oplysningstiden. Vi ser nærmere på de nye tanker, som tog form i oplysningstiden, og vi undersøger samfundsstrukturen i Frankrig før revolutionen. Eleverne skal arbejde med årsagsforklaringer – hvorfor fandt den franske revolution sted? I den forbindelse bliver de introduceret til begreber som aktør, struktur og det henholdsvis idealistiske og materialistiske historiesyn. Senere skal eleverne blandt andet lave plancher med tidslinjer, øve sig i at danne problemstillinger til historiske kilder og reflektere over, hvilken betydning den franske revolution har haft og måske stadig har i dag. Undervejs bliver revolution anskuet i et større, internationalt perspektiv, hvor kønshistorie og postkolonial historieskrivning inddrages..

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Dette forløb omhandler den franske revolution og oplysningstiden. Vi ser nærmere på de nye tanker, som tog form i oplysningstiden, og vi undersøger samfundsstrukturen i Frankrig før revolutionen. Eleverne skal arbejde med årsagsforklaringer – hvorfor fandt den franske revolution sted? I den forbindelse bliver de introduceret til begreber som aktør, struktur og det henholdsvis idealistiske og materialistiske historiesyn. Senere skal eleverne blandt andet lave plancher med tidslinjer, øve sig i at danne problemstillinger til historiske kilder og reflektere over, hvilken betydning den franske revolution har haft og måske stadig har i dag. Undervejs bliver revolution anskuet i et større, internationalt perspektiv, hvor kønshistorie og postkolonial historieskrivning inddrages.
Hvert modul er begyndt med et mundtligt oplæg fra enkeltelever, der på skift har præsenteret klassen for et eksempel på historiens relevans i nutiden. Begreber som historiebrug og erindringshistorie er herigennem blevet repeteret løbende.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Baggrundstekster/fremstillingstekster:
- Den franske revolution: https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131&L=10
- Farlige oplysningstanker: https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=151&L=10
- Religion og økonomi: https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=183&L=10
- Oplysningstid (PowerPoint)
- Stændersamfundet: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=460
- Stændersamfundet (skema): https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150#c716
- Stændersamfund og enevælde (PowerPoint)
- Stænderforsamlingen bliver til nationalforsamlingen: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=461
- Nationalforsamlingen revolutionerer samfundet: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=462
- Kvindemarch og de slavegjorte: https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=185#c483
- Postkolonial historieskrivning og den franske revolution: https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145#c527
- Kønshistorie og den franske revolution: https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144&L=10
- Revolutionen udvikler sig: https://historieportalen.systime.dk/?id=1263
- Moderne politik har rødder i den franske revolution: https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=224#c441
- Rædselsherredømmet og revolutionens afslutning: https://historieportalen.systime.dk/?id=1264
- Rædselsherredømmet (PowerPoint)
- Fra terrorregime til Napoleon: https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146&L=10

Metoder, begreber og videnskabsteori:
- Historiesyn (PowerPoint)
- Postkolonial historie, kvindehistorie, kønshistorie (PowerPoint)

Kilder:
- John Locke, Om naturretten, 1690: https://verdenshistorietilhhx.systime.dk/?id=1226
- Montesquieu, Om lovenes ånd, 1748: https://verdenshistorietilhhx.systime.dk/?id=1227#c3411
- Bøndernes klager, 1789: https://historieportalen.systime.dk/?id=1315&L=10#c6579
- Det franske stændersamfund (karikatur, 1789): https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/fileadmin/indhold/Billeder_2020/235_staendersamfundet_karikatur_red.jpg
- Menneskerettighedserklæringen: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=96#c583
- Rædselsherredømmet (kildesamling – PDF)

- Medietekster (film m.m.):
- Essential Enlightenment: What was the Enlightenment?: https://www.youtube.com/watch?v=q10lD0npXJo
- Dan Snow: 1800-tallets Paris (00.00 – 14.25): 1800-tallets Paris (via MitCFU)
- Henry Louis Gates: De sortes atlanterhav (47.00 – 53:16): De sortes atlanterhav (via MitCFU)
- What caused the French Revolution?: https://www.youtube.com/watch?v=PBn7iWzrKoI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det moderne Kina

Dette forløb omhandler Kinas historie fra kejsertiden frem til i dag – med hovedvægt på perioden under Mao Zedongs styre fra 1949 til 1976. Kommunisternes magtovertagelse og propaganda, Det store spring fremad og Kulturrevolutionen vil altså være centrale fokuspunkter. Vi ser blandt andet nærmere på kommunistpartiets propaganda og maoisme som civilreligion.
Derudover beskæftiger eleverne sig indledningsvis med konfucianisme, og den store betydning denne filosofi har haft – og stadig har – for det kinesiske samfund. I slutningen af forløbet ser vi nærmere på åbningen af Kina, Deng Xiaopings politik samt demokratibegrebet og menneskerettigheder i en moderne, kinesisk (og global) kontekst.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Baggrundstekster/fremstillingstekster:
- Kontrasternes Kina: https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=288&L=10
- Kina før Mao: https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=293
- Rød stjerne over Kina: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=317&loopRedirect=1
- Faktaboks: Kommunisme: https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=294#c1802
- Det store spring fremad (PDF)
- Fra afsnittet 'Kulturrevolutionen': https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=357#c1857
- Kina efter Mao (frem til afsnittet 'Studenteroprøret på Thiananmen'): https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=295&L=10
- Fra afsnittet 'Den Himmelske Freds Plads, 1989' til 'kilde 60': https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=358#c1877
- Faktaboksen 'Parti og stat': https://historieportalen.systime.dk/?id=1819#c5210

Metoder, begreber og videnskabsteori:
- Civilreligion: https://religionb.systime.dk/?id=126&L=10
- Civilreligion og propaganda (PowerPoint)

Kilder:
- De 23 forbud: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=357#c3377
- Rødgardist under kulturrevolutionen: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=357#c3380
- Kildesamling: Plakater (PDF)
- 'Og wupti, blev Kina et demokrati' (PDF)
- FN's verdenserklæring om menneskerettigheder (PDF)

Medietekster:
- Mao Zedong, ondskabens ansigter (via MitCFU)
- This photo triggered China's Cultural Revolution: https://www.youtube.com/watch?v=kXByOrRrO7c
- Opbygningen af Mao (via MitCFU)
- Bakspejl: Massakren ved Den Himmelske Freds Plads 2:2: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/massakren-ved-den-himmelske-freds-plads-2-2-11162111017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Demokrati og begrebshistorie (FF4)

FF4 (ol og Hi) om demokrati og filosofi i oldtidens Athen samt demokratibegrebet over tid (begrebshistorie).
Eleverne har lavet en synopsis og et oplæg ud fra følgende problemformulering:

Problemformulering: Hvordan blev det direkte demokrati opfattet, diskuteret og italesat som styreform i oldtidens Athen?
- Gør kort rede for det athenske demokrati og Platons filosofi.
- Undersøg, hvordan demokratiet blev debatteret i oldtidens Athen. Inddrag i undersøgelsen en analyse og fortolkning af Platons ”Hulebilledet” og inddrag andre samtidige kildetekster.
- Diskutér kort, hvilke begrebshistoriske konsekvenser filosoffernes holdning til demokratiet i oldtiden havde for eftertidens ordskal ”Demokrati”.

Produktkrav
I skal i grupper på 4 elever lave en mundtlig præsentation af jeres besvarelse af problemformuleringen, problemstillingerne og præsentere jeres metodiske tilgang.
• Der skal anvendes både old- og historiefaglig analysemetode.
• I skal inddrage videnskabsteoretiske begrebspar i jeres metodediskussion. De nedenstående skal inddrages:
o Idiografisk – nomotetisk
o Diakron – synkron
Et godt råd: Tænk metoderne og videnskabsteori ind fra starten og ikke som en eftertanke, og anvend dem kun i det omfang, det giver mening i forhold til problemformuleringen og jeres problemstillinger!
• Hver fremlæggelse tager i alt ca. 20 min: Selve fremlæggelsen skal vare ca. 10 min. Bagefter skal I indgå i en faglig samtale om jeres opgave og får mundtlig feedback.
• Alle skal bidrage til fremlæggelsen!
• I kan læse om videnskabsteoretiske begrebspar i Ibogen Vidensmønstre: https://vidensmoenstre.systime.dk/ – det forventes at alle som minimum har læst kapitlet ”De tre fakulteters kendetegn” og om de relevante begrebspar (det er noget I skal have styr på til jeres SRP!)

Bedømmelseskriterier
I jeres præsentation bliver der især lagt vægt på, at I får besvaret problemformuleringen og problemstillingerne udtømmende, og at I kan kunne forklare jeres metodiske tilgang til at løse opgaven:
• Kom med konkrete eksempler på, hvordan og hvor I har anvendt fagenes metoder.
• Hvad har oldtidskundskab og fagets metode kunne bidrage med?
• Hvad har historie og fagets metode kunne bidrage med?
• Hvad er de to fags styrker og svagheder, og hvordan kan de supplere hinanden?
• Hvilke videnskabsteoretiske begrebspar er relevante at bruge, for at kunne forklare den metodiske tilgang til at løse opgaven?

Faglige mål (historie):
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof (historie):
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Baggrundstekster/fremstillingstekster (historie):
- Da demokratiet blev opfundet og genopfundet, side 7 - 29
- Demokratiet i Athen: https://detgodesamfund.systime.dk/?id=149#c337
- Den romerske republik (PowerPoint)
- USA og Rom (Powerpoint)
- Demokratiet som konsensusbegreb og demokratibegrebets fremtid: https://detgodesamfund.systime.dk/?id=154

Metoder, begreber og videnskabsteori:
- Begrebshistorie (PowerPoint)

Kilder (historie):
- Perikles om Athens demokrati: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=290&L=10&loopRedirect=1
- Den gamle oligarks kritik af Athens demokrati: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=289&L=10&loopRedirect=1
- Hvilken forfatning er bedst? Ciceros diskussion af antikkens styreformer: https://detgodesamfund.systime.dk/?id=149#c336
- Så tæt er USA på at være et diktatur: https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-04-23-saa-taet-er-usa-paa-at-vaere-et-diktatur

Medietekster (historie):
- Sandheden om Athens demokrati (via mitCFU)
- Dit demokrati - hvem må stemme?: https://www.youtube.com/watch?v=l5iRg-JX5J4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Holocaust

Et forløb om Holocaust – hvad ledte op til folkedrabet, hvordan kunne det nå så langt, og hvordan begriber og bearbejder vi det i dag?
Indledningsvis skal eleverne opnå viden om folkedrab og andre internationale forbrydelser. De undersøger folkedrabskonventionen og de udfordringer, der kan være ved at anvende denne, og de introduceres for Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier.
Eleverne skal arbejde med årsagsforklaringer – hvordan kunne Hitler komme til magten, og hvad satte gang i krystalnatten? Her er begreber som aktør, struktur, udløsende og bagvedliggende årsager i centrum. Vi ser også nærmere på nazistisk propaganda, socialdarwinisme og antisemitisme og forsøger at sætte os ind i den tankegang og kontrol over medierne, der lå til grund for folkedrabet.
Senere kommer Nürnberglovene, Einsatzgrupperne, Wannseekonferencen og til sidst udryddelseslejrene i fokus, og eleverne præsenteres for tre forskellige teoretiske skolers bud på, hvordan Holocaust kunne finde sted og hvorfor gerningsmændene gjorde, som de gjorde. I den forbindelse arbejder vi med Hannah Arendts idé om ’ondskabens banalitet’, Stanley Milgrams lydighedsforsøg og Christopher Brownings bog ’Ordinary Men’.
Vi afslutter forløbet med et erindringshistorisk fokus, hvor eleverne undersøger, hvordan Holocaust er blevet bearbejdet i Tyskland over tid.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Baggrundstekster/fremstillingstekster:
- Indledning (Hvad er folkedrab): https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131
- Hvad er folkedrab?: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=153&L=10
- Folkedrab (PowerPoint)
- Indledning (Hitler vejs til magten): https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133&L=10
- Folkedrab og andre internationale forbrydelser: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrab-andre-internationale-forbrydelser
- Teorien om folkedrabets 10 stadier: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=154&L=10
- Hitlers vej til magten: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=151&L=10
- Farlige forestillinger: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155&L=10#c354%20+
- Når videnskab slår ihjel: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160&L=10
- Antisemitisme og socialdarwinisme (PowerPoint)
- Indledning (Propaganda til folket): https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135&L=10
- Propaganda til folket: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156&L=10
- Indledning (Restriktioner og rettigheder): https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137&L=10
- Restriktioner og rettigheder: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161&L=10
- Indledning (Krystalnatten): https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138&L=10
- Krystalnatten: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=162&L=10
- Indledning (Einsatzgrupper): https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140&L=10&loopRedirect=1
- Einsatzgrupper: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164&L=10
- Einsatzgrupper og historisk kontekst (PowerPoint)
- Dådsnære gerningsmænd og Milgram-eksperimentet (PowerPoint)
- Indledning (Wannsee-konferencen): https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141&L=10
- Wannsee-konferencen: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159&L=10
- Hvornår beordrede Hitler udryddelsen af jøderne?: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159#c489
- Intentionalister versus funktionalister: https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=204#c615
- Indledning (Døden i lejrene): https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142&L=10
- Døden i lejrene: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165&L=10
- Holocaust som et produkt af det moderne samfund: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165#c515
- Indledning (Gerningsmænd): https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=147&L=10
- Gerningsmænd: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170&L=10
- Kan ondskab være banal?: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170#c613
- Hvordan bliver almindelige mennesker til gerningsmænd?: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=192#c915
- Tysklands erindring af Holocaust: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/tysklands-erindring-holocaust
- Afsnittet ’erindringseksplosionen’ og frem: https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=203&L=10&loopRedirect=1#c642
- Holocaust-benægtelse: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/holocaust-benaegtelse

Metoder, begreber og videnskabsteori:
- Bagvedliggende og udløsende årsager (PowerPoint)

Kilder:
- Adolf Hitler: Den sorthårede jødedreng lurer i timevis (uddrag fra 'Mein Kampf'): https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155&L=10#c704
- Livets mirakel (udstilling i Berlin, 1935): https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160&L=10#c768
- Zions vise protokoller (uddrag): https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155#c682
- Kildesamling (nazistisk propaganda) (PDF)
- Forbud og restriktioner for jøder: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161#c413
- Anne Frank: Jødelov fulgte efter jødelov: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161#c772
- Verdenserklæringen om menneskerettighederne: https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/
- Heinrich Himmler: Et mindeværdigt blad i vor historie [...] som aldrig vil blive skrevet: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164&L=10#c788
- Kurt Werner om Babij Jar-massakren (uddrag): https://folkedrab.dk/kilder/kilde-beretning-om-massakren-ved-babij-jar-kurt-werner-medlem-saerkommando-4a
- Wanseeprotokollens overblik over jøder i Europa: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159#c672
- Disse elementer vil blive behandlet på passende vis (uddrag af Wanseeprotokolen): https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159#c484
- Det ondes banalitet: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170#c829

Medietekster (film m.m.):
- The 10 Stages of Genocide: https://www.youtube.com/watch?v=pAsRu1ghd2A&t=29s
- How did Hitler rise to power?: https://www.youtube.com/watch?v=jFICRFKtAc4
- Besættelsens danske filmkonger (4.00 - 7.08): https://www.dr.dk/drtv/se/besaettelsens-danske-filmkonger_177970  
- The Voyage Of The St Louis: https://www.youtube.com/watch?v=Fxjjvrwgq0Q
- Forsker pressede folk til at give andre farlige stød: https://www.youtube.com/watch?v=2UFIsaN0hZo
- The Nazi plan for extermination: https://www.youtube.com/watch?v=V9zZGvfgwB0
- How could so many people support Hitler?: https://www.youtube.com/watch?v=DcdufLc3QSA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb og eksamenstræning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer